Elemis Pro-Collagen Marine Oil – galt eller genialt?

reklame
elemisserum (1) (900x585)
elemisserum (3) (900x575) elemisserum (4) (900x676) elemisserum (5) (900x600) elemisserum (6) (900x599) elemisserum (7) (933x1400) elemisserum (8) (1050x1400)
Elemis Pro-Collagen Marine Oil, 15 ml, 596,- hos Magasin

Hej venner. Nå, så fik vi lige en måned mere i lock down-land hva’? Hvordan har I det med det? Personligt, så er jeg faktisk rigtig ærgerlig. Jeg savner at ses med familie, venner og gode kollegaer. Jeg savner at gå ud og spise og mødes på vinbarer. Jeg savner også både min kosmetolog og min frisør! Hah, men sidstnævnte er virkelig et luksusproblem! Og skal sandheden frem; så er det hele jo luksusproblemer. Det her er bare en pause og vi ses jo på den anden side ikke :)? Så lad os lige holde ved lidt endnu. Det gør vi herhjemme.

Og selv om jeg ikke helt kan klare en professionel ansigtsbehandling her i lejligheden, så kan jeg jo heldigvis bruge lækre, professionelle produkter. Senest har jeg testet engelske Elemis Pro-Collagen Marine Oil, som forhandles hos professionelle hudpleje- og skønhedsklinikker samt hos Magasin. Elemis har nemlig en afdeling i Magasin her i København, hvor de også udfører professionelle ansigtsbehandlinger – og wauw, sådan en kunne jeg godt trænge til lige nu!

Men jeg må nøjes med kollagen-olien, og det gør jeg også gerne – for den er ret lækker! På trods af at den er lidt tynd i konsistensen til min smag – men det er jo et spørgsmål om præferencer ;)

Vi har flere gange vendt her på bloggen, at alger og tang udgør ret fantastiske plejemidler til at reparere og styrke huden – og gør det særligt godt for hudens elasticitet. Så da jeg læste at formlen til Elemis’ Pro-Collagen Marine Oil består af tre forskellige slags alger, blev jeg jo for alvor nysgerrig… Så vidt jeg kan læse mig til, er kollagenet i denne olie således udvundet af alger. Det er egentlig nyt for mig, at man kan – men også spændende. Mest veldokumenteret for sin effekt, er mig bekendt type 1 og type 3 kollagen, som stammer fra okse marv og ben. Jeg har også hørt om kollagen udvundet af vandmænd og gopler, men aldrig af tang før – og det er jo spændende, for så må det være en slags vegansk kollagen?

Uanset, så lover denne ansigtsolie at have skønne anti-age effekter, understøtte hudens fugtbarriere og give huden en smuk udstråling. Men holder den så hvad den lover? Hmm, altså til dels. Min hud var ret tør, da jeg begyndte at bruge denne ansigtsolie og jeg synes egentlig, at den siden er kommet i en bedre fugtbalance, så helt sikkert point for det. Ifht. anti-age effekt, så har jeg i løbet af en måneds tid desværre ikke oplevet en synlig forskel – men det ville fandeme også være nydt og spændende. Men jeg synes til gengæld, at den giver min hud en ret fin udstråling. Jeg ender derfor på to ud af tre stjerner til denne flotte olie fra Elemis. Jeg har simpelthen svært ved at gennemskue ingredienssammensætningen og så synes jeg, den er dyr ifht. produktets effekt.

Det var alt fra mig for i aften. 
XO Lise

Fredagsfavorit: Anastasia Sultry Palette

reklameaffilinksnyny

Anastasia Beverly Hills Sultry Eyeshadow Palette 463,- hos Parfumdreams.dk

Hej min ven. Jeg håber, at I er ved at være klar parat til weekend? Selvom ingen af os skal ud og danse her til aften, så synes jeg godt, vi kan glamme lidt alligevel ;) De sidste par dage har jeg set flere dygtige beauty-youtubere fortælle, hvordan dét at lægge makeup kan være et mentalt frirum for dem eller en form for måde at dyrke sin egen mentale sundhed her under corona lock down.

Den tanke kan jeg egentlig godt lide – bare det der med at gøre noget for dig selv, der gør dig glad – også selvom det ikke nødvendigvis er med et formål. Så; hvis makeup også gør dig glad, så kan det jo være at du skal udnytte tiden herunder corona lock down til at bestille noget nyt makeup og teste nye makeup-looks af.

Jeg har for nyligt testet denne gudesmukke øjenskyggepalette fra Anastasia Beverly Hills. Det er en blanding af dybe, højpigmenterede, matte farver og øjenskygger fuld af glimmer! Jeg håber, I kan få et indtryk af de fantastiske, varme farver på billederne.

 Anastasia Beverly Hills laver ret mange flotte øjenskyggepaletter og flere af dem forhandles bl.a. hos Matas.

Rigtig god weekend venner. 
XO Lise

Yndling selvbruner-spray ever! //St. Tropez Self Tan Purity Bronzing Water Face Mist

reklameaffilinksnyny

St. Tropez Bronzing Water Face Mist, 80 ml, 215,53 DKK hos Asos

Hej min ven. Simon og jeg har lige set det nye afsnit af ‘Devs’. Ser I det? Det er en ny serie fra HBO og den er virkelig spændende! Jeg har forresten intentioner om at lave en lille serieguide eller to til jer – altså en ny en, nogle af jer husker muligvis den gamle? Men i og med at den er fra februar 2019, så er det vist ved at være på tide med en update.

Nå, men nu tid dagens emne! Jeg har nemlig virkelig glædet mig til at fortælle jer om St. Tropez’ Self Tan Purity Bronzing Water Face Mist – kært barn har mange navne, og denne selvbruner er virkelig kær for mig… Eller det er måske så meget sagt, men jeg er i hvert fald vild med den.

Som navnet afslører, og som I nok også havde regnet ud, i og med at produktet er fra St. Tropez, så er det en selvbruner. Det er en selvbruner til ansigtet og den er muligvis den nemmeste selvbruner at bruge! Ever! Du sprayer den bare direkte på dit ansigt (og evt. helt ned til brystet), lader den tørre i få sekunder og så fortsætter du ellers med dagens rutine. Du kan både bruge den under din makeup, som en ansigtsmist eller du kan bruge den til aller sidst, inden du går ud af døren, oven på din makeup. Jeg har testet begge metoder, og den virker uanset.

Det var min veninde Line, der tippede mig om hvor god den er. Jeg har prøvet flere selvbruner-sprays før, men som regel med ret middelmådige resultater, så jeg var virkelig spændt på at se, hvad den kunne. Og jeg må bare sige, at jeg er simpelthen så vild med resultatet. I løbet af max 4 timer ser du tydeligt en smuk glød – og bruger du den rimelig ofte kan du også opbygge en ekstra flot solbrun farve.

Herudover, så indeholder den faktisk skønne, fugtgivende ingredienser som f.eks. hyaluronsyre og grøn mandarinvand – sidstnævnte virker opfriskende på huden.

Alt i alt et virkelig skønt produkt! Og derfor har jeg valgt at give den fem ud af fem stjerner! Find St. Tropez hos Matas.

XO Lise

Jorgobé Hydrating Glow Serum

reklameaffilinksnyny

Jorgobé Hydrating Glow Serum, 30 ml, 299,95 DKK hos Matas

Kæreste læsere. Her til aften startede jeg på Jojo på Vesterbro. Her afholdte Rikke og Naja reception i anledning af lanceringen af anden sæson af deres podcast; Karrierekvinder. Hvis I ikke allerede kender Karriekvinder podcasten, så kan jeg varmt anbefale den! Det er på en måde en opdagelsesrejse i ligestillingens tegn og fyldt med gode råd, tips og tricks undervejs! Jeg er ret vild med den! Nå ja, og så arbejder jeg også med Rikke hos Advice, og hende er jeg også ret vild med!

…Og nu til dagens emne, som jeg også er ret vild med! Jeg vil nemlig fortælle jer om Jorgobés Hydrating Glow Serum. Og hvis I ikke Jorgobé så er det, trods det eksotiske navn, et dansk brand, som jeg personligt holder meget af! Faktisk, er det Jorgobé der står bag den bedste ansigtscreme, jeg nogensinde har prøvet til dato! Hvis du aldrig har læst min anmeldelse af den, så smut lige forbi og gør det ;) Direkte link her.

Så som I nok kan forestille jer; var forventningerne til denne ansigtsserum tårnhøje! Heldigvis, er den også rigtig god!

Når jeg læser glow, så tænker jeg altid på bunkevis af C-vitamin, men det er faktisk ikke tilfældet i denne serum. Avocadoolie, sandeltræ, solbærolie, kæmpenatlysolie, jojobaolie, hybenkerneolie, algeekstrakt og rosmarinekstrakt er hemmeligheden bag denne serum, som lover at booste huden med fugt, pleje og stramme op.

Og hvad synes jeg så? Jeg må desværre indrømme, at denne serum på ingen måde imødekommer min tørre huds fugtbehov – og med stærke olier som f.eks. solbærolie og kæmpenatlysolien, så virkede produktet faktisk næste udtørrende på min hud, desværre. Så selvom Jorgobé skriver, at denne serum er særligt god til hud, der trænger til ekstra fugt, så må jeg simpelthen bare sige, at det er ikke tilfældet! Hvis du har meget tør hud (ligesom mig), så er denne serum simpelthen ikke noget for dig. Har du til gengæld normal til fedtet/overfugtet hud, så vil du elske denne serum, som også giver din hud lidt ekstra glød. Jeg ender på to ud af fem stjerner.

XO Lise

Xellence SOS Power Cream – førstehjælp til tør hud

reklame

Xellence SOS Power Cream, 50 ml, 279,30 DKK (nedsat fra 399,-) hos Nordbrands.dk

Kære søde læsere. Jeg håber, at I har haft en dejlig start på ugen? Det har jeg! I går var jeg på The Market Italian, og det var bestemt besøget værd! Deres drønlækre mad, gode drinks og skønne service kan varmt anbefales.

…Det samme kan danske Xellences SOS Power Cream! Min hud har været uretfærdig tør i den seneste måneds tid. Heldigvis, spottede jeg Xellence cremen i mit skab – den har ikke helt fået bugt med en tørre hud, men den har tydeligt forbedret min huds irriterede tilstand og det er fandeme en god start!

Xellence Skincare er et dansk mærke, der lover at lave produkter baseret på de bedste ingredienser fra naturen, som alle er dokumenterede effektive, kvalitetstestede og undersøgt for urenheder og allergifremkaldende stoffer. Alle Xellences produkter er sikkerhedsvurderet af toksikologer.

Denne creme er 100 % vegansk og indeholder provitamin B5, allantoin, højt indhold af aloe vera og ekstra af morgenfrue. Nogle af jer husker muligvis, at jeg tidligere har skrevet om allantoin her på bloggen: Allantoin findes naturligt i roden fra lægeplanten Symphytum officinalis (Kulsukker) og virker lindrende på huden samt fremmer den naturlige celledeling. Ligeledes virker aloe vera helende og berolighende, mens morgenfrue virker antibakterielt, lindrende og beroligende. Helt overordnet lover cremen at styrke hudens beskyttelsesbarriere, genskaber fugtbalancen og minder risikoen for ar.

Jeg har brugt den i hele ansigtet – både nat og dag – oven på serum. Den har virket fugtgivende på min tørre hud og har i aller højeste grad også modvirket irritationen, så jeg er ret godt tilfreds. Derfor får den fire ud af fem stjerner. 

XO Lise

 

Muligvis den bedste rens, jeg nogensinde har prøvet // Squalan Cleansing Gel

reklame

Squalan Cleansing Gel, 100 ml, 359,- hos Hotelvejlefjord.dk

Kæreste læsere, hvad så? Har jeg tabt jer helt eller læser I stadig med? Jeg håber ikke, at jeg keder jer med dette fjerde indlæg om Squalans produkter. Jeg synes jo bare, at squalane som ingrediens er så spændende lige nu og jeg synes, at disse fire produkter er ret forskellige – også selvom de kommer med fra samme brand.

SÅ først og fremmest – hvis I ikke har læst mine seneste tre blogindlæg, så vil jeg anbefale, at I lige dribler tilbage og læser dem. De handler henholdsvis om Squalans Pure Facial Oil, deres Moisturizer Facial Oil og deres Eye Serum, som jeg skrev om i går. Foruden en anmeldelse af produkterne, så er der også en kort præsentation af mærket og at hovedingrediensen; squalane.

Squalane udgør en naturlig bestanddel af hudens fedt (sebum). Squalane kan udtrækkes at visse planter og bruges i hudpleje, som i Squalans produkter. Btw, har I spottet forskellen mellem brandet Squalan (uden e) og ingrediensen squalane (med e). Ved at bruge squalane i hudpleje, snydes din og min hud på en måde til at genkende produktet som sit eget og dermed mindskes afvisningsprocenten, hvilket gør det nemmere for produktets resterende ingredienser at trænge længere ned i hudens celler, hvor de rent faktisk kan gøre en effekt. Pretty nice right?

Squalans rensegel er rig på planteolier som squalane (naturligvis!) og moringaolie, men også plantebaseret glycerin og plantebaseret sucrose stearate – sidstnævnte er en ingrediens, der hjælper olie med at blande og optages i vand. Det er selvfølgelig optimalt i et renseprodukt som dette, hvor du også skal bruge vand.

Jeg brugte rensegelen her på en våd vatrondelle med et klat på størrelse med en mandel, som jeg kørte ud på min ansigt og fjernede dagens makeup. Efterfølgende rensede jeg mit ansigt efter med vand.

Og hvad synes jeg så? Det her er muligvis det bedste renseprodukt, jeg nogensinde har haft. Gelen er effektiv, men mild. Rigtig mange renseprodukter udtørrer min hud, men ikke denne, takket være de gode plejende ingredienser, som den også indeholder. Derfor ender jeg på fem ud af fem stjerner til Squalans Cleansing Gel. Produktet er ikke bare fantastisk, det er også vegansk, bæredygtigt produceret og ikke testet på dyr.

Lige nu kan Squalans produkter kun købes hos Hotel Vejlefjord i Danmark, men heldigvis har de en webshop ;)

XO Lise

Squalan Eye Serum med hybenkerneolie

reklame

Squalan Eye Serum, 15 ml, 429,- hos Hotelvejlefjord.dk

Så gik der alligevel lige syv dage, inden jeg kom tilbage på bloggen. Øv! Så meget for det nytårsforsæt… Men altså, jeg prøver. I det mindste går det ret godt med at dyrke mere regelmæssig motion – men det er selvfølgelig også kun uge fire, så det kan nå at gå galt mange gange endnu…

Men lad os fortsætte, hvor vi slap i sidste uge, nemlig med mine anmeldelser af hollandske Squalan, som baserer deres produkter på en base af økologisk squalane fra sukkerrør. Hvis du ikke allerede har læst mine to anmeldelser af henholdsvis deres Pure Facial Oil og Moisturizer Facial Oil, så gå lige tilbage og gør det. Deri giver jeg nemlig både en lille introduktion til mærket og til ingrediensen squalane – og særligt sidstnævnte, synes jeg er ret spændende! Squalane er nemlig talk of the town i skønhedsbranchen lige nu og har efterhånden været det i et stykke tid…

Jeg har længe testet og tester fortsat Squalans Eye Serum. Foruden hovedingrediensen squalane, som fungerer som en fantastisk transporter langt ned i hudens celler, så indeholder den også havreekstrakt, moringaolie og hybenkerneolie. Alle fire ingredienser lover at opstramme den sarte hud omkring øjnene, reducere fine linjer samt afhjælpe hævelse.

Det er nogle virkelig spændende ingredienser, som der er i, og særligt hybenkerneolie er meget rost lige nu som et effektivt hudplejemiddel, der både virker anti-ageing, mod strækmærker, ar, tør hud og skadet hud – bl.a. takket være det høje indhold af oleic acid og linolenic acid.

MEN, når det så er sagt, så må jeg desværre nok indrømme, at jeg har dette produkt mistænkt for enten at have en meget lav mængde hybenkerneolie i eller også have en ringe kvalitet af hybenkerneolie i produktet, for jeg oplever desværre ikke den store effekt, ved at bruge denne serum til huden omkring øjnene. I løbet af de fire måneders tid, hvor jeg har brugt dette eye serum, har jeg ikke oplevet en særligt fugtgivende, reparerende eller kølende/dæmpende effekt. Jeg har desværre heller ikke oplevet, at mine fine linjer omkring øjnene blev reduceret – tværtimod, så har min hud omkring øjnene faktisk været ret tør og derfor har de fine linjer (eller lad os bare kalde dem, hvad de er; rynker) været mere tydelige. Derfor giver jeg Squalans Eye serum én ud af fem stjerner. Jeg synes desværre ikke, at den har en effekt. Til gengæld synes jeg, at den skal have ros for at være vegansk, bæredygtigst produceret og 100 % naturlig. Det gør mig så glad, når producenter tager deres miljøaftryk seriøst og afsøger gode produktionsmuligheder.

XO Lise

Squalan vegansk moisturizer

reklame

Squalan Moisturizer Facial Oil, 30 ml, 429,- hos Vejlefjordhotel.dk

Hej venner! Jeg har simpelthen haft den dejligste dag eller nærmere aften… Efter job tog jeg nemlig afsted på en lille løbetur rundt om søerne med én af mine søde kollegaer – og det var simpelthen bare sådan en dejlig tur! I godt selskab så går det jo hurtigt og føles let som en leg… Som man siger ;)! Og efterfølgende har jeg bare været så sprængfyldt af energi og i godt humør! Det skyldes helt sikkert også, at jeg i går bare havde den bedste aften i selskab med én af mine absolut yndlings veninder, som jeg ikke havde set i lang tid. Alt er godt!

Hvis I læste med den anden dag, så kunne I jo læse om mærket Squalan, som sjovt nok producerer hudplejeprodukter med squalane som hovedingrediensen. Hvis du ikke fik læst med den anden dag, så hop lige tilbage og læs det afsnit ;) …så venter jeg her, indtil du kommer tilbage ;) I det indlæg introduceres du nemlig til, hvad squalane overhovedet er?

Squalan er et hollandsk hudplejeprodukt, som producerer deres ansigtsprodukter efter bæredygtige metoder, de er alle veganske og AllergyCertified. Herudover, så synes jeg faktisk også bare, at de er ret flotte – de er pæne at have stående på badeværelset.

Jeg har i løbet af de sidste par måneder brugt Squalans fire produkter. Deres Pure Facial Oil er deres hero-product og også det vigtigste, hvis du spørger mig – men Squalans Moisturizer Facial Oil er nu også ret god! Og kan modsat Pure Facial Oil bruges for sig selv.

Det er en olie, og derfor kan den bruges ligesom en serum – under din nat- eller dagcreme. MEN du kan også bruge den for sig; trods min tørre hud var dette produkt nemlig tilstrækkeligt – både som nat- og dagcreme. Dog, vil jeg primært anbefale den som natcreme, da den fedter ret meget og desværre er længe om at trænge ind – og derfor egner den sig bare bedst som en natcreme eller natolie.

Denne fugtgivende olie består af squalane udvundet af sukkerrør. Herudover, er der rapsfrøolie i, som lover at give dybdegående fugt til huden og lover samtidigt at hjælpe huden med at holde bedre på fugten selv – og sidst men ikke mindst; så skulle den have fine anti-age egenskaber.

Jeg må nok indrømme, at hvor jeg knuselskede Squalans Pure Facial Oil, så er jeg mindre oppe at køre over deres Moisturizer Facial Oil. Og ikke fordi, den ikke er udmærket – det er den bestemt – den er bare ikke ligeså vild som Pure Facial Oil fra samme mærke. Jeg synes, at i forhold til at det er et produkt, der lover ekstra fokus på fugt, så var den fugtgivende effekt ikke overvældende. Og så synes jeg altså bare, at det er rigtig ærgerligt, at den er så lang tid om at trænge ind i huden – og man kan faktisk blive helt i tvivl om, hvorvidt den overhovedet trænger ind i huden? Men når det så er sagt, så har min hud bestemt haft det udmærket, mens jeg har brugt produktet, den har bare været lidt tør – men jeg har også ret tør hud.. Når jeg tager prisen i betragtning, så ender jeg på tre ud af fem stjerner til Squalans Moisturizer Facial Oil. Jeg er vild med INCI-listen, vild med EcoCertified, vild med vegansk og vild med bæredygtig produktion! Well done! 

XO Lise

Squalan Pure Facial Oil // Noget af det bedste !

reklame
Squalan Pure Facial Oil, 50 ml, 439,- hos Hotelvejlefjord.dk 

Det føles som virkelig lang tid siden, at jeg sidst har skrevet jer et beauty-indlæg – og når jeg lige tjekker bloggen, så kan jeg da også se, at det efterhånden er mere end en måned siden. Til gengæld har jeg virkelig glædet mig til at skrive dette indlæg – dels fordi jeg eeelsker at dele ud af mine beauty-erfaringer, og dels fordi jeg virkelig har glædet mig til at fortælle jer om netop dette produkt fra det hollandske brand Squalan.

Måske husker den kvikke og trofaste læser; at jeg tilbage i august skrev om en ansigtsserum fra K47 med squalane. Her fik jeg for alvor øjnene op for den populære ingrediens squalan – og det gav mig lyst til at prøve mere. Squalane udgør en naturlig bestanddel af hudens fedt (sebum) – ved at bruge squalane fra naturlige kilder, genkender huden det som sit eget fedtstof og afvisningsprocenten er derfor ret lav, når man bruger naturlig squalane som transportmiddel for andre fedtopløselige stoffer, der herved kan trænge hurtigere og dybere ind i huden, hvor de gode ingredienser for alvor kan gøre en forskel. Det er en ret fantastisk ingrediens, som på en måde kan sammenlignes med hyaluronsyre.

Mærket Squalan er som sagt hollandsk og startet af to hudplejeeksperter. De producerer udelukkende hudplejeprodukter med squalane som hovedingrediens og denne rene facial oil kan siges at være deres hero-product. Det er nemlig den rene squalane olie og bør anvendes under anden hudpleje, som f.eks. dag- eller natcreme.

Squalans produkter er AllergyCertified og indeholder alle squalane fra EcoCert-godkendte sukkerør. Herudover, er produkterne veganske og bæredygtigt produceret – så helt grundlæggende; ret fantastisk! Denne facial oil lover at opretholde hudens elasticitet og smidighed, så aldringstegn således forhindres og en ungdommelig hud så vidt muligt bibeholdes. Squalane blødgør, udglatter og giver dybdevirkende fugt til huden, som desuden får en sundere glød. Og sidst men ikke mindst; så har olien også en reparerende effekt på din og min hud.

Og hvad synes jeg så? Jeg er fan! Squalane er min nye yndlings ingrediens! Og i denne facial oil er den også drønlækker! Brug olien sammen med andre hudplejeprodukter og du vil opleve en hud i balance! Det gjorde jeg i hvert fald! Sjældent har min hud artet sig så pænt og været fri for tørre pletter og urenheder! Det er for lækkert. Herudover, er den meget drøj i brug – brug derfor kun to dråber af gangen, gerne både morgen og aften. Fem ud af fem stjerner til Squalan Pure Facial Oil.

Find den hos Vejle Fjord Hotel til 439,-.

XO Lise

K47 – Ren ansigtsserum med 90 % økologiske ingredienser

reklame

K47 Ansigtsserum Med Squalane, 45 ml, 325,-

Kæreste læsere – i en varme som denne, kan det være svært at teste nye hudplejeprodukter, da huden sjældent er i balance. Solcreme, saltvand, sved og solens varme stråler kan påvirke huden og skabe urenheder. Det er derfor vigtigt, at gøre hvad man kan, for at holde huden i balance og dermed velplejet og sund. Det kan godt være virkelig svært; så mine bedste tip i sommer- og sensommervarmen er disse: Husk at rense ansigtet hver aften – og også gerne om morgenen – og sørg for at holde din hud velfugtet. Med solens varme stråler, salte fra både sved og måske saltvand m.m. udtørres huden og kan syne uren og irriteret.

Denne sommer har jeg brugt danske K47’s ansigtsserum med squalane. Det er økologisk hudpleje, der består af 90 % økologiske ingredienser og er en økologisk ansigtsserum, bestående af lækre naturlige olier som tidselolie, natlysolie, arganolie og hvedekerneolie. Herudover er der squalane fra oliven – og det er faktisk det! Ingen vand, ingen konserveringsmidler, parabener eller lignende! Det må i sandhed være det, man kalder et rent produkt! …Og i denne hede sommer, hvor der har været rigeligt med skidt på min hud, har min hud takket mig for at bruge et rent og mildt produkt.

…For det er lige hvad K47’s ansigtsserum er; rent og mildt. Jeg er lidt ekstra sensitiv på huden omkring mine øjne og mærker straks, hvis et produkt indeholder det mindste snert af en stærk ingrediens. Men det var heldigvis ikke tilfældet her, tværtimod virkede serummet her faktisk beroligende på min sarte hud omkring øjnene. Produktet egner sig således til alle hudtyper. Men har du, ligesom mig, en tør hud, så vil denne serum ikke kunne give dig nok fugt i sig selv – brug den derfor under din dag- og natcreme.

Serummet er et af de blødeste produkter, jeg nogensinde har haft i hænderne. Konsistensen føltes simpelthen så blød på min hud og har også virket virkelig blødgørende på min hud. Den blødgørende effekt er særligt kendt fra squalane. Squalane er the talk of the town lige nu i skønhedsbranchen og har efterhånden været det i et lille stykke tid. Squalane udgør en naturlig bestanddel af hudens fedt (sebum) – ved at bruge squalane fra naturlige kilder, som oliven i K47’s serum, genkender huden det som sit eget fedtstof og afvisningsprocenten er derfor ret lav, når man bruger naturlig squalane som transportmiddel for andre fedtopløselige stoffer, der herved kan trænge hurtigere og dybere ind i huden, hvor de gode ingredienser for alvor kan gøre en forskel. Ret sejt ikke?

Det har været ret dejligt, at teste K47’s ansigtsserum med squalane. Så jeg ender på fire ud af fem stjerner til dette rene, danske produkt. Det har fået min hud tilbage i balance, holdt den blød og sund. I kan købe K47 på www.47k.dk.

XO Lise