New in: Kähler dusty rose Kabell vase

sponsoreretaffiliatelinks
Kähler Kabell vase, 190 mm, 349,95 DKK (Dusty Rose)

Hej og godaften sødeste læsere. Ciara spiller i højtalerne herhjemme, jeg sidder foran skærmen og kigger desperat efter et glas vin til at holde mig selskab. Umiddelbart, er jeg bange for, at jeg må affinde mig med, at vi simpelthen ikke har mere vin i huset, efter en festlig weekend…

Oh well… Det skal i hvert fald ikke lægge en dæmper på hverken humøret og dagens blogindlæg. Jeg har nemlig glædet mig til at dele dagens billeder med jer! De er af min nye Kabell vase fra Kähler. Nogle af jer husker måske, at jeg også tidligere på året har præsenteret jer for en anden, ny Kabell vase. Jeg må simpelthen bare indrømme; at jeg er faldet pladask for de retro-inspirerede rug keramikvaser af tekstildesigner Susanne Schjerning for Kähler.

Denne er sådan en god, lille og aflang sag på 19 cm, som faktisk er perfekt til de fleste buketter. Farven hedder Dusty Rose og minder mest af alt om en varm beige, hvis du spørger mig.

Find den på Kahlerdesign.com eller hos én af deres skønne forhandlere til 349,95 DKK. Den findes i yderligere to farver.
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden er Eurowoman. 

Hej fra tekoppen // Royal Copenhagen Flora Rhododendron


Royal Copenhagen Flora højhankskop og underkop – Rhododendron, 27 cl, 399,-

Kære aller skønneste læsere – hej og godaften babes! Jeg håber, at I har haft en mega skøn weekend! Det har jeg! Hvor jeg har slappet af og nydt min smukke kærestes selskab. Og så har jeg brugt dagen i Imperial, hvor jeg var til præmiere på den nye LEGO film, sammen med min veninde B og hendes skønne lille datter, som virkede ret opslugt af filmen. Nu er der Joey Moe i radioen og Simon er i gang med aftensmaden… Alt er godt.

Derfor får I også bare et rigtigt søndagsindlæg i dag med et kort hej fra tekoppen. Tekoppen er én fra min smukke Royal Copenhagen Flora-samling. Det der dét motiv, der hedder Rhododendron, og det er én af mine personlige favoritter.

Royal Copenhagens Flora kan I samle hos Royal Copenhagen selv samt hos Imerco, Kop & Kande, Bahne, Magasin og lignende… I kan desværre IKKE samle et helt stel, da flere af motiverne udgik sidste år – til min kæmpestore frustration #bitter.

And on that note, så vil jeg smutte igen. Hav en dejlig søndag aften søde læsere – og husk, at I kan se resten af min Royal Copenhagen Flora-samling her.

XO Lise 

New in: Kähler Kabell vase i retro stil af Susanne Schjerning

sponsoreretaffiliatelinks
Kähler Kabell vase, 265 mm, 499,95 DKK (Indigo)

Hej og godaften søde læsere. Inden jeg hopper på hovedet i seng efter en hård mandag (don’t get me wrong, I still very much love my new job, det er bare altid lidt hårdt at komme på arbejde igen, efter en tur i det jyske efterfulgt af en laaang tur fra Nordjylland til København), så vil jeg lige vise jer en af mine nyeste vaser fra Kähler.

Jeg må jo bare indrømme; at jeg er en af de piger, der bare elsker alt hvad Kähler finder. Jeg er også vild med alt, der kommer fra både Royal Copenhagen og Hay. Og sådan er jeg lidt mainstream, men det er jeg faktisk helt okay med – for jeg synes simpelthen, at det er så pæænt…

Så da jeg lå øjnene på de nye Kabell vaser fra Kähler, så var jeg solgt! Jeg mener virkelig, at Kähler formår at forny sig og sine designs igen og igen – og konstant overraske og imponere. Jeg elsker denne retro vase, som minder mig om noget, der stod i min mormor og morfars hjem, da jeg var barn. Og alligevel passer den perfekt ind i vores lille, moderne købehavner-hjem.

Den er designet i samarbejde med tekstildesigner Susanne Schjerning og trækker tydelige referencer til Kähler keramik-arv og -historie, hvilket jeg synes er ret smukt. Den findes i flere forskellige farver og størrelser, og koster 499,95 DKK for en med en højde på 26,5 cm, som denne.

Sov godt venner, det var alt jeg ville vise jer for i aften.
XO Lise

Royal Copenhagens smukke mælkebøtte

affiliatelinks
dandelion (1)
dandelion (2) dandelion (3) dandelion (4) dandelion (5) dandelion (6) dandelion (7) dandelion (8) dandelion (9) dandelion (10)
Royal Copenhagen Højhankskop og underkop Flora Mælkebøtte, 27 cl, 399,- 

Hej og godmorgen fra kaffekoppen. Jeg har haft en tidlig men hyggelig morgen, da Simon og jeg har haft overnattende gæster. Nu er jeg sunket ned i sofaen for en stund, inden jeg vender snuden mod mit træningscenter. Og findes der noget bedre, end at starte sådan en smuk solskinsdag som i dag med en dejlig varm kop kaffe og lunt morgenbrød? Det tror jeg næppe…

Og apropos kaffe, så vil jeg gerne vise jer min yndlings kaffekop lige for tiden. Den er fra Royal Copenhagens Flora stel – og er nok den mindst farverige i hele samlingen af 12 forskellige motiver, men jeg synes nu alligevel, at den er noget helt særligt. Motivet hedder Mælkebøtte – og foruden denne smukke kop og underkop, så findes det faktisk også på et ret yndig tallerken, som jeg for nyligt så hos Kop K. Den er altså også virkelig flot og et kig værd! Klik her for at se den.

Som sagt, er denne kop ikke helt så farverig, som de andre motiver i Royal Copenhagens Flora samling – men jeg synes den er enormt stilfuld og sådan lidt mere varm at se på end mange af de andre. Men jeg synes virkelig bare, at hvert og ét af Royal Copenhagen Flora motiver er unikke og smukke. Pt. tæller min samling herhjemme otte forskellige motiver, så mangler fire, da der er 12 forskellige i alt. Jeg har allerede vist jer fem af kopperne (og underkopperne), som vi har stående herhjemme – med mælkebøtten her bliver det seks – og så lover jeg at vise jer de to sidste også snart… Og ja, de fire som jeg mangler, de må jo komme, når de kommer… (jeg har trods alt snart fødselsdag ;)). I kan se mine forrige indlæg om Royal Copenhagen Flora her.

Rigtig god dag. 
XO Lise

Kähler Hammershøi urtepotteskjuler i den fineste lysegrå

sponsoreretaffiliatelinks
urtepottekskjuler (1)
urtepottekskjuler (2) urtepottekskjuler (3) urtepottekskjuler (4) urtepottekskjuler (5) urtepottekskjuler (6) urtepottekskjuler (7)
Kähler Hammershøi urtepotteskjuler, 115 x 115 mm, 249,95 DKK 

Hello darlings. På en travl og dejlig fredag som denne får I bare et par hygge billeder fra mig. Jeg vil gerne vise jer min nye urtepotteskjuler fra Kähler og min nye fingerfilodendron. Sidstnævnte hedder også monstera deliciosa – men populært bliver den bare kaldt bloggerplanten ;) Jeg må indrømme; om end det er enormt mainstream, så er jeg vild med den! Den er pisse flot, giver noget grønt liv til vores lejlighed og så er den virkelig nem at holde. Den skal bare have vand, når den er ved at se lidt tør ud – hvilket er ret sjældent… Hver tredje uge eller noget i den stil. Vi købte bare vores nye plante i vores lokale Meny på Østerfælld Torv til 69,-, tror jeg….

Urtepotteskjuleren er lidt mere eksklusiv end selve planten, men de gør det nu meget godt sammen. Den er nemlig fra ét af mine favoritmærker: Kähler. Den er i det skønne Hammershøi design og findes i to farver. Denne farve hedder bare ‘Lysegrå’ og er glaseret, men den findes også uglaseret, hvis man er mere til den. Vores er 115 mm i bredde og i højde, men den findes både større og mindre også!

Så det var bare et lille hej fra mig i dag. I ønskes en fantastisk weekend!
XO Lise

Glimt fra mit hjem: Vores flotte skærebrætter i egetræ

skaerebrætter (1)skaerebrætter (3)skaerebrætter (2)skaerebrætter (4) skaerebrætter (5) skaerebrætter (6) skaerebrætter (7) skaerebrætter (8) skaerebrætter (9) skaerebrætter (10) skaerebrætter (11)

Hej babes. I dag er det min gode veninde Camillas fødselsdag, og jeg glæder mig meget til at fejre hende. Derfor har jeg snydt lidt, og forberedt dette indlæg til jer på forhånd. Det er et indlæg, som jeg har villet vise jer længe – der har bare ikke været plads på bloggen… Men det er der nu :)

I dag vil jeg nemlig gerne vise jer vores flotte skærebrætter i egetræ herhjemme. Min kære lillebror lavede dem i julegave til Simon og jeg sidste år, og vi er virkelig glade for dem! Naturligvis også lidt ømme over dem, men sådan er det jo. Min bror er ved at uddanne sig til møbelsnedker, og hans storesøster synes naturligvis, at hans talent mildest talt er helt fantastisk! I kan følge ham på Instagram @Krisvejnoe, hvis I holder sådan lidt af møbeldesign og rejser ;)

Og når nu det er ved at være jul, så tillad mig lige at tage mig tiden til at være lidt sentimental. Jeg er simpelthen så velsignet med de mest fantastiske mennesker omkring mig. Heriblandt mine kære søskende! Ida har I sikkert hørt om mange gange på bloggen, men jeg ved ikke hvor ofte, at jeg har nævnt Kris? Der er knapt to år mellem Kris og jeg, og jeg har fornøjelsen af at have ham geografisk ret tæt på, så jeg ser ham cirka en gang om ugen – hvilket jeg sætter utrolig meget pris på! Det betyder så meget for mig, at have muligheden for at se ham så tit og deltage i vigtige begivenheder for ham, som f.eks. ferniseringer etc. Det er klart, at jeg ville ønske vores lillesøster også var her i det Københavnske – men vi nyder hvert minut med hende, både i det Københavnske og i det jyske.

Nå, og så tror jeg vi forlader dagens sentimentale hjørne. Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

New in: Smukke Omaggio julekugler i perlemor

sponsoreretaffiliatelinks
IMG_7350
IMG_7355 IMG_7353 IMG_7357 IMG_7703 IMG_7702 IMG_7697
Kähler Omaggio perlemor julekugler, 3-pak, 299,95 DKK

Hej og godaften søde læsere. Jeg har lidt travlt, jeg er nok i virkeligheden også en lille smule stresset – men det er de fleste vel her i julen? Tror I ikke? Og bare rolig, jeg glemmer ikke hyggen! Juletræet er pyntet og julemusikken spiller herhjemme… Jeg har godt nok ikke fået gang i noget julebag endnu, men det kan være, at det kommer ;) Det kan også være, at det ikke gør ;) Og så pyt med det! Jeg er heldigvis så småt ved at være i bunds med årets julegaveindkøb. Hvordan står det til hos jer?

Men ja, trods travlhed – så skal vi huske at nyde julen! For den er altså ret hyggelig! I går eftermiddags gik jeg gennem Nyhavn, forbi D’Angleterre og videre til Magasin. Sig hvad I vil om julestress og travlhed, men Københavns midtby er altså noget så hyggelig på denne tid af året! Så hyggelig!

Og apropos hygge, så elsker elsker elsker elsker jeg at pynte juletræ! Generelt, elsker jeg bare julepynt! Og hvert år ynder jeg at vise jer mit nyeste julepynt her på bloggen. Sidste år var det min smukke, lilla julekugle, som jeg havde bragt med mig hjem fra Paris (så I den? Ellers kan I se den her). I år vil jeg gerne vise jer mine smukke perlemorsstribede julekugler fra Kähler. Er de ikke flotte? Jeg synes simpelthen, at de er SÅ stilfulde!

De er en del af Omaggio serien og findes også med flotte sølv striber på. De smukke julekugler koster 299,95 DKK for en 3-pak og kan købes på Kahlerdesign.com eller hos én af Kählers mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det var dét, som jeg gerne ville vise jer i aften. Vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

New in: Royal Copenhagen riflet blå mega musselmalet skål

Royal1 (1) Royal1 (2) Royal1 (3) Royal1 (4) Royal1 (5) Royal2 (2) Royal2 (3) Royal2 (4) Royal2 (5)Royal Copenhagen skål blå mega riflet, 15 cm, 599,-

Hej og godaften aller kæreste læsere. Er det ikke ved at være længe siden, at I har set et par billeder fra mit hjem? Det tror jeg! Og derfor vil jeg gerne vise jer min højt skattede Royal Copenhagen skål i mega mussel. Det er nok ikke en, som I aldrig har set før. Den pryder efterhånden mange hjem.

Ikke desto mindre, vil jeg godt lige tage lidt tid ud af min ellers travle blog-kalender, og snakke lidt med jer om den. Den er nemlig gået hen og blevet min absolutte yndlings skål! Eller en af dem i hvert fald! Den har nemlig den perfekte størrelse på 15 cm i diameter. Det gør, at den ikke blot er rigtig fin at servere en lækker salat i, når vi bare er Simon og jeg – men den er også rigtig god at servere sauce i, når vi har gæster. Og så elsker jeg den jo også bare, fordi den klæder rigtig meget andet stel – bl.a. mit hvide og blå Hammershøi stel fra Kähler, som den står ret flot sammen med.

Ja, og det var egentlig bare det, som jeg gerne ville vise jer her til aften. Den er måske et godt julegaveønske, hvis I mangler inspiration til den slags? Den koster 599,- og findes på Royalcopenhagen.com og hos deres mange forhandlere – bl.a. Imerco.

Det flotte skærebræt, som skålen står på, har min bror lavet til os. Jeg pønser på at tage nogle flotte billeder af det ved lejlighed, så I rigtigt kan få lov til at se det og misunde det ;)

Og opskriften på salaten i skålen på billederne kommer naturligvis også… På et tidspunkt… Det lover jeg.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

New in: Indigo blå kaffekopper fra Kähler

sponsoreretaffiliatelinks
1kahler
Kahlreblaakafekopper (1) Kahlreblaakafekopper (2) Kahlreblaakafekopper (3) Kahlreblaakafekopper (4) Kahlreblaakafekopper (5)  Kahlreblaakafekopper (7)
Kahlreblaakafekopper (6)
Kähler Hammershøi kaffekop (20 cl) 149,95 DKK

Hej aller smukkeste læsere. Har I nydt jeres weekend? Det har vi herhjemme! Fredag hyggede vi med god mad og den nye sæson af Stranger Things. Har I set den? Vi er kun lige færdige med fjerde afsnit, men so far very good – if you ask me ;) I går aftes fejrede vi vores gode ven Kasper, som fyldte 30 år. Han var flyvende, vi var flyvende – feste var flyvende! I dag er vi nok lidt mindre flyvende… Og derfor tænker jeg også, at det er helt perfekt bare at tage et stille og roligt boligindlæg i dag med kaffekopper – don’t you think?

Jeg vil i hvert fald gerne vise jer mine nye kaffekopper fra Kähler. De er en del af min højt elskede Hammershøi serie – og er efter min mening nogle af de hyggeligste kaffekopper, jeg længe har haft! Farven er helt ny! Den hedder ‘Indigo‘ og er én af de to nye farver, som Kähler lancerede her til efteråret. Måske kan I huske, at jeg skrev et lille blogindlæg om det? Ellers kan I læse det her.

Du kan få dig din egen kop på www.kahlerdesign.com til 149,95 DKK pr. stk. De findes naturligvis i flere fine farver. Personligt, tænker jeg at de kunne være rigtig flotte at mixe med samme kopper i den helt hvide model – eller måske endda den marmor grå også?

Rigtig god søndag til jer i hvert fald. Nu vil jeg skynde mig at gøre lidt rent, inden vi får besøg af min kære lillebror.
XO Lise

New in: Antracit grå skål fra Kähler

sponsoreretaffiliatelinks
newinkahlerskaal (1)
newinkahlerskaal (2) newinkahlerskaal (3) newinkahlerskaal (4) newinkahlerskaal (4_a) newinkahlerskaal (5) newinkahlerskaal (6) newinkahlerskaal (7) newinkahlerskaal (9)
Kähler mellem Hammershøi skål (17 cm bred, 9 cm høj) 299,95 DKK

Hej og godaften mine yndlings læsere! Jeg er startet på nyt job i dag! Og det har bare været SÅ fantastisk spændende og skønt! Jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer meget mere om det, så snart jeg har fået de sidste detaljer på plads. Men for nu, så glæd jer på mine vegne – for jeg er i hvert fald meget glad. Det betyder ikke, at bloggen fremover bliver nedprioriteret – den ligger fortsat højt på min prioritetsliste – men jeg har simpelthen haft brug for noget mere i hverdagen. Jeg har savnet udfordringer og dygtige kollegaer, udover blogverdenen. Og det kan selvfølgelig godt være, at det glipper med et indlæg eller to, mens jeg lige finder en balance i mit nye arbejdsliv, men det håber jeg at I vil bære over med mig med. Jeg vil fortsat skrive masser af beauty anmeldelser, dele lækre opskrifter, outfit billeder og vise jer hyggelige billeder fra mit hjem.

Og netop sidstnævnte skal det handle om i dag. Jeg vil nemlig gerne vise jer vores helt perfekte skål fra Kähler. Den er fra Hammershøi serien og har den helt perfekte størrelse til både hjemmebagte boller og salater. Farven er sådan blågrå og minder mest af alt om lys antracit. Hvis I lige tager et kig på det øverste billede, kan I måske også få en fornemmelse af skålens størrelse? Den er 17 cm bred i diameter og 9 cm høj – så der er plads til en god portion lune boller…

Billederne tog jeg faktisk én af de få weekender, som Simon og jeg havde i København i september, hvor vi spiste sen morgenmad sammen. Ser det ikke meget hyggeligt ud?

Skålen forhandles på Kahlerdesign.com samt hos Kählers mange forhandlere til 299,95 DKK – måske er det et godt julegaveønske?

Rigtig god aften. 
XO Lise