Glød for alle pengene fra Ole Henriksen // Dagcreme med C-vitamin

reklameaffilinksnyny

Ole Henriksen Truth C-Rush Brightening Gel Cream – dagcreme – 50 ml 469,95 DKK hos Matas

Den dag Julian kom til verden, havde jeg egentlig planlagt at udgive en anmeldelse af dagcremen her fra Ole Henriksen. Så for mig er denne anmeldelse long time over due… Men I har selvfølgelig ikke vidst, at den lå og ventede… Alligevel synes jeg, at det er på tide, at I får den – for jeg har glædet mig til at dele den med jer.

Personligt, havde jeg ikke stiftet så meget bekendtskab med Ole Henriksens hudplejeprodukter, inden jeg prøvede denne. Men jeg har hørt enormt mange rosende ord om hans produkter, så jeg glædede mig meget – og jeg blev heller ikke skuffet! Om end denne dagcreme ikke just er optimal til min let sarte hudtype, så kan jeg ikke benægte cremens effektivitet. Den er uden tvivl effektiv og indeholder helt sikkert gode ingredienser af høj kvalitet – men det er ikke ensbetydende med, at den helt holder, hvad den lover. Når det er sagt, så vil jeg alligevel understrege; at hvis du ikke er udfordret af sart eller tør hud, men ønsker en smuk, ren hud med glød, så er denne gelcreme helt sikkert noget for dig.

Så det var lidt tvetydigt, men lad mig prøve at uddybe: Cremen lover at slukke hudens tørst i 24 timer! Den gør den simpelthen ikke. Den er ikke særlig fugtgivende – hvilket egentlig ikke er overraskende, for det er svært at kombinere et højt fugtindhold med C-vitamin, som er cremens hovedingrediens. Der er dog essentielle fedtsyrer og hyaluronsyre i også, som giver huden fugt, men desværre ikke nok til at stille min huds fugtbehov alene. C-vitamin af høj kvalitet giver nemlig huden den smukkeste glød – og det kan du også være sikker på, at du får med denne creme – det skyldes, at C-vitamin har en let peelende effekt, ligesom du måske kender det fra en frugtsyrepeeling, bare i mindre grad! Så er du på jagt efter glød, bør du uden tvivl kaste dine hårdttjente penge efter denne creme, er du derimod på jagt efter fugt, så er det ikke denne creme, som du skal investere i.

C-vitamin er i sig selv antibakterielt, men herudover indeholder den orange dagcreme fra Ole Henriksen “vinterrose” – en antioxidant-rig blomst, der vokser på øen Jeju i Sydkorea – og beskytter huden mod forurening og lover også en anti-age effekt (herudover kollagen). Døjer du med let uren hud, kan jeg derfor også varmt anbefale creme her, grundet den antibakterielle og antioxidante effekt.

Så jeg har det sådan lidt på den ene side og på den anden side med denne creme… Hvis bare den ikke havde lovet så meget fugt uden overhovedet at kunne holde det, så ville jeg egentlig have været vild med den. Men den er ikke fugtgivende og derfor får den kun tre ud af fem stjerner af mig. De tre stjerner gives dog for en ualmindelig lækker creme – både på indhold og konsistens, den giver den smukkeste glød og ren, glat hud. Hvis du gerne vil have alle de gode effekter fra denne lækre dagcreme, men har tør hud ligesom mig, så kombiner den med en fugtgivende ansigtssera inden brug og en fugtgivende natcreme om aftnen, så burde du være good to go.

Køb cremen hos Matas eller Magasin – og vær opmærksom på parallelimport og uautoriserede forhandlere.
XO Lise

Vegansk ansigtscreme fra bareMinerals

reklameaffilinksnyny

BareMinerals Smoothness Bare Haven Soft Moisturizer, 50 g, 248,46 DKK hos Matas

Hej søde venner. Nå, nu hvor jeg forsøger at opdatere bloggen lidt mere jævnligt igen, så vil jeg kaste mig hovedkulds ud i beauty-anmeldelserne. Dem har jeg nemlig savnet. Mit hjerte brænder stadig kæmpe meget for dejlige skønhedsprodukter, men jeg kan også mærke, at jo ældre jeg bliver, jo vigtigere bliver det også for mig, hvad mine produkter indeholder.

Det kan godt være svært at gennemskue en INCI-liste – og orker du ikke at google dig gennem samtlige latinsklydende ord, så er en god tommelfingerregel at finde nogle produktmarkører, som hurtigt kan guide dig til hvor rent og mildt det produkt, som du har fået fingrene i, rent faktisk er. Den blå krans og svanemærket er to gode, danske certificeringsmærker, som altid er gode at gå efter. Men er produktet ikke dansk, så kan du evt. gå efter de veganske produkter, da ofte også er ret milde – det er dog ikke en garanti. Veganske produkter sikrer dig, at der ikke er noget i produktet, der stammer fra dyr.

Jeg er ret glad for bareMinerals – som du helt sikkert også har opdaget, hvis du er fast læser her på bloggen ;) bareMinerals laver nemlig ret milde produkter og definerer sig selv som “clean beauty”. I bareMinerals betyder det, at alle deres produkter er fri for parabener, ftalater, formaldehyd, kemiske solcremefiltre, triclosan, TCC (triclocarbon), PG (propylene glycol), mineralske olier, kultjære og mikroplastik. Herudover, er deres produkter aldrig testet på dyr – men husk, at det må ingen produkter, der sælges i EU, være…

BareMinerals har lavet en vegansk linje, hvor der bl.a. indgår denne ansigtscreme, kaldet Smoothness Bare Haven Soft Moisturizer. Den lover at give huden masser af fugt takket være fugtighedsgivende planteekstrakter, der også blødgør. Huden efterlades blød, jævn og smidig. Den kan bruges morgen og aften og er velegnet til alle hudtyper.

…Og hvad synes jeg så? Jeg synes, at cremen føles blød og lækker på min hud. Jeg oplever den også som meget mild. Min hud er super tør og derfor er det vigtigt for mig med gode, fugtgivende produkter. Jeg har været rigtig glad for at bruge denne dagcreme, men den kan ikke stå alene. Den er ikke fugtgivende nok til mig i sig selv – dog er den ret godt på vej og derfor stiller det heller ikke høje krav til den serum, som du bruger sammen med dagcremen her. Men jeg vil anbefale at supplere denne dejlige dagcreme med en serum – både nat og dag. Jeg ender således på fire ud af fem stjerner til bareMinerals’ Smoothness Bare Haven Soft Moisturizer med johannesurt.

Køb bareMinerals hos Matas eller Magasin. 

XO Lise

Everyday Essentials: BareMinerals Pureness ansigtscreme

affilinksnynyreklame
baremineralscremelaag (1) (900x600)
baremineralscremelaag (2) (900x575) baremineralscremelaag (3) (900x600) baremineralscremelaag (4) (900x1350)
BareMinerals Pureness Sothing Light Face Moisturizer, 50 ml, 364,95 DKK hos Matas

Bum bum bum, jeg synes faktisk, at det er lidt svært at skrive denne anmeldelse. Jeg er nemlig både vild med denne ansigtscreme og lidt skuffet over den…

Så lad mig starte med at fortælle jer om den: Det er en fugtighedscreme til ansigtet, som er velegnet til dagligt brug. Den har en skøn vegansk formel af kun 16 ingredienser, hvoraf 96 % er fra naturlige kilder. Den har bl.a. en base af kokosvand og kokosmælk, som er med til at holde huden i balance og mindske rødme. Den er desuden fri for parabener, parfume mm. Så alt i alt en virkelig dejlig, virkelig mild ansigtscreme, der er velegnet til alle hudtyper.

Og hvad synes jeg så? På den ene side har jeg elsket cremen, da jeg tydligt har kunnet se, at den mindsker rødmen – den er også meget mild, hvilket er skønt for mig, da min hud er en smule sart. Herudover, så er jeg vild med, at formlen er holdt simpel og vegansk. Til gengæld, så er den simpelthen ikke fugtgivende nok til min hud – jeg har virkelig oplevet tør hud, mens jeg har brugt den og det er selvfølgelig ikke optimalt – ikke til så tør en hud som min, i hvert fald.

SÅ jeg ender med at give BareMinerals Pureness Sothing Light Face Moisturizer to ud af fem stjerner, næsten tre. Den er udmærket og skal have kæmpe point for den gennemtænkte formel, men desværre er effekten ikke nok til min triste og tørre hud lige for tiden. Døjer du ikke med tør hud, så kan det sagtens være, at du vil blive rigtig glad for denne milde ansigtscreme. Køb BareMinerals hos Matas og Magasin.

XO Lise 

Vichy Aqualia Thermal Light Cream – Tre år senere…

reklameaffilinksnyny
vichylightny (1) (900x600)
vichylightny (2) (900x562) vichylightny (3) (900x675)
Vichy Aqualia Thermal Light Cream, 50 ml, 167,- hos Med24.dk

Kære skønne venner. I går fortalte jeg jer, at det er tre år siden, jeg for første gang prøvede Aqualia Thermal serien fra Vichy. Dengang testede jeg deres Aqualia Therman Light Cream, som det også skal handle om i dag. Siden jeg prøvede cremen her første gang, er den blevet opdateret i både formel og design. I dag vil jeg fortælle jer om hvad dagcremen lover og om jeg stadig er vild med den her tre år senere (I kan læse min oprindelige anmeldelse her).

Vichys ansigtscreme her har til formål at beskytte huden og holde hudens fugtniveau i balance, så du og jeg undgår, at den ser tør og træls ud. Den består af 97 % ingredienser med naturlig oprindelse, herunder mineraliserende termalsk kildevand, som er rig på mineraler, vegetabilsk sukker (Mannose) og hyaluronsyre. All good things. Den lover at have en fugtgivende effekt i hele 48 timer og lover desuden at give huden en skøn glow…

Da jeg første gang prøvede denne dagcreme for tre år siden, faldt jeg pladask for den lette og lækre konsistens, som cremen her fortsat har. Den gør sig godt sammen med en serum, da den er så luftig og hurtigt optages i huden. Herudover, så oplevede jeg dengang, at den tilførte min hud godt og flot med fugt uden at fedte.

…Og hvad synes jeg så i dag? I takt med at jeg er blevet ældre, er mit behov for fugt ikke blevet mindre, tværtimod! Og hvor jeg for tre år siden oplevede, at denne creme kunne bidrage med tilstrækkeligt fugt og pleje til min hud i kombination med en ansigtscreme, så er det desværre ikke tilfældet i dag. Jeg synes fortsat, at det er en dejlig creme med en dejlig konsistens, men den giver ikke min hud den nødvendige mængde fugt og pleje – hvilket bl.a. har resulteret i tør og irriteret hud for mig her henover sommeren.

Derfor må jeg nøjes med to ud fem stjerner til cremen i dag. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at jeg stadig er vild med cremens konsistens! Og har du mindre tør hud end jeg, så kan det sagtens være, at den kan fungere for dig.

XO Lise  

BareMinerals Complexion Rescue Defense mod blåt lys

reklame
bareMinerals Complexion Rescue Defence Radiant Tint Protective Moisturizer, 50 ml, 495,- hos Magasin

Kære læsere, bloggen er jo efterhånden ved at udvikle sig til en søndagsblog – og det må I sgu undskylde. Den ene dag tager den anden og det er efterhånden sjældent, at jeg har en fri aften til at sætte mig og skrive til jer! Øv! Men jeg elsker til gengæld hver gang jeg er tilbage – for jeg savner jer sgu, når jeg ikke når forbi…

Jeg har brugt ugen på mit fortsat spændende job hos Advice – og så har jeg malet reolvæg. Simon har bygget den flotteste reolvæg i vores nye lejlighed, som jeg har hjulpet ham med at male. Hah, shit det er hårdt at male for sådan en kontormus som mig – til gengæld er jeg virkelig vild med resultatet og virkelig vild med Simon! Jeg kan slet ikke få armene ned over, at min mand har bygget så flot en reolvæg til mig.

Weekenden har jeg brugt med mine dejlige forældre, fantastiske søskende og skønne svoger. De har alle fem været på besøg her i København og havde således fornøjelsen, som de første, til at beundre vores nye reolvæg … Og så smuttede vi en tur i Zoologisk Have i går. Det er nu altså virkelig en fin oplevelse – og det var en virkelig god dag i går – men jeg er splittet omkring hele Zoologisk Have-konceptet, altså indespærringen af vilde dyr? Hvad synes I?

bareMinerals Complexion Rescue Defence Radiant Tint Protective Moisturizer
Og nu til dagens mere seriøse emne: Fugtighedscremen fra bareMinerals med det længste navn! Hah, jesus altså! Jeg har brugt den i 1 – 2 måneder hver dag – og i dag vil jeg lade dommen falde. De af jer, der læser med fast her på bloggen, ved helt sikkert; at jeg er ret glad for bareMinerals’ produkter! Jeg er vild med kvaliteten, looket og filosofien bag. I kan læse mine tidligere indlæg om bareMinerals ved at klikke her.

Tanken bag denne veganske fugtighedscreme er virkelig god: Den tager nemlig afsæt i en ny belastning for vores hud; nemlig det blå lys. Hver gang du og jeg placerer os foran en skærm, uanset om det er Iphonen, computer eller andre digitale enheder, så udsættes vi for det famøse blå lys, som I helt sikkert allerede har hørt åndsvagt meget om. Men det slider faktisk på huden – sådan cirka på samme måde som UVA & UVB-stråling – og det er jo ikke særlig fedt for den slags typer som mig, der gerne vil være forever young ;) Eller i hvert fald se sådan rimelig ungdommelig ud nogle år eller tyve endnu… Med dette for øje har bareMinerals udviklet fugtighedscremen med de lange navn, der beskytter din og min hud inde såvel som ude – og særligt mod blåt lys.

Fugtighedscremen indeholder et kompleks af gode mineraler og naturlige ingredienser, som f.eks. bæredygtigt dyrket kakaoekstrakt, der beskytter huden mod de skadelige påvirkninger af blåt lys samt sukkermolekyler, som skaber en beskyttende barriere, som blokerer for skadelige carbonpartikler og tungmetaller – som vi bl.a. udsættes for gennem vores mad. Herudover, er formlen vegansk og fri for alverdens skidt, som sulfater, mineralsk olie og syntetisk duft (ikke naturlige parfumestoffer).

Jeg har brugt cremen oven på serum hver dag i knapt 2 måneder og jeg må desværre indrømme; at jeg ikke just er imponeret. Jeg synes simpelthen, at tanken bag produktet er så god og jeg synes også, at formlen som udgangspunkt ser fornuftig ud… Meeeen, den efterlader et blåligt skær på min hud, som mest af alt minder mig om gamle faktor 50 solcremer… Og det er sgu bare ikke særlig klædeligt. Herudover, har den desværre heller ikke været fugtgivende nok til min tørre hud i ansigtet. Til gengæld er jeg blevet overrasket over, at den føles og opleves så let på huden. Jeg har som regel mine bekymringer, når der er kakaostoffer i et hudplejeprodukt, da det er både fed og tungt og derfor kan stoppe porrerne i nogle tilfælde. Men bestemt ikke her! Og det skal de selvfølgelig have ros på.

Jeg ender på 1 ud af 5 stjerner, desværre! Produktet gjorde ikke noget for mig, men måske til dig med en mindre tør hud? Uanset, så er jeg glad for at have prøvet dette produkt. Det har nemlig sat tankerne i gang hos mig; jeg er da nødt til at beskytte min hud mod det der blå lys… Og når nu denne creme fra bareMinerals ikke fungerede for mig, så må jeg finde ud af, hvad jeg så kan bruge i stedet… Av av. Husk, at du kan købe bareMinerals hos Magasin.

XO Lise 

PS: Jeg tror magasinet i baggrunden på billederne er fra Frederiksberg Centret. 

Plaisir Tinted Day Cream med solfaktor 15

sponsny1affilinksnyny
plaisirtinted (1)
plaisirtinted (10)plaisirtinted (3) plaisirtinted (5) plaisirtinted (7) plaisirtinted (8) plaisirtinted (9)Plaisir Tinted Day Cream SPF15, 50 ml, 139,95 DKK hos Matas

Hej babes. Som jeg fortalte jer for et par dage siden, så har jeg testet lidt forskelligt hudpleje på det sidste. Og nu har jeg endelig testet det så længe, at jeg kan fortælle jer om det. Jeg tester altid hudplejeprodukter i minimum 30 dage, som regel også mere. Hudens regenerationsproces tager 4 – 6 uger, så det er svært at se resultater inden da.

På det seneste har jeg prøvet Plaisirs Tinted Day Cream med SPF15 – en nyhed, der ramte hylderne sidst på året i 2018. Det er en fugtgivende dagcreme med kreatin, antioxidantet E-vitamin, jojobaolie, tsubakiolie og allantoin. Den indeholder en smule farve, for at give dig lidt kulør på disse tider af året, hvor huden ikke rigtigt er solbrun.

Mit førstehåndsindtryk var virkelig ikke ret godt. Jeg synes, at den gav alt for meget farve – og det så forfærdeligt ud! Heldigvis, var det bare et spørgsmål om, at jeg skulle lære cremen at kende og finde ud af, hvordan jeg skulle arbejde den ud. Nu er jeg egentlig meget glad for den. Jeg kan godt lide, at den giver lidt farve – og når den bliver arbejdet godt ud i et tyndt lag, så giver den en flot, naturlig glød.

Der er virkelig gode ingredienser i, så vidt jeg kan læse mig til. Allantoin er én af mine yndlings ingredienser. Det er en fantastisk, naturlig kilde til fugt og samtidigt beroliger det huden. Det er en mild og god ingrediens. Der er også kreatin i, som er en utrolig styrkende ingrediens – hvilket er helt perfekt for mig. Jeg cykler til og fra arbejde hver dag – og holder generelt af at være ude, om end det ikke bliver til mange timer i døgnet. Alligevel, er min hud tydeligt mærket af timerne udendørs og har brug for styrkende ingredienser, som kreatin og E-vitamin.

Jeg ender dog kun på tre ud af fem stjerner. Selvom ingredienserne er rigtig fine, så er denne dagcreme desværre ikke fugtgivende nok til min tørre hud. Men jeg synes, at den skal have point for den gode ingrediens sammensætning og spf15. I kan finde Plaisirs produkter hos Matas. Denne dagcreme koster 139,95 DKK for 50 ml.

XO Lise

Benamôr Miracle Face Cream – mirakel?

miraclefacecream (1)miraclefacecream (2)miraclefacecream (3)miraclefacecream (4)miraclefacecream (5)miraclefacecream (6)
B
enamôr Miracle Face Cream, 50 ml, 129,- hos Me & Eliza

Hej og godaften dears. Jeg er faldet pladask for serien ‘Dirty John’ på Netflix, som filmatiserer podcasten fra Los Angeles Times af samme navn. Hvis I ikke har hørt den endnu, så kan den varmt anbefales. Jeg så forresten lige, at der ligger en dokumentar af samme navn på Netflix også? Den fortælling har da virkelig grebet om sig. Vi har jo faktisk en lignende sag i Danmark, som også er fortalt via podcast; den hedder ‘Man kan aldrig vide’ og er en Radio 24Syv dokumentar.

Nå, nok om Netflix og podcasts og mere om skøn hudpleje. Jeg har brugt lidt forskellige nye hudplejeprodukter på det seneste. Ét af dem er portugisiske Benamôrs Miracle Face Cream. Det er en multifunktionel creme, som kan bruges som en beroligende, plejende og fugtgivende ansigtscreme – den kan også bruges som primer under makeup og efter behov på stedvis tørre pletter.

Da jeg arbejdede som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty, arbejdede jeg med Benamôr og denne eftertragtede creme. Miracle Face Cream eller Créme de Rosto (originaltitlen) var det første produkt, som farmaceuterne bag Benamôr udviklede tilbage i 1925 i Lissabon. Den er bl.a. offentligt rost af Portugals populæreste dronning i historien; Dronning Amélie.

Den har et særlig højt indhold af glycerin, som virker både blødgørende og fugtgivende på huden. Den lover desuden at mindske rødmen og virker antibakteriel takket være ingredienser fra skønne roser, som også efterlader huden med en smuk og naturlig glød. 

Og hvad synes jeg så? Jeg har brugt den på lidt forskellige måder; som dagcreme, som natcreme, både som dag- og natcreme, pletvis mod tørhed og som primer under makeup. Jeg synes, at det er en fantastisk primer, der efterlader huden flot og med et ensartet makeup-resultat. Det er helt ærligt en af de bedste primere, jeg nogensinde har prøvet. Til gengæld synes jeg hverken den egner sig som dagcreme, natcreme eller fugtighedscreme. Den gør simpelthen ikke nogen mærkbar forskel for en tør hud som min. Men som primer er den ret fin.

Find den hos udvalgte forhandlere i hele DK – bl.a. hos Me & Eliza til 129,- for 50 ml (direkte link her). 
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er Costume.

PPS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Den bedste ansigtscreme, jeg har prøvet til dato! // JorgObé White Tea Balancing Cream

sponsoreretaffiliatelinks
jorgobedagcreme (1)
jorgobedagcreme (2) jorgobedagcreme (3) jorgobedagcreme (4) jorgobedagcreme (5) jorgobedagcreme (6) jorgobedagcreme (7)
JorgObé White Tea Balancing Cream, 50 ml, 168,- hos Matas

Kære skønne læsere. Jeg har glædet mig sådan til at dele dagens indlæg med jer. Jeg har nemlig fundet en ansigtscreme, som bare virker! Jeg tester jo en del ansigtscremer – og der er sgu mange af dem, hvor jeg ærlig talt er i tvivl om, hvorvidt de har en effekt eller ej. Med JorgObés White Tea Balancing Cream var jeg ikke i tvivl! Den virker virkelig bare! Den gjorde præcis, hvad den lovede; den bragte min hud i balance – og jeg skal være ærlig og indrømme; at både min hud og jeg er lidt deprimerede over, at der ikke er mere White Tea creme i beholderen – og jeg er derfor rykket videre til næste creme på testprogrammet herhjemme. Men helt ærlig; hvis I ikke gider læse den laange smøre, så tag blot dette med jer: Den er pisse god, den bringer huden i balance, efterlader den smuk og med markant mindre talgknopper.

Til jer, der gerne vil vide lidt mere, så kommer den lange anmeldelse af cremen her: Jeg begyndte at bruge JorgObé i november. Hvis I læser bloggen her fast, så ved I; at jeg særligt har problemer med en kombineret hud – forstået på den måde, at nogle områder er tørre og andre er fedtede… Det er ret træls! Og svært at købe ansigtscreme efter i virkeligheden… Herudover, så har jeg virkelig problemer med talgknopper i panden. Talgknopper popper frem, hvis du krop producerer for meget talg. Personligt, har jeg også ret mange talgknopper på overarmene i perioder. Det er sådan nogle hvide knopper, som i virkeligheden ligner tilstoppede porer eller små bumser – men de bliver dog aldrig til bumser, de forbliver blot knopper. Jeg har prøvet alverdens midler mod dem – og scrub er da også forholdsvis effektivt på mine arme, men egentlig ikke i ansigtet. Så da jeg tog denne creme i brug, så startede jeg faktisk også med at bruge den på overarmene (frås, jeg ved det godt!).

Efter 14 dage var talgknopperne på både mine overarme og i min pande betydeligt mindsket! Og jeg var mildest talt forbløffet! Sjældent har jeg set så tydeligt et resultat af blot ét produkt! Herudover, virkede min hud markant mindre fedtet end den plejer. Den var stadig lidt tør, men ikke meget. Så alt i alt er jeg virkelig bare solgt! Denne creme er et lille mirakel! Intet mindre! Jeg oplevede også mindre urenheder, efter jeg begyndte at bruge den creme – dette kan dog også tilskrives min Foreo rensemaskine.

Og hvad gør så denne creme SÅ fantastisk? Det er en unik sammensætning af flere gode, naturlige ingredienser og særligt fantastiske olier. White Tea Balancing Cream indeholder et patenteret palmefrugtekstrakt, som reducerer hudens talgproduktion. Den får sin fugt fra jojobaolie – og næring, pleje og antiinflammatorisk effekt fra argan- og sesamolie. Hvid te bidrager ikke blot til en dejlig, mild duft – men også til en anti-age effekt mod tidlig ældning.

Alt i alt en virkelig fantastisk creme, som både kan bruges som dagcreme, natcreme og ekstra fugtgiver. JorgObé er desuden dansk, produkterne produceres i Danmark og er fri for kunstige farvestoffer, parabener, mineralske olier og silikone – og egner sig desuden til veganere. JorgObé White Tea Balancing Cream får fem ud af fem stjerner af mig! I virkeligheden skulle den have seks stjerner og sprænge skalaen. JEG ELSKER DEN!

XO Lise

MUTI Anti-Age Day Cream SPF 20

mutidagcreme (1) mutidagcreme (2) mutidagcreme (3) mutidagcreme (4) mutidagcreme (5) mutidagcreme (6)
MUTI Anti-Age Day Cream SPF 20, 50 ml, 349,- hos Ilovebeauty.dk

Hello my darlings. Dagens indlæg er forproduceret, da jeg skal løbe Skagen Marathon i dag og efterfølgende hygge med familie. Og da jeg efterhånden bliver mere og mere realistisk omkring min egen tid (og mangel på samme), er jeg simpelthen nået til den konklusion, at det ikke er realistisk for mig at nå forbi bloggen lørdag også (læs: i dag).

Så tilgiv mig min manglende “her og nu”-tilstedeværelse, og glæd jer i stedet over det spændende tema, som vi skal i gang med! I september kørte jeg et lille ‘Schwarzkopf Beology’-tema. Her i oktober bliver det et MUTI-tema. Hvis I ikke allerede kender MUTI, så kan I glæde jer til en grundig introduktion til brandet og deres skønne produkter i dag og de kommende tre dage.

Jeg har arbejdet med MUTI det seneste år, da Brands of Beauty har den danske distributionsaftale på brandet. Det er et virkelig dejligt brand med virkelig dejlige produkter, en god og ærlig filosofi og ikke mindst skønne mennesker bag. MUTI er skabt af dansk-tyske Alexander Scholz i samarbejde med skønhedseksperter. Alexander har skabt enkle, rene produkter både i design af emballage – samt med en intelligent og enkel formel, der sikrer en forholdsvis kort inci-liste. En simpel kombination af rene og yderst effektive ingredienser i en høj koncentration, som giver maksimal effekt. Moderne formuleringer sikrer optimal kompatibilitet.

I dag vil jeg gerne tale med jer om deres dagcreme med SPF 20. Og de næste par dage skal vi så gennemgå øjencreme, natcreme og én af deres nye ansigtssera også. Og jeg vil godt love jer; at selvom jeg har arbejdet med brandet og hilst på folkene bag, så bliver det ærlige anmeldelser… bare rolig :)

MUTI Anti-Age Day Cream SPF 20
Med undtagelse af de to nye ansigtssera, så hedder alle MUTI’s produkter Anti-Age og er tiltænkt alderstegn – både de første og de dybe. Herudover, er alle MUTI’s produkter meget milde og kompatibel med sensitiv hud. I dag skal det handle om den yndige dagcreme med solfaktor 20, som bærer det lyserøde låg. Der findes også en Anti-Age dagcreme fra MUTI uden solfaktor, den har et grålilla låg.

MUTI’s Anti-Age dagcreme er en ren dagcreme med SPF 20, som giver huden medium beskyttelse mod UVA/UVB stråler og de frie radikaler. Den lover at gøre huden yngre at se på. Den vigtigste aktive ingrediens er fragmenteret hyaluronsyre, som stimulerer hudens eget reparationssystem. Hudens egen evne til at holde på fugt styrkes og ved regelmæssig brug vil den kunne lagre og frigive fugt på langvarig sigt også. Den støttende virkning af Niacinami (vitamin B3) styrker hudens barrierefunktion og forhindrer permanent tab af fugt. Ectoin virker regenererende, modvirker tørhedslinjer og minimerer på denne måde de synlige tegn på ældning. Samtidig aktiveres cellernes egen beskyttelse mod UV-skader. Herudover, lover MUTI at denne dagcreme fungerer godt som en base under makeup.

Og hvad synes jeg så? Det er jo ikke så få løfter, som MUTI kommer med – men jeg synes faktisk, at de lever ret godt op til det. Først og fremmest kunne jeg tydeligt se på min, efter jeg var begyndt at bruge denne dagcreme, at den ligesom faldt til ro. Så cremen her er helt klart perfekt mild til sensitiv hud – men hud er som sådan ikke sensitiv, men jeg kan tydeligt se på min hud, når den er stresset. Og det synes jeg har været markant bedre, mens jeg har brugt dette produkt. Derudover, synes jeg bare det er så positivt med daglig beskyttelse mod UVA og UVB-stråler. Personligt, kunne jeg ikke finde på at bruge mindre end faktor 20 i ansigtet. Mht. fugtniveauet, så giver denne creme klart fugt og stimulerer hudens eget fugtniveau – men til min tørre hud var det ikke helt nok blot med denne dagcreme, så jeg har suppleret med en ansigtsserum også – men så var det til gengæld også en rigtig god kombination. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg tydeligt havde kunnet se anti-age effekten – det synes jeg desværre ikke helt, at jeg har kunnet; tørre linjer og rynker har fortsat været synlige, mens jeg har brugt denne creme. Og sidst men ikke mindst, så synes jeg slet ikke, at den duer som en base under makeup, desværre. Det ruller ligesom af, når der arbejds med makeup ovenpå. I hvert fald hvis du arbejder med flere lag, hvilket jeg nogle gange gør med foundation.

Jeg ender på tre ud af fem stjerner til MUTI’s Anti-Age Day Cream SPF 20. Der er så meget godt at sige om den – og den er klart ét af de bedste bud på en god dagcreme til sensitiv hud. Og så synes jeg bare, at emballagen er skøn og inci-listen er gennemskuelig – det er fedt. MUTI forhandles hos udvalgte forretninger i DK, bl.a. I Love Beauty i Kongens Have. Denne dagcreme koster 349,- for 50 ml.

Hav en skøn lørdag! 
XO Lise

PS: Dette produkt er ikke sponsoreret. Det er et jeg har fået i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communcations Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Vichy Idéalia dagcreme til normal/kombineret hud // En prinsessedrøm

sponsoreret
vichylyseroedansigtscreme (1)
vichylyseroedansigtscreme (2) vichylyseroedansigtscreme (4) vichylyseroedansigtscreme (5) vichylyseroedansigtscreme (6) vichylyseroedansigtscreme (7)
Vichy Idéalia dagcreme (normal hud), 50 ml, 239,- hos Webapoteket.dk 

Vichys dagcreme fra Idéalia serien til de første tegn på aldring er som en prinsessedrøm på krukke. Jeg er faktisk lidt ked af, at I ikke kan se på billederne, at produkterne i virkeligheden er mere pinke end de er røde – lyset driller mig, så I må tage mit ord for det. Førstehåndsindtrykket er mildest talt fantastisk. Krukken er smuk og elegant, og når du så åbner den, møder en lækker, let og lyserød creme dig – hvad mere kan man bede om? Den er tilsat en meget diskret duft (dog ikke parfume, bare rolig) som er med til yderligere at gøre oplevelsen very princess-ish… Følelsen på huden er også utrolig lækker! Den er ikke sufflé-agtig, men tæt på. Det er en meget let creme, som er meget behagelig på huden og efterlader den hud smuk, fornyet og frisk – uden at fedte. Så alt i alt, har mit førstehåndsindtryk af denne ansigtscreme været meget skøn!

Hvad lover Vichy Idéalia dagcremen til normal og kombineret hud? Cremen er som sagt til de første tegn på aldrig, og anbefales derfor til kvinder i alderen 25 – 40 år, så den lover jo ikke kæmpe meget anti-age effekt (og det skal den heller ikke), men den lover at reducere fine linjer og synlige porrer. Herudover, lover den helt overordnet at forbedre hudens kvalitet, give huden glød og en ensartet hudtone. Sidst men ikke mindst, lover den også at give fugt i 24 timer, hvilket er flot, når man tænker på, at de har samme udgave af denne dagcreme – blot til tør hud…

Og hvordan skal det så lykkes? Takket være ekstrakt af fermenteret sort te aktiveres eller genaktiveres hudens glød. Det samme skulle adenosin gøre. Adenosin er en del af adenosintrifosfat, som er et energibærende molekyle i hudens celler. Det er således kendt for at være særligt godt for cellens energiomsætning og dermed også glød-givende, så det er bestemt udmærket tænkt, at der er adenosin i Vichys dagcreme. Der er også blåbærekstrakt i – og blåbær er jo efterhånden blevet kendt som en lille superfood, da de er særdeles høje på antioxidanter, som vi gerne vil have – også til vores hud! Afslutningsvis, indeholder cremen termalsk kildevand, som jeg faktisk tror Vichy bruger i alle deres produkter?

Hvad synes jeg? Jeg synes først og fremmest, at det er særdeles fremragende, at der er så højt et indhold af fermenteret sort te i produktet, hvilket fremgår som én af de første ingredienser på INCI-listen (jo højere en ingrediens er på INCI-listen, jo højere er ingrediensens procentdel). Og jeg synes virkelig også, at cremen giver huden en utrolig flot glød, så på det punkt holder cremen bestemt hvad den lover. Til gengæld synes jeg ikke, at den giver særlig meget fugt (og slet ikke i 24 timer!), det betyder desværre også, at den ikke mindsker synligheden af fine linjer, da de fremmes af tør hud. Jeg har været lidt i tvivl om, hvorvidt den mindsker synligheden af mine porrer, men jeg må indrømme; at efter jeg er holdt op med at bruge cremen igen, synes jeg faktisk, at mine porrer er blevet lidt mere synlige – så skidtet virker sgu nok alligevel ;)

Alt i alt? Jeg ender på tre ud af fem stjerner til Vichys Idéalia dagcreme. Jeg synes den er dejlig, og jeg synes bestemt af førstehåndsindtrykket var fantastisk. Jeg synes bare, at de tager munden for fuld i forhold til løfter. Den giver glød og efterlader huden flot og frisk, men for mig er fugtniveauet for lavt i denne creme – og jeg synes ikke, at den overordnet har forbedret min huds kvalitet (men det er virkelig også et stort løfte at komme med). Men det er en god og mild creme til dig, der mest af alt har brug for glød – for til dét er den fantastisk. Den er dermatologisk testet, hypoallergen certificeret og velegnet til sensitiv hud. Vichy kan købes på landets apoteker samt hos Magasin.

Godnat. 
XO Lise