Tre nye, naturlige favoritter // Naturfarm Green Door

sponsny1

Naturfarm Green Door Face Cream, 50 ml, 295,-, Naturfarm Green Door makeup remover, 100 ml, 145,-, Naturfarm Green Door Face Serum, 30 ml, 255,- & Naturfarm Green Door Eye Serum, 15 ml, 225,-.

Kære søde læsere. De seneste 50 dage har jeg testet et brand, som er nyt for mig, men som faktisk har mere end 40 års erfaring i at udvikle og producere naturlige og økologiske hår- og hudplejeprodukter, så måske kender I dem allerede?

Når jeg tester produkter, vil jeg altid gerne teste dem i minimum 30 – 40 dage, grundet hudcellernes regenereringsproces, som typisk ligger et sted mellem 30 og 60 dage. Det er derfor svært at se de reelle resultater af et nyt produkt, hvis jeg har brugt det i mindre end 30 dages tid. Og jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig tiden til at teste Naturfarms Green Door produkter over en længere periode, for de gode resultater kom ikke lige med det samme, de kom faktisk først efter 30 – 40 dage. Men nu er de her! Så jeg er glad og min hud er glad! … eller flottere i hver fald ;)

Så hvad er det for nogle spændende produkter? Green Door serien er udviklet ud fra den nyeste teknologi inden for stamceller af citrus – og spækket med superingredienser. Der er en særlig appelsincelle-ekstrakt, som stimulerer fornyelse af hudens egne stamceller og skaber en forbedret kollagen- og elastinproduktion, så huden bliver fast og ungdommelig at se på. Serien lover således at forebygge og forbedre alderstegn, som fine linjer, rynker og endda solskader. Serien består af fire hudplejeprodukter, som alle indeholder superbæret Acai, der indeholder virkelig mange antioxidanter, som beskytter huden mod frie radikaler og udsætter dermed hudens aldringsproces. Der er også en Makeup remover i serien, som indeholder blåbær, der har mange antioxidanter. Og herudover er der olivenolie i.

Og hvad synes jeg så? Som sagt, har jeg testet Naturfarms Green Door ansigtsserum, øjenserum og ansigtscreme. Jeg har også prøvet deres øjenmakeupfjerner med olivenolie, som både er lækker og effektiv, men det vil jeg ikke bruge mere krudt på at snakke om i dag. Til gengæld skal vi snakke om de tre flotte hudplejeprodukter. Overordnet synes jeg, at Naturfarms produkter er præsenteret ret godt i flot emballage – og det er jo altid et godt sted at starte.

Green Door Face Serum er en dybdegående ansigtsserum, der giver dig og mig en ungdommelig, flot hud. Den lover at genskabe de elastiske egenskaber i huden og forebygger alderstegn samt forbedrer huden helt overordnet, takket være citrusstamceller. Acai er tilsat for anti-age effekt og til generel toning, mens goji giver energi og vitalitet til huden. Jeg går jo meget op i konsistens, og jeg må indrømme, at jeg var skuffet over den tynde ansigtsserum – men jeg oplever tydeligt min hud forbedret, så min skuffelse over konsistensen er total aftaget igen.

Green Door Eye Serum var straks en anden snak! Konsistensen var lækker og tyk – og alligevel fløjlsblød. Den er jeg vild med. Det er en nænsom serum, der plejer og beskytter den fine og tynde hud omkring øjnene, som vi så ofte har talt om her på bloggen. Stamceller fra citrus, samt tara gum og aloe vera sørger for at give fugt og elasticitet, for at forebygge og mindske de fine rynker omkring øjnene. Acai og goji bruges for deres kæmpe antioxidante potentiale, som toner, beskytter og giver energi. Cikorie er tilsat for at opstramme huden og give en ensartet glat hud. Jeg er 29 og alderstegnene er begyndt at vise sig i min hud, specielt omkring mine øjne. De generer mig ikke en helt masse, men jeg vil rigtig gerne holde de fine linjer i skak, som de er nu – de behøver bestemt ikke blive dybere ;) Det kan godt være lidt svært for mig i min endog unge alder at vurdere, hvorvidt en øjenserum med anti-age effekt virker. Men det jeg i hvert fald kan se er, at min hud er velfugtet og -plejet omkring øjnene. Linjerne omkring mine øjne er ikke særligt tydelig, grundet f.eks. tør hud. Så det er jo positivt. Herudover, så har jeg længe haft problemer med huden omkring mine øjne. Jeg har derfor været nødt til at skifte flere af mine ansigtsprodukter ud, da de pludselig var for stærke til min sarte hud omkring øjnene – det var ikke tilfældet med Green Door Eye Serum. Den føltes mild og dejlig på mine øjenlåg og under øjnene – ingen gener, overhovedet.

Sidst, men ikke mindst er der Green Door Face Creamen sjov ansigtscreme, der bidrager til hudens elasticitet og samtidig lover at forebygge og forbedre alderstegn. Nærende fugtmættere som aloe vera og tara gum genskaber hudens naturlige fugtbalance. Superbærrene acai og goji er fyldt med antioxidanter, som fungerer som et skjold mod de frie radikaler og giver ny energi og vitalitet til huden, så den opleves som velnæret. Konsistensen af cremen kom virkelig bag på mig – sjældent har jeg haft fingrene i en ansigtscreme, der var så anderledes end andre cremer, som jeg har prøvet. Den er nem at arbejde ud på huden, om end den ikke trænger så hurtigt ind, som jeg personligt foretrækker.

Men selvom to ud af tre produkter ikke helt havde den konsistens, som jeg normalt foretrækker, så er jeg faktisk virkelig glad og positivt overrasket over hudplejeprodukterne fra Naturfarm. Min hud har i lang tid været både tør og irriteret – efter jeg har brugt de tre produkter fra Naturfarm i en længere periode, er min hud ligesom faldet til ro, den er mindre tør og føles ikke fedtet. Herudover, har jeg i perioder problemer med talgknopper i panden, hvilket irriterer mig uendeligt! Og det ser ikke pænt ud. Men efter 30 dages tid med Naturfarms produkter, begyndte jeg endelig at se en forandring – og nu er de faktisk næsten helt væk. Jeg forestiller mig, at kombinationen af citrusholdige ingredienser, acai og aloe vera, som er i Green Door produkterne her, har haft en effektiv anti-bakteriel, beroligende og regenererende effekt på min hud, så min krops egne hormoner ikke har haft et behov for at producere de beskyttende talgknopper. Det var virkelig dette, der gjorde udslaget for mig – og hvor jeg tydeligt oplevede min hud som forbedret. Jeg ender derfor på fire ud af fem stjerner til Naturfarms Green Door serien. Serien er flot, effektiv og mild – hvilket gør den velegnet til de fleste hudtyper. Herudover, så er priserne hos Naturfarm virkelig rimelig; Ansigtsserummet koster 255,- for 30 ml, mens øjenserummet koster 225,- for 15 ml og ansigtscremen (som kan bruges både nat og dag) koster 295,- for 50 ml. Alle produkter forhandles via Helsam, Helsemin og på www.naturfarm.dk.

Det var en lang og varm anbefaling her! 

XO Lise

Koteletter og pasta med abrikos, chili og spinat

Billede 22-03-2016 18.38.46 Billede 22-03-2016 18.39.22 Billede 22-03-2016 19.36.24 Billede 22-03-2016 19.39.32 Billede 22-03-2016 19.39.47

Kære aller skønneste læsere. Er I monstro i tvivl om, hvad I skal finde på til aftensmad i aften? If so, så lad mig tippe jer om denne lækre pastaret. En cremet pastaret med abrikossauce lavet på lime, appelsin, chili, cremefraiche og andre gode sager. Jeg serverede den med svinekoteletter, men man kan sagtens servere den med kylling eller tofu i stedet.

Husk at I kan finde alle mine andre opskrifter ved at følge tagget ‘opskrifter’ (klik evt. her).

Koteletter og pasta med abrikos, chili og spinat, 2 pers.: 
2 svinekoteletter uden ben, ca. 2 cm tykke 
Salt og peber 

3 – 5 tørrede abrikoser
1 lime 
1 appelsin
1 frisk chili 
1 spsk vineddike 
2 – 3 spsk cremefraiche 
Salt og peber
½ dl vand

200 – 300 g frisk spinat
1 fed hvidløg 
2 løg 
1 spsk olie 
250 g frisk pasta 

  1. Start med at overhælde abrikoserne med ½ dl kogende vand og lad dem afkøle.
  2. Tag en stavblender og blend abrikoserne med vandt og sagt af lime + appelsin, så det bliver til en jævn sauce.
  3. Hak chilien groft og kom den i saucen.
  4. Smag til med vineddike, salt og peber.
  5. Tag en tredjedel fra til at pensle koteletterne med. Resten af saucen gemmes til pastaen og røres op med 2 – 3 spsk. cremefraiche.
  6. Dup koteletterne tørre med køkkenrulle.
  7. Pensl koteletterne på beggen sider med den abrikos-chilisauce som er taget fra til det og krydr med salt og peber.
  8. Steg dem på en pande, grillpande – eller endnu bedre: Grill dem. De skal have 3 – 4 minutter på hver side. Skær evt. fedtkanten af koteletterne inden servering.
  9. Skyl spinaten godt og dup den så tør som muligt og kog pastaen efter anvisning.
  10. Imens hakkes løgene fint og svitses i en gryde med olie og hvidløg. Obs! Løgene må ikke tage farve.
  11. Vend spinaten i gryden med løg og kryds med salt og peber indtil spinaten netop falder sammen.
  12. Vend den friskkogte pasta sammen med spinat og løg-blandingen og bland resten af saucen sammen med.
  13. Server den cremede pasta sammen med koteletterne.

Rigtig god tirsdag. 
XO Lise

Hjemmelavet lady-snaps

Snaps_før (2) Snaps_før (3) Snaps_før (1) Snaps_under (3) Snaps_under (2) Snaps_under (1) Snaps_efter (2) Snaps_efter (3) Snaps_efter (1)

Sikke en fantastisk dag! Jeg har afholdt babyshower i dag for en rigtig god veninde. Det gik simpelthen så fint – og det har været så hyggeligt! …Og hun blev rigtig glad, hvilket jo egentlig er det vigtigste ;) Hun har heldigvis nogle rigtig søde veninder, som har været fantastiske til at bakke op om arrangementet… Og jeg skriver ‘heldigvis’, fordi det desværre ikke er en selvfølge ;) Jeg er heldigvis ikke blevet konfronteret med det for nyligt, men jeg har altså veninder (og altså rigtig gode veninder, som jeg har meget høje tanker om), som simpelthen har nogle af de mest modbydelige mennesker, som tætte venner/veninder. Det er fuldstændig ubegribligt. Og så sidder man der, tvunget i lokale med disse afskyelige mennesker, som man aldrig selv frivilligt ville inddrage i sit liv. Nå jaja, jeg lukker lige ned for pessimisten igen (bær over med mig), for straks at rette blikket mod markant mere positive luner…

Hvert år holder jeg pinseferie med hele min mors familie. Det er enormt fornøjeligt. Det gjorde jeg også i år. Og i den anledning havde jeg lavet mig en hjemmelavet snaps, som naturligvis skulle medbringes på årets pinsetur. Det blev til lidt af en dame-snaps med søde noter af anis og appelsin – og endda et strejf af jordbær. Normalt er jeg ikke selv den store snapsedrikker, men den her snaps gled lige ned ;) og derfor vil jeg i dag dele opskriften med jer.

Hjemmelavet lady-snaps med anis, appelsin og et strejf af jordbær, 1 snaps: 
50 cl Aalborg Akvavit (økologisk) Basis Snaps 
skrællen fra 1 appelsin 
1 appelsin 
2 – 5 jordbær 
3 stjerneanis 

Aalborg Basis Snaps er simpelthen så smart – og du kan proppe lige præcis det i, som du lyster ;) Jeg startede med at skrælle små skræller af appelsinen og tog derefter og halverede alle bådene. Derefter slicede jeg mine jordbær. Jeg smed det hele i snapsen og lod det stå i tre dage. Herfter tog jeg to af mine stjerneanis op igen og på femtedagen tog jeg den sidste op. De afgiver simpelthen SÅ meget lækker smag, men lad dem ikke ligge for længe, da de kan overdøve de andre ingredienser. Lad den stå i yderligere ni dage. Den behøver ikke stå på køl. Hæld herefter snapsen gennem et – tre kaffefiltre og servér :)

XO Lise 

Sponsoreret – Aalborg Akvavit økologisk Basis Snaps er modtaget i gave.