Vichy Dercos Detox shampoo & balsam til fedtede hårrødder

reklame
vichyshampoobalsamdercos (1) (900x600)
vichyshampoobalsamdercos (2) (900x600) vichyshampoobalsamdercos (3) (900x600) vichyshampoobalsamdercos (4) (900x600) vichyshampoobalsamdercos (5) (900x599) vichyshampoobalsamdercos (6) (900x600)
Vichy Dercos Nutrients Detox Lightweight Conditioner, 200 ml, 125,45 DKK hos Webapoteket.dk & Dercos Nutrients Detox Shampooing Purifying Shampoo, 250 ml, 116,80 DKK hos Webapoteket.dk

Kan I huske, at jeg tilbage i januar anmeldte et par produkter fra Vichy’s Dercos Nutrients serie (A.C.E.)? Jeg var ret glad for dem, og endte med at give både shampoo og balsam fire ud af fem stjerner. Det er nogle rigtig gode produkter, der både plejer og puster nyt liv i håret. Efterfølgende fik jeg lov til også at teste Detox varianterne fra samme Vichy produktserie (Dercos Nutrients) – og dem skal I få lov til at få en anmeldelse af i dag.

Detox produkterne er særligt gode til dig og mig, der har udfordringer med fedtet hovedbund og rødder (det er meget normalt, når man har tykt hår). Den indeholder antioxidant spirula-alge, som er rig på proteiner, vitaminer og mineraler, den virker derfor både styrkende, plejende og antibakteriel for både hår og hovedbund. Herudover, er der også kulfragmenter i, som har til formål at absorbere snavs og rense i bund. Desuden dufter både shampoo og balsam friskt af eukalyptus.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes, at det er en god shampoo, der helt tydeligt fjerner snavs og fedt fra hovedbunden så effektivt, at det giver håret et løft og volumen og det er ret fantastisk! Men en shampoo med så meget fokus på hovedbunden, burde været formuleret med plejende ingredienser, der også imødekommer en irriteret hovedbund, hvis du spørger mig, og det er den ikke, desværre. Balsammen er til gengæld den helt rigtig konsistens efter min mening og virker også ret plejende.

Jeg ender derfor på tre ud af fem stjerner til Vichy’s Dercos Nutrients Detox Lightweight Conditioner og Purifying Shampoo. Det er gode produkter, som helt sikkert fjerner skidt, fedt og snavs fra hårrødderne som lovet, men de plejer ikke hovedbunden nok efter min mening. Hele serien er af vegetabilsk oprindelse og uden silikone. Alle flaskerne i denne serie er desuden lavet af 100 % genanvendt plastisk, mens tuberne er fremstillet af 50 % genanvendt plastik – det er sgu fedt og det får de også point for! Køb Vichy på apoteket.

XO Lise

Elemis Pro-Collagen Marine Oil – galt eller genialt?

reklame
elemisserum (1) (900x585)
elemisserum (3) (900x575) elemisserum (4) (900x676) elemisserum (5) (900x600) elemisserum (6) (900x599) elemisserum (7) (933x1400) elemisserum (8) (1050x1400)
Elemis Pro-Collagen Marine Oil, 15 ml, 596,- hos Magasin

Hej venner. Nå, så fik vi lige en måned mere i lock down-land hva’? Hvordan har I det med det? Personligt, så er jeg faktisk rigtig ærgerlig. Jeg savner at ses med familie, venner og gode kollegaer. Jeg savner at gå ud og spise og mødes på vinbarer. Jeg savner også både min kosmetolog og min frisør! Hah, men sidstnævnte er virkelig et luksusproblem! Og skal sandheden frem; så er det hele jo luksusproblemer. Det her er bare en pause og vi ses jo på den anden side ikke :)? Så lad os lige holde ved lidt endnu. Det gør vi herhjemme.

Og selv om jeg ikke helt kan klare en professionel ansigtsbehandling her i lejligheden, så kan jeg jo heldigvis bruge lækre, professionelle produkter. Senest har jeg testet engelske Elemis Pro-Collagen Marine Oil, som forhandles hos professionelle hudpleje- og skønhedsklinikker samt hos Magasin. Elemis har nemlig en afdeling i Magasin her i København, hvor de også udfører professionelle ansigtsbehandlinger – og wauw, sådan en kunne jeg godt trænge til lige nu!

Men jeg må nøjes med kollagen-olien, og det gør jeg også gerne – for den er ret lækker! På trods af at den er lidt tynd i konsistensen til min smag – men det er jo et spørgsmål om præferencer ;)

Vi har flere gange vendt her på bloggen, at alger og tang udgør ret fantastiske plejemidler til at reparere og styrke huden – og gør det særligt godt for hudens elasticitet. Hvis du prøver at forestille dig tang i havet for et øjeblik, så kan du sikkert se det for dig; bølger og strøm flår i det og kaster det frem og tilbage, men alligevel går det sjældent i stykker og forblive regentlig også i samme elastiske form. Den styrke og de elastiske egenskaber vil vi da gerne have til vores hud også, ikke sandt :)?

Så da jeg læste at formlen til Elemis’ Pro-Collagen Marine Oil består af tre forskellige slags alger, blev jeg jo for alvor nysgerrig… Men navnet forvirrer mig. Så vidt jeg kan læse mig til, så er der ingen kollagen i formularen – og derfor fatter jeg simpelthen ikke produktets navn; pro-collagen. Mig bekendt findes der endnu ikke vegansk kollagen, og i og med at denne lækre ansigtsolie primært består af tang og naturlige olier, så kan jeg ikke lige spotte, hvor kollagenet skulle komme fra? Derfor bryder jeg mig ikke om navnet…

Uanset, så lover denne ansigtsolie at have skønne anti-age effekter, understøtte hudens fugtbarriere og give huden en smuk udstråling. Men holder den så hvad den lover? Hmm, altså til dels. Min hud var ret tør, da jeg begyndte at bruge denne ansigtsolie og jeg synes egentlig, at den siden er kommet i en bedre fugtbalance, så helt sikkert point for det. Ifht. anti-age effekt, så har jeg i løbet af en måneds tid desværre ikke oplevet en synlig forskel… Men omvendt ville det fandeme også være nyt og spændende. Jeg synes til gengæld, at den giver min hud en ret fin udstråling. Jeg ender derfor på to ud af tre stjerner til denne flotte olie fra Elemis. Jeg har simpelthen svært ved at gennemskue ingredienssammensætningen og så synes jeg, den er dyr ifht. produktets effekt.

Det var alt fra mig for i aften. 
XO Lise