Everyday Essentials: Balsamspray til de lange lokker

affilinksnynyreklame

Matas Natur balsamspray, 200 ml, 40,95 DKK

Kære aller skønneste læsere. I dag er en god dag! Det er det altså virkelig! Selvom det regner, så føler jeg mig fuldstændig overbevist om, at i dag er en virkelig god dag! Jeg lover, at jeg fortæller jer mere snart! Btw, jeg beklager mit fravær i en lille uges tid – der har bare været nok at se til her i min ende. Bl.a.  med at få enderne til at mødes og det hele til at gå op i søndags, hvor vi holdte babyshower for min fantastiske lillesøster! Det gik heldigvis virkelig godt – måske har du fulgt med på Instagram?

Anyhow, nu er jeg tilbage i København og hverdagen har endnu engang meldt sig, trods sommervarme og luftfugtighed, der mest af alt minder om sommerferie. Men hverdag er det altså for mig lidt endnu og derfor skal vi også tale gode hverdagsprodukter i dag – aka. everyday esssentials. 

I dag har jeg fundet en af mine personlige favoritter frem til jer. Det er virkelig sådan et produkt, som jeg helt siden barns ben ikke har kunnet undvære: Nemlig en balsamspray. Når man ligesom jeg har langt hår (og har haft det i mange år), så finder man hurtigt ud af, at sådan en balsamspray den er sgu ikke så dum. Om end jeg bruger balsam i badet også, så er der bare perioder eller dage, hvor det ikke er tilstrækkeligt – og så er det altså guld værd med en balsamspray.

Den på billederne – og som jeg pt. foretrækker at købe – er fra Matas Natur. Den er både parfumefri, økologisk og med naturlige ingredienser. Herudover, er den svanemærket og bærer også den blå krans.  Den indeholder både økologisk aloe vera og e-vitamin, som begge er med til også at tilføre håret en smule fugt og næring. Det er dog vigtigt for mig at understrege; at til fugt og næring kan en balsamspray på ingen måde stå alene. Du skal også pleje dit hår med en god shampoo, en god balsam og også helst en fugtgivende, nærende hårolie til spidserne – særligt dig og mig med langt hår!

Det er ikke nødvendigvis et kæmpe luksusprodukt, men det er virkelig et fint, mildt produkt til pengene. Den koster 40 kroner for 200 ml og kan findes i de fleste Matas butikker eller på Matas.dk.

Rigtig god dag venner. 
XO Lise 

PS: Det flotte magasin i baggrunden på billederne er fra ELLE. 

Comme Deux Essence Lotion – hvad er det? hvad kan den?

reklame

Comme Deux Essence Lotion, 60 ml, 299,-

Kære fineste læsere, hej igen :)! Jeg håber, at jeres start på ugen har været god? Det har den her :)!

I går nævnte jeg her på bloggen, at den ansigtscreme, som jeg har brugt på det seneste, ikke stiller store krav til den serum etc., som du bruger sammen med, for den er ret god i sig selv. Det tænkte jeg, at jeg lige ville følge op i dag med en anmeldelse af et produkt, der mest af alt minder om en serum…

Det er danske Comme Deux’ Essence Lotion – også kaldet #theessence. En lotion, som de anbefaler, at du enten bruger inden påføring af din serum eller ansigtscreme. Brug 2 – 3 pump af denne helt tynde lotion, der skal bidrage med fugt til din hud og holde den i balance. Den er vegan-friendly, uden parfume, fremstillet i EU og velegnet til sensitiv hud.

Og hvad synes jeg så? Jeg må helt ærligt bare sige, at hvis din serum har brug for et støtteprodukt, udover din ansigtscreme, så er den for dårlig og så skal du skifte den ud med en der er bedre – kort og godt! Dette produkt er for mig fuldstændig ligegyldigt – og gør tæt på ingen forskel, uanset om jeg bruger det inden min serum eller inden min ansigtscreme. Lotionen er også helt flydende og kunne egentlig lige så godt være vand, som du pjasker i ansigtet…

Jeg er desværre slemt uimponeret og derfor får Comme Deux’ Essence Lotion nul ud af fem stjerner af mig. Jeg har ellers tidligere haft stor fornøjelse af et par af Comme Deux’ produkter, så jeg er sikker på, at dette bare er en ærgerlig ommer.

XO Lise

Vegansk ansigtscreme fra bareMinerals

reklameaffilinksnyny

BareMinerals Smoothness Bare Haven Soft Moisturizer, 50 g, 248,46 DKK hos Matas

Hej søde venner. Nå, nu hvor jeg forsøger at opdatere bloggen lidt mere jævnligt igen, så vil jeg kaste mig hovedkulds ud i beauty-anmeldelserne. Dem har jeg nemlig savnet. Mit hjerte brænder stadig kæmpe meget for dejlige skønhedsprodukter, men jeg kan også mærke, at jo ældre jeg bliver, jo vigtigere bliver det også for mig, hvad mine produkter indeholder.

Det kan godt være svært at gennemskue en INCI-liste – og orker du ikke at google dig gennem samtlige latinsklydende ord, så er en god tommelfingerregel at finde nogle produktmarkører, som hurtigt kan guide dig til hvor rent og mildt det produkt, som du har fået fingrene i, rent faktisk er. Den blå krans og svanemærket er to gode, danske certificeringsmærker, som altid er gode at gå efter. Men er produktet ikke dansk, så kan du evt. gå efter de veganske produkter, da ofte også er ret milde – det er dog ikke en garanti. Veganske produkter sikrer dig, at der ikke er noget i produktet, der stammer fra dyr.

Jeg er ret glad for bareMinerals – som du helt sikkert også har opdaget, hvis du er fast læser her på bloggen ;) bareMinerals laver nemlig ret milde produkter og definerer sig selv som “clean beauty”. I bareMinerals betyder det, at alle deres produkter er fri for parabener, ftalater, formaldehyd, kemiske solcremefiltre, triclosan, TCC (triclocarbon), PG (propylene glycol), mineralske olier, kultjære og mikroplastik. Herudover, er deres produkter aldrig testet på dyr – men husk, at det må ingen produkter, der sælges i EU, være…

BareMinerals har lavet en vegansk linje, hvor der bl.a. indgår denne ansigtscreme, kaldet Smoothness Bare Haven Soft Moisturizer. Den lover at give huden masser af fugt takket være fugtighedsgivende planteekstrakter, der også blødgør. Huden efterlades blød, jævn og smidig. Den kan bruges morgen og aften og er velegnet til alle hudtyper.

…Og hvad synes jeg så? Jeg synes, at cremen føles blød og lækker på min hud. Jeg oplever den også som meget mild. Min hud er super tør og derfor er det vigtigt for mig med gode, fugtgivende produkter. Jeg har været rigtig glad for at bruge denne dagcreme, men den kan ikke stå alene. Den er ikke fugtgivende nok til mig i sig selv – dog er den ret godt på vej og derfor stiller det heller ikke høje krav til den serum, som du bruger sammen med dagcremen her. Men jeg vil anbefale at supplere denne dejlige dagcreme med en serum – både nat og dag. Jeg ender således på fire ud af fem stjerner til bareMinerals’ Smoothness Bare Haven Soft Moisturizer med johannesurt.

Køb bareMinerals hos Matas eller Magasin. 

XO Lise

Everyday Essentials: BareMinerals Pureness ansigtscreme

affilinksnynyreklame
baremineralscremelaag (1) (900x600)
baremineralscremelaag (2) (900x575) baremineralscremelaag (3) (900x600) baremineralscremelaag (4) (900x1350)
BareMinerals Pureness Sothing Light Face Moisturizer, 50 ml, 364,95 DKK hos Matas

Bum bum bum, jeg synes faktisk, at det er lidt svært at skrive denne anmeldelse. Jeg er nemlig både vild med denne ansigtscreme og lidt skuffet over den…

Så lad mig starte med at fortælle jer om den: Det er en fugtighedscreme til ansigtet, som er velegnet til dagligt brug. Den har en skøn vegansk formel af kun 16 ingredienser, hvoraf 96 % er fra naturlige kilder. Den har bl.a. en base af kokosvand og kokosmælk, som er med til at holde huden i balance og mindske rødme. Den er desuden fri for parabener, parfume mm. Så alt i alt en virkelig dejlig, virkelig mild ansigtscreme, der er velegnet til alle hudtyper.

Og hvad synes jeg så? På den ene side har jeg elsket cremen, da jeg tydligt har kunnet se, at den mindsker rødmen – den er også meget mild, hvilket er skønt for mig, da min hud er en smule sart. Herudover, så er jeg vild med, at formlen er holdt simpel og vegansk. Til gengæld, så er den simpelthen ikke fugtgivende nok til min hud – jeg har virkelig oplevet tør hud, mens jeg har brugt den og det er selvfølgelig ikke optimalt – ikke til så tør en hud som min, i hvert fald.

SÅ jeg ender med at give BareMinerals Pureness Sothing Light Face Moisturizer to ud af fem stjerner, næsten tre. Den er udmærket og skal have kæmpe point for den gennemtænkte formel, men desværre er effekten ikke nok til min triste og tørre hud lige for tiden. Døjer du ikke med tør hud, så kan det sagtens være, at du vil blive rigtig glad for denne milde ansigtscreme. Køb BareMinerals hos Matas og Magasin.

XO Lise 

Creamy blush – hvad siger vi til det?

reklame
goshblushstick (1) (900x600)
goshblushstick (2) (900x600) goshblushstick (3) (900x600) goshblushstick (4) (900x600) goshblushstick (5) (900x600)

Kære søde læsere. Hej med jer! Nyder i det flotte forårsvejr? Det gør jeg altså virkelig! Og nu hvor solen for alvor er begyndt at kigge frem, så kan jeg også mærke, at det er lidt nogle andre makeupprodukter, som jeg er begyndt at prioritere igen. Så det tænkte jeg, at vi kort kunne vende i dag.

Jeg elsker blush! Det er muligvis mit yndlings makeup-produkt, lige efter mascara. En smuk blush kan virkelig være med til at fuldende dit look, fremhæve smukke ansigtstræk og så er det også bare så pænt med den rette blush til et no-makeup look. Personligt, så holder jeg også ret meget af glimmer i en blush og synes, at det er SÅ flot øverst på kindbenene som en slags highlighter.

I kan se mine tidligere blogindlæg om blush ved at klikke her. 

Nu hvor forårssolen skinner, så hælder jeg pludselig mere til de pinke og ferskenfarvede nuancer igen. Men jeg hælder også mere til cream blush – og lige præcis sidstnævnte vil jeg gerne vende med jer! Hvad synes I? Jeg er selv splittet: På den ene side, så synes jeg, at cream blush er nemmere at styre end en compact eller løs blush, der påføres med børste. Men omvendt, så kan cream blush også kræve ret meget arbejde, i hvert fald hvis man ligesom jeg gerne vil ramme bare et nogenlunde naturligt look. Herudover, så kan cream blush også være svært at kombinere med mat pudder og solsinspudder…

…Men når du skal arbejde med cream blush, så kan jeg i hvert fald varmt anbefale en stick (ligesom på billederne)! Det er efter min mening meget nemmere at arbejde med. Jeg bruger selv en gammel model fra Gosh engang imellem, men jeg har også hørt varme anbefalinger af Isadoras cream blush stick. Et pro tip: Hvis du er kommet afsted uden en blush, så kan du bruge en læbestift helt forsigtigt, men meget på sammen måde som med en cream blush stick – sørg dog for at arbejde meget med blur. 

Jeg har tidligere skrevet om cream blush her og her.

Nå, men nok fredags- og forårstanker fra mig… God weekend.
XO Lise

PS: Blush sticken fra Gosh er i tidernes morgen modtaget i gave. 

PPS: Magasinet i baggrunden på billederne er fra Femina. 

Fredagsfavorit: Sjovt og nyt fra Buxom

reklame

Buxom Pillowpout Creamy Plumping Lip Powder 383,76 DKK hos Ninth Avenue 

Kære sødeste læsere. Britney kører på anlægget (kalder man det overhovedet en anlæg, stadigvæk?), jeg sidder og fniser lidt over Raymond Reddington i The Black List sæson fem og der er naturligvis rabarbervin i mit glas. Alt er godt.

Så jeg vil egentlig bare tjekke ind og ønske jer en rigtig god weekend! Og ikke mindst tippe om de her ret lækre læbestifter fra Buxom, som jeg har testet. Når man lige kigger på dem, så er det lidt svært om man skal kalde dem en læbestift eller en gloss, men jeg synes, at de er mest læbestift-agtige, når jeg får dem på læberne.

Jeg har testet to forskellige farver, som I også kan se på billederne: “Seduce me” og “Spoil me“, som begge er sådan semi-matte i det og med en flot dækkeevne. “Seduce me” er ret mørkerød, men ikke for goth-agtig, mens “Spoil me” er sådan en dyb, varm pink. Fælles for dem begge er, at de har en læb plumping effekt, der lader læberne hæve en lille smule – men bare rolig: Ikke ret meget! Det prikker en lille smule, men meget lidt ifht. andre plumping-produkter, som jeg har prøvet.

Alt i alt nogle virkelig lækre og forholdsvis langtidsholdbare læbeprodukter, som er virkelig nemme at påføre med den lille, bløde svampeagtige applikator. Find Buxom hos Magasin og online. 

Og så rigtig god fredag!
XO Lise

Everyday Essentials: Matas tørshampoo uden parfume

reklameaffilinksnyny
Matas Dry Shampoo uden parfume, 200 ml, 49,95 DKK

Kære søde jer – hej igen. Jeg håber, at I er kommet godt i gang med ugen og kan finde en eller anden fornøjelse i hverdagen, trods kedelige hjemmekontorer… Det forsøger jeg i hvert fald.

Det gør mig så glad, når jeg en enkelt gang imellem får lov til at komme på kontoret. Det er mærkeligt, men det gør en verden til forskel. Bare det der med at stå op med et formål, der er mere end bare at sætte sig foran computeren. Jeg holder af at stå op, tage pænt tøj på, sætte hår og lægge makeup – og jeg ved godt, at det kan jeg da bare gøre hver dag, men det er bare som om, at det giver mere mening, når hele molevitten ligesom har en slags formål. You know?

Og apropos det der med at sætte hår, så er jeg virkelig storforbruger af tørshampoo. Jeg bruger det nærmest hver dag. Jeg bruger det selvfølgelig dels til at skjule fraværet af en hårvask i ny og næ, men jeg bruger det virkelig også meget til styling. Når jeg krøller hår, uanset om det er med glattejernet eller krøllejern, så bruger jeg tørshampoo til at skabe lidt modstand i mit hår og forhindre, at krøllerne glider ud i løbet af dagen. I kombination med hårlak giver det virkelig et godt hold!

Hvis du vil vide lidt mere om tørshampoo, så kan du klikke her og læse mit tidligere indlæg, der forklarer lidt mere om, hvad et tørshampoo-produkt egentlig er?

Senest er jeg blevet ret vild med Matas’ egen tørshampoo uden parfume. Jeg forsøger at skære ned på parfume hist og her – og der hvor det giver mening – og i tørshampoo, der giver det virkelig mening. Derfor er jeg også ret begejstret for denne parfumefri variant. Så dagens tip og varme anbefaling må uden tvivl være, at holde øje med tørshampooen fra Matas striber uden parfume – den er god til styling, vegansk og ret naturlig at se på – og så koster den kun 49,95 DKK for 200 ml.

XO Lise

PS: Husk altid at føntørre tørshampooen ind i dit hår for et mere naturligt look og mere volumen. 

Everyday Essentials: Maria Nila Quick Dry Heat Spray

reklame
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Maria Nila Quick Dry Heat Spray, 150 ml, 141,75 DKK hos Salling

Kære skønneste læsere – hej og godaften. Jeg håber, at I har haft en dejlig start på ugen? Mit humør er sgu stadig lidt op og ned, men jeg kan mærke, at Simons gode energi, madlavning og drinks hjælper på stemningen herhjemme. Det er virkelig godt, at jeg har ham. Normalt, er jeg ellers ret svær at slå ud – men jeg må godt nok indrømme; at jeg er lidt ramt på mit gode humør disse dage.

Heldigvis, gør dejlige skønhedsprodukter mig fortsat rigtig glad! Så i dag vil jeg vise jer svenske Maria Nilas Quick Dry Heat Spray. Det er en varmebeskyttende spray til håret, der bidrager til at speede processen op og lover at efterlade håret skinnende. Herudover, er produktet vegansk og fri for sulfater og parabener.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes simpelthen, at det er en skøn spray! Det er jo altid svært at sige, hvorvidt en heat protection spray virker beskyttende eller ej, så det vil jeg ikke forholde mig til. Til gengæld kan jeg sige, at formlen virker ikke tyngende på mit hår. Herudover, så synes jeg det er for lækkert, at det er en vegansk formel. Jeg tror derfor, at jeg giver Maria Nilas Quick Dry Heat Spray fire ud af fem stjerner. Du skal prioritere at købe den, hvis du gerne vil støtte op om veganske skønhedsprodukter.

XO Lise

Smuk shampoo og balsam fra Stuhr, der lover glans

reklameaffilinksnyny
stuhrlyseroedguld (1) (900x600)
stuhrlyseroedguld (2) (900x600) stuhrlyseroedguld (3) (900x601) stuhrlyseroedguld (4) (973x1300) stuhrlyseroedguld (5) (900x675) stuhrlyseroedguld (6) (932x1250)
Stuhr Brilliant Shine Shampoo, 350 ml, 49,95 DKK & Stuhr Brilliant Shine Conditioner, 250 ml, 49,95 DKK hos Matas

Hello darlings. Så blev det søndag; er I klar til endnu en arbejdsuge i morgen? Personligt, så glæder jeg mig faktisk lidt. …Ikke at der skal ske en masse, men jeg har et par planer i kalenderen, som f.eks. gåtur omkring søerne med et par veninder og ærinder, som at købe blomster. Det er små ting, men det gør mig glad og jeg glæder mig. Lige for tiden så handler det virkelig om at finde glæden i de små ting.

And speaking off, så har jeg faktisk været rimelig glad for at bruge Stuhrs Brilliant Shine shampoo og balsam. Emballagen er skøn og vakte stor begejstring hos vores venners femårige datter, da hun var på besøg i sommers og spottede dem ude på vores badeværelse. Det er to hårplejeprodukter, der har særligt fokus på at give dit og mit hår shine, hvilket jeg elsker! I lang tid var det matte look vældig moderne (I husker helt sikkert den der tørshampoo-periode, som vi alle havde), men personligt så har jeg altid været fan af shine, glas og glimmer, så denne serie passer mig perfekt.

Takket være Inca Inchi Olie, Jojobaolie og Vindruekerneolie, lover shampooen og balsammen at give nærende pleje til håret og efterlade det blødt og mere skinnende. Personligt, så kendte jeg ikke rigtigt Inca Inchi Olie, så jeg slog det lige op – og så vidt jeg kan læse mig til, så er det en naturlig olie, der kommer fra et eller andet frø og har et usædvanligt polyumættet fedtsyreindhold, især Omega 3 fedtsyrer, som er blandt de bedste, vi kan få fingrene i – og som både virker plejende, fugtgivende og glansgivende for håret. Herudover, skulle olien være særligt rig på E-vitamin, som virker både plejende og beskyttende på håret.

Og virker det så? Well, det lyder jo ret fantastisk og var bestemt også udmærket, men hverken balsam eller shampoo slog benene væk under mig. Men jeg må desværre indrømme, at jeg oplevede ikke den store forskel ved brug af disse to produkter – hvilket ikke nødvendigvis skal læses som en negativ ting, da jeg flere gange har prøvet at skifte til nye hårplejeprodukter, der tydeligt forværrede mit hårs tilstand – og det må jeg hellere lige understrege; at det gjorde danske Stuhrs Brilliant Shine produkter bestemt ikke! Så de er udmærket og har egentlig også en ret fin pris, men ikke mere end det. Jeg ender på tre ud af fem stjerner til Stuhrs Brilliant Shine Shampoo og balsam. 

 

XO Lise

Selfcare Sunday: Ikoo Detox & Balance kur

affilinksnynyreklame
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Ikoo Thermal Treatment Wrap – Volume & Nourish, 1 stk., 49,95 DKK hos Matas

Kære søde læsere. Jeg håber, at I nyder jeres søndag? Jeg har været ude og gå en god, frisk, dejlig lang tur – for hvad ellers er der at lave lige for tiden? Hvilket btw ikke er ment så negativt, som det lyder. Jeg nyder ret meget de lange gåture – både med Simon og med mine gode veninder. Det giver anledning til gode snakke og det er ret dejligt at få noget motion samtidigt :) Så ingen klager herfra.

Som jeg tidligere har nævnt, så holder jeg også af at bruge weekenderne på at pleje lidt ekstra om hud og hår. Jeg finder sjældent tid til en hårkur i hverdagene, så jeg forsøger altid at nå det i weekenden. For nyligt har jeg prøvet koreanske Ikoo’s Thermal Treatment Wrap, som I muligvis husker, at jeg tidligere har omtalt her på bloggen?

Ikoo er koreansk og lover et højt indhold af naturlige ingredienser og olier af høj kvalitet. Deres Detox & Balance maske, som denne lilla sag hedder, skulle genoprette balancen af beskadiget hår og hovedbund såvel som bidrage til en dybderensende detox. Den indeholder bl.a. blåbær, solbær og kelp ekstrakt. Særligt blåbær er jo rost for at være en lille superfruit med skønne antioxidante effekter, så det virker ikke så fjollet, at smide den ind i mixet her.

Ikoo’s Thermal Treat Wraps er sådan en slags engangshætter, som man tager på hovedet og lader virke i 15 – 25 minutter – og de anbefaler desuden at masserer hvert femte minut (hvilket er godt, uanset hvilken hårkur du bruger, da det sætter gang i blodomløbet i hovedbunden). Ifølge Ikoo er det så nemt at gå rundt med denne lille hætte på hovedet, at man kan lave alt muligt andet imens. Jeg må desværre sande, at så godt synes jeg ikke den sidder fast, så jeg kunne bestemt ikke forestille mig at lave en masse aktivt imens. Jeg sætter til gengæld pris på 15 – 25 minutter i købet af dagen, hvor jeg ikke kan foretage mig andet end at slappe af.

Virker den? Ja, den virker udmærket og efterlader mit hår blødt og velduftende – og jeg oplever også, at min hår har det bedre, end inden jeg brugte hårkuren. Jeg synes dog ikke, at den er bedre en mange andre hårkurer, som jeg har prøvet, og derfor synes jeg også, at det er unødvendigt meget plastik, der går til formålet. Derfor må Ikoo Thermal Treatment Wrap Detox & Balance også nøjes med to ud af fem stjerner. 

XO Lise

PS: Den meget smukke bog i baggrunden på billederne er “Bryllup – Something old, something new, something…” af Cathrine W. Wickmand m.fl.