APOT.CARE Optigloss – Vegansk pleje til bryn og vipper

reklame

APOT.CARE Optigloss, 5 ml, 230,- hos By Fledelius

Mange af jer ved, at jeg sværger til M2 Beauté, når det kommer til bryn- og vippeserum. I og med at jeg selv har arbejdet i branchen med vippe- og brynserum (og for full disclosure; så har jeg også arbejdet med M2 Beauté), så har jeg læst rigtig meget om emnet, og dertil må jeg bare sige, at mig bekendt; så er M2 Beauté det mest veldokumenterede produkt på markedet – både til vipper og bryn. Og personligt, så er det også min oplevelse, at M2 Beauté uden diskussion virker! Det giver længere vipper og det øger brynvæksten – uden tvivl!

Men når det så er sagt, så er jeg altså altid på jagt efter veganske alternativer til mine skønhedsprodukter. Jeg synes, at det er så godt og vigtigt, at en stor del af skønhedsbranchen går den vej, kigger den vej og udøver omtanke for vores alle sammens miljø. Herudover, så er M2 Beauté heller ikke just det mest budgetvenlige produkt, så billigere alternativer er jeg naturligvis også nysgerrige på.

Det har jeg fundet i franske APOT.CARE, som jeg også tidligere har skrevet en smule om her på bloggen. APOT.CARE stræber at skabe hovedsageligt veganske produkter for alle – forstået på den måde, at det er milde produkter, der udviklet med omtanke for både den menneskelige sundhed og miljøet (og dermed ikke sagt, at konkurrenterne ikke har dette for øje!). APOT.CARE laver også både bryn- og vippeserum, men disse har jeg ikke prøvet og kan derfor ikke udtale mig om dem. Dét, som jeg til gengæld har prøvet, er APOT.CARE’s Optigloss, som er en plejende serum til både vipper og bryn, der fungerer godt som et supplement til vippe- og brynsera.

Personligt, så kan jeg godt finde på at holde en pause fra vippeserum i perioder. Huden omkring mine øjne er desværre blevet ekstra sart og reagerer engang imellem på mit brug af vippeserum, og derfor holder jeg af samme grund pause i perioder. Jeg gør det også nogle gange bare efter at have brugt vippeserum i 3 måneders tid, så kan jeg godt holde 1 – 3 måneder, hvor jeg blot bruger et plejeprodukt, som f.eks. dette fra APOT.CARE eller M2 Beautés Conditioning Care Complex.

I de seneste tre måneder har jeg brugt APOT.CARE’s Optigloss her – og intet andet, ingen vippeserum og ingen brynserum. Jeg bruger glossen som pleje på vipper og bryn, inden jeg går i seng hver aften og som styling til mine bryn om morgenen. Og jeg må sige, at jeg er virkelig glad for resultatet. Det er klart min oplevelse, at Optigloss gør noget godt for både vipper og bryn – og særligt mine øjenvipper! Jeg synes, at de er blevet både længere og mere ensartet, mens jeg har brugt den. De virker sundere!

Den milde formelindeholder en kombination af naturlige peptider, der både stimulerer og plejer. Herudover, er der tilsat hydrolyseret silkeprotein, som beskytter vipper og bryn, plejer dem og gør dem mere fleksible, medgørlige, skinnende og fyldige. Hyaluronsyre plejer vipper og bryn ved at binde fugt i hårene. Panthenol tilfører både vipper og bryn fugt og glas. Keratin reparerer, genopbygger og fornyer øjenbrynshår og vipper, mens tangekstrakt lægger med et beskyttende lag omkring dem. Fermenteret sukker sikrer vippe- og brynhårene en smuk bue og yderligere glans, samtidigt med at aloe vera-ekstrakt har en fugtgivende og glansgivende effekt. Så alt i alt en virkelig fantastisk formel!

Jeg giver APOT.CARE’s Optigloss fem ud af fem stjerner! Jeg synes, at det er et fantastisk vegansk alternativ til andre vippeprodukter og så er det også til en rigtig god pris! Find APOT.CARE’s produkter hos professionelle kosmetologer og dermatologer m.fl. 

XO Lise

PS: Den smukke bog i baggrunden på billederne er “Bryllup – Something Old, Something New, Something” af Emily Salomon, Cathrine W. Wickmand, Christina Dueholm og Christine Egholm fra 2018… Og nej, det er ikke en skjult hentydning til noget som helst ;)

APOT.CARE Own your glow – 3 step renserutine

apotcareccleanser (1) (900x600) apotcareccleanser (2) (900x675) apotcareccleanser (3) (900x675) apotcareccleanser (4) (900x600) apotcareccleanser (5) (900x675) apotcareccleanser (6) (900x600) apotcareccleanser (7) (900x584) apotcareccleanser (8) (900x675) apotcareccleanser (9) (900x560) apotcareccleanser (10) (900x600)

Kære søde læsere. Simon og jeg er tilbage i København efter en dejlig uge i det nordjyske med høj sol og masser af saltvand! Vi har tilbragt ugen i mine forældres sommerhus i Tversted, hvor der er kort til vesterhavet, is og frisk fisk… Og ikke mindst godt selskab! Det har været skønt! Og den danske sommer har heldigvis vist sig fra sin bedste side, så vi har for alvor nydt det. Men det er nu også godt at være tilbage på Vesterbro, som efterhånden føles som vores hjem – trods fem år på Østerbro.

Da vi ankom til København i går aftes, smuttede vi forbi Hooked på Vesterbro og spiste drønlækker mad, inden vi dappede hjem i lejligheden. I dag har jeg smidt en ordentlig omgang hjemmelavet lasagne i ovnen og sidder pt. i køkkenet med et koldt glas hvidvin og venter på at lasagnen er færdig. Kender I ikke det, at man kan få sådan et enormt behov for at lave hjemmelavet mad i sit eget køkken engang imellem? Sådan havde jeg det lige i dag.

Billederne af dagens emne er taget i sommerhuset i Tversted. De er af mine absolutte foretrukne renserutine i øjeblikket. En rutine, som jeg er kommet lidt sent i gang med, men som jeg pt. er fuldstændig blown away over! Og derfor skal I også høre om den i dag! Jeg har desværre ikke kunnet finde et direkte link til en dansk forhandler på sættet her, så I må et smut til AnaBé i Vedbæk, hvor jeg ved, at rensesættet findes – og ellers forhandles franske Apot.care hos Magasin, Greenskin og A’Poke m.fl. Alternativt, har jeg fundet én enkelt australsk webshop, der sælger det, men det er jo ikke just optimalt.. Sorry… 

Sættet er fra Apot.care, som var blandt de brands jeg arbejdede med, da jeg sad som PR- og Marketing Manager hos distributionsselskabet Brands of Beauty. Derfor er produkterne da også en gave fra min tidligere arbejdsgiver, men ikke sponsoreret eller reklame…

Apot.care er som sagt fransk, herudover er alle produkterne certificeret cruelty free (ikke testet på dyr), veganske, dermatologisk testet og oftalmologisk testet også! Det er generelt for alle produkterne fra franske Apot.care at de er rene, milde, lækre og effektive. Jeg har prøvet lidt forskelligt fra brandet – og jeg må simpelthen bare lægge mit fladt ned: De er alle ret fantastiske!

Sættet som det skal handle om i dag er en del af brandets Glow serie, som er baseret på et effektivt AHA-kompleks, der renser og fornyer huden, hvilket efterlader den let peelet og med en sund glød. Sættet er inspireret af K-beauty og dermed koreanske renserutiner og er et tre-trins program.

Det første produkt er en micellar water, der renser ansigtet mildt for snavs og makeup. Du bruger det blot på en tør hud på en vatrondelle uden vand. Hvis du er lidt i tvivl om hvorfor, så læs mig tidligere blogindlæg om micellar her.

Herefter bruger du det andet produkt i tre-trins programmet, som er en eksfolierende skum, der skal sidde på huden i 30 sekunder. Den påføres blot med fingrene. Den fjerner døde hudceller og andre urenheder hurtigt og effektivt. Efter 30 sekunder skal du vaske godt efter med vand.

Hele rutinen sluttes af med en toner, der genopfrisker huden og virker let udglattende. Den skulle endda bidrage til mindre synlige porer og blødere hud.

Efter en måneds tid med renseprodukterne fra Apot.care er jeg endt på fire ud af fem stjerner. Det er virkelig nogle gode produkter, der efterlader min hud så flot. Men med eksfolierende og let peelende produkter som disse, så renses huden også for mange af dens naturlige fedtstoffer, så den efterlades enormt tør. Sørg derfor for at give den masser af fugt efter brug – og overvej om du i perioder skal holde pauser fra denne rutine, hvis den er liige hård nok for din hud – det er et spørgsmål om hudtype ;) Jeg synes, at den efterlader min hud markant smukkere, flot renset og også med den der skønne, naturlige glød… Desværre, formår produkterne ikke at mindske synlige porer i mit ansigt – men alt andet gør de ret godt!

Find Apot.care hos AnaBé i Vedbæk eller ved andre danske forhandlere som Magasin, A’Poke og Greenskin.
XO Lise