Anastasia Dripbrow – vegansk brynmascara

affilinksnynyreklame

Anastasia Beverly Hills Dipbrow 114,95 DKK hos Matas

Kære sødeste læsere. Long time no see – I know, I’m sorry. Sidste uge var travl. Denne uge bliver nok også travl. Men god! Sidste uge var god – og det bliver denne uge helt sikkert også!

Simon og jeg landede i København i går aftes, efter en weekend i det jyske. Vi havde nemlig været til fest hos min skønne kusine Marits og hendes søde kæreste lørdag. Og vi nåede endda en tur i Vesterhavet søndag, inden vi hoppede på flyet, så alt er godt! Og så var jeg på Advicetur! Fra torsdag til lørdag formiddag. Vi var på Mols med hele firmaet – og det var virkelig en fantastisk oplevelse! Fantastiske mennesker, fantastisk mad og fantastisk natur! Det var perfekt! Og det bekræftede mig i, at min arbejdsplads er ligeså fed, som jeg går og tænker til dagligt!

Inden jeg kaster mig over dagens emne her på bloggen, vil jeg lige dele vinderen af sidste uges give away med jer! Tusind tak til alle jer søde mennesker, der deltog på Instagram! Tillykke til @lonnielund. Vinderen får direkte besked. Konkurrencen er udgivet i samarbejde og som reklame for Stuhr.

Anastacia Beverly Hills Dipbrow brynmascara
Og nu til dagens emne! I dag vil jeg nemlig dele en lille anmeldelse med jer af Anastacia Beverly Hills’ Dipbrow brynmascara, som jeg har brugt i farven ‘taupe’ (der er ret god til blonde typer, som mig). Brynmascaraen her er til dig og mig, der gerne vil have fyldigere bryn. Den lover at give brynene fylde og er også god til at style brynene med. Herudover, er den vandfast, certificeret cruelty-free og vegansk!

Og hvad synes jeg så? Jeg må indrømme, at da jeg begyndte at bruge den, var jeg faktisk ikke så imponeret. I mine naturligt lyse bryn er den svær at bruge – i hvert fald hvis man gerne vil have et nogenlunde naturligt look… Og det ville jeg gerne! Jeg fandt dog hurtigt ud af, at den simpelthen er for mørk og svær at styre, når basen (mine bryn) er så lys. …For nyligt fik jeg så farvet bryn hos Augenblik – og herefter er jeg blevet rigtig glad for den. Med et lidt mørkere udgangspunkt (mine bryn) fungerer den ret fin og er god til lige at give lidt mere fylde og en smule “buskethed” til mine bryn.

Jeg ender på to ud af fem stjerner til Anastasia Dipbrow mascaraen. Jeg synes, at det er så fedt, at formlen er vegansk og ikke testet på dyr, men den er lidt svær af bruge. Find den hos Matas eller Boozt.

XO Lise

Goodiebox #november2018 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
Goodiebox (værdi 781,-) 169,- inkl. fragt

Hello darlings og rigtig glædelig ‘Black Friday – hvis man da ellers kan sige det? Uanset, så rigtig glædelig fredag! Fredag er absolut min yndlings dag på hele ugen! Det skal altså ikke handle om Black Friday her på bloggen, selvom det helt sikkert kunne være relevant for mange af jer og sikkert også for mig. For mig fylder Black Friday bare ikke SÅ meget og derfor synes jeg egentlig også, at det ville være lidt skævt at dedikere et helt blogindlæg til det her. Ikke at jeg er modstander af Black Friday, som flere og flere ellers ynder, det er jeg sgu ikke. Og jeg forstår helt ærligt ikke harmen over denne tilbudsdag. Bevares, jeg håber da heller ikke, at vi på noget tidspunkt rammer “amerikanske tilstande” her i DK mht. Black Friday – men når det så er sagt; så mindes jeg altså gennem heeele min barndom, at der den sidste fredag i november eller den første fredag i december var “Open by Night”, “Christmas by Night” eller “Christmas shopping by Night” i Hjørrings gader, hvor butikkerne holdt længe åbent, forkælede deres kunder lidt ekstra og havde gode tilbud netop denne aften. Jeg kan simpelthen ikke se den store forskel på det og på Black Friday-konceptet, om end vi kalder det noget nyt og amerikansk… But that’s like my opinion man… 

Og som sagt skal det ikke handle om Black Friday men om selvforkælelse! Jeg vil nemlig dele mine tre favoritter fra november måneds Goodiebox, som for nyligt dumpede ind af døren herhjemme. Månedens tema hedder Prep-N-Go og har til formål at hjælpe dig og mig med at nulstille, preppe og prime både det indre og ydre, så vi kan være helt klar parat til den kommende tids glam og glade stunder. Det er da et tema, man kan støtte op om :)

Mine favoritter fra november goodieboxen

  1. Fuldstændig uimodståelig var naturligvis den lyserøde sovemaske fra Goodiebox selv, som pynter på billederne og på mit fjæs. Jeg havde egentlig troet, at I kunne shoppe den separat på Goodiebox’s egen webshop, men jeg kan ikke umiddelbart finde den… Mon ikke den kommer? I mellem tiden så holder Goodiebox faktisk Pink Friday i dag og giver derfor 25 % på hele deres lækre beauty webshop – tjek den på Goodiebox.dk/shop.
  2. Jeg knuselsker gode brynprodukter og er ret hooked på “mascara”-udgaven af bryngel, så denne ‘More Brows Fibre Gel fra ModelCo er lige noget for mig! Den giver fyldigere, flotte bryn på en let og naturlig måde. Shop den hjem i to forskellige nuancer på Modelco.com. Pssst… Har I set ModelCo’s samarbejde med Karl Lagerfeld? I love it…  
  3. Sidst men ikke mindst er jeg også ret begejstret for den lækre læbeolie fra Goodiebox’s eget mærke Comme Deux. Den hedder #LIPLOVE og kan bruges både dag og nat. Den plejer læberne med gode olier, vitamin C, vitamin E og vitamin F… mmmh! Shop den hjem www.commedeux.com direkte link her.

Rigtig god fredag venner!
XO Lise