Vegansk deo er sgu bare et skridt i den rigtige retning

reklame

NAE Freschezza Deodorant, 50 ml, 49,- hos Føtex

Kæreste læsere – hej og godaften. Jeg sidder i vores dejlige stue med ømme stænger og en mæt mave ;) Jeg har nemlig brugt aftnen på at danse og grine i Absalon kirken med min søde veninde Heidi – og efterfølgende kom jeg hjem til dejlig mad, som Simon havde tilberedt… Alt er godt her! Og det håber jeg også, at det er hos jer… For i dag skal vi faktisk tale om et lidt alvorligt emne.. Eller noget, som jeg i hvert fald synes, at vi alle sammen skal prøve at tænke lidt over :) …Og jeg håber selvfølgelig ikke, at I læser dette som en løftet pegefinger, for det er virkelig ikke ment sådan!

Hvis du følger fast med her på bloggen, så husker du muligvis; at jeg tidligere har skrevet om NAE beauty. NAE er økologisk certificerede prodoukter, som også er veganske og i bæredygtig emballage (100 % genanvendelige materialer) – så på den måde er NAE bare super godt! Og jeg har også været rigtig glad for at teste deres flotte shower gels og håndsæber. Jeg har til gengæld ikke været så imponeret af deres deodorant fra serien Idratazione – jeg synes simpelthen ikke, at den virker. Desværre, er den flotte grønne deodorant på billederne her ikke meget bedre. Den er også fra NAE, men til gengæld fra serien Freschezza, som er formuleret med skønne krydderurter. Jeg synes, at duften af rosmarin gør, at produktet virker liiidt mere mod sved, men fortsat meget lidt.

Når vi så alligevel skal snakke om NAE og særligt denne deodorant i dag, så er det fordi jeg synes, at det er mega vigtigt, at der er nogle virksomheder der bevæger sig i en mere miljørigtig retning, men bestemt også en mere skånsom retning for dig og mig ifht. vores hud – som jeg venligst minder på, er hudens største organ. Parfumeallergi kan nemlig ramme os alle (også mig, er jeg bange for!) og parfumeallergi starter ofte under armene/i armhulen, hvor huden er tynd – og hvis du, ligesom mig, også barberer dig under armene engang imellem, så er huden ekstra udsat. Jeg har skrevet lidt mere om det i dette indlæg (direkte link her).

Min hud er desværre så småt begyndt at vise tegn på parfumeallergi (tror jeg?) – den bliver sart/rødlig, irriteret og klør. Jeg oplever det faktisk som en katastrofe! Og det skal lige understreges, at jeg er endnu ikke sikker på, at det er parfumeallergi (jeg er overhovedet ikke blevet testet), men det tyder noget desværre på. Og derfor er jeg endnu engang begyndt at tænke lidt mere over, hvad jeg putter på min hud – også under armene. Og dét som jeg faktisk har erfaret, når jeg bruger deodoranten fra NAE her er, at min hud faktisk reagerer ret positivt på den – den virker nærmest beroligende. Den er både vegansk og parfumefri.

…Så selv om NAE bestemt ikke er i mål endnu med effekt, så er det rigtig fint at vi som forbrugere tænker lidt mere over hvilke indholdsstoffer, der er i vores personlige plejeprodukter – også deodoranten – og efterspørger mildere, renere og mere miljøvenlige produkter.

Det var alt fra mig for i dag.
XO Lise 

Sunday treat: NAE – både økologisk og vegansk

sponsny1

NAE Idratazione Fugtgivende Flydende Håndsæbe, 300 ml, 49,- hos Nemlig.com & NAE Idratazione Fugtgivende Deodorant, 50 ml, 79,-  hos Apoteket.se

Kære søde læsere. Mens jeg sidder her i toget med lidt kvalme, lidt hovedpine og har det alt for varmt, så tænkte jeg, at jeg også lige kunne smutte forbi og sige hej til jer. Simon og jeg har tilbragt weekenden ved Mariager fjord, hvor vi har været til det smukkeste bryllup hos to gode venner. Det var et skønt bryllup og en skøn fest, så jeg her lidt ramt i dag… Og i et varmt tog så er det altså lidt hårdt…

Så lad os ikke bruge så meget mere tid på det. Jeg lover, at vise jer billeder fra mit bryllupsgæsts-outfit snart, men i dag skal det handle om noget andet.

Om søndagen holder jeg jo af at tippe jer om produkter, som man kan forkæle sig selv lidt ekstra med – og derfor vil jeg gerne fortælle jer om NAE’s fugtgivende, velduftende håndsæbe: Idratazione.

Kender I NAE? Det står for Naturale Antica Erboristeria og er et økologisk skønhedsbrand til kroppen med oprindelse i italiensk urtekendskab (bl.a. fra naturmedicin). Produkterne fra NAE består alle af minimum 97% ingredienser af naturlig oprindelse og derfor er de også alle certificeret vegansk. Det er virkelig fedt, synes jeg.

Jeg er bestemt ikke hysterisk omkring hverken veganske produkter eller økologi, men det er noget som jeg forsøger at købe ind på  – i det omfang der er muligt for Simon og jeg i vores hverdag. Og det er også derfor jeg så gerne vil tippe jer om den flotte, vegansk håndsæbe fra brandet i dag – den koster kun 49,- og vil helt sikkert pynte ved håndvasken, samtidigt med at du får lidt point på den miljøvenlige konto… What’s not to like?

Den er med økologisk figen- og hibiscusekstrakt og består faktisk af 98 % ingredienser af naturlig oprindelse. I kan bl.a. finde NAE på Nemlig.com.

Deodoranten fra NAE kan jeg desværre ikke anbefale. Den virker simpelthen ikke. Hvis I vil læse mere om deodoranter/antiperspiranter og deres indholdsstoffer, så tag et kig på dette blogindlæg.

XO Lise 

Deodorant uden aluminiumssalte og alkohol? Virker den overhovedet?

sponsny1
vichydeo (2) (900x600)
vichydeo (1) (918x1400)
vichydeo (3) (900x600)
vichydeo (4) (900x600)
Vichy Deodorant Roll-on 25 timer, 50 ml, 125,- hos Magasin

Kæreste læsere – hej og godaften. Jeg håber, at jeres onsdag har været dejlig? Her går det stærkt. Jeg synes, det kan være svært at nå det hele med sådan en kort uge – særligt, når vi lige har været bortrejst på forlænget weekend. Vi skal afsted igen i weekenden – og selvom det alle er aktiviteter og arrangementer, som vi glæder os rigtig meget til, så er det sgu også lidt hårdt at rejse til det jyske weekend efter weekend… Så fedt er det bare heller ikke at bo i en weekendtaske, you know?

Nå, men fra lidt løst brok til mere struktureret brok, så skal det i dag handle om Vichys 24 Hour Deodorant Dry Touch uden både aluminiumssalte og alkohol. Det lyder jo ret flot, men lad os lige starte med at få styr på, hvad aluminiumssalte overhovedet er? For det lyder sgu ikke så postivt.

Aluminiumssalte er et biprodukt af aluminium, som er en slags jern, der findes naturligt i jorden. Aluminium får vi naturligt ind i kroppen gennem fødevarer og drikkevand – og det er som udgangspunkt ikke farligt. Aluminium i større mængder har tidligere været anklaget for at være både kræftfremkaldende og skadeligt for centralnervesystemet. EU’s kosmetikdirektiv har dog ikke kunnet finde tilstrækkelige data eller dokumentation for disse risici og har derfor indtil videre erklæret sig uenige med denne påstand, som kommer fra Vitenskapskomiteen for mattrygghet for Mattilsynet i Norge tilbage i 2013. Indtil videre har den danske Miljøstyrelsen erklæret sig enig med EU’s kosmetikdirektiv, men fraråder at bruge deodoranter med aluminium/aluminiumssalte, hvis huden er beskadiget efter barbering eller hårfjerning, eller hvis man har eksem eller lignende hudlidelse. … Så lad os først og fremmest slå det fast. Og hvad kan det der aluminiumssalt i deodoranter/antiperspiranter så overhovedet? Aluminiumssalte er den eneste ingrediens, der sammentrækker svedkirtlerne og forhindrer svedproduktion. Det er således den mest effektive ingrediens mod sved. Men når det så er sagt, så er det en stærk ingrediens – og huden under armene er ekstra sart – så der er ikke noget at sige til, at nogle virksomheder har valgt at tænke i andre og mere skånsomme baner…

Én af de andre virkemidler, som virksomheder kan tænke i, er alkohol i deodoranter/antiperspiranter. Alkoholen har til formål at virke antibakterielt for dermed at mindske fremkomsten af den grimme svedlugt. Jo flere bakterier under armene, jo grimmere en lugt. Men alkohol kan også være ret hård ved huden – og er også medvirkende til at du kan udvikle hudallergi. Nogle virksomheder bruger også triclosan i deodoranter (og andre personlige plejeprodukter, for den sags skyld), som virker decideret bakteriedræbende. Dog er det alment kendt, at bakterier kan blive resistente over for triclosan – og så virker skidtet jo ikke alligevel…

Sidst men ikke mindst, så findes der selvfølgelig også parfume i mange deodoranter og antiperspiranter. Det er naturligvis tilsat for at kamuflere svedlugt og også bare for at dufte dejligt. En undersøgelse fra Videncenter for Allergi har dog vist, at hos mange parfumeallergikere er allergien oprindeligt startet ved, at de har brugt en parfumeret deodorant – så det er virkelig en ingrediens, som du skal overveje, om du vil have i din deodorant.

…Og det er bl.a. derfor, at jeg har set mig sur på Vichys 24 Hour Deodorant Dry Touch – for den virker enormt lækker og dufter meget meget mildt, så mildt at jeg faktisk ikke troede, at der var parfume i. …Men det er der! Så hvis du vil fravælge stærk kemi i din deodorant, så er der ingen grund til at vælge denne variant fra Vichy – for hvor den hverken har aluminiumssalte, alkohol eller triclosan på ingredienslisten, så har den til gengæld parfum.  Og derfor kan jeg simpelthen ikke tilgive den, at effekten af denne deodorant/antiperspirant fra Vichy er så enormt ringe, når ingredienslisten ikke engang er skudsikker! Hvis jeg skulle anmelde den, så ville den få én ud af fem stjerner.

Jeg synes, at Miljøstyrelsens råd om at undgå deodoranter med aluminium/aluminiumssalte, når huden er beskadiget efter barbering eller hårfjerning, eller hvis man har eksem eller lignende hudlidelse er et rigtig godt råd, som jeg personligt forsøger at efterleve. Dels fordi det svier af helved til at proppe en parfumeholdig deodorant på en nybarberet armhule – og dels fordi jeg faktisk er ret bekymret for den meget sarte og letmodtagelig hud, som vi alle har under armene. Personligt, så bruger jeg altid en deodorant, der er fri for alt ondt, når jeg skal sove (ja, jeg vil gerne nogle gange liige have deodorant på, inden jeg går i seng) og når jeg lige har barberet mig under armene – samt i de få tilfælde, hvor jeg oplever min hud under armene som irriteret og sart. Men i dagstimerne så sværger jeg altså stadig til Rexonas og Palmolives antiperspiranter. Det er vigtigt for mig, at de bare virker, når jeg går på arbejde og generelt er ude blandt andre mennesker.

Det var en lang snak om deodoranter og antiperspiranter. Jeg håber, I fik noget ud af det. 
XO Lise 

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #april2017

bodapril2017 (1)_medtekstbodapril2017 (2) bodapril2017 (4) bodapril2017 (5) bodapril2017 (6)

Hej og godaften sødeste læsere. Det er blevet til en trio af aften-indlæg i denne uge – jeg håber, at I kan indfinde jer med det… Jeg satser ikke på, at det bliver til en fast rutine igen – bare rolig! – jeg har bare haft sådan en travl uge. …Men nu sidder jeg til gengæld med et glas pinot noir i hånden, Simon er i køkkenet og jeg er bare heeeeelt klar til at weekenden skal begynde!

Inden jeg når så langt, vil jeg først lige fortsætte, hvor jeg slap i går. Som I ved (hvis I læser bloggen fast), har jeg delt disse indlæg om hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt hver anden måned. Hvis I læste indlægget i går, hvor jeg delte lidt om de ansigtsprodukter, som pt. står på min badeværelseshylde (og med ‘hylde’ mener jeg faktisk reol), så ved I allerede; at i og med at jeg nu har kørt denne slags indlæg i ét år præcis i denne måned. Og i den forbindelse har jeg besluttet mig for; fremover kun at udgive denne lille triologi af indlæg hver tredje måned – i stedet for hver anden :)

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #april 2017
Og med den lille information på plads, vil jeg fortsætte, hvor jeg slap i går – og i dag fortælle jer om, hvilke skønhedsprodukter som jeg pt. bruger til min lille krop. Det er lidt en finuerlig blanding, som jeg har til jer i dag, men ikke desto mindre nogle gode produkter, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.

  1. Lad os starte med et af mine yndlings produkter for tiden: SARD Kopenhagens Rose Water Elixir – En face- og body mist med 80 % rosenvand! Jeg overvejde lidt, om dette produkt skulle med i gårsdagens indlæg om ansigtsplejeprodukter eller om det skulle med i dagens indlæg om kropsplejeprodukter. Det endte så her.. Men jeg må hellere lige understrege, at jeg bruger det både i ansigtet og på kroppen, inden jeg putter creme på. Hvis du ikke helt er med på, hvad en mist er, så kan du læse mit indlæg om mists her.
  2. If you guys are like totally eyeballing the Matas Bodyshampoo & Bodylotion, then I do not blame you! They be so pretty! Matas‘ striber er netop fyldt 50 år, og i denne anledning har de lanceret en række af deres populære produkter i fine jubilæumsklæder. Ét af dem er deres granatæble bodylotion med antioxidativ granatæble-ekstrakt og fugtgivende macadamiaolie. Jeg synes generelt, at Matas’ striber laver nogle ret anstændige produkter til rigtig gode priser – og deres granatæble-serie er ingen undtagelse. I sommers brugte jeg denne bodylotion ret megtet, så det var et glædeligt gensyn.
  3. De flotte jubilæumsklædte granatæble-produkter rammer butikkerne i næste uge – og her kan I også finde en mild bodyshampoo i samme serie. Jeg lover, at jeg vil fortælle jer meget mere om dem, når vi rammer uge 18 – men indtil da, må I nøjes med de farverige billeder.
  4. Pt. bruger jeg Sanex’ nye Zero % deodorant. Den er fin og enormt mild – men ikke super beskyttende. Jeg er nok nødt til at forny den tre gange om dagen for at være sikker på at være beskyttet. Men det er nok bare prisen for at være fri for parabener, parfume og andre skrappe tilsætningsstoffer. Jeg har faktisk skrevet et helt indlæg om den, som I kan læse her.
  5. Kan I huske, at jeg var til event med Æther parfume i slutningen af marts (ellers kan I læse indlægget her)? Her havde vi fornøjelsen af at vælge hver vores parfume fra Æthers duftlinje. Jeg valgte den friske og feminine ‘Rose Alcane‘, som siden er blevet min yndlings parfume – og også Simons foretrukne på mig :).
  6. De to sidste produkter på denne måneds ‘hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag’ er nok lidt spøjse – men jeg synes nu alligevel, at de skulle med! Jeg er nemlig blevet fuldstændig afhængig af Sally Hansens to neglelakker ‘Mudslide‘ og ‘Raisin the Bar‘. Jeg mener, at de er nyheder fra sidste jul – men ikke desto mindre synes jeg, at de er helt perfekt både til hverdag og til fest. Specielt ‘Mudslide’ synes jeg er den mest perfekte basis neglelak, som jeg kan have på til alt! De er begge fra serien Sally Hansen Complete Salon Manicure og har en helt masse fine fordele, som jeg vil glæde mig til at fortælle jer om i et senere indlæg.
  7. Begge neglelakker koster 89,95 DKK pr. stk. og kan bl.a. findes hos Matas. De særligt opmærksomme læsere har måske også allerede spottet Sally HansensRaisin the Bar‘ på bloggen. I kan i hvert fald se den på mine negle i følgende indlæg:
    1. 05.11.2016
    2. 17.01.2017
    3. 24.01.2017
    4. 10.03.2017.

Magasinet i baggrunden er fra SKØN.

Tak fordi I læste med og rigtig god fredag aften. 
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.

Sanex Zero % Deodorant til sensitiv hud

IMG_8071 IMG_8088 IMG_8089 IMG_8086
Sanex Zero % Deodorant, 50 ML, 32,95 DKK (på tilbud lige nu hos Matas til 12,-)

Hej og god eftermiddag kæreste læsere. Er I ved at være klar til at gå på påskeferie? Jeg er SÅ klar efter en hård og travl dag. Men inden jeg logger helt af for i dag, ville jeg lige smutte her forbi og sige hej til jer.

I går havde jeg fornøjelsen af at fortælle jer om Sanex‘ nye og opdaterede hudplejeserie Zero % uden parfume, parabener og farvestoffer. Så hvis I ikke fik læst blogindlægget i går, så klik lige her og lær meget mere om denne nye og milde serie.

I dag skal det handle om deodoranten fra samme serie: Sanex Zero % Deodorant til sensitiv hud.

Hvis I læser bloggen fast, eller bare fra tid til anden har læst mine blogindlæg om, hvilke hudplejeprodukter, som jeg bruger dagligt, så ved I allerede; at jeg sværger til Rexona. Det er helt klart mit favorit deo-brand. De virker bare! Og de holder i lang tid.
– Jeg har fra tid til anden prøvet deodoranter fra andre mærker – og også deo’er uden parfume m.m. Og specielt sidstnævnte HADER jeg! Jeg har SÅ ofte oplevet, at de ikke virker – og det er så utrygt at suse fra det ene ærinde til det andet med en deodorant, som ikke beskytter dig hundred procent. …Så I kan nok forestille jer, at jeg var ret skeptisk, da jeg skulle prøve Sanex’ Zero % roll-on. Men den skulle jo uden tvivl have en chance – jeg kan trods alt rigtig godt lide Sanex’ andre produkter. Og derudover indeholder deodoranten her naturlig alun, som lover at holde huden tør og beskytte mod lugt i 24 timer. Desuden er den fri for aluminiumklorid og alkohol.

Og hvad synes jeg så? Jeg blev faktisk enormt positivt overrasket. Bevares, deodoranten her egner sig ikke til sport, men til hverdagens aktiviteter (inklusiv lange cykelture gennem København) er den faktisk helt udmærket. Og så sætter jeg rigtig meget pris på at have en mild deodorant som denne, når jeg lige har barberet mig under armene, da den ikke svier.

Så hvis jeg skulle give den stjerner, ville den få tre ud af fem stjerner. I kan finde den i jeres dagligvarehandel og hos Matas.

…Og glæd jer så til i morgen! For der har jeg en lille overraskelse til jer! Det var alt fra mig i dag. Rigtig god påskeferie!
XO Lise 

Sponsoreret.
Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #december2016

decemberbody-6_x decemberbody-1 decemberbody-2 decemberbody-3 decemberbody-4 decemberbody-5

Hej og godformiddag kære læsere. Jeg har mig sådan en rigtig arbejdsdag i dag. Jeg skal nemlig havde redigeret og forberedt mine indlæg, som skal gå online mellem jul og nytår. Simon og jeg har ret mange planer mellem jul og nytår i år (og det er jo dejligt!) – men af samme årsag vil jeg gerne have forberedt mig så godt så muligt, så billederne i hvert fald er klar til indlæggene… Så jeg sidder på min pind og længes efter kaffe (vi har ikke mere herhjemme), mens ‘Den Korte Radioavis’ fra i går kører i min radio. …Jeg startede forresten på ‘Serial‘ i går – kender I det? Det er amerikanske podcasts, som omhandler amerikanske mordsager. Jeg er midt i første sæson, som omhandler en ung highschool elev, der bliver dømt for mordet på hans jævnaldrende ekskæreste, trods rimelig shady bevisførelse… Det er ret spændende og kan varmt anbefales.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag #december 2016
I dag skal vi fortsætte, hvor vi slap i går. De af jer som trofast følger bloggen (og tak for det) ved jo, at jeg hver anden måned gerne vender med jer hvilke skønhedsprodukter, som jeg bruger dagligt. Som blogger har jeg fornøjelsen af at modtage rigtig mange forskellige skønhedsprodukter til test, og derfor ændrer mit øjebliksbillede på skønhedshylden sig ofte (men ikke ofte nok til at det giver mening at skrive disse indlæg hver eneste måned). Jeg elsker december og vintermånederne – men det kolde vejr er hårdt ved hud og hår, og derfor har jeg pt. rigtig meget fokus på fugt i mine hudplejerutiner. Det kunne I i går aftes læse om i forbindelse med mine ansigtsplejerutiner. I dag skal vi vende hvilke hudplejeprodukter, som jeg i øjeblikket bruger til at pleje min krop med.

  1. Først og fremmest bruger jeg en selvbruner 1 – 2 gange om ugen for at undgå at gå i ét med væggene herhjemme. Jeg bruger Doves selvbruner bodylotion ‘DermaSpa – Summer Revived‘. Den findes i to farver, én mørk og én lysere – jeg bruger den lyse… Den giver ikke ret meget farve, men giver lige lidt ekstra glød. Det smarte ved Doves selvbruner er, at den også er bodylotion – selvbruner kan nemlig godt udtørre huden, og når min hud allerede er ret tør fra det kolde vintervejr, er det en fordel at bruge en selvbruner, der er kombineret med bodylotion. Den dufter umiddelbart meget lækkert, men når man får den på, er den ligesom alle andre selvbrunere… og stinker lidt. Men sådan er det jo. Den er et rigtig godt bud på en vinter-selvbruner. Den er på tilbud hos Matas til 29,95 DKK lige nu.
  2. Som nævnt ovenfor, er jeg all about fugt og pleje i disse kolde og hårde måneder. Jeg kan godt lide at bruge serier af hudplejeprodukter (alle produkter fra samme serie på én gang), det er min oplevelse, at produkterne ofte spiller ret godt sammen – og man dermed opnår den bedste effekt. Så det er dels derfor jeg pt. bruger DovesDermaSpa – Goodness3 Silky Body Oil og dels fordi den giver et flot gyldent look og har en smule glimmer i sig – og jeg kan jo godt lide lidt ekstra glimmer her op til jul. Det er en rigtig lækker olie, som både indeholder omega- og havtornolie. Og hvorfor olie, når du også bruger bodylotion? For at få ekstra fugt! Huden er simpelthen så tør, når vejret er så koldt. Så den suger, suger, suger fugten til sig. Du kan simpelthen ikke få for meget. Supplér derfor din bodylotion med en body oil også. Doves DermaSpa Silky Body Oil er også på tilbud lige nu hos Matas til 29,95 DKK.
  3. Jeg bruger naturligvis også bodylotion her i de kolde vintermåneder (jeg supplerer bare med body oil). Jeg har taget den mest fantastiske bodylotion i brug igen – det er en, som jeg har brugt over flere gange – og dette er således min anden eller tredje flaske. Det er en bodylotion fra det økologiske hudplejemærke Mádara. Den hedder ‘Flower Dust Lotion‘ og indeholder guld glimmer! Den er simpelthen SÅ flot på huden… Den giver nemlig det der diskrete shimmer look, men uden at være alt for meget. Derudover fugter og plejer den huden – bl.a. takket være nordisk hyben i formularen. Den koster omkring 225,- og kan købes hos diverse øko hudpleje forhandlere – bl.a. Nordicfeel.dk.
  4. Jeg har efterhånden skamrost Bio-Oil her på bloggen. Og derfor vil jeg gøre det kort. Det er en olie, som er SÅ fantastisk til at tage ujævnheder i huden – som f.eks. strækmærker og pigmentforandringer… Jeg kan naturligvis ikke undvære den her i vintermånederne! I kan læse mere om min kærlighed til Bio-Oil her.
  5. Deo skal vi naturligvis også lige vende. Jeg foretrækker helt sikkert Rexonas anti-perspiranter. Den her hedder ‘Invisible Black + White‘ og foruden maksimal beskyttelse i 48 timer, så efterlader den hverken gule mærker på hvidt tøj eller hvide mærker på sort tøj. Jeg må nok indrømme, at her i vintermånederne går jeg nok mest i sort tøj, så derfor er denne deo roll-on mit foretrukne valg pt. Den koster kun 15,- hos Matas lige nu. 
  6. Og lad os lige snakke parfume også – jeg skifter mellem nogle stykker, men min favorit og den jeg altid tager på, når jeg skal noget vigtigt, er helt sikkert Chloé Signatur Eau De Parfum. Den er lidt tung – men slet ikke for meget! (parfumer bliver nemlig nemt for tunge i duften til mig). Det er den perfekte julegave, hvis du mangler en last minute christmas gift til nogle af kvinderne i dit liv. I kan læse mit indlæg om den her.
  7. På samme måde som jeg i går fortalte jer, at jeg ikke kan forestille mig noget værre end tørre, sprukne læber – på samme måde har jeg det nok med tørre hænder. Det svier og gør ondt. Derfor sørger jeg for at bruge masser af håndcreme… Jeg har altid en håndcreme på mig. Lige nu bruger jeg DovesDermaSpa – Goodness3 Indulgent hand treatment. Det er egentlig mere en håndbalsam end en håndcreme, eller sådan oplever jeg den i hvert fald. Den er lidt længe om at trænge ind, så brug den kun når du har tid til at vente… F.eks. hvis du sidder og ser tv. Den er okay, men ikke den bedste håndcreme som jeg har haft fingrene i. Den koster kun omkring en tyver og kan købes hos Matas samt udvalgte supermarkeder – f.eks. Fleggaard.
  8. Jeg supplerer gerne min håndcreme med en hånd-scrub fra tid til anden. Jeg bruger Rituals‘ ‘Miracle Scrub‘ med ginseng og nærende olier. DEN ER INTET MINDRE END FANTASTISK! Mine hænder bliver SÅ bløde efter brug. Jeg putter en lille klat (på størrelsen med en mandel) i min håndflade og gnider hænderne godt sammen – og fordeler cremen/scrubben igen og igen på begge hænder. Der er små korn i, så man kan mærke at det er en scrub. Efterfølgende skyller jeg mine hænder – og de efterlades ualmindeligt bløde! Det er fantastisk! Den kan findes i Rituals’ egne butikker (der er bl.a. en i Frederiksberg Centret og Lyngby Storcenter), Magasin samt hos diverse Rituals forhandlere – f.eks. Lookfantastic.dk til 68,-.

Det var det fra mig i dag. Jeg håber, at I kunne bruge noget af aaaaaal denne info til noget :) Skriv endelig hvis I har spørgsmål. Btw, er mine Medusa Copenhagen rensdyr ikke bare de sødeste!?

Rigtig god dag. 
XO Lise 

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #oktober2016

bodyoktober2016_xbodyoktober2016-1bodyoktober2016-2 bodyoktober2016-6 bodyoktober2016-5 bodyoktober2016-4 bodyoktober2016-3

Det er samme klagesang fra mig i dag – så jeg vil forskåne jer for den. Men jeg er stadig syg med rosen – heldigvis går det den rigtige vej.

Jeg har glædet mig til at dele tips og tricks med jer denne oktober måned, om hvordan jeg holder mig lækker (that’s right – I said it!) i den tørre og kolde efterårsluft. Så lad os kaste os ud i det :)

  1. For at opnå et flot resultat og optimal pleje bruger jeg fra tid til anden en god scrub i badet. Pt. bruger jeg den mest fantastiske scrub fra Natura Siberica. Den hedder ‘Wild Juniper Repair Body Scrub‘ og indeholder bl.a. enebær. Jeg bruger den typisk på mine arme, hvor jeg let kan få flere små, røde knopper. Det afhjælper en god scrub ret godt. Derudover bruger jeg den på lår og baller for at modvirke appelsinhud. I kan læse mere om Natura Siberica Wild Juniper Repair Body Scrub her.
  2. Da jeg tog billeder til dette blogindlæg, var jeg lidt i tvivl om hvorvidt at vi tidligere har vendt sæbe og shower gel i disse indlæg? Det kunne jeg så se, at vi gjorde i forrige indlæg om hvilke hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (august 2016), hvor jeg fortalte jer om min Dolce & Gabbana bath & shower gel (I kan se alle de tidligere indlæg her: August, juni og april). Shower gels, bodywash’s osv. er jo egentlig fast inventar på vores badeværelse. Det er bare ikke altid, at jeg husker at dele info med jer om disse. Men denne gang huskede jeg det. Pt. bruger jeg Doves body wash med granatæble – kaldet ‘Go Fresh Revive Shower Gel’. Den dufter frisk, er fin lyserød og generelt bare ret lækker… Og så er den jo også ret budgetvenlig (25,95 DKK for 250 ML).
  3. Noget af det jeg altid glæder mig mest til at dele med jer i disse indlæg hver anden måned er bodylotions. Pt. bruger jeg en af de bedste bodylotions, som jeg overhovedet kan komme på. Vaselines fire Intensive Care bodylotions er alle helt fantastiske. Denne variant kaldet ‘Cocoa Radiant‘ indeholder kakaosmør og dråber af vaseline jelly (ren vaseline) – derfor er den ekstra god til tør efterårshud samt til min tørre hud efter flere dage i Sardiniens sol. I kan læse mere om den her. Psst… Den koster kun 30,- så den er altså også ret budgetvenling.
  4. Inden vi tog til Sardinien i september, sørgede jeg for at få mig en lille tan hjemmefra – en fake tan vel og mærket, men ikke desto mindre end tan ;) Jeg har skiftet lidt mellem selvbrunere indenfor de seneste to år. Og nu er jeg begyndt at bruge Vita Liberata Untinted Self Tan Gel. Den er egentlig beregnet til ansigtet, men gør sig helt udmærket på kroppen også. Jeg bruger farven ‘Light’.
  5. I maj måneds Goodiebox fik jeg Depends 02 Dipremover (neglelakfjerner). Jeg har prøvet flere dipremovers inden – og har sjældent været imponeret. Men jeg måtte tage mine ord i mig igen, da jeg prøvede Depends blå sag her. Den er mega god og mega effektiv! Og helt sikkert alle pengene værd (små 49,95 DKK) – den kan købes hos Matas.
  6. …And speaking of hands – I dette tørre og omskiftelige vejr er en god håndcreme uundværlig. Lige for tiden bruger jeg Sanex‘ dejlige AtopiCare Hand Cream til ekstra tørre hænder. Den koster små 32,95 DKK for 75 ML og kan bl.a. købes hos Matas. Direkte link her.
  7. Der er hverken meget nyt eller spændende at fortælle om mit deo-forbrug. Jeg foretrækker fortsat Rexonas deodoranter. Pt. bruger jeg deres ‘Natural Mineral Pure’ anti-perspirant, som virker i 48 timer. Den koster kun en tier hos Matas.
  8. Jeg skifter lidt mellem mine parfumer – og knuselsker mine parfumer – og for nyligt forærede min søde søster Ida mig denne Narciso Rodriguez parfume. Jeg kendte faktisk ikke rigtigt brandet i forvejen, men denne duft kaldet ‘For her’ er jeg ret vild med. Den er lidt tung men alligevel blomsteragtig. Perfekt til efterårs- og vintermånederne. Narciso Rodriguez kan købes hos Matas.

…Det blev et liiidt langt indlæg i dag. Men I ved jo, at jeg elsker vores “små” beauty talks. Tak fordi I læser med.

XO Lise

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #august2016

August_A August (4) August (5) August (8) August (7) August (3) August (2) August (6)

Hver anden måned ynder jeg jo at dele med jer hvilke produkter, som jeg bruger til hverdag. Og det skal I naturligvis ikke snydes for denne august. Jeg plejer at starte ud med at dele med jer hvilke hårplejeprodukter, som jeg bruger, men denne måned starter vi med hudplejeprodukter til kroppen.

…Det er sådan et lidt sjovt tidspunkt på året her i slut august. Man skal stadig være lidt obs på solbeskyttelse (specielt på disse dejlige solskinsdage, så vi går i møde denne uge), selvom solen ikke er så stærk mere. Jeg oplever min hud ret tør for tiden, så derfor bruger jeg masser af cremer. Jeg elsker at forkæle mig selv med skønne produkter – og lige for tiden synes jeg, at mit hverdags repetoir af plejeprodukter er ret lækkert.

Der er vist ingen gengangere fra juni-indlægget, til gengæld er jeg begyndt at bruge en af Doves bodylotions igen, som jeg også brugte i april (se indlæg her). Den er simpelthen så lækker og fuld af gode olier, så den er perfekt til soltør hud. Jeg har listet produkterne nedenfor:

  1. Jeg elsker at smøre mig ind i en lækker creme efter et dejligt varmt brusebad. Efter en dag i solen eller fast brug af selvbruner, bliver min hud hurtigt tør. Jeg bruger Doves DermaSpa Goodness3 body lotion med omega olie og olie fra havtorn. Min hud bliver så smuk af den – sådan rigtig velplejet og let skinnende. Den er forholdsvis tynd – sammenlignet med andre cremer. Så den er let at smøre ud og hurtig at anvende. I kan læse mere om Dove DermaSpa serien her.
  2. Jeg har desværre ikke fået så meget sol denne sommer, som jeg havde håbet. Så jeg bruger løbende selvbruner for ikke at se totalt bleg ud ved siden af alle andre lækre, solbrune mennesker. Jeg bruger Doves DermaSpa Summer revived (medium to dark skin) selvbruner-body lotion. Den er så flot! Jeg er vild med, hvor fint den pynter på mit badeværelse. Jeg har brugt Doves selvbruner nærmest så længe, som jeg kan huske. Sidste år tog de den gode gamle traver af hylderne og erstattede den med selvbruneren her fra deres DermaSpa serie. Foruden fortsat at give en flot og naturlig glød, plejer og fugter den også huden. Lige nu bruger jeg den mørke – men i vintermånederne passer den lyse udgave bedre til mig. Direkte link til Dove DermaSpa Summer revived body lotion with self-tanner her på Matas’ webshop.
  3. Jeg bruger altid solcreme i ansigtet og på brystet, når solen er fremme. Og skal jeg solbade – så er jeg total dækket i solcreme. Jeg bliver så nemt rød you know ;) Jeg har for nyligt opbrugt min lækre Vichy Idéal Soleil solcreme, og er i stedet begyndt at bruge Derma sololie spray med SPF 30. Den er ret olieret, hvilket både kan blive lidt fedtet men også ret pænt – specielt på benene. Sololien her er helt fri for parfume, parabener og farvestoffer og kan købes hos Matas, Derma.dk, Med24.dk og andre webshops.
  4. I sidste måned tippede jeg jer om Bio-Oil, som et absolut beauty musthave. Jeg sværger til Bio-Oil og bruger den dagligt til at komme lede strækmærker, ujævnheder m.m. til livs. I kan læse mit indlæg og Bio-Oil her, det er et vidunderprodukt.
  5. I juli/august Goodieboxen fik jeg Kueshi Anticellulite Booster med – og den er fantastisk! Det er en body lotion, som modvirker dannelsen af appelsinhud og kan ligeledes bruges på appelsinhud. Jeg bruger den på mine lårbasser og andre bløde steder til at holde min hud pæn og lækker at se på. Køb den hos Goodiebox.dk her.
  6. Jeg har endelig endelig endelig fået tid til mine karbade igen (efter det lede speciale er afleveret og bestået!) – og det er fantastisk! Min søde nabo forærede mig denne lækre bath & shower gel fra Dolce & Gabbana, så den bruger jeg lige for tiden. Den efterlader mig velduftende og frisk. Jeg er vild med den. Direkte link her.
  7. Jeg har vist nævnt det før, men nævner det gerne igen: Rexona er min absolutte foretrukne anti-perspirant (/deodorant). Det er og bliver altså bare de bedste deodoranter. De holder minimum 24 timer og som regel også helt op til 48 timer. De dufter godt men ikke for stærkt – og er også velegnet til motion og sport. Lige nu bruger jeg den blå fra Rexona kaldet ’shower fresh’ roll on. Rexona kan købes hos Matas og i de fleste danske supermarkeder.
  8. Her om sommeren kan jeg bedst lige, at bruge lette og friske parfumer, som f.eks. Dolce & Gabbanas ‘Light Blue. Den er ret mild, sådan lidt blomster-agtig og dejlig frisk. 25 ML Eau De Toilette koster 410,- hos Matas.
  9. Er der noget værre og klammere end tørre fødder? I hates it. Så jeg er blevet ret god til at bruge Scholl’s dagcreme til fødder. Det tager kun 60 sekunder for den at tørre/absorberes i huden og kan derfor let bruges hver morgen. Scholl Velvet Smooth Dagcreme, 60 ML, koster 89,95 DKK hos Webapoteket.dk.
  10. Jeg prøver at bruge Scholl Velvet Smooth natmaske/natcreme til fødder de fleste aftener, men den er lidt længere om at trænge ind i huden end dagcremen – og derfor er det ikke alle aftener, at jeg finder tid til at bruge den. Men når jeg gør, er det bare enormt lækkert. En mini fodmassage. Den skal ikke skylles af efter brug. Læs mere om Scholls produkter her.

Det var en længere liste, men jeg håber, at I kan bruge mine gode råd og anbefalinger. Specielt de to sidstnævnte produkter er virkelig værd at investere i. Det er sådan noget hverdagsforkælelse, som man bør huske at gøre for sig selv :) Om end ikke hver dag så bare én gang imellem :)

XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #juni2016

June2016 (6)
June2016 (5) June2016 (3) June2016 (1) June2016 (4) June2016 (2)

Jeg har i dag lavet eclairs, som muligvis kvalificerer sig til jordens mest mislykkede eclairs. Øv! Jeg må prøve kræfter med dem igen på søndag – practise makes perfect, right?

På denne skønne fredag (er alle fredage ikke skønne?) vil jeg gerne følge op på gårsdagens blogindlæg om hvilke hårprodukter, som jeg bruger hver dag (i øjeblikket). I dag vil jeg gerne dele lidt om, hvilke hudplejeprodukter jeg bruger for my body til hverdag. Måske I kan huske, at jeg skrev tilsvarende indlæg i april? Ellers kan I læse det her.

Jeg sværger fortsat til Doves body oil – men derudover er der vist en del nye produkter på listen i anledning af det gode vejr. Hermed en lille liste:

  1. Jeg holder stadig utrolig meget af en lækker, fed creme, som jeg kan tage på efter badet. Da jeg løb tør for Doves DermaSpa Goodness3 body cream for nyligt, skiftede jeg tilbage til en gammel favorit: Dove Pureply Pampering body cream med shea butter. Den er sådan rigtig body butter-agtig og den lækreste body creme, som jeg kender. Den er enormt god til tør solhud.
  2. Jeg supplerer body cremen med Doves body oil (Goodness3 body oil), den giver huden en fantastisk glød og så har den sådan lidt glimmer i. Så jeg bruger den på nybarberede stænger og andre “bare områder” her i sommervarmen.
  3. Pt. bruger jeg Chloés deo spray – den dufter fantastisk og virker også super fint! Normalt sværger jeg jo til Rexona, men da jeg i pinsen kom afsted uden toilettaske, måtte jeg købe mig det mest nødvendige i lufthavnen – heriblandt ny deo. Jeg købte denne deo spray fra Chloé, da den matcher min favorit parfume.
  4. …Og min favorit parfume er uden tvivl Chloés signaturduft. I kan læse lidt mere om den her. Den er fra Prispresseren.dk, hvor der er en ret god besparelse at hente ;) direkte link her.
  5. I og med at det har været så fantastisk og solrig en maj og juni måned (so far), er jeg begyndt at bruge solcreme dagligt. Det er ret vigtigt for mig. Der skal ingenting til, før jeg bliver rød. Jeg bruger solcreme på brystet og på stykket lige over hver dag i sommermånederne. Derudover bruger jeg også på arme og lårbasser, hvis jeg ved, at jeg skal være ude i solen. Jeg har netop taget hul på Vichys Idéal Soleil faktor 30 til våd hud. Det er ret smart, for jeg kan bruge den, lige når jeg er kommet ud af badet eller bare på tør hud. Den dufter fantastisk!
  6. Skulle skaden været sket… Og tro mig; der skal ikke ret meget til, så bruger jeg altid en after sun lotion, inden jeg går i seng. Jeg har også taget hul på Vichys Idéal Soleil after sun olie for nyligt. Den er simpelthen ualmindelig lækker! Og så kan den også bruges i badet. Det er altså vigtigt at passe godt på huden. Den er trods alt kroppens største organ. Jeg blev præsenteret for både denne og ovennævnte solcreme til et sol-event i slutningen af februar, I kan læse mere om dette her.

I ønskes en utrolig lækker weekend. 
XO Lise

Hudplejeprodukter, som jeg bruger hver dag (body) #april2016

ny (2)_red1 IMG_3189 IMG_3196

…Som en lille opfølgning på gårsdagens indlæg, vil jeg i dag gerne dele de hudplejeprodukter til kroppen med jer, som jeg pt. bruger til hverdag. Indrømmet; jeg bruger ikke hver og én hver eneste dag, men næsten.

Hvor mine hårplejeprodukter pt. er domineret af TRESemmé, kan det samme vist siges om Dove for hudplejeprodukterne! Men altså, jeg kan bare godt lide ta bruge serier af produkter – som f.eks. Doves nye Derma Spa Goodness3 som er baseret på olie.

  1. Jeg bruger naturligvis deodorant (/anti-perspirant) hver dag. Jeg foretrækker en blød og forholdsvis cremet roll-on. Normalt bruger jeg faktisk altid Rexonas den lilla roll-on, men for nyligt prøvede jeg Doves ‘original’ roll-on deo, og den er bestemt også udmærket – og holder hele dagen!
  2. Jeg elsker elsker elsker at skifte mellem mine parfumer! Og elsker parfumer generelt. Nu da solen er begyndt at titte frem og forårsvejret viser sig fra sin gode side, er jeg blevet så inspireret til at bruge en blomsterduft igen. Derfor bruger jeg pt. Valentinos Valentina! Den er sød men alligevel frisk. Læs mere om den her og køb den hos Prispresseren.dk her :)
  3. Jeg bruger gerne en fed og lækker creme, efter jeg har været i bad. Tidligere har det været Doves ‘Purely Pampering’ med shea butter eller Niveas den originale blå tinbøtte – men jeg er for nyligt begyndt at bruge Dove Derma Spa Goodness3 bodycreme. Den er specielt til tør hud (læs: mig!), oliebaseret og derudover bare lækker og nem at smøre ud.
  4. Det er dog ikke alle dage, at jeg orker en fed creme. Kender I ikke det? Nogle dage vil jeg bare gerne bruge en let og tyndere creme og derfor skifter jeg altid til bodylotion. Pt. bruger jeg Doves bodylotion fra samme serie. Den er vildt god at bruge på nybarberede ben, da den efterlader dem med sådan et rigtigt silke-look.
  5. Hvis jeg har rigtig travlt en morgen, bruger jeg blot en spray-on lotion. Jeg kan simpelthen ikke komme ud af døren uden fugt i en eller anden form til min body ;) Og her er en spray-on lotion virkelig guld værd! Pt. bruger jeg Karmameju’s Calming Hydro Mist 02 It’s like freshness in a bottle ;)
  6. This is gonna sound so slutty… Men har jeg en dag, hvor jeg har blottet mit bryst (og nej ikke hele kavalergangen, men sådan stykket ovenfor… Jeg er faktisk aldrig nedringet til hverdag. Det passer simpelthen ikke til mit arbejde) – men skal jeg i byen, eller har jeg bare en lettere åben skjorte, så vil jeg gerne bruge en body oil, så min hud ser ekstra lækker ud! Og jeg er fuldstændig forelsket i Doves gudesmukke Goodness3 bodyoil. Læs mere om den her.
  7. Sidst men ikke mindst; så bruger jeg håndcreme dagligt! Jeg er fuldstændig afhængig og føler altid, at jeg har tørre hænder. Jeg skifter meget mellem forskellige håndcremer, men pt. bruger jeg Doves nye håndcreme – også fra Derma Spa serien :) Den er meget, meget blød og næsten balsam-agtig i konsistensen. Den har været helt perfekt til den kolde morgener, hvor jeg har cyklet på job. Men jeg vil overveje at skifte til en mindre fugtig håndcreme, nu hvor vejret forhåbentligt er fuldstændig ovre frostgrader!

I ønskes en rigtig dejlig weekend!
XO Lise