Den bedste ansigtscreme, jeg har prøvet til dato! // JorgObé White Tea Balancing Cream

sponsoreretaffiliatelinks
jorgobedagcreme (1)
jorgobedagcreme (2) jorgobedagcreme (3) jorgobedagcreme (4) jorgobedagcreme (5) jorgobedagcreme (6) jorgobedagcreme (7)
JorgObé White Tea Balancing Cream, 50 ml, 168,- hos Matas

Kære skønne læsere. Jeg har glædet mig sådan til at dele dagens indlæg med jer. Jeg har nemlig fundet en ansigtscreme, som bare virker! Jeg tester jo en del ansigtscremer – og der er sgu mange af dem, hvor jeg ærlig talt er i tvivl om, hvorvidt de har en effekt eller ej. Med JorgObés White Tea Balancing Cream var jeg ikke i tvivl! Den virker virkelig bare! Den gjorde præcis, hvad den lovede; den bragte min hud i balance – og jeg skal være ærlig og indrømme; at både min hud og jeg er lidt deprimerede over, at der ikke er mere White Tea creme i beholderen – og jeg er derfor rykket videre til næste creme på testprogrammet herhjemme. Men helt ærlig; hvis I ikke gider læse den laange smøre, så tag blot dette med jer: Den er pisse god, den bringer huden i balance, efterlader den smuk og med markant mindre talgknopper.

Til jer, der gerne vil vide lidt mere, så kommer den lange anmeldelse af cremen her: Jeg begyndte at bruge JorgObé i november. Hvis I læser bloggen her fast, så ved I; at jeg særligt har problemer med en kombineret hud – forstået på den måde, at nogle områder er tørre og andre er fedtede… Det er ret træls! Og svært at købe ansigtscreme efter i virkeligheden… Herudover, så har jeg virkelig problemer med talgknopper i panden. Talgknopper popper frem, hvis du krop producerer for meget talg. Personligt, har jeg også ret mange talgknopper på overarmene i perioder. Det er sådan nogle hvide knopper, som i virkeligheden ligner tilstoppede porer eller små bumser – men de bliver dog aldrig til bumser, de forbliver blot knopper. Jeg har prøvet alverdens midler mod dem – og scrub er da også forholdsvis effektivt på mine arme, men egentlig ikke i ansigtet. Så da jeg tog denne creme i brug, så startede jeg faktisk også med at bruge den på overarmene (frås, jeg ved det godt!).

Efter 14 dage var talgknopperne på både mine overarme og i min pande betydeligt mindsket! Og jeg var mildest talt forbløffet! Sjældent har jeg set så tydeligt et resultat af blot ét produkt! Herudover, virkede min hud markant mindre fedtet end den plejer. Den var stadig lidt tør, men ikke meget. Så alt i alt er jeg virkelig bare solgt! Denne creme er et lille mirakel! Intet mindre! Jeg oplevede også mindre urenheder, efter jeg begyndte at bruge den creme – dette kan dog også tilskrives min Foreo rensemaskine.

Og hvad gør så denne creme SÅ fantastisk? Det er en unik sammensætning af flere gode, naturlige ingredienser og særligt fantastiske olier. White Tea Balancing Cream indeholder et patenteret palmefrugtekstrakt, som reducerer hudens talgproduktion. Den får sin fugt fra jojobaolie – og næring, pleje og antiinflammatorisk effekt fra argan- og sesamolie. Hvid te bidrager ikke blot til en dejlig, mild duft – men også til en anti-age effekt mod tidlig ældning.

Alt i alt en virkelig fantastisk creme, som både kan bruges som dagcreme, natcreme og ekstra fugtgiver. JorgObé er desuden dansk, produkterne produceres i Danmark og er fri for kunstige farvestoffer, parabener, mineralske olier og silikone – og egner sig desuden til veganere. JorgObé White Tea Balancing Cream får fem ud af fem stjerner af mig! I virkeligheden skulle den have seks stjerner og sprænge skalaen. JEG ELSKER DEN!

XO Lise

Løwen Unique Volume Macara (dansk mascara)

sponsoreret
LMascara (1)
LMascara (2) LMascara (3) LMascara (4) LMascara (6) LMascara (7)
Løwén Unique Volume Mascara 149,95 DKK

For nyligt nævnte jeg over for jer, at jeg virkelig har prøvet nogle gode mascaraer på det sidste. I dag skal I have lov til at høre om én af dem – og det er endda en dansk mascara. Og hør nu godt efter, for jeg er slet ikke i tvivl om, at denne smukke mascara fra danske LØWEN Copenhagen kan redde de fleste makeup looks til julefrokosterne ;)

Og lad os så komme til sagen: Talk about amazing first impressions! Jeg har et par bestemte mærker, som jeg sværger til, når det kommer til mascaraer. Og derfor er jeg faktisk som regel ret skeptisk, når jeg skal prøve en mascara fra et nyt brand – men jeg er selvfølgelig nysgerrig! Derudover, så foretrækker jeg klart mascaraer med børster som består af en form for tekstil/fibre (som regel nylon) frem for gummibørster… Så som I nok kan høre; havde denne mascara oddsene imod sig. Alligevel, skal den have varme anbefalinger fra mig i dag… Og det er jo altid dejligt at blive positivt overrasket!

Mascaraen er som sagt fra det danske mærke Løwen Copenhagen. Løwen er et helt nyt brand med en vision og mission om at skabe mascaraer af høj kvalitet til rimelige priser. Deres produkter er således allergivenlige, uden parabener og uden parfume.

Jeg elsker jo volumen – og derfor kunne jeg naturligvis ikke stå for deres ‘Unique Volume Mascara’ med plejende og styrkende jojobaolie, vitamin B5 og hydrolyzed ceratonia siliqua seed extract (sidstnævnte er en slags plantefibre). Den har en smal børste af gummi – hvilket jeg normalt altid fravælger, da jeg sjældent oplever, at gummibørster skaber flot volumen. I dette tilfælde har jeg dog måttet æde mine ord igen ;) Denne gummibørste er nemlig ikke blot utrolig nem at bruge og styre, den giver også rigtig flot volumen – uden at klumpe og uden at tynge vipperne.

Jeg ender derfor på fem ud af fem stjerner. Jeg vaklede længe mellem fire og fem stjerner, da jeg synes det er svært at vurdere, hvorvidt et makeup produkt også har en plejende og styrkende effekt – og specielt en mascara. Men jeg må nok indrømme, når jeg tænker mig om, at mine øjenvipper har haft det rigtig godt, mens jeg har brugt Løwen mascaraen. Og derfor fortjener den intet mindre end fem stjerner!

Varme anbefalinger herfra. 
XO Lise

Obs! Magasinet i baggrunden er fra ELLE.