Boost din hud med lidt ekstra glød // M2 Beauté Ultra Pure Solutions Vitamin C

vitamincm2 (1) vitamincm2 (2) vitamincm2 (3) vitamincm2 (4) vitamincm2 (5)M2 Beauté Ultra Pure Solutions Vitamin C Facial Nano Spray, 75 ml, 750,- 

Hej smukkeste læsere. My oh my! Sikke en uge! Den har været travl, men også fantastisk spændende! I denne uge har mit arbejde tilladt mig at arbejde med Statens Naturhistoriske Museum, som netop nu udstiller en vidunderlig, aktuel og eksklusiv udstilling ved navn Fashioned from Nature. Hvis du ikke har booket hele din påskeferie endnu, så er udstillingen ikke bare et besøg værd, den er et must! Zac Posen, Jean Paul Gaultier og Stella McCartney er blot nogle af bidragsyderne til den spektakulære udstilling. Personligt, var jeg særligt imponeret af danske Laura Baruëls grønne bidrag.

Men nok om fantastiske Fashioned from Nature og mere om dagens emne, som blot er et kærligt tip fra min side af. Personligt, holder jeg rigtig meget af lidt glød på min hud – og da mit lyse hår er helt naturligt, følges det hånd i hånd med en lys og sart hud, der ikke så nemt bliver solbrun. Derfor snyder jeg, alt hvad jeg kan. Jeg bruger selvbruner og så er jeg rigtig glad for C-vitaminsbehandlinger. C vitamin er et rigtig godt middel til at give din hud en naturlig glød. Det skyldes C vitamins evne til at booste hudens egen produktion af kollagen, som sikrer en frisk og fast hud – og lidt ekstra og sund glød.

Jeg har tidligere skrevet om M2 Bautés Facial Nano Sprays her på bloggen (link her) – men hvis du ikke har læst det, så lad mig lige kort fortælle jer om dem igen. M2 Beautés Facial Nano Sprays er ansigtsserum på spray – det vil sige, at den skal under din dag- og/eller natcreme. Disse er innovative, plejende serum udviklet med nano teknologi, så ingredienserne er en milliontedel skalleret ned, for at kunne virke i samtlige af hudens lag – også de nederste. Du vil nok opleve den i stil med en mist, og sådan kan den også bruges – men det er en serum.

Det er absolut den nemmeste måde, at få sin serum på – og hvis du, ligesom jeg, går og ønsker dig lidt ekstra glød, nu hvor foråret og sommeren begynder at nærme sig, så er C vitamin kombineret med selvbruner et rigtig godt bud…

Husk altid at købe dine M2 Beauté produkter hos en autoriseret M2 Beauté forhandler – kig efter det officielle forhandler-mærke ;)
XO Lise 

PPS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Prep din hud til sommer og sol – og hjælp gløden lidt på vej…

sponsny1

Beauty Bear Tan Vitamins, 60 stk., 249,- 

Kære søde læsere. Da jeg var i Marrakech spiste jeg op til og under ferien Beauty Bear Tan Vitamins – og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde! Det er efterhånden tre måneder siden, at jeg kom hjem fra Marrakech, så mon ikke det er ved at være tid, til jeg fortæller jer om de skønne små Beauty Bears, der i aller højeste grad gavnede min hud? …Og særligt nu hvor forårsvejret har meldt sin ankomst i DK og vi alle sammen lige så stille begynder at klæde os i liidt mindre tøj og vise liidt mere hud – så må den hud vel egentlig gerne være lidt solbrun, ikke?

Beauty Bear er veganske vitaminformularer i søde små vingummibamser, der gavner dig på den ene eller den anden måde. Personligt, har jeg kun prøvet deres Tan Vitamins, så det er de eneste, som jeg kan sige god for – men dem er jeg til gengæld også ret vild med! Deres formål er at forbedre huden, så den bedre tager imod solens stråler, så din og min tan ikke blot holder længere, men også beskytter huden mod solskoldning. Og endda helt og aldeles uden kunstige sødemidler, farvestoffer eller konserveringsmidler, og er udelukkende bestående veganske ingredienser. Ret sejt!

Hvordan virker de? Beauty Bear Tan Vitamins er en velformuleret kombination af Betacaroten og C-vitamin fra Acerola. Det anbefales at starte fire uger inden du udsættes for sol, for at få den bedst mulige virkning. Jeg startede dog først to til tre uger før, og det gik sgu meget godt. Fortsæt med at spise de små Beauty Bears mens du udsættes for solens dejlige stråler. Så får du mest muligt ud af solens stråler samtidig med, at du beskytter din hud mod at blive solskoldet. Særligt sidstnævnte oplevede jeg i aller højeste grad. Normalt, bliver jeg næstenaltid rødlig, når jeg solbader, uanset solcreme. Det gjorde jeg ikke i Marrakech – og det må simpelthen skyldes Beauty Bear og et godt forbrug af solcreme, naturligvis.

Den hemmelige ingrediens er Acerola, som du måske kender som en lille superfood – men hvad er det egentlig? Det er et lille bær, der indeholder naturlig C-vitamin, som hjælper huden med at danne ny kollagen og beskytter huden mod oxidativt stress. C-vitamin er nødvendigt for at danne aminosyrer, som indgår i hudens kollagen. Kollagen er den stærke bestanddel i både bl.a. sener, men vigtigere i hår, negle og hud. Når huden ældes, bliver huden rynket, fordi dannelsen af kollagen mindskes med alderen. Kollagen nedbrydes også af UV-stråler fra solen. C-vitamin er derfor vigtigt for at vedligeholde niveauet af kollagen, som er nødvendigt for at vedligeholde huden. Beauty Bear TAN Vitamins er derfor et ideelt tilskud til at opnå et flot og vedvarende tan, samtidig med, at du beskytter og vedligeholder din hud.

Beauty Bear Tan Vitamins får de varmeste anbefalinger herfra. 
XO Lise

Tilbage efter nytår ! Og et lille lækkert hængeparti

sponsoreretaffiliatelinks

Goodiebox (værdi 683,-) 169,- inkl. fragt

Kære læsere – hej! Og rigtig godt nytår! Hvor har jeg bare savnet jer. Jeg håber, at I alle kom rigtig godt ind i det nye år og havde en dejlig aften? Jeg ved ikke, hvordan I har det med nytårsaften, men for mig så brugte jeg mange år på at definere oppe i mit hoved, hvordan en god nytårsaften egentlig ser ud? For det bliver jo hurtigt gjort til ÅRETS FEST og noget helt vildt, som for mig i hvert fald blev så svært at leve op til i løbet af årene, at man bare nemt blev skuffet… You know? Jeg kunne bruge flere uger på at finde den HELT rigtige nytårskjole og bekymre mig om krøller eller ej. De seneste par nytåraftner fylder den helt rigtige kjole ikke helt så meget mere – om end jeg utrolig gerne vil se godt ud i en smuk kjole og med makeup, der har bare lidt mere glimmer end normalt… Men vigtigt af alt for mig er faktisk bare at være sammen med Simon og andre folk jeg holder af, spise noget god mad og drikke noget lækkert. Jeg tror det kommer med alderen, hvad tror I?

Uanset, så ønsker jeg jer et rigtig godt nytår. Jeg tror 2019 bliver skide godt! Indtil videre, er det i hvert fald startet ret forrygende for mig vedkommende. Jeg er startet på nyt job her 2. januar – og det er faktisk ikke hvilket som helst job: Det er mit drømmejob! Siden jeg startede på min kandidat i kommunikation for omkring seks år siden, har jeg drømt om at arbejde hos Advice – som efter min mening er Danmarks dygtigste kommunikationsbureau. Og nu sker det endelig! Jeg er blevet ansat som PR & Influencer Konsulent – og glæder mig vanvittigt til at komme ordentligt i gang! Min første uge har været så spændende – og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer for mig hos Advice!

…Det er naturligvis også derfor, at der har været lidt stille på bloggen siden nytår. Jeg har haft brug for bare at tage det hele ind hos Advice – og jeg håber derfor på jeres forståelse, ikke blot for den seneste uges tid men også for eventuelt mindre fravær i fremtiden. Jeg satser på at få tralvt – men på den aller bedste måde!

Mine favoritter fra december goodieboxen:
Men nu er jeg tilbage og håber ikke at være alt for fraværende i den kommende uge. Jeg synes, at vi skal starte året med lidt af et hængeparti – fra min side af i hvert fald (dem er der efterhånden et par stykker af) – og snakke lidt om december måneds smukke goodiebox! Jeg har faktisk først set den her i januar, da jeg har været bortrejst fra vores lejlighed i det meste af december… Hvilket vi naturligvis også skal snakke mere om – snart! Men for nu, så lad mig lige vise jer mine tre favoritter fra den smukke og glimtende goodiebox, som ramte markedet i december, og som jeg faktisk tror, at I stadig kan nå at bestille på Goodiebox.dk til 169,- … Mine favoritter kommer her:

  1. Jeg er ret vild med de små fine produkter fra Balance Me, som fra tid til anden lander hjemme hos mig, takket være Goodiebox! Og jeg elsker C vitamin produkter, da netop dette vitamin giver min ellers så blege hud lidt ekstra glød. Derudover, strammer C vitamin også huden op og reducerer pigmentering – så I kan nok forestille jer, at jeg var ret glad for at modtage en lille C vitamin serum fra Balance Me. I finder Balance Me hos Med24.dk og Matas her i DK.
  2. Foruden Balance Me, er James Read’s tanning produkter virkelig også gået hen og blevet nogle af mine favoritter herhjemme. Så begejstringen ville ingen ende tage, at jeg vandt hans H2O Illuminating Tan Mist med glimmer i december måneds goodiebox. Det er et produkt, som jeg ikke kendte i forvejen, men som jeg uden tvivl skal hjule ned i Matas efter! Produktet lover at være både hurtigtørrende og hurtigtvirkende (3 – 5 timer?).
  3. Sidst men ikke mindst, så har jeg naturligvis ingen chance for at modstå den flotte eyeliner fra Lord and Berry, som er sort… MED GLIMMER! Blyanten er silkeblød og kan bruges både på øjenlåg samt på den våde kant! Jeg er vild med den. Lord and Berry kan du købe hos Lookfantastic.dk herhjemme.

Rigtig god aften venner. Jeg vil smutte igen for jeg er faktisk lidt syg (#typisk!).
XO Lise

Den eneste natcreme der duer i kulden: MUTI Anti-Age Night Cream Plus

MUTI (1) MUTI (2) MUTI (3) MUTI (4) MUTI (5) MUTI (6) MUTI (7)
MUTI Anti-Age Night Cream Plus, 50 ml, 459,- hos Ilovebeauty.dk

Sødeste læsere, jeg havde egentlig planlagt et andet indlæg til jer i dag – men jeg bliver simpelthen nødt til at dele dette tip med jer, i disse bitre, iskolde dage!

Mit hud bliver ualmindeligt tør, når kulden er så hård udenfor! Jeg får tørre pletter i ansigtet, som trods serum og ansigtsolie, er svære at komme til livs! Dog er der én creme, som virker upåklageligt og holder de tørre pletter i ansigtet for døren. Det er MUTI’s natcreme – Anti-Age Night Cream Plus – en vildt lækker og fed natcreme, fyldt med virkelig gode og lækre ingredienser, som sikrer ultimativ pleje og fugt. Perfekt både som kuldecreme nu og som plejende natcreme eller solbadning og solskader til sommer.

Den meget rige og nærende Anti-Age Night Cream Plus hjælper både sensitiv og tør hud af med oxidativ stress og tab af vitalitet (I ved, når ens hud bare ser helt træt og trist ud!). Fragmenteret hyaluronsyre genskaber hudens naturlige fugtbalance (og her i kulden har din hud brug for ekstra meget fugt og pleje!), mens Retinol A reducerer linjer og rynker, da det aktiverer cellernes regenereringsevne i løbet af natten og samtidig reparerer skader forårsaget af miljøet (LÆS: Forårsaget af kulden!). C-vitamin i den højest mulige dosis kompenserer for solskader og pigmentforandringer (så den er også perfekt til sommer…). Naturlige fugtighedskilder, såsom squalane og Niacinamid (Vitamin B3), forhindrer tab af fugt (hvilket man ser meget om vinteren, når vi har skruet op for radiatoren, hvilket producerer udtørrende luft), mens Tocopherol (naturligt Vitamin E) beskytter huden mod de frie radikaler. Macadamiaoliens silkeagtige konsistens gør huden fløjlsblød og glat – og særligt macadamiaolien vil jeg gerne slå et slag for! Den gør nemlig cremen ekstra lækker!

Som I nok kan høre; er denne natcreme en sand vidundercreme! …Og nu tænker I nok: “Ja ja Lise, men arbejder du ikke også med MUTI produkterne?” – Jo, det gør jeg nemlig! Og derfor ved jeg rigtig meget om dem! Men jeg kunne aldrig finde på at anbefale jer noget her på bloggen, som jeg ikke kunne stå inde for! Det er så nemt som, at så ville jeg bare lade vær’ med at skrive om det. Men dette tip er simpelthen for godt til at holde for mig selv! Sharing is caring, og dette tip SKAL I simpelthen have med her i kulden!

MUTI’s produkter forhandles hos Ilovebeauty.dk, Storm Fashion og hos AnaBé – samt hos en god håndfuld andre gode forhandlere, jeg har bare ikke plads til at liste dem alle her. Men jeg hjælper meget gerne med at finde en forhandler nær dig, hvis du skriver til mig ;)

Rigtig god aften. 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.