The Ritual of Hammam – Black Soap

sponsoreret
theritualofhammamtheritualblacksoap (1) theritualblacksoap (2)theritualblacksoap (3) theritualblacksoap (4)Rituals The Ritual of Hammam Black Soap, 150 ml, 75,-

Hello darlings – kom I godt igennem Black Friday i går? Jeg fik shoppet skuffende lidt! Jeg havde faktisk håbet, at jeg kunne få styr på alle julegaverne i går. Det fik jeg overhovedet ikke. Men jeg holder faktisk også mere af at tage mig rigtig god tid til den slags, og jeg havde simpelthen ikke haft ordentlig tid til at forberede mig på, hvad jeg gerne ville købe i går, så pyt med det – jeg når det nok ;)

Det er vigtigt at passe på sig selv – ikke bare på Black Friday, men helt generelt. Noget der virkelig giver mig energi og overskud, er når jeg tager mig godt af mig selv og min krop. Det er både i form af motion, god mad og skønhedsritualer. Jeg må bare indrømme, at jeg har det bedre, når mit ydre også spiller. Og jeg tror helt reelt på, at det der med lige at tage ti minutter ekstra til sig selv i en travl hverdag – eller tage tid ud af weekenden til et karbad – gør en positiv forskel for krop og sind. Og derfor har jeg også glædet mig enormt meget til dette lille tema. Det er endnu engang et beauty-tema og denne gang skal det handle om ‘The Ritual of Hammam‘-serien fra Rituals. Rituals er jo helt generelt et brand, om virkelig fordrer selvforkælelse og skønhedsritualer, som navnet også hentyder til. Men det er faktisk ikke kun det ydre, som Rituals har fokus på, det er også den indre selvforkælelse og de ritualer, der kan bidrage til velvære til sindet også. Du husker måske, hvis du også læste trofast med på bloggen her sidste år, at ‘The Ritual of Sakura‘ er inspireret af japanske skønhedstraditioner og -ritualer. The Ritual of Hammam er naturligvis inspireret af den tyrkiske spa- og badetradition, som stammer helt tilbage fra oldtiden. Hvis du har været på ferie i Tyrkiet, så er du helt sikkert blevet præsenteret for Hammam – hvilket egentlig bare er en rigtig fin måde at forberede huden på solbadning og forberede sindet på afslapning.

Med denne flotte serie fra Rituals kan du ligesom give dig selv en Hammam-oplevelse derhjemme. Bevares, det er ikke helt det samme som en solrig badeferie, men det har stadig en kæmpe afslapningsværdi. Og er du lige så afhængig af selvbruner som mig, så er det virkelig også en god måde at preppe huden til optimalt at optage din selvbruner, for det smukkeste resultat. I dag og de næste seks dage vil jeg tage jer igennem nogle udvalgte produkter fra serien, som jeg klart synes er værd at prøve derhjemme, hvis du gerne vil have lidt mere af spa-oplevelsen hjem i dit eget hjem.

The Ritual of Hammam – Black Soap
En rigtig vigtig del af Hammam-ritualet er rens. Start med denne sorte, gele-agtige sæbe, som er perfekt til at preppe huden til scrub. Hvis du har god tid, så masser den ind i huden i 5 – 10 minutter, inden du skyller den af. Alternativt, så arbejd den godt ind i huden, der hvor du typisk scrubber mest og skyl godt efter med varmt vand. Den renser huden i dybden, fjerner døde hudceller og efterlader huden mærkbart blødere.

Du vil helt sikkert opleve den enormt frisk, hvilket bl.a. skyldes den friske eucalyptus, som både dufter og føles friskt på huden. Der er desuden ren olivenolie i produktet, så du er sikret en blød og velplejet hud efter brug.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk overfor denne sorte kropssæbe til femoghalvfjerds kroner… Men jeg må erkende, at jeg er blevet ret glad for den. Når jeg bruger denne i kombination med scrub, så føles min hud fantastisk! Så hvis du skal gøre noget godt for dig selv her i november eller december, så var det måske en idé med en ny og flot sæbe… Emballagen er ret flot, synes I ikke?

Det var alt fra mig i dag. Vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #oktober2017

sponsoreretaffiliatelinks
oxtoberbody (1)_mt
oxtoberbody (2) oxtoberbody (3)
oxtoberbody (5)
oxtoberbody (4) oxtoberbody (6) oxtoberbody (7) oxtoberbody (8)

Hej og godformiddag smukke læsere. I skrivende stund er jeg på vej til fødselsdag hos min vidunderlige veninde Janie. Jeg glæder mig helt vild til at fejre hende og derfor vil jeg også skynde mig at komme til sagen her :) så lad os fortsætte hvor vi slap i går

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #oktober 2017
Det er en blandet omgang, som I får denne gang. Der er både fokus på fugt og farve. Jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke i tvivl om, at den tørre og kolde efterårsluft har sat ind i Danmark… Jeg mærker det tydeligt på min ekstra tørre hud disse dage. Men det er der heldigvis råd for!

  1. Når du skal fugte din hud, så skal du jo starte et sted. Så hvorfor ikke starte allerede i badet, når du vasker din hud? Flere sæbeprodukter indeholder fugtgivende og plejende ingredienser i dag – og et godt eksempel på dette er Doves ‘Body Wash‘ sæber. Den nyeste er fra serie ‘Invigorating Ritual‘ med avocadoolie og morgenfrue ekstrakt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er enormt mange ingredienser i Dove – men et par af ingredienserne er sojaolie og olien fra avocadoer, som begge er med til at blødgøre, fugte og pleje huden. Sulfaterne i sæben hjælper med at åbne din huds porer, så din hud bedre optager de gode, aktive ingredienser, som også er i produktet. Dove forhandles i Matas og de fleste supermarkeder.
  2. Foruden fugt, er det også vigtigt for mig at få lidt farve i disse tørre og kolde efterårs- og vintermåneder. Og med frygt for at lyde hellig, så kunne jeg aldrig finde på at overveje et solarium (been there, done that, got older, got smarter), men det betyder ikke, at jeg ikke nyder at se lidt tanned ud. Derfor er jeg totalt self tanner addict – og et af de bedste selvbruner produkter, som jeg nogensinde har prøvet, er Tan-LuxesThe Gradual’ tan lotion. I kan læse meget mere om den i mit indlæg her.
  3. Nå, men tilbage til fugt. Find dig en body lotion med gode fugtgivende og über plejende aktive ingredienser. Jeg er gået i gang med at bruge Weledas ‘Almond Sensitive Skin Body Lotion – som navnet afslører; er den baseret på mandelolie, som er det af de bedste naturlige hudplejeingredienser, du kan få fingrene i. Den er velegnet til sensitiv hud, da den er meget mild – men også meget fugtgivende og beskyttende. Jeg lover at fortælle jer mere om den i et kommende indlæg, men for nu så vil jeg foreslå den som værtindegave til alle julens arrangementer. Den dufter af mandler og marcipan – en sjov lille jule-værtindegave. Weleda forhandles hos flere helsebutikker og i Matas.
  4. Du kan sikre dig, at din hud får det optimale ud af dine plejeprodukter ved at åbne dine porer, inden du påfører dine cremer og olier. En mist er en rigtig god, let og hurtig måde at åbne dine porer på. La Roche-Posay har lavet en enormt lækker med termalsk kildevand til både ansigt og krop. Udover at være utrolig lækker, er den også rig på antioxidanter og virker beroligende på huden. Derfor er den også rigtig god at bruge på tør og irriteret hud. Den minder rigtig meget om Vichys Mineraliserende Termalske kildevandsspray, som jeg for nyligt skrev et blogindlæg om – det kan I læse her. La Roche-Posays produkter finder i på landets apoteker. Den koster 85,- for 150 ml hos Apopro.dk.
  5. Jeg skifter ret meget mellem mine parfumer lige fortiden – og det elsker jeg faktisk at gøre, for så kan jeg som regel dufte min egen parfume. Kender I ikke det, at når man bruger den samme parfume i lang tid, så dufter man den til sidst ikke selv længere? CLEANs ‘Cool Cotton er én af mine parfumer herhjemme – og jeg må nok indrømme, at den kom bare med på billedet, for at skabe noget harmoni i farvesammensætningen. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke har en lille pointe alligevel: Efteråret og vinteren i Danmark kan være ret trist og grå, sæt lidt kulør på din hverdag og forkæl dig selv med en ny duft i ny og næ…
  6. Sidst men ikke mindst: Der er ikke noget mere uundværligt end en god håndcreme på denne årstid. Jeg har taget hul på en ny, flot og lækker håndcreme fra Pañpuri. Den dufter friskt af citrus og neroli (tror jeg?). Men den er også tyk og lækker – og samtidigt hurtigttørrende. Pañpuris produkter forhandles bl.a. hos Salling. Pañpuri ‘Indochine Signature soothing hand and nail cream’ koster 195,- for 75 ml.

Rigtig god lørdag til jer.
XO Lise

Dove Nourishing Secrets lancering 13.06.17

Dovenourishingsecrets (2) Dovenourishingsecrets (4) Dovenourishingsecrets (3) Dovenourishingsecrets (1) Dovenourishingsecrets (5) Dovenourishingsecrets (6)

Jeg havde den mest vidunderlige start på dagen i dag. Jeg startede nemlig min dag i Værløse til en utrolig lækker skønheds- og velværebehandling hos Samedic, som bl.a. specialiserer i Yon-Ka Paris’ produkter og behandlinger. Måske kan I huske, at jeg nævnte Yon-Ka for nyligt her på bloggen? (ellers kan I klikke her). Jeg lover at fortælle jer mere om behandlingen på mandag, men i dag skal det handle om noget andet… Og så alligevel ;)

Det skal nemlig fortsat handle om beauty og velvære i dag. Jeg vil gerne slå et slag for at gøre noget godt for sig selv. Én af de mange måder, som man kan gøre det på, er at forkæle sig selv med lækre plejeprodukter… Og i den forbindelse synes jeg, at I skal høre lidt om Dove’s nye produkter ‘Nourishing Secrets‘.

For ligesom jeg havde en vidunderlig start på dagen i dag, så havde jeg det bestemt også i tirsdags, da jeg startede dagen på Restaurant Väkst til lancering af Doves fire nye produkter. Det var mit første besøg på Väkst, og der er virkelig skønt! Meget grønt! Desværre, også lidt mørkt så jeg skal beklage billedkvaliteten på de tre øverste billeder fra eventen. Hos Väkst fik vi serveret en lækker, sund og grøn morgenmad – alt imens de skønne damer fra Dove præsenterede os for produktnyhederne.

Der er intet mindre end fire nye og lækre produkter – alle med nærende avocado olie og morgenfrueekstrakt. Den nye ‘Nourishing Secrets‘-linje indeholder bl.a. en hurtigt absorberende bodylotion, som er rig på plejende ingredienser, fugter og dufter skønt og friskt af koriander og grønne blader. Derudover, er der en ny body wash i serien – det er et meget mildt sæbeprodukt, som er sulfat-fri og indeholder en fjerdedel fugtighedscreme. Og jeg har sikkert nævnt det her på bloggen før, men lad mig lige fortælle jer det igen: Doves Body Wash-produkter fik sidste år en lettere emballage, som består af 15 % mindre plastik end den tidligere og er 100 % genanvendelige. Det er altså ret fantastisk!
– Sidst men ikke mindst, vil jeg lige nævne den nye shampoo og balsam fra Dove for jer. Begge produkter er baseret på en plejende og naturinspireret unik formular, som tillader dem at styrke hårstråene – både indvendigt og udvendigt, bl.a. takket være keratin.

De dufter skønt! Og så er de jo (som alle andre Dove produkter) enormt budgetvenlige. Produkterne kan findes i MENY, Netto, Føtex, Bilka og Coops butikker nu – og lur mig, om I ikke også kan finde dem i Matas?

Rigtig god eftermiddag. 
XO Lise

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #april2017

bodapril2017 (1)_medtekstbodapril2017 (2) bodapril2017 (4) bodapril2017 (5) bodapril2017 (6)

Hej og godaften sødeste læsere. Det er blevet til en trio af aften-indlæg i denne uge – jeg håber, at I kan indfinde jer med det… Jeg satser ikke på, at det bliver til en fast rutine igen – bare rolig! – jeg har bare haft sådan en travl uge. …Men nu sidder jeg til gengæld med et glas pinot noir i hånden, Simon er i køkkenet og jeg er bare heeeeelt klar til at weekenden skal begynde!

Inden jeg når så langt, vil jeg først lige fortsætte, hvor jeg slap i går. Som I ved (hvis I læser bloggen fast), har jeg delt disse indlæg om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt hver anden måned. Hvis I læste indlægget i går, hvor jeg delte lidt om de ansigtsprodukter, som pt. står på min badeværelseshylde (og med ‘hylde’ mener jeg faktisk reol), så ved I allerede; at i og med at jeg nu har kørt denne slags indlæg i ét år præcis i denne måned. Og i den forbindelse har jeg besluttet mig for; fremover kun at udgive denne lille triologi af indlæg hver tredje måned – i stedet for hver anden :)

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Og med den lille information på plads, vil jeg fortsætte, hvor jeg slap i går – og i dag fortælle jer om, hvilke skønhedsprodukter som jeg pt. bruger til min lille krop. Det er lidt en finuerlig blanding, som jeg har til jer i dag, men ikke desto mindre nogle gode produkter, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.

  1. Lad os starte med et af mine yndlings produkter for tiden: SARD Kopenhagens Rose Water Elixir – En face- og body mist med 80 % rosenvand! Jeg overvejde lidt, om dette produkt skulle med i gårsdagens indlæg om ansigtsplejeprodukter eller om det skulle med i dagens indlæg om kropsplejeprodukter. Det endte så her.. Men jeg må hellere lige understrege, at jeg bruger det både i ansigtet og på kroppen, inden jeg putter creme på. Hvis du ikke helt er med på, hvad en mist er, så kan du læse mit indlæg om mists her.
  2. If you guys are like totally eyeballing the Matas Bodyshampoo & Bodylotion, then I do not blame you! They be so pretty! Matas‘ striber er netop fyldt 50 år, og i denne anledning har de lanceret en række af deres populære produkter i fine jubilæumsklæder. Ét af dem er deres granatæble bodylotion med antioxidativ granatæble-ekstrakt og fugtgivende macadamiaolie. Jeg synes generelt, at Matas’ striber laver nogle ret anstændige produkter til rigtig gode priser – og deres granatæble-serie er ingen undtagelse. I sommers brugte jeg denne bodylotion ret megtet, så det var et glædeligt gensyn.
  3. De flotte jubilæumsklædte granatæble-produkter rammer butikkerne i næste uge – og her kan I også finde en mild bodyshampoo i samme serie. Jeg lover, at jeg vil fortælle jer meget mere om dem, når vi rammer uge 18 – men indtil da, må I nøjes med de farverige billeder.
  4. Pt. bruger jeg Sanex’ nye Zero % deodorant. Den er fin og enormt mild – men ikke super beskyttende. Jeg er nok nødt til at forny den tre gange om dagen for at være sikker på at være beskyttet. Men det er nok bare prisen for at være fri for parabener, parfume og andre skrappe tilsætningsstoffer. Jeg har faktisk skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  5. Kan I huske, at jeg var til event med Æther parfume i slutningen af marts (ellers kan I læse indlægget her)? Her havde vi fornøjelsen af at vælge hver vores parfume fra Æthers duftlinje. Jeg valgte den friske og feminine ‘Rose Alcane‘, som siden er blevet min yndlings parfume – og også Simons foretrukne på mig :).
  6. De to sidste produkter på denne måneds ‘hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag’ er nok lidt spøjse – men jeg synes nu alligevel, at de skulle med! Jeg er nemlig blevet fuldstændig afhængig af Sally Hansens to neglelakker ‘Mudslide‘ og ‘Raisin the Bar‘. Jeg mener, at de er nyheder fra sidste jul – men ikke desto mindre synes jeg, at de er helt perfekt både til hverdag og til fest. Specielt ‘Mudslide’ synes jeg er den mest perfekte basis neglelak, som jeg kan have på til alt! De er begge fra serien Sally Hansen Complete Salon Manicure og har en helt masse fine fordele, som jeg vil glæde mig til at fortælle jer om i et senere indlæg.
  7. Begge neglelakker koster 89,95 DKK pr. stk. og kan bl.a. findes hos Matas. De særligt opmærksomme læsere har måske også allerede spottet Sally HansensRaisin the Bar‘ på bloggen. I kan i hvert fald se den på mine negle i følgende indlæg:
    1. 05.11.2016
    2. 17.01.2017
    3. 24.01.2017
    4. 10.03.2017.

Magasinet i baggrunden er fra SKØN.

Tak fordi I læste med og rigtig god fredag aften. 
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #februar2017

IMG_7923_x IMG_7922 IMG_7928 IMG_7919 IMG_7931 IMG_7929

God formiddag smukke læsere og tak fordi I læser med – også på sådan en smuk lørdag! Vi er nået til tredje indlæg i rækken af blogindlæg om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt i øjeblikket. I dag skal vi vende hvilke dejlige produkter, som jeg bruger til og på min body lige for tiden… Men inden da, så vil jeg lige fortælle de læsere, som først er kommet til for nyligt; at dette er jo nogle indlæg, som jeg kører hver anden måned. Og det har jeg faktisk gjort siden april sidste år – Så hvis I kunne tænke jer at se/læse de forrige, så har jeg lige samlet en gang links til jer her:

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #februar 2017
Og nu til øjebliksbilledet og hvilke hudplejeprodukter, som jeg bruger i sådan en kold februar måned… PS: Hvis nogle af jer undrer jer over, hvorfor der ikke er en lækker scrub repræsenteret her – så er det faktisk fordi, jeg lige i øjeblikket bruger kaffegrums fra vores stempelkandekaffe, der skulle nemlig være en masse gode og sunde olier i. Og selvom det er et frygteligt svineri i brusekabinen, så fungerer det egentlig udmærket – i hvert fald for en stund.

  1. Jeg har for nyligt taget hul på en ny body wash eller shower gel kaldet ‘No Stress Shower Gel‘ fra My Moments by Matas. Den er dejlig – som shower gels nu engang er… Ikke revolutionerende, men dejlig. Du dufter skønt og pynter på mit badeværelse. I kan finde den hos Matas til 99,- for 240 ML.
  2. Efter et dejligt bad sørger jeg for at bruge en god body mist. Hvis I ikke helt ved hvad en body mist er – eller hvad den skal bruges til? så har jeg skrevet et indlæg om det her – men kort fortalt er det en væske, som man sprayer på kroppen inden brug af cremer og lotions for at få det optimale ud af sine produkters virkemidler. I øjeblikket bruger jeg den smukke, dejlige og enormt velduftende ‘Flourishing bed & body mist‘ fra Rituals. Den dufter dejligt og friskt at kirsebærblomster. I kan læse min anmeldelse af den her.
  3. Når jeg har brugt min body mist, påfører jeg som regel olie og/eller creme. Jeg er for nyligt begyndt at bruge My Momentsbody oil kaldet ‘Mindful Deluxe Body Oil‘. Den er fra samme serie som ovennævnte shower gel – som hedder ‘Relaxing‘. De dufter begge mildt men alligevel frisk – duften minder mig faktisk rigtig meget om Dolce & Gabbanas parfume ‘Light Blue‘. Olien her er rigtig lækker, konsistensen er let og den er dermed nem at smøre ud. Den kan købes hos Matas til 159,- for 100 ML.
  4. Når jeg lige umiddelbart kigger på billederne i dette indlæg, så kan jeg egentlig godt se, at mit forbrug af skønhedsprodukter pt. ikke er så differentieret. Det må I tilgive mig – lige nu bruger jeg altså bare mest produkter fra My Moments og Rituals. Og derfor vil jeg også gerne lige nævnte den viiiildt lækre body cream fra Rituals‘ serie ‘The Ritual of Sakura‘. Den hedder ‘Magic Touch Body Cream‘ og indeholder både rismælk og kirsebærblomster. Den føles meget som body butter. I kan læse hele min anmeldelse af produktet her.
  5. I og med at jeg bor sammen med min kæreste, så føler jeg mig lidt nødsaget til at barbere ben minimum én gang om ugen… Jeg elsker selv følelsen af nybarberede ben – og jeg vil sgu så gerne, at min søde kæreste fortsat synes, at jeg er lidt lækker. Derfor bruger jeg med stor fornøjelse RitualsZensational Foaming Shower Gel, når jeg skal barbere ben. Den er fra serien ‘The Ritual of Sakura‘. Den er nem at bruge og efterlader mine ben glatte og velduftende. I kan læse min anmeldelse af denne lækre shower gel her og koster kun 75,- !
  6. Sidst men ikke mindst, så bruger jeg naturligvis også en håndcreme i disse kolde tider, ellers bliver mine hænder altså tørre og ru! Jeg bruger Matas‘ egen håndcreme fra serien med granatæble. Den lille udgave på blot 40 ML kan jeg altid lige have i tasken. Den koster kun 16,95 DKK og dufter skønt (hvis man kan lide duften af granatæble vel og mærket!), den er lidt tynd men virker fint. Direkte link til håndcreme her.

Jeg vil smutte igen søde læsere. Hav en skøn skøn lørdag. 
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.