Øjenskygge og highlighter i én: Lakshmi

sponsny
lakshmihvid (2)
lakshmihvid (3) lakshmihvid (4) lakshmihvid (5) lakshmihvid (6) lakshmihvid (8) lakshmihvid (9)
Lakshmi øjenskygge duo, White vanilla, 175,- 

Hej og godaften søde læsere. Jeg håber, at I havde jer en fantastisk juleaften i går og har haft jer en dejlig første juledag i dag. I min familie havde vi en rigtig dejlig juleaften i går med masser af hygge, dejlig mad, gode grin og skønne pakker. I dag har vi sovet længe, spist brunch, gået en lang tur og spist andeburger her til aften. Jeg har droppet den sædvanelige bytur i Hjørrings natteliv her til aften til fordel for at være frisk i morgen, hvor jeg skal til julefrokost med svigerfamilien.

Og apopos julefrokoster, så har I, ligesom mig, sikkert mange julefrokoster endnu – og om ikke andet, så er nytårsfesten jo lige om hjørnet. Jeg elsker at dulle og se lidt godt ud – og særligt her i julen, hvor kiloene er lidt flere end resten af året efter al den dejlige julemad, er det vigtigt for mig, at min makeup er on spot og særligt fin. Og derfor har jeg også dedikeret december til at snakke lidt mere makeup, end vi plejer her på bloggen.

Så i dag skal det handle om endnu et makeup produkt, som jeg synes er særligt lækkert, prydet med glimmer og et godt køb. Dagens produkt i fokus er økologiske Lakshmis øjenskygge i både en mat og shiny offwhite eller bare hvid farve. Jeg synes ikke blot, at den er en rigtig fin øjenskygge til at bruge ved øjnenes inderste kant eller lige lidt under øjet (særligt den shiny del bruger jeg til dette), men jeg synes også, at dette produkt er ret godt at bruge som en base under anden øjenskygge (den matte del, naturligvis) og som en highlighter på kindben m.m. Den er diskret og fin.

Hvis du læser med sådan rimelig trofast på bloggen her, så husker du sikkert, at jeg har omtalt Lakshmis produkter før – og det er altså ikke uden grund. For foruden at jeg synes, at det er nogle rigtig gode produkter, så er det også produkter, der er baseret på udelukkende naturlige ingredienser, som stammer fra planter, der er dyrket økologisk, naturligt eller biodynamisk. Det er for at respektere plantens naturlige vækst, så man dels får de bedste egenskaber ud af planterne, og samtidigt forstyrres naturens balance mindst muligt i forbindelse med indhentningen af råvarer til Lakshmis produkter. Produkterne er heller ikke testet på dyr og indeholder ikke animalske stoffer. Så all in all nogle rigtig gode produkter med gode etiske overvejelser!

Køb Lakshmis produkter på Lakshmi.dk samt hos udvalgte kosmetologer.

Godnat. 
XO Lise

Tre beauty favoritter til årets julefrokoster: 2) Gylden øjenskygge fra økologiske Lakshmi

sponsny
julefrokoster2lakshmigold (1)lakshmigold (2)lakshmigold (3)lakshmigold (4)lakshmigold (6)lakshmigold (7)lakshmigold (8)Lakshmi øjenskygge duo, Golden Sand, 175,- 

Hej og god eftermiddag sødeste læsere. Pyh, sikke en travl dag jeg har haft! I morgen holder Simon og jeg fødselsdag for vores skønne familier, og der er ikke så lidt, som skal forberedes inden. Jeg har bl.a. lige smidt min cheesecake på oreobund og med saltkaramel på toppen i køleskabet. Hvis I aldrig har set eller hørt om den, så tjek lige denne opskrift. Senere vil jeg forsøge mig med en risalamande cheesecake, som jeg lover at dele med jer, hvis den bliver et hit. Men pyh, der er meget, som skal nås endnu…

Jeg håber, at jeres fredag har været mindre travl og hektisk og I måske er ved at gøre jer klar til julefrokost? Hvis I er, så lad mig lige tippe jer om endnu et lækkert makeupprodukt (jeg tippede også om et i går), som er super anvendeligt her til julens fester og farver, men egentlig også resten af året!

I dag vil jeg gerne tippe jer om denne gudesmukke øjenskyggeduo fra Lakshmi. Nogle af jer husker sikkert, at jeg har skrevet om Lakshmi før her på bloggen, jeg synes nemlig, at det er et ret lækkert beauty mærke! Lakshmis produkter er 100 % økologiske og produceret med øje for vores miljø og natur. Det samme gælder naturligvis denne flotte øjenskygge, som bærer navnet ‘Golden Sand’. 

For mig har denne øjenskygge en perfekt varm gylden farve, som ikke bliver for lys. Jeg synes desværre ofte, at mange gyldne øjenskygger er for lyse i nuancen, hvilket gør dem ret tacky i min optik. Det er ikke tilfældet her – denne guld øjenskygge er perfekt afbalanceret i nuancen! Og kombineret med den flotte brune farve med let glimmer kan du skabe et ret nemt og lækkert look til årets julefrokoster. Kombinér evt. med en smuk rød læbestift, lidt solskinspudder og en sort, flydende eyeliner. Det er altid et hit.

Rigtig god fredag til jer.
XO Lise