Maria Nila tørshampoo til travle dage

sponsny1
Maria Nila Invisidry Shampoo, 250 ml, 189,- hos Magasin

Hej og godaften søde læsere – og velkommen tilbage. Pyh, jeg synes jeg løber stærkt for tiden for at nå det hele – både på job og når jeg har fri…. Det betyder bl.a. at jeg ikke helt kommer i seng til den tid, som jeg gerne vil lige for tiden (jeg er jo blevet så gammel, at jeg gerne vil ligge i min seng inden 22) – og derfor er jeg også fuldstændig bombet hver morgen, når jeg står op… I hvert fald lige for tiden.

…En god tørshampoo er derfor ret kærkommen – så kan jeg nemlig sove en halv time længere nogle morgener… Og nogle morgener er en halv time bare guld værd!

Maria Nila Invisidry Shampoo
Jeg har tidligere skrevet om svenske Maria Nilas hårprodukter her på bloggen – og jeg må jo ærligt indrømme; at jeg er ret vild med dem! Produkterne er gode og af høj kvalitet – hvilket selvfølgelig er alfa omega! Herudover, er de yndige at se på og så ligger der virkelig nogle gode tanker bag produkterne. Som I sikkert har kunnet fornemme gennem længere tid og særligt for nyligt, da jeg skrev mit lange Goodiebox-indlæg, så betyder dét, at virksomheder tagerderes medansvar for miljøet alvorligt, rigtig meget for mig.

Maria Nilas produkter er både veganske, bæredygtige og 100 % cruelty free! Produktionen er både bæredygtig og klimavenlig – og finder sted i Sverige. Jeg kender desværre ikke til deres politik omkring transport og distribution, men jeg lover at undersøge det til næste indlæg om Maria Nilas produkter, som også er lige om hjørnet…

Men alt i alt er Maria Nila meget længere i deres bæredygtige tankegang og medansvar end de fleste skønhedsprodukter – og derfor bruger jeg også denne tørshampoo med god samvittighed.

Herudover, så er den bare skide god! Som navnet også antyder, så er den forholdsvis usynlig og efterlader ikke dit hår kridhvidt efter brug – om end jeg stadig anbefaler, at du føntørrer din tørshampoo ind i dit hår for et naturligt resultat og mere fylde. …Og denne tørshampoo giver da også fin fylde og struktur til håret. Den føles desuden heller ikke ubehagelig på fingrene, når du rører ved dit hår efter brug (det gør nogle tørshampooer altså…). Jeg ender på fire ud af fem stjerner – og næsten fem – til Maria Nilas Invisidry Shampoo. Den eneste grund til, at jeg ikke ender på fem ud af fem er fordi, at den bedste tørshampoo jeg fortsat har prøvettil dato er fra TONI&GUY – og den slår den altså ikke… Men den er fandeme et godt alternativ.

XO Lise 

OGX Biotin Collagen Dry Shampoo // din nye bedste ven!

sponsoreretaffiliatelinks

OGX Biotin Collagen Dry Shampoo, 165 ml, 69,95 DKK hos Matas

Hej og godaften kæreste læsere. Ih åh, så er foråret da endelig på vej til Danmark, hva’? Hold kæft, hvor jeg nød at cykle både til og fra arbejde i dag langs søerne i solskin og plusgrader! Nogle gange skal der ikke meget til at lokke smilet frem.

Jeg elsker tørshampoo – og takker altid glædeligt ja, når jeg bliver tilbudt at teste en ny tørshampoo, da jeg egentlig også synes, at det er et ret spændende produkt. Jeg synes jo egentlig, at tørshampoo er genialt, da jeg glædeligt springer en hårvask over – og da det er hårdt for håret at vaske det hver dag (det slider på håret), så tænker man jo umiddelbart, at det må være rigtig godt for håret, at bruge tørshampoo som alternativ til hårvask. Dog, er rigtig mange tørshampooer altså fyldt med skidt – eller det vil jeg faktisk vove at påstå, at alle tørshampooer er – og derfor slider det i nogle tilfælde mere på de enkelte hårstrå, end en almindelig hårvask ville. Hertil kommer spørgsmålet om føntørring: Nogle springer føntørringen over, de dage hvor de ikke vasker hår og bruger tørshampoo i stedet. Det gør jeg ikke. Jeg mener suverænt, at du får det pæneste og mest naturlige resultat med din tørshampoo, hvis du føntørrer det ind i håret. Så dér er der heller ingen “besparelse” for slitagen på af mine hårstrå. Og hovedbunden; ja, den har fandeme svært ved at ånde gennem et lag tørshampoo. Så lad os starte med at slå fast, at når du bruger tørshampoo, så skal det være for din egen dovenskabs skyld (og det er der ikke noget galt i!) og ikke for dit hårs sundheds skyld. Tørshampoo indeholder både stærke gasser og adskillige salte, som slider på hårstråene.

…Og netop derfor synes jeg, at den nye tørshampoo fra OGX er ekstra spændende! For når nu man ved, at det der skal til for at skabe en god tørshampoo med reel effekt, er det samme der slider på hårstråene, var det så ikke en idé at kigge på, hvad man så kan gøre for ikke at splitte hårstråene fuldstændig af? Det er i hvert fald, hvad OGX har gjort med denne tørshampoo. De har tilføjet vitamin B7 (biotin), kollagen og hvedeprotein til deres formel, som ikke blot styrker håret men også bidrager til reparation af de enkelte hårstrå. Det er rigtig godt tænkt og er ikke gået ud over tørshampooens effekt, som fortsat er fremragende!

Så OGX Biotin Collagen Dry Shampoo får fem ud af fem stjerner af mig. Det er en rigtig god og styrkende formel, som mindsker skaderne på de enkelte hårstrå. Jeg oplevede ikke, at mit hår blev skadet af tørshampooen, i perioden hvor jeg testede produktet – og normalt, er jeg ellers ikke i tvivl, hvis jeg har givet den gas med tørshampooen i en periode, så er mit hår normalt tydeligt slidt og spaltet efterfølgende. Den er effekt og efterlader et flot og naturligt resultatet uden hvidt skær. Herudover, er den også fremragende til styling. Det eneste jeg har at udsætte på den er duften, den er lige sød nok til mig – men det er jo heldigvis en smagssag. Find OGX hos Matas. Dette lille vidunder koster normalt 99,95 DKK – men hvis du køber den hos Matas nu, sparer du 30 kroner (direkte link her).

Rigtig god aften. 
XO Lise  

Davines Hair Refresher

davinesdryshampoo (1)
davinesdryshampoo (4)
davinesdryshampoo (3) davinesdryshampoo (6)
davinesdryshampoo (5)
davinesdryshampoo (7)
Davines Hair Refresher dry cleansing mist, 150 ML, 159,- hos Beautycos.dk

Hej aller kæreste læsere. Jeg sidder endnu engang fuldstændig forgabt i ‘The Good Wife‘ – har nogle af jer set det? It’s so good! Alicias (hovedpersonen) bror er netop blevet introduceret i serien, og han er den sjoveste! Hvis I ikke har set det, så MÅ I altså bare finde det! Serien ligger på Netflix.

Men jeg vil prøve at skrue ned for The Good Wife-snakken for nu (den fylder vist meget her på bloggen lige for tiden), og i stedet fokuserer på en helt fantastisk tørshampoo, som jeg for nyligt har prøvet.

Jeg elsker helt generelt tørshampoo – men min favorit over dem alle har i lang tid været TONI&GUY’s Sky High Volume… Men det har for nyligt fået skarp konkurrence af Davines’ Hair Refresher dry cleansing mist.

Davines’ tørshampoo dufter skønt og virker efter intentionen. Men vigtigst at fremhæve om den er; at den absolut intet spor af hvide rester efterlader! Hvis I, ligesom mig, har prøvet flere forskellige tørshampooer, så I ved også, at stort set alle tørshampooer efterlader hvidt støv i håret og hovedbunden – det er stivelse og salt, som er i tørshampoo, der giver den hvide farve. Men hos Davines har man formået at tage dette ud af ligningen – og det skal de have point for! Derudover, har det normalt været min holdning, at man altid får det bedste resultat ud af en tørshampoo, når man “føntørrer” produktet ind i håret. Men med Davines’ tørshampoo får man faktisk et helt udmærket resultat – også uden føntørren.

Davines’ Hair Refresher dry cleansing mist får fem ud af fem stjerner af mig. Davines forhandles udelukkende hos frisører samt på Beautycos.dk, hvor den pt. er på tilbud til 159,- (nedsat fra 215,-).

Rigtig god torsdag til jer. 
XO Lise 

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

COLAB Extreme Volume Dry Shampoo New York

colab-newyork-1 colab-newyork-2
colab-newyork-4
colab-newyork-6 colab-newyork-5 colab-newyork-3
COLAB Extreme Volume Dry Shanpoo New York Fruity Fragrance, 200 ML, 85,- hos Magasin.dk 

Endnu en mandag, endnu en fyldt mailbox… Har I haft en god weekend? Det har jeg. Som jeg nævnte på bloggen i fredags, havde jeg besøg af mine forældre og min lillesøster. Sammen med dem fejrede Simon og jeg min lillebrors 25-års fødselsdag. Det er hans fødselsdag i dag, og selvom han næppe læser bloggen her, så skal der også lyde et stort tillykke til jordens mest fantastiske bror herinde. …Vi fejrede ham bl.a. med en tur på Halifax i lørdags. De laver altså de bedste fritter! Måske I så min post på Instagram? Og apropos Instagram-posts; hvis I følger mig på Instagram, så ved I jo, at jeg startede dagen i fint selskab på Atelier September til brunch med Mumbai Stockholm. Det vil jeg glæde mig til at fortælle jer mere om i morgen.

I dag skal det handle om skønhed! For er der noget bedre end en god tørshampoo? …Og specielt på sådan en lidt sløv og hård mandag morgen? Vi har jo behandlet emnet flere gange her på bloggen – og for mig er det umanerlig vigtigt altid at have en god tørshampoo blandt mine hårprodukter. Der er ikke noget værre, end en tørshampoo der efter et stift, hvidt støvlag i håret – om end tørshampoo hovedsageligt består af pudder og stivelse. Og derfor er det mig en fornøjelse i dag at tippe jer om COLAB’s Extreme Volume Dry Shampoo.

Da jeg i oktober delte med jer, hvilke hårprodukter som jeg pt. bruger hver dag, kunne i blandt andet læse jer til, at COLAB pt. er blandt mine favoritter. Jeg bruger nærmest produktet hver dag: Hver anden bruger jeg det i hårrødderne for at kunne skippe en hårvask, men fortsat have toplækkert hår. De andre dage bruger jeg tørshampooen her i længerne, når mit hår er nyvasket og jeg ønsker det løst. Denne tørshampoo giver nemlig et lækkert, volumiøst look uden at efterlade mit hår hverken hvidt eller stift. Den passer mig perfekt og dækker mine behov. Ønsker man mindre volumiøst hår, skal man nok hellere satse på COLAB’s Sheer Invisible tørshampooer – måske kan I huske, at jeg havde én af dem med på ferie? Den kan I læse om her.

COLAB’s Extrme Volume Dry Shampoo New York får fire ud af fem stjerner af mig. Den er virkelig en anbefaling værdig. I kan finde den hos Magasin, Matas m.fl. 85,- for 200 ML.

Obs! Magasinet i baggrunden er ChriChri Magazine No. 3 2016 (side 46+47).

Jeg vil gerne ønske jer en fantastisk start på en ny uge.
XO Lise 

Sponsoreret – produktet er modtaget i gave.

Hair care talks: Tørshampoo

IMG_1428 IMG_1432 IMG_1435 IMG_1439

Jeg har haft den mest vidunderlige dag! Der er noget helt specielt over disse dage, hvor alle har fri (næsten alle i hvert fald – jeg har i dag erfaret at hverken min grønthandler, personalet i både min lokale Kiwi og Fakta plus medarbejderne i Botanisk Have holder fri på skærtorsdag). Stemningen i byen er noget helt særligt disse dage.

Noget andet helt særligt og nærmest close to my heart (…og ja, fridage står mig efterhånden megte nært) er tørshampoo. Jeg er blevet dybt afhængig af tørshampoo – både af praktiske årsager og til styling formål. Derfor skal dagens hair care talk omhandle tørshampoo – og jeg har glædet mig meget til at dele dette indlæg med jer.

Tørshampoo er blandt mine yndlingsprodukter, bl.a. fordi det sparer mig for en hårvask hver anden dag. Tørshampoo består af pudder og stivelse i sprayform, som absorberer fedtet fra hovedbunden. Det er naturligvis forskel på fisk – og det er forskelligt, hvor naturligt et look du efterlades med, alt efter hvilken tørshampoo du bruger. Nogle tørshampooer efterlader dig med en frygtelig hvid farve – gå uden om disse, find en af ordentlig kvalitet! Personligt foretrækker jeg naturligvis både TONI&GUY’s, TRESemmés og Sunsilks.
– Et lille tip uanset kvaliteten af din tørshampoo: Hold den gerne en lille halv meter (30 – 50 cm) fra hovedbunden når du sprayer i. Det giver altså det pæneste resultat. Efter du har påført tørshampooen, så lad det sidde i omkring et minutstid og lad det virke, hvorefter jeg vil foreslå at føntørre håret (obs husk heat protection!), så får du et naturligt og forholdsvist voluminøst look.

Produktet er også eminent til styling! Og det har betydet, at jeg faktisk bruger tørshampoo hver dag. Det er perfekt til at skabe modstand i håret. Så hvis jeg f.eks. krøller mit hår med mit glattejern, sprayer jeg lige lidt tørshampoo i inden (i længderne). Dette efterlader mig med det pæneste og mest holdbare resultat, synes jeg. Hvis jeg krøller mit hår med mit krøllejern, sprayer jeg lidt tørshampoo i længderne efter krølningen, og lader dette sidde i i 1 – 2 minutter for herefter at spraye hårspray i. Dette giver det bedste hold.

Ved glatning sprayer jeg også tit lidt tørshampoo i, når jeg er færdig med at glatte. Det giver håret mere tekstur og fylde.

Bruger I tørshampoo?
XO Lise 

Getting ready for Copenhagen Fashion Week

pro (2) foto 3 pro (1)
Bianco Footwear stiletter – TONI&GUY Glamour Sky High Volume Dry Shampoo – TONI&GUY Casual Radiating Tropical Elixir – Piz Buin Tan & Protect faktor 15Clean Cool Cotton parfumeRexona Maximum ProtectionRimmel Wake Me Up MascaraMac Cremesheen Glass lipgloss. 

Hej og godaften mine smukke læsere. Nyder I denne fantastiske solskinsdag og -aften? Jeg er simpelthen så begejstret for vejret. Jeg fejrede det med et glas hvidvin… alene… i aftes… Sad? Kender I ikke det der, når man er lidt stresset? Og hvidvin og ingen planer er det eneste man kan overskue. Well that’s me tonight. Trying to wrap my head around, at Fashion Week er lige rundt om hjørnet.

Modeugens dage bliver nogle lange af slagsen for mig. Ikke ment på den måde at de bliver lange og kedelige – bare mange timer ;) Derfor er der visse beauty produkter, som jeg ikke vil være foruden under modeugen. Heriblandt parfume og deo, haha! Så jeg først og fremmest er velduftende. Rexona Maximum Protection is like a wonder deo, som holder 48 timer. Endvidere har jeg fået fingrene i en lækker Clean parfume i en praktisk lille størrelse 30 ML, som nemt kan være i min taske.

Jeg satser desuden på lige så godt vejr som i dag :) Derfor pakker jeg mig en solcreme. Mine favoritter er fra Piz Buin og jeg foretrækker solfaktor 15. Jeg var til et foredrag med Neutral og Astma & Allergi forbundet. En fagperson fra Astma & Allergi forbundet kunne fortælle, at med mindre du befinder dig i Australien, hvor ozonlaget er specielt tyndt, er mere end faktor 15 faktisk unødvendigt. Det er meget mere effektivt at påføre solcreme oftere.  …Aaaaand don’t forget you’r hair – mit hår skal naturligvis også beskyttes mod solen. Derfor ryger den lille TONI&GUY Radiating Tropical Elixir også i min taske.

What would you be packing? 
XO Lise

TONI&GUY Glamour Sky High Volume Dry Shampoo

IMG_8305 IMG_8303 IMG_8304 IMG_8308 IMG_8307
TONI&GUY Hair Meet Wardrobe Glamour Sky High Volume Dry Shampoo

Hej og rigtig god søndag til jer kære læsere. Jeg håber weekenden har været god ved jer. Jeg har nydt mine forældres, lillebrors og kærestes selskab denne weekend. Det har været SÅ dejligt!

…Noget andet som også er dejligt – og som jeg har glædet mig meget til at dele med jer – er TONI&GUY’s seneste skud på stammen. En spritny tørshampoo som kan lidt udover over det sædvanelige. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gennem mit arbejde som PR agent for TONI&GUY, har haft mulighed for at prøve denne skønne nyhed. I sidste uge blev den så lanceret på det danske marked – I skulle gerne kunne finde den i jeres lokale Matas butik til 129,95 DKK. Det er så absolut mit nye yndlings produkt…og jeg som ellers sværger til hårspray. Men en af grundene til at jeg er så glad for mine hårsprays, er fordi de hjælper mig med at skabe volume i toppen – hvilket er alfa omega for mig. Det gør denne nye tørshampoo også! Let og lækkert!

I alle tørshampoo’er er der stivelse i – det er bl.a. dette der indkapsler hårstråene og dermed fjerner det fedtede look fra håret. Det lægger sig nærmest omkring hårstråene, hvilket også er med til at skabe volume – du undgår dermed, at dit hår klasker sammen. I normale tørshampoo’er er der 25 % stivelse i produktet. I den nye TONI&GUY Sky High Volume tørshampoo er der hele 70 % i – endvidere er der mindre alkohol i produktet end normale tørshampoo’er, hvilket for alvor sikrer et fyldigt resultat.

Den er SÅ nem at bruge! Spray i hovedbunden (ikke for tæt på) og evt. lidt ekstra hist og her i hårets længder også (for ekstra fylde) – slut af med at føntørre for et naturligt finish. Puf evt. lidt med fingerspidserne. You’ll get a lovely result – I promise. Denne tørshampoo er (hånden på hjertet) blevet et uundværligt produkt i mine hårstylingsrutiner.

Rigtig god søndag til jer. 
XO Lise 

TRESemmé Instant Refresh Dry Shampoo

IMG_4422 dryshampoo
Mig med TRESemmé Instant Refresh Dry Shampoo i rødderne. Mit hår er faktisk ikke vasket siden torsdag aften.

Godaften kære læsere og glædelig lørdag! Jeg håber I nyder weekenden :)? Jeg nyder lidt kvalitetstid med familien denne weekend – min søster er nemlig kommet hjem fra USA! Langt om længe.

Jeg vil blot dele en lille anmeldelse med jer i aften – og jeg er vældig begejstret for produktet!

Som I måske allerede ved, så synes jeg at opfindelsen tørshampoo er intet mindre end fantastisk! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg haaaader at vaske hår – eller jeg hader måske mere efterfølgende at skulle føntørre lortet. Derfor synes jeg tørshampoo er mægtigt! Intet mindre end mægtigt :) På det sidste har jeg brugt TRESemmés tørshampoo og den er jeg meget positiv over! Jeg er jo ret forelsket i TONI&GUY’s tørshampoo Cleanse og i forbindelse med, at jeg har lovprist denne, har jeg fået at vide, at jeg skulle prøve TRESemmés tørshampoo også, den er nemlig også vældig populær åbenbart – og ikke uden grund! Jeg har været 1½ måned om at bruge de 200 ml som flasken indeholder.
– Det fede ved tørshampooer er jo, at de skjuler at man ikke lige har fået vasket håret i morges – og dét klarer TRESemmés tørshampoo rigtig godt. Hvor jeg synes, at mange tørshampooer falder er når de efterlader et hvidt skær i håret. Men det gør TRESemmés tørshampoo altså heller ikke… Så jeg synes egentlig man får et indtryk af, at man får et rigtig godt produkt til pengene (89,95 kr.). Et lille tip: Hvis du synes du får det hvide skær af din tørshampoo, så er det en rigtig god idé at føntørre håret, efter man har sprøjtet tørshampooen i – det giver altså et mere naturligt look.
– Noget andet fedt ved tørshampooer, er at flere og flere anvender dem som styling redskab også, for ligesom at skabe et skødesløst, mat look. Også dette synes jeg TRESemmés tørshampoo er perfekt til – hvis man gerne vil slippe for et alt for ‘pænt’ look.

TRESemmé Instant Refresh Dry Shampoo får ikke overraskende fem ud af fem stjerner fra mig.

Hav en dejlig weekend!
XO Lise 

 

Goodiebox til min festival

foto 2
Juni måneds Goodiebox – bl.a. med So Susan concealer quad
foto 5
Niveau lip butter til 29,95 kr. 

gb2
Lee Stafford Original Dry Shampoo til 39,- + Ink by Dennis Knudsen Eye Shadow primer til 130,-

foto 1
Neglelak fra Mesauda Milano til 49,-

 

Goddag mine kære læsere og velkommen på bloggen på denne skønne skønne lørdag. I dag tager jeg turen fra KBH til Aarhus for en gangs skyld, for at nyde et par dage i Aarhus med min kæreste, inden vi tager i sommerhus :) Jeg håber også I får nydt lidt ferie?

Før jeg afslutter min Roskilde Festival 2014 dækning for denne gang, vil jeg lige dele min seneste Goodiebox med jer, nemlig goodieboxen for juni (Goodiebox ankommer altid sidst på måneden) – and what perfect timing. Boxens tema denne gang var nemlig Festival Chick og var derfor spækket med lækre brugbare ting, som jeg har nydt godt af, både før og efter festivalen.
– Vigtigst af alt på en festival er altså tørshampoo og deodorant! Min favorit tørshampoo er Lee Straffords original dry shampoo, så jeg var mildest talt vildt begejstret, da jeg fandt denne i månedens goodiebox.
– På en festival kan du desværre godt glemme alt om at have rene pæne negle, vælg derfor en mørkere dækkende neglelak til din festivaluge, f.eks. rød eller mørk pink. Jeg valgte koralrød til min Roskilde Festival og kunne glædeligt peppe den op med Mesauda Milano crack-top coat, hvilket gav et vildt lækkert festival look!
– Under festivalen fik jeg behov for at skifte neglelak, man kan simpelthen ikke blive ved med at få og reparere… Og endnu engang var Goodiebox guld værd! De havde nemlig sendt mig Depends nail polish remover pads, som er nogle bitte små tynde vatrondeller (næsten papir) med neglelakfjerner på. Nemme at bruge! Også i et telt…
– Også læbebalsam fra Nivea var jeg ret begejstret for, da man får vanvittigt tørre læber af at gå i støv og sol hele dagen.
– Og sidst men ikke mindst var Jorgobé scrub mask meget værdsat da jeg kom hjem fra festivalen efter syv – otte dage.

Goodiebox er en månedlig pakke jeg modtager – den koster kun 99,- plus fragt og kan bestilles lige her :)

XOXO Lise