Én absolut favorit: Lavinde Beyond Volume & Curl Mascara

sponsoreretaffiliatelinks
loewenguld (1) loewenguld (2)
loewenguld (4)
loewenguld (3)loewenguld (5)
Lavinde Copenhagen Beyond Volume & Curl Mascara, 7,2 ml, 140,- (nedsat fra 180,-) hos Matas

Kære sødeste læsere – hej og godaften. Jeg ville have forberedt dette blogindlæg til jer i går, for jeg vidste bare, at jeg ville sidde træt og med tømmermænd i dag. Men jeg nåede det ikke, tiden løb som altid fra mig. Heldigvis, er dagens emne ret så spændende – og vi skal tale om et produkt, som jeg virkelig har glædet mig til at dele mine erfaringer omkring med jer! Så mon ikke vi klarer den, trods tømmermænd ;)

Jeg vil forresten lige starte med at sige, at selvom der står ’sponsoreret’ i toppen af dette indlæg, så er det ikke helt som så. Jeg har nemlig fået dagens mascara i en Goodiebox for nogle måneder siden – og om end Goodieboxen var sponsoreret, så er der ingen forpligtelse eller forventning om anmeldelse af det enkelte produkt. Denne anmeldelse er således helt på eget initiativ, da jeg simpelthen ikke kan lade være… Denne mascara er SÅ fantastisk god! …så jeg føler simpelthen at jeg er nødt til at dele den med jer!

Den smukke mascara, som I kan se på billederne, er fra Lavinde – som I kender, hvis I har læst trofast med her på bloggen, selvom navnet måske ikke lige lyder bekendt i første omgang. Lavinde er nemlig det nye navn på brandet Løwén Copenhagen. Løwén er dansk og er blevet modtaget på markedet med overvældende succes – personligt, forstår jeg udemærket godt hvorfor! – og nu hvor Løwén breder sig ud over de danske grænser, har de skiftet til et mere internationalt brandnavn; Lavinde.

Den kvikke læser husker muligvis, at jeg tidligere har anmeldt Løwén mascaraen ‘Unique Volume’ med stor begejstring (fem ud af fem stjerner)! Så jeg var spændt på også at prøve deres flotte guldmascara ‘Beyond Volume & Curl’ – og jeg lægger mig fladt ned! Den er FANTASTISK! Intet mindre! Det var kærlighed ved første strøg! Hvilket det ellers sjældent er for mig – jeg skal som regel lige vænne mig til min nye mascara, som ofte også er alt for overfyldt med produkt, så de spritnye mascara klasker mine lange vipper til. Men ikke her… Beyond Volume & Curl mascaraen gav mig et perfekte voluminiøst look med smukke, lange og adskilte vipper fra day one! Helt ærligt, så har jeg sjældent været SÅ begejstret for at teste en mascara, som jeg har været for denne!

Mascaraen har en gummibørste, som er utrolig nem at arbejde med – og foruden at efterlade dine vipper med det smukkeste, fineste resultat, så har den også en ret fornem formel! Mascaraen indeholder Biotinoylkompleks, der virker som et serum på vipperne, og giver længere og fyldigere vipper. Mascaraen indeholder en kombination af arganolie, vitamin E og biotinoyl, der styrker og plejer vipperne. Herudover, bærer alle Lavindes produkter Astma-Allergi Danmarks blå krans.

Lavindes Beyond Volume and Curl mascara får fem ud af fem stjerner af mig. Jeg er helt vild med den! Lavinde findes hos udvalgte skønhedskliniker samt Matas. Vejl. udsalgspris for denne er 180,-.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Lette sommernyheder fra Matas Natur

sponsoreretaffiliatelinks
matasnatur18 (1) matasnatur18 (2)matasnatur18 (3) matasnatur18 (4) matasnatur18 (5) matasnatur18 (6)matasnatur18 (7)Matas Natur Serum, 30 ml, 99,95 DKKMatas Natur Micellar Water, 200 ml, 74,95 DKKMatas Natur Læbebalsam, 15 ml, 39,95 DKK.

Hej babes. Nå, så gik der alligevel lige et par dage, inden jeg fik opdateret bloggen her, det må I undskylde. Det er tidskrævende at vende tilbage til hverdagen efter flere ugers ferie, you know? 

Btw, kan I holde varmen? For satan jeg sveder! Hele tiden! Det er modbydeligt. Og apropos, så skal vi snakke om lette, lækre produktnyheder i dag – for i denne varme, så brænder jeg fuldstændig sammen, hvis jeg får tykke, fede og modbydeligt tunge cremer etc. på… Og derfor vil jeg gerne vise jer tre sommernyheder fra Matas Natur, som jeg var så heldig at modtage for nogle uger siden.

De kvikke læsere husker muligvis, at jeg tidligere har skrevet om Matas Natur her på bloggen. Jeg synes, at de laver nogle gode, milde produkter med omtanke, og det kan jeg ret godt lide! Og så synes jeg også, at priserne er gode, så alt i alt synes jeg Matas Natur er ret fint, og det er et mærke, som jeg altid ender med, når jeg ikke lige ved hvad jeg præcis går efter i f.eks. en solcreme, så er Matas Natur altid det sikre valg for mig. Btw, så er jeg virkelig vild med Matas Naturs nyheder i solkategorien – hvis I ikke har hørt om dem endnu så klik lige her, her og her og læs mere :)…

Men for at vende tilbage til dagens emne, så har Matas Natur sendt tre lette nyheder på markedet, som tæller en læbebalsam, micellar vand og ansigtsserum. Og dem vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om her i dag.

Matas Natur Serum – En let og luftig ansigtsserum med den lækreste konsistens, til brug under ansigtscreme og evt. solcreme. Den indeholder fugtgivende, antibakterielt og kølende økologisk aloe vera samt fugtgivende, anti-age, antioxidant E-vitamin, som er særligt godt lige nu, da det modvirker solskader i huden. Herudover, er der også fugtgivende glycerin og betaine samt Sodium Hyaluronate – Sidstnævnte kan godt lyde lidt farligt, men det er det bestemt ikke. Det er et saltstof, som udvindes af superingrediensen hyaluronsyre. Sodium Hyaluronate hjælper med at absorbere fedt, så din hud syner mindre olieret. Så alt i alt en virkelig lækker formel. Herudover, er serummet svanemærket og godkendt af Astma-Allergi Danmark. Den koster 99,95 DKK for 30 ml.

Matas Natur Micellar Water – Jeg har efterhånden skrevet meget om micellar vand her på bloggen, og jeg er virkelig også vild med det! Det samme gælder denne nye micellar vand fra Matas Natur, som fungerer som en alt-i-en ansigtsrens. Den er mild og er faktisk én af de micellar vand, som svier mindst i øjnene, hvis du spørger mig. Den indeholder den fantastiske fugtgivende ingrediens niacinamid (B3), som ikke blot giver fugt og pleje til huden, men også mindsker urenheder og olieret hud. Og så er der faktisk én af mine yndlings ingredienser i: Allantoin! En ingrediens, som stammer fra kulsukker, og som er blevet brugt i lægevidenskaben i mange år, da den har en utrolig lindrende effekt på særligt irriteret og sensitiv hud. Derudover, er der økologisk aloevera, betaine og glycerin i. Så er en mild, fin rensevand, som ikke udtørrer huden. Den er naturligvis også svanemærket, certificeret med den blå krans, uden parabener, uden farvestoffer og uden parfume. Køb den til 74,95 DKK hos Matas.

Matas Natur Læbebalsam – Læbebalsammen var allerede i Matas Naturs sortiment, men de har forbedret den og givet den en ny, vegansk formel, hvilket man kun kan glæde sig over. Den plejer og fugter læberne, samtidigt med den faktisk hjælper med at holde på fugten i dine læber, så de ikke hurtigt udtørrer her i sommervarmen. Det gør den ved hjælp af blødgørende, økologisk jojobaolie og granatæbleolie. Den bærer også svanemærket og Astma-Allergi Danmarks blå krans. Find den i Matas til 39,95 DKK.

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved. 
XO Lise