Fennikelpizza med bearnaise og gulerødder

Pizzafennikel (1) (900x600) Pizzafennikel (2) (900x600) Pizzafennikel (3) (900x578) Pizzafennikel (4) (900x600) Pizzafennikel (5) (900x600) Pizzafennikel (9) (900x600) Pizzafennikel (10) (900x600) Pizzafennikel (11) (900x600) Pizzafennikel (12) (900x600)

Kære sødeste læsere. Bedre sent end aldrig, så får I her opskriften på en af de lækreste pizzaer, jeg længe har lavet. Vi lavede den herhjemme, da vi havde en rest fennikel, som vi skulle have brugt. Dansk fennikel er egentlig primært i sæson fra juni til november, hvor det er bedst at bruge den. Men ellers fås den fra import hele året rundt.  Fennikel gør sig fantastisk sammen med bearnaise! Ikke bare på pizza, men også i alverdens andre lækre retter, som f.eks. varme salater.

Fennikelpizza med bearnaise og gulerødder, 1 pizza:
150 g mel
10 g gær
1 dl vand
½ spsk olie
½ tsk groft salt

133 g hakkede tomater 
51 g tomatpure 
1 – 2 tsk olivenolie
1 stort fed hvidløg

En god håndfuld basilikum eller oregano 
Salt og peber 
Lidt sukker 

200 – 250 gram mozzarella
1 rest fennikel – under et halv fennikelhoved/under en halv fennikelrod er rigeligt

1 gulerod 
1 løg
60 gram lufttørret skinke
1 lille håndfuld spinat
En rest bearnaisesovs
Frisk basilikum

 

 

  1. Start med at lave dejen, da den skal hæve. Bland vand, olie, salt og gær i en skål og rør sammen. Brug evt. også durummel eller pizzamel, hvis du har det, det hjælper til at give en ekstra sprød bund.
  2. Tilsæt efterfølgende mel og ælt til dejen ikke klistrer mere.
  3. Lad dejen hæve i minimum 30 minutter – gerne 60 – og også gerne mere. Overvej desuden om du har mulighed for at lave pizzadejen dagen før. Den tager bestemt ikke skade af at hæve i køleskabet natten over.
  4. Mens dejen hæver, kan du forberede alt andet. Lav pizzasaucen/tomatsaucen ved at blande smide hakkede tomater, tomatpure, hvidløg, olivenolie, basilikum, salt og peber i en blender og køre det godt sammen. Hvis du ikke har en blender, så brug en håndmixer eller din røremaskine.
  5. Smag tomatsaucen til med lidt sukker, sirup eller honning.
  6. Efter du har lavet pizzasaucen/tomatsaucen kan du gå i gang med at strimle dine grøntsager. Jeg brugte et mandolinjern til at skære forholdsvis tynde skiver af min fennikel. Hvis du ikke har et mandolinjern, så skær fennikelroden i tynde skiver med en kniv.
  7. Skær strimler af din gulerod med en kartoffelskræller. Hvis guleroden ikke er økologisk, vil jeg anbefale at skrælle skælden af, inden du går i gang med at lave strimler.
  8. Skær tynde skiver løg – du kan med fordel bruge et mandolinjern til dette. Om du bruger et almindeligt løg eller rødløg er fuldstændig ligemeget.
  9. Sørg desuden for at spinaten er skyllet og klar til brug.
  10. Når din pizzabund er færdig med at hæve, kan du gå i gang med at lave din pizza. Sørg dog for at din ovn er tændt på 218 grader undervarme eller mere, inden du går i gang.
  11. Rul pizzabunden så tynd som du kan (og foretrækker).
  12. Du kan overveje at forbage pizzabunden, ligesom jeg tippede om i går. Bag således din pizzabund ved så høj varme, som din ovn overhovedet kan (jeg plejer at bage ved 300 grader) i 5 – 10 minutter – alt efter hvor varm din ovn er og hvor tynd din pizzabund er. Når pizzabunden begynder at boble op og få lidt farve, skal du tage den ud.
  13. Smør så tomatsaucen på hele pizzabunden. Jeg plejer at lave en stor portion tomatsauce af gangen og gemme to tredjedele til fryseren, hvis jeg kun laver én pizza.
  14. Smæk så mozzarella på din pizza.
  15. Herefter kommer du det meste af fyldet på din pizza. Start med den lufttørrede skinke, så fennikel, gulerødder og til sidst løg. Jeg vil anbefale at vente med spinat, basilikum og bearnaise.
  16. Bag pizzaen i ovnen og bag den i seks minutter på over- og undervarme ved omkring 218 grader eller mere (300 grader er at foretrække).
  17. Tag pizzaen ud, put spinat på og herefter klatter af bearnaise.
  18. Sæt pizzaen ind i ovnen igen og bag i yderligere 3 – 5 minutter (indtil bearnaisen begynder at tage en smuuuuule farve).
  19. Tag så din pizza ud og servér den med frisk basilikum og evt. friskkværnet peber også. God fornøjelse!

XO Lise

Fennikeltærte med laks, feta og sesam

Laksetaertemedfennikel (1) (900x600) Laksetaertemedfennikel (2) (900x601) Laksetaertemedfennikel (3) (900x600) Laksetaertemedfennikel (4) (900x600) Laksetaertemedfennikel (5) (900x601) Laksetaertemedfennikel (6) (900x675) Laksetaertemedfennikel (8) (900x600) Laksetaertemedfennikel (9) (900x600) Laksetaertemedfennikel (10) (900x600)

Kære søde læsere – hej igen. For nyligt havde Simon og jeg fennikelrester i køleskabet, efter jeg havde lavet lun nudelsalat med grøn karry (opskrift her). Det kan godt være lidt svært, synes jeg, at finde på kreative, nemme opskrifter med fennikel, men da vi også havde en smule laks og cremefraiche, blev det til denne tærte – som endte med at blive mere en fennikeltærte end en laksetærte, da Simon havde snacket det meste af laksen, inden jeg kastede mig over tærtebagningen den dag. Men pyt med det, jeg kan egentlig godt lide tanken om, at grøntsagerne fylder mere end kødet ;)

Opskriften er rigeligt til tre personer, men server med fordel tærten med en lækker og frisk salat for at lade den strække over flere dage til to.

Fennikeltærte med laks, feta og sesam, 2 – 3 pers.:
5 dl mel
150 g smør
½ tsk salt 
4 spsk vand

½ fennikelhoved 
50 g laks 
1 håndfuld ærter (fra frost er fint)
70 – 100 g feta
1 lille løg 

5 æg
250 g cremefraiche (18 %) 
3 – 4 tsk sennep
1 dl soyamælk 
1 knivspids muskatnød 
65 g frisk spinat 
Salt og peber
Masser af frisk dild

Sesam 

  1. Start med at lave tærtedejen, da den skal køle i 30 minutter i køleskabet. Det er ret let: Bland 150 g blødt eller smeltet smør med 5 dl mel og bind dejen sammen med 4 spsk vand.
  2. Ælt dejen godt sammen, put den i et smut tærtefad og smid den i køleskabet i 30 minutter.
  3. Lav herefter fyldet til tærten. Snart med at snitte både løg og fennikel. Jeg brugte en mandolinjern.
  4. Skær også laksen i mindre stykker og det samme gælder fetaen.
  5. Læg fyldet til side for nu og lav tærteblandingen ved at blade æg, cremefraiche, sennep, soyamælk, muskatnød, salt og peber i en skål.
  6. Skær også frisk spinat og frisk dild i små stykker og bland det i tærte/æggeblandingen.
  7. Efter 30 minutter skal du tage tærtebunden ud af køleskabet og forbage den i 10 – 15 minutter ved 200 graders varmluft.
  8. Tag herefter tærten ud af ovnen og smid løg og fenikkel i bunden.
  9. Fordel herefter laks, feta, ærter og yderligere fennikel i tærten også.
  10. Overhæld det hele med tærte/æggeblandingen og slut af med at drysse med sesam.
  11. Bag tærten i 30 – 35 minutter ved 200 graders varmluft midt i ovnen.
  12. Lad den køle i minimum 20 minutter, inden du serverer den…

Rigtig god aften venner. 
XO Lise