Stuhr Silver Blonde Shampoo & Balsam

sponsoreretstuhrlilla (1)
stuhrlilla (4)
stuhrlilla (2) stuhrlilla (3)
Stuhr Silver Blonde shampoo, 250 ml, 83,25 DKK hos Coop & Stuhr Silver Blonde conditioner, 200 ml, 83,25 DKK hos Coop

Hej aller sødeste læsere. Øv, så det blev det da for alvor efterår hva’? Jeg har været afsted til et par aftaler her til morgen og formiddag – og måtte efterfølgende cykle hjem i regn, vind og kulde… Brrrrrh…

Men lad os forsøge at se fremad – efteråret bringer masser af hygge med sig, Pumpkin Spice Latte og smukke farver. Så lad os så småt prøve at omstille vores plejeprodukter og garderobe til de kølige temperaturer og hårde vejrforhold.

Og apropos… Så lad os snakke lidt post summer-behandling. Hvis I – og særligt jeres hår – har fået masser af sol (eller endda bare en smule som, ligesom mig) i løbet af sommeren, så kan det være, at jeres hår har fået et mindre klædeligt, guligt skær. Mit har det i hvert fald stadig lidt – og derfor har jeg hen over sommer og her post summer brugt sølvshampoo og -balsam. I dag vil jeg gerne fortælle jer om mine erfaringer med Stuhrs Silver Blonde produkter, da jeg tænker, at I måske kan bruge dem til at blive heeelt klar til efteråret.

Sølvshampoo er til dig (og mig) med blond eller gråt hår, som ønsker at komme af med de gulige eller endda rødlige nuancer i dit lyse hår. Takket være violette toner i den blå eller lilla shampoo mindskes det rødlige pigment i håret.

Stuhrs Silver Blonde shampoo og -balsam lover at neutralisere uønskede gule nuancer i håret – og vil efterlade dig med et friskt og lysnet look samt et velfugtet hår.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes, at Stuhrs produkter holder hvad de lover rimelig godt. Jeg ser helt sikkert en effekt i forhold til mindskning af de røde/gule nuancer i mit hår. Dog er Stuhrs sølvshampoo og -balsam mindre effektiv end andre sølvshampooer, som jeg har prøvet. Men det synes jeg egentlig ikke er så negativt, det betyder blot; at du kan bruge produkterne dagligt, så længe du har behovet. Derudover, synes jeg at Stuhrs Silver Conditioner er skøn! Mange balsammer er alt for tynde, denne har den perfekte konsistens.
– Og mht. den fugtgivende effekt i shampoo og balsam, takket være honning ekstrakt, så må jeg desværre indrømme, at den ikke er noget særligt. Men den er bestemt heller ikke udtørrende – modsat nogle sølvshampooer. Faktisk har jeg tidligere oplevet, at min hovedbund er blevet særligt irritabel efter brug af sølvshampoo, men det har heldigvis ikke været tilfældet med Stuhrs produkter. Derudover, vil jeg gerne understrege; at formålet med denne serie er jo heller ikke at tilføre dig hår ekstra fugt – det har Stuhr en seperat serie til (f.eks. Stuhr Hair Repair).

Jeg har valgt at give Stuhrs Silver Blonde Shampoo og Conditioner to ud af fem stjerner. Jeg var lidt i tvivl om de skulle have to eller tre stjerner. Men jeg er endt på to stjerner – hovedsageligt fordi, jeg synes at produkterne er lidt dyre i forhold til deres effekt. Det er nogle rigtig fine hverdagsprodukter, som klæder mit badeværelse og dufter dejligt frisk. Men jeg har prøvet sølvshampooer, som er mere effektive og kun koster det halve. Derudover, synes jeg ikke, at de er specielt fugtgivende, selvom de lover det. Men som tidligere nævnt; er de forholdsvis milde og derfor gode at bruge dagligt – og de hjælper helt sikkert med at fjerne de gulige nuancer i håret.

Det var alt fra mig for i dag. Hav en dejlig onsdag.
XO Lise

Matas Silver Shampoo & Balsam

IMG_9257 IMG_9261 IMG_9266 IMG_9272
Matas Silver Shampoo, 250 ML, 54,95 DKK & Matas Silver Balsam, 250 ML, 54,95 DKK

I går lovede jeg jer, at jeg i dag ville fortælle jer om Matas’ nye Silver shampoo og balsam – og det skal I naturligvis ikke snydes for.

Først kort om sølvshampoo/silver shampoo – hvad er det? Det er en shampoo, som foruden at rense hår og hovedbund, også mindsker de røde pigmenter i håret, som får det til at syne gult. Det er således en shampoo, som kun kan bruges, hvis du har blond eller gråt hår – både til farvet- og naturligt hår. Den er typisk blå eller lilla.

Og hvad er så særligt for Matas’ sølvshampoo og -balsam? Den lover at være mild og plejende (bl.a. takket være provitamin B5, som modvirker udtørring + glycerin). Den er fri for de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer. Matas anbefaler, at man bruger den 1 – 2 gange om ugen – og lad den sidde i håret i 3 – 5 minutter for optimalt resultat. Alt ovenstående kan også siges om balsammen.

Og hvad synes jeg så? Jeg synes først og fremmest, at det er så godt, at Matas har tilføjet en silver shampoo & conditioner til deres faste sortiment – og jeg synes det er fantastisk, at prisen er så budgetvenlig. Derudover, synes jeg helt sikkert at både shampoo og balsam tjener sit formål i forhold til at fjerne gulige nuancer fra blond hår… Også selvom man ikke lader hverken shampoo eller balsam sidde i håret i lange tre – fem minutter, men blot 30 sekunder.
…Generelt, er jeg jo enormt glad for Matas’ striber, men jeg synes desværre ikke, at hverken shampoo eller balsam er specielt god… Og her må jeg igen lige understrege: De virker begge efter hensigt! Men jeg synes ikke, at shampooen renser i bund og derudover, oplever jeg også, at den er lidt hård ved min hovedbund (men i shampooens forsvar skal det naturligvis siges, at jeg har en sart hovedbund). Jeg synes også, at balsammen er alt for tynd! Og det er jo en smagssag, men min oplevelse er bare, at det er svært at få den til at hænge ved håret.

Så jeg ender på to ud af fem stjerner til Matas Silver shampoo og Matas Silver balsam. Den dufter dejligt og tjener sit formål i forhold til at mindske røde/gulige pigmenter i mit blonde hår og prisen er rigtig fin. Men da jeg desværre ikke oplever shampooen som hverken mild eller plejende, kan jeg desværre ikke med god samvittighed give den (og tilhørende balsam) flere stjerner – om end jeg holder meget af Matas’ striber!

Rigtig god lørdag. 
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.