Anastasia Dripbrow – vegansk brynmascara

affilinksnynyreklame

Anastasia Beverly Hills Dipbrow 114,95 DKK hos Matas

Kære sødeste læsere. Long time no see – I know, I’m sorry. Sidste uge var travl. Denne uge bliver nok også travl. Men god! Sidste uge var god – og det bliver denne uge helt sikkert også!

Simon og jeg landede i København i går aftes, efter en weekend i det jyske. Vi havde nemlig været til fest hos min skønne kusine Marits og hendes søde kæreste lørdag. Og vi nåede endda en tur i Vesterhavet søndag, inden vi hoppede på flyet, så alt er godt! Og så var jeg på Advicetur! Fra torsdag til lørdag formiddag. Vi var på Mols med hele firmaet – og det var virkelig en fantastisk oplevelse! Fantastiske mennesker, fantastisk mad og fantastisk natur! Det var perfekt! Og det bekræftede mig i, at min arbejdsplads er ligeså fed, som jeg går og tænker til dagligt!

Inden jeg kaster mig over dagens emne her på bloggen, vil jeg lige dele vinderen af sidste uges give away med jer! Tusind tak til alle jer søde mennesker, der deltog på Instagram! Tillykke til @lonnielund. Vinderen får direkte besked. Konkurrencen er udgivet i samarbejde og som reklame for Stuhr.

Anastacia Beverly Hills Dipbrow brynmascara
Og nu til dagens emne! I dag vil jeg nemlig dele en lille anmeldelse med jer af Anastacia Beverly Hills’ Dipbrow brynmascara, som jeg har brugt i farven ‘taupe’ (der er ret god til blonde typer, som mig). Brynmascaraen her er til dig og mig, der gerne vil have fyldigere bryn. Den lover at give brynene fylde og er også god til at style brynene med. Herudover, er den vandfast, certificeret cruelty-free og vegansk!

Og hvad synes jeg så? Jeg må indrømme, at da jeg begyndte at bruge den, var jeg faktisk ikke så imponeret. I mine naturligt lyse bryn er den svær at bruge – i hvert fald hvis man gerne vil have et nogenlunde naturligt look… Og det ville jeg gerne! Jeg fandt dog hurtigt ud af, at den simpelthen er for mørk og svær at styre, når basen (mine bryn) er så lys. …For nyligt fik jeg så farvet bryn hos Augenblik – og herefter er jeg blevet rigtig glad for den. Med et lidt mørkere udgangspunkt (mine bryn) fungerer den ret fin og er god til lige at give lidt mere fylde og en smule “buskethed” til mine bryn.

Jeg ender på to ud af fem stjerner til Anastasia Dipbrow mascaraen. Jeg synes, at det er så fedt, at formlen er vegansk og ikke testet på dyr, men den er lidt svær af bruge. Find den hos Matas eller Boozt.

XO Lise

Vippe- og bryntema: Brynstyling

sponsoreretaffiliatelinks
browmaster (1) browmaster (2) browmaster (3) browmaster (4) browmaster (5) browmaster (6) browmaster (7) browmaster (8)
BareMinerals Brow Master Brow Gel & Brush duo 199,- hos Nicehair.dk

Hello darlings og velkommen til mit sidste indlæg i vores lille vippe- og bryntema for denne gang. Som det sidste skal det handle om brynstyling i dag. Der findes nemlig ret mange lækre produkter, som kan hjælpe dig til smukke, fyldigere bryn – uanset, om du bruger vækstserum eller ej.

Inden vi taler videre om dem, vil jeg tippe jer om brynbehandlinger. Der findes nemlig flere enormt dygtige brynstylister i dag, som kan hjælpe dig med at opnå det udseende til dine bryn, som du gerne vil have. Jeg har set flere ret fantastiske resultater, og det gør virkelig en forskel for hele dit ansigt! Jeg har selv fortsat til gode at prøve én af disse brynstyling-behandlinger, men jeg har hørt at Kenny Anker Brows, Lashbar Copenhagen og Complete Me foretager nogle ret fantastiske styling-behandlinger af bryn.

Hvis du ikke er helt klar til det endnu, eller blot holder af selv at style dine bryn, så lad mig anbefale jer lidt forskelligt makeup, som med fordel kan give dig det look, som du søger.

Personligt, så går jeg altid efter makeup til mine bryn, hvor der følger en slags børste med – lidt i stil med en mascarabørste. Det er nemlig min erfaring, at de mest naturlige og flotte resultater opnås når du også har en lille børste i spil til at fremhæve de enkelte brynhår.

Hvis du egentlig har mørke, flotte og fyldige øjenbryn, men blot har brug for lidt hjælp til at fremhæve dem og holde dem på plads, så vil jeg anbefale dig en bryngel. Du kan evt. bruge M2 Beautés Eyezone Conditioning Care Complex, som jeg skrev om her på bloggen for nyligt, til at style dine bryn. Alternativt, findes der masser af gel til at style brynene – både med og uden farve. Jeg ved, at danske GOSH laver en ret lækker bryngel (Defining Brow Gel 79,-) og ellers har jeg også selv haft rigtig god erfaring Benefit’s Gimme Brow farvede bryngel – og jeg ved at de laver flere forskellige brynprodukter, som er virkelig gode. De kan købes hos Matas. Og alternativt, findes der også virkelig gode produkter fra Kelly Baker (læs mere her) og Rimmel (læs mere her).

Senest har jeg testet den lækre lille sag fra bareMinerals, som I kan se på billederne. Det er en farvet bryngel med det perfekte brynstyling redskab til. Med den spidse, lille pensel i den ene ende og børste i den anden ende kan du både farve og style dine bryn. Jeg er ret vild med den! Og jeg bruger den både med bareMinerals’ farvede bryngel her og med helt almindelige, brune øjenskygger, når jeg skal ordne mine bryn. Det kan købes som sæt (199,- for Nicehair) eller separat – jeg vil virkelig virkelig anbefale børsten/penslen, som koster 255,- (link til Magasin her).

Brow gel findes både som en fast masse (ligesom på billederne), som mere flydende gel på en pensel eller børste (en mascara lignende børste). Men der findes selvfølgelig også fremragende eyeliners, som du kan bruge til at tegne og skabe dine øjenbryn. Personligt, kan jeg anbefale Yves Rocher’s Brow Liner (læs mere her) og ModelCo’s Instant Brow Dual-Ended Brow Pencil (find den her).

Det var alt fra mig for i dag venner – og alt om vores vippe- og bryntema for denne gang. Skyd endelig løs med spørgsmål, hvis I har nogen.
XO Lise