Squalan vegansk moisturizer

reklame

Squalan Moisturizer Facial Oil, 30 ml, 429,- hos Vejlefjordhotel.dk

Hej venner! Jeg har simpelthen haft den dejligste dag eller nærmere aften… Efter job tog jeg nemlig afsted på en lille løbetur rundt om søerne med én af mine søde kollegaer – og det var simpelthen bare sådan en dejlig tur! I godt selskab så går det jo hurtigt og føles let som en leg… Som man siger ;)! Og efterfølgende har jeg bare været så sprængfyldt af energi og i godt humør! Det skyldes helt sikkert også, at jeg i går bare havde den bedste aften i selskab med én af mine absolut yndlings veninder, som jeg ikke havde set i lang tid. Alt er godt!

Hvis I læste med den anden dag, så kunne I jo læse om mærket Squalan, som sjovt nok producerer hudplejeprodukter med squalane som hovedingrediensen. Hvis du ikke fik læst med den anden dag, så hop lige tilbage og læs det afsnit ;) …så venter jeg her, indtil du kommer tilbage ;) I det indlæg introduceres du nemlig til, hvad squalane overhovedet er?

Squalan er et hollandsk hudplejeprodukt, som producerer deres ansigtsprodukter efter bæredygtige metoder, de er alle veganske og AllergyCertified. Herudover, så synes jeg faktisk også bare, at de er ret flotte – de er pæne at have stående på badeværelset.

Jeg har i løbet af de sidste par måneder brugt Squalans fire produkter. Deres Pure Facial Oil er deres hero-product og også det vigtigste, hvis du spørger mig – men Squalans Moisturizer Facial Oil er nu også ret god! Og kan modsat Pure Facial Oil bruges for sig selv.

Det er en olie, og derfor kan den bruges ligesom en serum – under din nat- eller dagcreme. MEN du kan også bruge den for sig; trods min tørre hud var dette produkt nemlig tilstrækkeligt – både som nat- og dagcreme. Dog, vil jeg primært anbefale den som natcreme, da den fedter ret meget og desværre er længe om at trænge ind – og derfor egner den sig bare bedst som en natcreme eller natolie.

Denne fugtgivende olie består af squalane udvundet af sukkerrør. Herudover, er der rapsfrøolie i, som lover at give dybdegående fugt til huden og lover samtidigt at hjælpe huden med at holde bedre på fugten selv – og sidst men ikke mindst; så skulle den have fine anti-age egenskaber.

Jeg må nok indrømme, at hvor jeg knuselskede Squalans Pure Facial Oil, så er jeg mindre oppe at køre over deres Moisturizer Facial Oil. Og ikke fordi, den ikke er udmærket – det er den bestemt – den er bare ikke ligeså vild som Pure Facial Oil fra samme mærke. Jeg synes, at i forhold til at det er et produkt, der lover ekstra fokus på fugt, så var den fugtgivende effekt ikke overvældende. Og så synes jeg altså bare, at det er rigtig ærgerligt, at den er så lang tid om at trænge ind i huden – og man kan faktisk blive helt i tvivl om, hvorvidt den overhovedet trænger ind i huden? Men når det så er sagt, så har min hud bestemt haft det udmærket, mens jeg har brugt produktet, den har bare været lidt tør – men jeg har også ret tør hud.. Når jeg tager prisen i betragtning, så ender jeg på tre ud af fem stjerner til Squalans Moisturizer Facial Oil. Jeg er vild med INCI-listen, vild med EcoCertified, vild med vegansk og vild med bæredygtig produktion! Well done! 

XO Lise

Squalan Pure Facial Oil // Noget af det bedste !

reklame
Squalan Pure Facial Oil, 50 ml, 439,- hos Hotelvejlefjord.dk 

Det føles som virkelig lang tid siden, at jeg sidst har skrevet jer et beauty-indlæg – og når jeg lige tjekker bloggen, så kan jeg da også se, at det efterhånden er mere end en måned siden. Til gengæld har jeg virkelig glædet mig til at skrive dette indlæg – dels fordi jeg eeelsker at dele ud af mine beauty-erfaringer, og dels fordi jeg virkelig har glædet mig til at fortælle jer om netop dette produkt fra det hollandske brand Squalan.

Måske husker den kvikke og trofaste læser; at jeg tilbage i august skrev om en ansigtsserum fra K47 med squalane. Her fik jeg for alvor øjnene op for den populære ingrediens squalan – og det gav mig lyst til at prøve mere. Squalane udgør en naturlig bestanddel af hudens fedt (sebum) – ved at bruge squalane fra naturlige kilder, genkender huden det som sit eget fedtstof og afvisningsprocenten er derfor ret lav, når man bruger naturlig squalane som transportmiddel for andre fedtopløselige stoffer, der herved kan trænge hurtigere og dybere ind i huden, hvor de gode ingredienser for alvor kan gøre en forskel. Det er en ret fantastisk ingrediens, som på en måde kan sammenlignes med hyaluronsyre.

Mærket Squalan er som sagt hollandsk og startet af to hudplejeeksperter. De producerer udelukkende hudplejeprodukter med squalane som hovedingrediens og denne rene facial oil kan siges at være deres hero-product. Det er nemlig den rene squalane olie og bør anvendes under anden hudpleje, som f.eks. dag- eller natcreme.

Squalans produkter er AllergyCertified og indeholder alle squalane fra EcoCert-godkendte sukkerør. Herudover, er produkterne veganske og bæredygtigt produceret – så helt grundlæggende; ret fantastisk! Denne facial oil lover at opretholde hudens elasticitet og smidighed, så aldringstegn således forhindres og en ungdommelig hud så vidt muligt bibeholdes. Squalane blødgør, udglatter og giver dybdevirkende fugt til huden, som desuden får en sundere glød. Og sidst men ikke mindst; så har olien også en reparerende effekt på din og min hud.

Og hvad synes jeg så? Jeg er fan! Squalane er min nye yndlings ingrediens! Og i denne facial oil er den også drønlækker! Brug olien sammen med andre hudplejeprodukter og du vil opleve en hud i balance! Det gjorde jeg i hvert fald! Sjældent har min hud artet sig så pænt og været fri for tørre pletter og urenheder! Det er for lækkert. Herudover, er den meget drøj i brug – brug derfor kun to dråber af gangen, gerne både morgen og aften. Fem ud af fem stjerner til Squalan Pure Facial Oil.

Find den hos Vejle Fjord Hotel til 439,-.

XO Lise

Fem rene, vegetabilske olier fra Chleopatra Copenhagen

sponsny1

Chleopatra Copenhagen Castor Oil, 100 ml, 79,-, Marula Oil, 10 ml, 99,-, Baobab Seed Oil, 100 ml, 249,-, Sea Buckthorn Berry Oil, 30 ml, 159,- & Evening Primrose Oil, 50 ml, 139,- 

Da jeg først gang hørte om Chleopatra Copenhagen, var det nok mest af alt som at slippe et barn løs i en slikbutik… Simon beskriver det i hvert fald som om, at jeg havde julelys i øjnene, da jeg første gang klikkede mig ind på Chleopatra.dk for 50 dages tid siden. Jeg er ret vild med rene olier og sera, så jeg selv kan sammensætte og mere eller mindre skræddersy min hudplejerutine – og det kan man virkelig med Chleopatras produkter.

Chleopatra Copenhagen er økologisk og naturlig hud- og hårpleje med et bredt udvalg af naturlige olier – men også blomstervand, ler og andre naturlige råvarer. Jeg har ofte prøvet kræfter med ren kokosolie, mandelolie, macadamia olie, hampolie og argan olie, så jeg besluttede mig for at prøve fem andre rene, vegetabilske olier fra Chleopatra, som jeg længe har været nysgerrig på – og som man ikke lige kan finde hvor som helst. Og efter at have prøvet disse fem må jeg bare sige, at min nysgerrighed er vakt! Jeg glæder mig helt vildt til at prøve flere af Chleopatras miljøvenlige, økologiske og håndlavede olier. Som forresten alle kommer i glasflasker frem for plastikflasker!

Men for i dag vil jeg starte med at dele mine erfaringer med jer, efter brug af fem spændende olier til krop og ansigt:

  1. Ricinusolie – også kaldet Castor Oil – har I helt sikkert hørt om! Jeg har nævnt det flere gange her på bloggen som ingrediens i flere gode hudplejeprodukter, men det er virkelig også bare det nye kokos- eller argan olie. Jeg føler, at jeg hører om det over alt. Det er en amerikansk olie, som faktisk blev brugt i det gamle Ægypten som et helbredende middel mod hudlidelser. Det skyldes at ricinusolie både er anti-inflammatorisk og anti-bakteriel i sin rene form. Vegetabilske olier holdes bedst fri for affaldsstoffer, når de fremstilles ved koldpresning – og derfor er Chleopatras ricinusolie også koldpresset. Det er en ret tyk olie, som jeg brugt på hele kroppen og pletvis i ansigtet også. Den virker virkelig godt på udtørrede, irriterede, nybarberede ben, da den både bidrager med fugt og virker let helende på f.eks. røde knopper, takket være oliens høje indhold af ricinoleic acid – en monoumættet fedtsyre, der virker som et fugtighedsbevarende stof på huden. Den er ikke så hurtig til at tørre ind, men holder tilgengæld huden flot og velfugtet hele dagen.
  2. Storfavoritten for mig blandt de fem spændende olier var Baobab olien. Det er en flydende olie, som var virkelig let at smøre ud på hele kroppen, den trænger hurtigt ind og efterlader huden SÅ flot! Jeg kan ærligt sige, at det er den bedste kropsolie, jeg nogensinde har haft fingrene i! Fra nu kommer jeg til at give alle jeg kender den i gave! Jeg synes den er SÅ fantastisk! Baobab olien er rigtig god til tør hud, atopisk eksem, psoriasis og dehydreret hud – og så har den endda lette anti-ageing egenskaber også. Det er virkelig en fantastisk olie, hvilket bl.a. skyldes fordelingen af mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Den koster 249,- hos Chleopatra.dk for 100 ml og kan varmt anbefales som fødselsdagsgave, værtindegave, barselsgave osv.
  3. Kæmpenatlysolien er blandt de mest efterspurgte olier i Matas lige nu, har jeg ladet mig fortælle. Det skyldes helt sikkert, at den er glimrende til både indvortes og udvortes brug, som man siger ;). Den skulle virke på alt fra akne og rosacea til eksem og psoriasis. Jeg har brugt den i ansigtet, da jeg i en længere periode har haft virkelig irriteret hud – både i ansigtet og på brystet. Siden er min hud faldet til ro – og jeg har kæmpenatlysolien mistænkt for at have gjort udfaldet.
  4. Marula olien har jeg kun brugt i ansigtet. Det er en olie, som er virkelig rost i kosmetikbranchen lige nu – og derfor var jeg selvfølgelig ret spændt på den! Og jeg synes da også, at den var ret udmærket som en ansigtsolie, men jeg må nok indrømme, at det var kæmpenatlysolien, der imponerede mig mest af de to. Den er rig på antioxidanter, blødgør, fornyer og fugter huden – og er alt i alt bare en virkelig fin all-around olie, som er særligt velgenet til sart hud.
  5. Sidst men ikke mindst er havtorn olie. Havtorn har jo efterhånden længe været udråbt til det nye superbær – bl.a. på grund af det lille orange bærs tårnhøje indhold af C-vitamin. Det høje indhold af C-vitamin og de naturlige syrer i det lille bær virker naturligt peelende på huden, hvilket efterlader den forholdsvis fri for døde hudceller og andre ting på huden, der kan være med til at skabe bakterietilstande og urene porer. Det betyder, at huden efterlades smuk, frisk og fornyet efter brug af havtorn olie. Men pas på – olien er lige så orange som det lille bær, så jeg anbefaler kun at bruge den som natolie eller som en slags kur. Herudover, har jeg blandet én enkelt dråbe af denne skønne, orange olie med andre hudplejeprodukter – f.eks. andre ansigtsolier eller dagcremer, så den blot giver lidt glød men ikke orange farve. Det er virkelig et fedt produkt at have på sin badeværelseshylde, der giver et tydeligt smukt resultat.

Det var fem enormt spændende olier! Hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med rene olier frem for diverse blandingsprodukter, så er Chleopatra et godt sted at kigge hen… For mig giver det mig mulighed for en mere skræddersyet hudplejerutine. Og for de fleste vil det også resultere i en mere rolig, stabil og mindre irriteret hudtilstand, hvis du finder ud af præcis hvilke ingredienser, der virker for dig og din hud!

Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

Beauté Pacifique Submersive Serum Paradoxe

BPansigtsolie (3) BPansigtsolie (4) BPansigtsolie (1) BPansigtsolie (2) BPansigtsolie (5) BPansigtsolie (6)
Beauté Pacifique Submersive Serum Paradoxe, 30ML, 399,- hos Beaute-pacifique.com

Hej og godformiddag mine aller kæreste læsere. Nå, ja, det blev lidt sent i går, og det beklager jeg naturligvis. Simon og jeg besluttede os for at cykle til Westmarket i går aftes for at spise lækker aftensmad og drikke dejlig vin! Vi er ret vilde med Westmarket – og har slet ikke prøvet nok af de lækre madsteder derude endnu! Men tapas hos Tapas Amor i går var klart et hit! Betjeningen var intet mindre end fantastisk! Virkelig virkelig fantastisk! Maden var også dejlig og priserne er meget rimelige! Men jeg vil helt klart anbefale jer at prøve det for betjeningens skyld!

Men nok om tapas, vin og gode oplevelser – eller, lad os fortsætte med gode oplevelser; for som jeg fortalte jer i går, så har jeg virkelig haft gode oplevelser med Beauté Pacifiques fugtighedscreme til alle hudtyper og deres ansigtsserum… Og det er dét ansigtsserum, som jeg gerne vil fortælle jer om i dag :)

Serummet hedder ‘Submersive Serum Paradoxe‘ og bruges på samme måde som en ansigtsolie (under dag- og/eller natcreme). Det indeholder flere gode, aktive ingredienser som f.eks. resveratol (et stof (polyfenol) som findes i vindruer og hindbær – det røde stof i skallen) og procyanidin (et stof som bl.a. findes i vindruekerner) – begge ingredienser er i dette tilfælde udvundet af vindruer fra marker i Andesbjergene i Chile, hvor planterne må udstå hårde vejrforhold, som f.eks. skarpe UV-stråler, hvilke gør dem særligt forsvarsdygtige mod skadelige frie radikalier (UV-lys, stress, forurening, røg m.m.), og dermed gør disse ingredienser også Beauté Pacifiques Submersive Serum Paradoxe særlig effektivt og beskyttende.
– Foruden beskyttelse og pleje, forskønner serummet også huden og udjævner porer, rødme og pigmentfejl – og har desuden anti-age effekt.

Om den beskytter og modvirker aldringstegn er svært for mig at sige. Men det er klart min oplevelse, at den udjævner porer, rødme og pigmentfejl. Som jeg nævnte i går, får jeg nemt røde, grimme porer i panden, når min hud i ansigtet bliver for tør (hvilket særligt sker, når vejret skifter) – men det afhjælp denne serum sammen med Beauté Pacifiques fugtighedscreme (som jeg skrev om i går – link her) på kun tre dage. …Og ud fra disse erfaringer får Beauté Pacifiques Submersive Serum Paradoxe fire ud af fem stjerner af mig. Den er effektiv, fedter ikke og derudover er den jo også bare vildt flot!

I morgen fortsætter vi med endnu et Beauté Pacifique produkt, som jeg glæder mig til at fortælle jer om.

Indtil da, rigtig god onsdag. 
XO Lise 

Sponsoreret.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #april2017

AnsigtApril2017 (1)_medtekst
AnsigtApril2017 (2) AnsigtApril2017 (3) AnsigtApril2017 (4) AnsigtApril2017 (5) AnsigtApril2017 (6)

Hej smukke læsere. Åh, jeg har suset frem og tilbage fra det ene gøremål til det andet i dag – og har endda lidt arbejde foran mig endnu! Sådan er nogle dage altså bare. Men for nu har jeg et øjeblik, hvor jeg har fornøjelsen af at blogge til jer… Så hej!

Jeg har været på besøg hos Geelmuyden Kiese (et PR bureau, til jer der ikke befinder jer i kommunikationsbranchen), som bl.a. repræsenterer Rosendahl, Bjørn Wiinblad, Lyngby Porcelæn og mange andre lækre brands! Wauw, der var SÅ mange smukke sager til hjemmet. Jeg fik sådan lyst til grønt tema herhjemme… Jeg vil forsøge at vise jer lidt billeder derfra løbende på min Instagram profil – men til at starte med, kan I jo tjekke dette billede (klik).

Men nu til dagens emne: Hviiis I følger bloggen fast, så ved I; at jeg deler tre indlæg med jer hver anden måned om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger i min hverdag. Det har jeg faktisk gjort i ét år præcist i denne måned! Og derfor har jeg nu besluttet mig for, at det fremover kun skal være hver tredje måned, at disse tre indlæg bliver delt. De er enormt tidskrævende – og derudover, så synes jeg selv, at der er for mange gengangere (jeg er sikker på, at I også har tænkt tanken). Så jeg tænker, at lidt mere luft mellem disse indlæg vil give bedre og mere varierede indlæg af denne slags. Jeg håber, at I er enige :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Så nu til denne måneds pleje- og skønhedsprodukter, som jeg bruger i mit ansigt. Jeg tror faktisk kun, at der er nyheder i denne omgang – og dem glæder jeg mig til at fortælle jer meget mere om.

  1. Jeg er begyndt at bruge et nyt renseprodukt, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer mere om. Men for nu vil jeg blot tease lidt, hvor det kommende indlæg om. Det er en renseskum fra det danske mærke Faaborg Pharma. Hvis I ikke kender brandet, så fortvivl ikke – det var også nyt for mig. Men indtil videre har det været et enormt positivt bekendtskab! Først og fremmest er produktet utrolig mildt – og den er derfor velegnet til sart hud. Jeg døjer enormt meget med ekstra tør hud for tiden, så min hud sætter virkelig pris på en mild skum som denne. Jeg ved ikke, om I kan se det ordentligt på billederne, men der er nærmest sådan en lille rensebørste, som en del af moussens emballage – og den bruger man så til at rense med (sammen med skummen naturligvis!). Man kører den ligesom bare i cirkler på huden og skyller derefter med lunkent vand. Det er let, lækkert og effektivt. Faaborg Pharmas produkter findes på landets apoteker.
  2. Efter jeg har renset mit ansigt om aftenen, bruger jeg naturligvis fortsat en natcreme. For et par uger siden tog jeg hul på en ny en af slagsen. Den er fra et brand, som hedder Purely Professional – et brand uden parfume og med minimal kemi. Det lyder umiddelbart fornemt – og produktet er virkelig også utrolig stilrent og se på, men jeg må nok være ærlig og indrømme; at produktet er for skrabet til mig. Jeg synes ikke, at natcreme gør fra eller til for min hud og så dufter den sært. Den er tiltænkt til at hæmme aldringstegn, og det kan også være, at det er derfor, at jeg ikke oplever den store effekt af cremen (jeg er trods alt kun 27 ;)). Men flot det er den i hvert fald! Og misforstå mig ikke; den er bestemt heller ikke dårlig, bare heller ikke imponerende.
  3. Hvis I følger rimelig godt med herinde, så ved I efterhånden, at jeg knuselsker ansigtsolier! Da jeg var hjemme hos mine forældre i januar, døjede jeg endnu engang med tør hud, hvilket resulterede i irriterede prikker/knopper i min alt for tørre pande. Min mor sværger til Beauté Pacifique – og anbefalede mig i den forbindelse deres ansigtsolie. Jeg fik lov til at prøve hendes derhjemme, og i løbet af tre dage var knopperne væk og min hud havde det markant bedre ! #truestory #nolie. Så jeg var naturligvis nødt til selv at anskaffe mig et eksemplar af Beauté Pacifiques ‘Serum Paradoxe‘. Jeg bruger den under min dag- og natcreme. Og jeg lover, at I nok skal få lov til at høre meget mere om den snart! Men for nu vil jeg bare efterlade jer med et link til serummet på deres webshop – klik her.
  4. Min mor anbefalede mig også Beauté Pacifiques ‘Enriched Moisturizing Creme‘, som med fordel kan bruges som dagcreme… Og det gør jeg så :) Den er ekstra fugtgivende, hvilket er perfekt til min tørre hud – og så efterlader den bare huden super blød! Den koster 229,- for 50 ML og kan købes direkte på deres webshop eller hos Matas.
  5. Jeg elsker at fortælle jer om mine erfaringer med nye mascaraer – og som I ved; så elsker jeg Rimmels mascaraer med masser af fylde! Pt. bruger jeg ‘Waterproof Scandal Eyes Reloaded‘ – den kan godt være liidt svær at styre, da den giver SÅ meget fylde… Nå ja, og så er den pisse svær at få af – men jeg tror mere det er min elendige øjenmakeup-fjerners skyld, og ikke nødvendigvis mascaraens… Anyways, anmeldelse coming up! :) Find den hos Matas til 89,95 DKK! 
  6. Solskinspudder solskindspudder – findes der et bedre makeup-produkt? I think not! Jeg elsker en god solskindspudder – og sjældent har jeg haft så god en solskinspudder som min nye fra bareMinerals. Den hedder ‘Invisible Bronze‘ og har næsten lige ramt butikkerne. Den er SÅ smuk på huden, og giver den der helt rigtige solkyssede hud, som man ønsker sig, når man påfører en solskinspudder – men uden på nogen måde at efterlade huden orange! JEG ELSKER DEN! Køb den hos Magasin lige nu på tilbud fra 365,- til 292,- !!!
  7. Jeg er også ret begejstret for min nye highlighter. Den er også fra bareMinerals – og jeg håber, at I kan se hvor smuk den er på billederne :) Men den er endnu smukkere i virkeligheden! Den er så diskret, fin, varm og bare dødlækker! Den hedder ‘Invisible Glow Powder Highlighter‘ og er også på tilbud hos Magasin lige nu til samme pris som ovennævnte.
  8. Sidst men ikke mindst (seriøst, skriver jeg bare altid det i de her indlæg???) endnu et produkt fra bareMinerals. En fast pudder, der består af 90 vitaminer og mineraler og findes i 20 lækre nuancer. Jeg har farven ‘07 – Warm Light‘, som passer ret fint til mig. Den ligger simpelthen så pænt på huden og lover at holde i 12 timer… Om jeg rent faktisk synes, at den gør det, må I vente og læse jer til, når jeg udgiver min anmeldelse af den. Indtil da kan I købe bareMinerals ‘BarePro Performance Wear Powder Foundation‘ hos Nordicfeel.dk til 319,-.

Det var alt fra mig for i aften. Vi blogges ved i morgen. Obs! Magasinet i baggrunden er ‘Lime’.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #februar2017

ens (2)_x IMG_7960
IMG_7940
IMG_7963 IMG_7939 IMG_7955

Hello pretty readers og rigtig glædelig fredag… Jeg tror altså måske, at fredag er min yndlings dag på hele ugen… Forventningsglæden for weekenden der står for døren er altså en af de skønneste følelser… Don’t you think :)?

Mens jeg sidder her og skriver til jer, så breder der sig endnu engang en dejlig duft af mad i mit lille hjem. I dag er det dog ikke semidried tomatoes men derimod cookies! Jeg har verdens bedste opskrift på cookies – og det slår mig lige, at jeg aldrig har delt den med jer herinde! Jeg lover, at den kommer!

Og mens I venter på cookies-opskrift og jeg på cookies, så lad os snakke lidt beauty i stedet – for som I efterhånden ved; så er det jo ét af mine yndlings emner.
– I dag vil jeg gerne dele med jer hvilke ansigtsplejeprodukter og hjælpemidler, som jeg bruger lige i øjeblikket… Så lad os tage det fra en ende af :)

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #februar 2017

  1. Jeg kan jo nok ikke løbe fra, at jeg er ligeså vinterbleg som de fleste danskere – og måske endda lidt mere end gennemsnittet, grundet min naturligt lyse hud. Og da jeg for længst har bandlyst solarier, så må jeg jo være lidt kreativ og finde på andre gode måder at snyde mig til en lækker tan på. Senest har jeg fundet James Read’s ‘Overnight Tan – en natmaske, som giver en flot farve og glød til ansigtet. Jeg tager den på under min natcreme om aftnen og renser ansigtet med vand næste morgen – og resultatet er så fint. Det minder jo i virkeligheden meget om en selvbruner til ansigtet. Den koster 225,- for 50 ML og kan købes hos Matas – direkte link her. Jeg fik min fine lille udgave i Goodieboxseptember sidste år.
  2. Jeg vil ikke bruge så mange kræfter (eller ord) på renserutiner denne gang – det synes jeg efterhånden, at vi har vendt ofte. Så lad mig blot lige nævne, at jeg er begyndt at bruge en ny øjenmakeupfjerner. De af jer som har læst med længe ved, at jeg foretrækker oliebaserede øjenmakeupfjernere… Og jeg må desværre sande, efter at have prøvet Grøn Balances Øjenmake-up Fjerner Gel, at jeg stadig foretrækker de oliebaserede udgaver. Den virker udmærket, men det er sgu noget gratværk… Og så svier den altså i øjnene – selvom, de skriver at den er mild og skånsom…
  3. I og med at det fortsat er koldt og hårdt i vejret (der er altså sne her i KBH), så sørger jeg stadig for at min hud får lidt ekstra fugt. Jeg er stadig rigtig glad for Estelle & Thild’s lækre ansigtsolie kaldet ‘BioCalm‘. Den er helt fri for parfume og er økologisk certificeret. I kan læse hele min anmeldelse af den her. Jeg bruger ansigtsolien under både dag- og natcreme – og jeg har faktisk for nyligt taget en ny i brug også… Som jeg glæder mig til at præsentere for jer i et senere indlæg.
  4. Jeg har taget en ny ansigtscreme i brug – and boy oh boy er den lækker! Den er fra Matas’ nye mærke My Moments og hedder ‘Rich Hydrating Face Cream‘. Cremen her er simpelthen ansigtsudgaven af body butter! Den føles helt fantastisk på min hud og fedter ikke. Jeg er ved at forberede en anmeldelse af den til jer – men indtil da, så kan den købes hos Matas til 199,- for en stor god krukke på 50 ML.
  5. Sammen med min ansigtscreme bruger jeg The Body Shop’sHoney Bronze Tinted Face Gel‘ – som også var en del af indholdet i én af mine forrige Goodieboxes. Nogle af jer kan nok også genkende den, da jeg har nævnt den i ét af disse indlæg før. Men jeg er virkelig blevet glad for den (og nærmest afhængig af den), så den fortjener at blive nævnt endnu engang. Jeg blander en lille klat af denne bronzer med min dagcreme i håndfladen, og smører den så godt ud i ansigtet. Resultatet er instant og rigtig lækkert – in my opinion… Find den i jeres lokale The Body Shop forretning til 155,-
  6. Kan I huske, at jeg i min december goodiebox fik en fast pudder fra Teeez Cosmetics? Ellers kan I se indlægget her. Som jeg nævnte for et par uger siden her på bloggen, er jeg ret begejstret for Teeez’ produkter – så mine forventninger til denne pudder var også forholdsvis høje! Heldigvis blev de indfriet. Pudderen er mat og forholdsvis dækkende – og ligger rigtig pænt på huden. Pudderen hedder ‘Be Smooth Face Powder‘ og har farven nr. 301 – ‘Feather Light‘.
  7. …Det virker muligvis lidt fjollet at præsentere en læbestift i denne slags indlæg, hvor jeg fortæller om de produkter, som jeg bruger dagligt. Men jeg er simpelthen gået hen og blevet så ovenud henrykt over denne læbestift, så jeg synes, det giver mening at skrive om den her. Det er min nye Gen Nude læbestift fra bareMinerals i farven ‘Sexpot‘. Nogle af jer kan måske huske, at jeg skrev om disse nye læbestifter i mit indlæg om bareMinerals fra modeugen? Ellers kan I læse det her. Gen Nude læbestifterne indeholder både olie og smør, hvilket gør dem ekstra lækre og glossy – og hvilket har gjort mig helt og aldeles afhængig. Jeg elsker denne farve! Den er så naturlig men alligevel synlig. Gen Nude læbestifterne har netop ramt butikkerne – så skynd jer forbi bareMinerals i Magasin og se de mange nye nude farver.
  8. Inden jeg runder af for i dag, vil jeg lige nævne endnu et produkt fra My Moments for jer… Siden jeg tog den i brug, har jeg nemlig brugt den minimum én gang om ugen. Det er deres ‘Clarifying Deep Cleans Coal Mask‘ – lad jer ikke skræmme af det alt for lange navn, den er virkelig alle 129 kroner værd. Den er let at påføre og føles enormt lækker. Den skal sidde på i 10 – 15 minutter og vaskes efterfølgende af med vand. Sørg dog for at bruge den om aftnen, eller en dag hvor du ikke skal ud, da din hud højst sandsynligt bliver rød efter brug… Men bare rolig, rødmen falmer i løbet af en times tid, og efterfølgende føles din hud simpelthen så blød og dejlig! Jeg arbejder også på en anmeldelse af denne til jer – men indtil da, får I et direkte link til den på deres webshop her.

Rigtig god fredag aften søde læsere. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #december2016

1_x2 3 4 5 6 7 8

Hej og godaften søde læsere. Åh, det er lang tid siden, at jeg er kommet så sent forbi bloggen. Jeg har tilbragt dagen med at få styr på de sidste julegaver og julekort – og så har vi været til noget julehygge på Simons arbejdsplads… Så dagen har vist stået i julens tegn for mig, det har været helt vildt hyggeligt ;) Fik I forresten læst mit blogindlæg i går om julegaver, juletraditioner og julehygge? Ellers kan I klikke lige her :)

Inden vi springer til dagens emne, skal vi lige vende min fødselsdags-give away. Den 14. december havde jeg nemlig fornøjelsen af at udlodde en lækker gave fra Bio-Oil til en samlet værdi af 1.296,- …Og i dag har jeg fundet en vinder :) Den heldige vinder af 125 ML Bio-Oil, to lækre håndklæder og en læder clutch fra Markberg er Christina Størup (kommentar nr. 7). Tillykke Christina, du får en mail fra mig og gaven sendes direkte til dig. Gaven kan ikke ombyttes til kontanter. Tak til alle der deltog :) Husk, at I stadig kan nå at deltage i min sidste advents-give away – direkte link her.

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #december 2016
Her til aften vil jeg traditionen tro (…altså traditionen her på bloggen, ikke juletraditionen) gerne vende hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger til dagligt lige for tiden. December er jo lidt speciel og kræver ekstra fugt og pleje – og giver samtidigt plads til lidt ekstra glitter…

  1. Jeg fortalte jer jo for nyligt, at jeg har fået mig en ny skønhedsplejerutine til at fugtbehandle mit ansigt. Dette indebærer bl.a. en ny og lækker ansigtscreme fra Académie Scientifique de Beaute. Den hedder ‘Violet Juice Cream‘ og indeholder bl.a. violer. I kan læse om den i mit indlæg her.
  2. Min nye skønhedsplejerutine indeholder også en ny og lækker ansigtsolie. Ansigtsolie er ekstra vigtigt her i de kolde vintermåneder, hvor huden har brug for ekstra fugt og pleje. Jeg er begyndt at bruge denne økologisk certificerede ansigtsolie fra svenske Estelle & Thild. Den hedder ‘BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil‘ og kan varmt anbefales. I kan læse min anmeldelse af den her.
  3. Last but not least i min nye skønhedsplejerutine er en øjenolie fra oMoi. Jeg venter desværre stadig på resultaterne af dette produkt og har indtil videre ikke været så imponeret af det. Jeg har skrevet lidt om det i dette indlæg.
  4. Jeg er som altid glad for lækre plejeprodukter til mine læber – og her i kolde måneder er det ekstra vigtigt. Der er ikke noget værre end sprukne, tørre læber. For nyligt er jeg begyndt at bruge denne lækre læbebalsam fra det danske mærke Nouri. Den hedder ‘Lip Treat og indeholder bl.a. shea butter (en af mine absolutte yndlings ingredienser). Jeg fik den i november måneds Goodiebox. I kan læse mere om min november-Goodiebox og Nouri Lip Treat her.
  5. Min Sardinien-tan er for længst væk, og min vinterblege hud har meldt sin ankomst som Eddie i “Fars fede juleferie”… Derfor har jeg været nødt til at snyde lidt… Jeg blander derfor min ansigts-bronzer fra BareMinerals (‘Bareskin Sheer Sun Serum Bronzer’) med min foundation eller ansigtscreme lige for tiden for at snyde mig til lidt ekstra glød. Det er virkelig et lækkert produkt, som er overraskende nemt at arbejde med. I kan læse min anmeldelse af BareMinerals bronzeren her.
  6. Da jeg pt. er lidt blegere end normalt, bruger jeg min foundation fra Yves Rocher kaldet ‘Youthful Glow Foundation‘. Den er ikke specielt dækkende, men udmærket til at tage de værste ujævnheder i huden. I kan læse min anmeldelse af den her. …PS: Jeg har blandet lidt BareSkin Sheer Sun Serum Bronzer i min foundation for at gøre den lidt mørkere og mere lig min hudfarve… Det er da meget smart, ikke?
  7. Mit nye yndlings produkt på min skønhedshylde må absolut være min fantastiske trio fra Rimmel – bestående af countering skygge, highlighting skygge og blush. Den hedder ‘Sculpting palette – Golden Bronze‘ og er lavet i samarbejde med Kate Moss. I kan læse mere om den her. Det er virkelig den smukkeste blush!
  8. Jeg har taget hul på en ny mascara fra Rimmel kaldet ‘Wonder’full‘. De trofaste læsere husker nok, at jeg før i tiden har haft stor succes med Rimmels mascaraer. Jeg synes virkelig, at de er fantastiske til mine vipper. Jeg var bl.a. meget glad for ‘Wake me up‘ fra Rimmel (læs anmeldelse her). Denne mascara minder meget om den.. Den giver masser af fylde og er med plejende arganolie – det er simpelthen så lækkert! Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om den i en anmeldelse snarest.. Indtil da kan I finde den i jeres lokale Matas eller i udvalgte supermarkeder til 99,95 DKK.
  9. Nå ja, og lad mig da lige nævne Rimmel endnu engang ;) Jeg er nemlig også begyndt at bruge en brow fixer – det er en form for øjenbryns-mascara, som let farver, fremhæver og styler øjenbrynene. Den hedder ‘Brow this way‘ og er i farven 001 – blonde, som er helt perfekt til mig og mit lyse hår. Normalt, bruger jeg jo en øjenbrynsblyant kombineret med en brun øjenskygge, så jeg skulle lige vende mig til at bruge denne øjenbryns-mascara i stedet. Men da jeg først fik styr på den, blev jeg rigtig glad for den og for resultatet. Det vil jeg fortælle jer meget mere om i min kommende anmeldelse af den… Men det bliver i det nye år :) I kan bl.a. købe den online hos Matas til 59,95 DKK.
  10. Jeg ved ikke med jer, men jeg går altså og bliver lidt mere pyntesyg her i december ;) Jeg kan nærmest ikke få glimmer nok… Og hvor jeg normalt er lidt forskrækket over farvede læber, så må jeg her i december slå mig selv over fingrene for ikke at smække rød farve på læberne, selv når jeg bare skal ned i Netto… Jeg er bl.a. fuldstændig forelsket i min nye lipbalm fra Estelle & Thild i farven ‘Rosie Red‘. Den er metallic og har en lækker, dyb rød farve. I kan læse mere om den i mit indlæg lige her.

Nu vil jeg kravle i seng. Jeg glæder mig til, at vi blogges ved i morgen, hvor vi skal tale lidt om kropspleje her i de kolde måneder… Godnat.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Estelle & Thild BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil (ansigtsolie)

estelleogthild-5 estelleogthild-4 estelleogthild-1 estelleogthild-2 estelleogthild-3
Estelle & Thild BioCalm Optimal Comfort Rescue Oil, 30 ml, 273,- hos Estellethild.com

Bonjour fra Paris kære læsere. Jeg håber, at I har haft en god start på ugen. Mens jeg nyder Paris’ skønhed, skøn mad og skøn kultur, tænkte jeg, at vi kunne tage os en lille snak om min nye skønhedsrutine. Jeg er nemlig begyndt at bruge tre nye produkter, som jeg har planlagt at fortælle jer om i dag, på lørdag og næste onsdag.

Det første nye produkt, som jeg er begyndt at bruge, er den yndige ansigtsolie, som I kan se på billederne ovenfor. Den er fra det svenske brand Estelle & Thild og hedder ’BIOCALM Optimal Comfort Rescue Oil’. Ansigtsolien her er særligt god til sart hud og er desuden allergitestet, fri for parfume og økologisk certificeret. Så det er altså ret lækre sager, som vi har med at gøre her ;)

Først og fremmest, så lad os lige vende den her: Hvorfor egentlig ansigtsolie? Vi har jo snakket lidt om ansigtsolie her på bloggen før, men lad mig lige genopfriske jeres hukommelse. Ansigtsolie er et perfekt supplement til din dag- og/eller natcreme for at opnå den optimale fugtbalance i huden – specielt hvis du oplever lidt tør hud, er en ansigtsolie ekstra god. Min hud fedter nemt – ikke fordi den rent faktisk er fedtet, men fordi den er tør. Det kan godt lyde lidt mærkeligt, men når huden er for tør, begynder den selv at overproducere fedt. Og det er jo ikke særlig kønt eller skønt, og derfor er det vigtigt, at pleje huden med fugt gennem gode produkter. Derfor bruger jeg altid en ansigtsolie eller lignende produkt i kombination med mine dag- og natcremer. Her i vintermånederne hvor vejret er ekstra hårdt ved huden, kan det være en god idé at tilføre huden lidt ekstra fugt. Så skift enten til en federe dagcreme eller suppler med ansigtsolie.
– Jeg bruger forresten ansigtsolien under dag- og natcremen.

Og hvad synes jeg så om denne ansigtsolie fra Estelle & Thild? Jeg synes den er enormt lækker. For mig er emballage også en del af oplevelsen ved et produkt, og jeg synes, at denne emballage er så fin og yndig. Derudover er olien virkelig lækker. Mit førstehåndsindtryk af den var umiddelbart, at den er meget fed til sammenligning med andre ansigtsolier, som jeg tidligere har brugt. Og derfor var jeg egentlig også lidt bekymret for, om den nu ville fedte for meget? Men det gjorde den slet ikke. Den trængte overraskende hurtigt ind i huden. Hvilket for mig var enormt positivt.

Generelt har jeg været rigtig glad for olien – og jeg oplever min hud meget mindre tør end jeg plejer. Derfor får Estelle & Thilds BIOCALM Optimal Comfort Rescue Oil fire ud af fem stjerner af mig. Det eneste mindre positive, som jeg har at sige om den er, at den skal bruge lidt længere tid end mange andre ansigtsolier på at trænge ind – så tag den gerne på omkring ti minutter før, at du skal have din ansigtscreme ovenpå.

XO Lise

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.

NU SKIN ageLOC Tru Face Essence Ultra

14c6f738668-cacheNU SKIN ageLOC Tru Face Essence Ultra, 60 kapsler, 1.715,- hos Nuskin.com/da_DK

Godaften aller skønneste læsere. Har I haft en dejlig weekend? Det har jeg. Jeg har haft besøg af mine forældre og min lillesøster – og tilbragt weekenden med dem, min lillebror og Simon i København. Det har simpelthen været SÅ dejligt – og så endda i det smukkeste solskin :) Har I husket at følge med på Instagram @LiseVejnoe? Anyways, nu er jeg draget til Aalborg sammen med min søster for at tilbringe lidt kvalitetstid med hende og fejre hendes 21-års fødselsdag på tirsdag. Jeg vil glæde mig til at skrive til jer fra Aalborg. Men her til aften vil jeg fortælle jer om et nyt beauty produkt, som jeg har prøvet for nyligt. Kan I huske at jeg var til Danish Beauty Award i april? Vi fik nogle enormt fine og nærmest overdådige goodiebags til dette fine arrangement, og heri var der bl.a. NU SKIN ageLOC Tru Face Essence Ultra anti-age kapsler. Og det er netop dem, som det skal handle om her til aften :)

NU SKIN laver disse skønne kapsler med anti-age olie indeni, som lover synlige resultater takket være en anti-ageing teknologi, som blandt andet består af Ethocyn. Olien presses ud af kapslerne og påføres i et forholdsvis tyndt lag i hele ansigtet. NU SKIN kapslerne bruges under ansigtscreme (både dag- og natcreme).

Og hvad synes jeg så? Ærlig talt, så er jeg nok ikke den bedste testperson. Jo jo, bevares, jeg har da ondskabsfulde rynker, som så småt er begyndt at pible frem under mine store øjne. Men derudover er aldringstegnene i mit 26-årige ansigt vist begrænset. Så hvorvidt kapslerne har efterladt synlige resultater, kan jeg desværre ikke svare på. Det oplevede jeg ikke umiddelbart. Men konsistensen af olien er simpelthen SÅ lækker, og den er utrolig pæn på huden – den fedter ikke for meget.

NU SKIN ageLOC Tru Face Essence Ultra kapslerne får tre ud af fem stjerner af mig. Jeg synes produktet er utrolig lækkert og efterlader min hud meget fin. Men jeg oplever desværre ikke de synlige resultater, som det lover og jeg synes, at prisen er alt for dyr i forhold til effekten.

Billedet er venligst lånt fra NU SKIN’s hjemmeside. 

Sov godt. 
XO Lise

Ansigtsprodukter, som jeg bruger hver dag #april2016

IMG_3273_red.IMG_3276 IMG_3267 IMG_3264 IMG_3278 IMG_3277

Last but not least. Jeg vil gerne følge op på torsdagens og fredagens indlæg om hvilke produkter, jeg bruger dagligt i øjeblikket. Mest interessant er nok de produkter jeg propper i ansigtet – eller hvad :)? Det er vist dem, der skifter mest, da jeg elsker at teste nye produkter af :)

Men her i april bruger jeg primært disse facial products: 

  1. Ansigtsolie – siden jeg blev præsenteret for dette, har jeg været fuldstændig afhængig! Jeg er vild med hvad en ansigtsolie gør for min tørre ud. Jeg synes, at Plaisirs er super god og pynter pænt på mit badeværelse :) Læs mere om den her. 
  2. Oven på min ansigtsolie bruger jeg naturligvis en dagcreme. I øjeblikket bruger jeg Yves Rochers utrolig lækre ‘Hydra Végétal’ 24-timers creme. Jeg arbejder på en anmeldelse af denne creme til jer – og regner med at have den klar snart. Men jeg kan godt afsløre, at den er super god! I kan købe den her.
  3. Efter dagcreme bruger jeg en primer. Jeg delte for nyligt min anmeldelse af Makiash’ Fresh & Matt primer – den er vanvittigt god og efterlader min hud så pæn! Direkte link til køb her. 
  4. Herefter bruger jeg foundation. Jeg bruger i øjeblikket denne tynde sag fra Yves Rocher. Den er svær at påføre med fingrene, men med pensel går det helt udmærket. I kan læse min anmeldelse af denne her og købe den her.
  5. Derudover bruger jeg både pudder, solskinspudder, rouge, eyeliner og øjenskygge. Men det skifter fra dag til dag, og det giver derfor ikke mening at have med her. Det gør mascara til gengæld :) Jeg bruger nemlig kun én mascara af gangen. I øjeblikket bruger jeg Yves Rochers ‘Neo-smoky mascara’, som skiller vipperne af utrolig godt. Jeg arbejder også på en anmeldelse af denne – men indtil da kan I læse mere om produktet på Yves Rochers hjemmeside – klik her. 
  6. Ingen dag uden Vaseline original for mig. Det lyder måske mærkeligt, men jeg bruger simpelthen Vaseline til utrolig meget. Nogle dage bruger jeg den som en form for highlighter – specielt på mine kindben eller under øjenbrynet. Andre dage bruger jeg den til ekstra tørre pletter på min hud – og nogle dage bruger jeg den blot til at style mine øjenbryn eller fugte mine læber. Den er guld værd!
  7. Det var mit morgenritual. Mit aftenritual er lidt mere simpelt. Jeg starter med en oliebaseret øjenmakeup fjerner. I kan læse mine tidligere anmeldelser af øjenmakeup fjerner her. I øjeblikket bruger eg Matas’ 2-fase øjenmakeup fjerner. Den er altså rigtig god. En anmeldelse af denne er også på vej :)
  8. Herefter renser jeg i mit ansigt. Jeg bruger pt. en helt fantastisk rensemælk fra Ziaja. Læs min anmeldelse her og køb produktet her. 
  9. Sidst men ikke mindst: Natcreme. Jeg skifter en del mellem mine natcremer, men i øjeblikket er jeg i gang med en lille prøve at REN’s ‘Revitalising Night Creme’. I får naturligvis også en anmeldelse af denne, når jeg kommer så langt :)

Magasinet på billederne er Costumes nr. 168 (april 2016).

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.