Koteletter og pasta med abrikos, chili og spinat

Billede 22-03-2016 18.38.46 Billede 22-03-2016 18.39.22 Billede 22-03-2016 19.36.24 Billede 22-03-2016 19.39.32 Billede 22-03-2016 19.39.47

Kære aller skønneste læsere. Er I monstro i tvivl om, hvad I skal finde på til aftensmad i aften? If so, så lad mig tippe jer om denne lækre pastaret. En cremet pastaret med abrikossauce lavet på lime, appelsin, chili, cremefraiche og andre gode sager. Jeg serverede den med svinekoteletter, men man kan sagtens servere den med kylling eller tofu i stedet.

Husk at I kan finde alle mine andre opskrifter ved at følge tagget ‘opskrifter’ (klik evt. her).

Koteletter og pasta med abrikos, chili og spinat, 2 pers.: 
2 svinekoteletter uden ben, ca. 2 cm tykke 
Salt og peber 

3 – 5 tørrede abrikoser
1 lime 
1 appelsin
1 frisk chili 
1 spsk vineddike 
2 – 3 spsk cremefraiche 
Salt og peber
½ dl vand

200 – 300 g frisk spinat
1 fed hvidløg 
2 løg 
1 spsk olie 
250 g frisk pasta 

  1. Start med at overhælde abrikoserne med ½ dl kogende vand og lad dem afkøle.
  2. Tag en stavblender og blend abrikoserne med vandt og sagt af lime + appelsin, så det bliver til en jævn sauce.
  3. Hak chilien groft og kom den i saucen.
  4. Smag til med vineddike, salt og peber.
  5. Tag en tredjedel fra til at pensle koteletterne med. Resten af saucen gemmes til pastaen og røres op med 2 – 3 spsk. cremefraiche.
  6. Dup koteletterne tørre med køkkenrulle.
  7. Pensl koteletterne på beggen sider med den abrikos-chilisauce som er taget fra til det og krydr med salt og peber.
  8. Steg dem på en pande, grillpande – eller endnu bedre: Grill dem. De skal have 3 – 4 minutter på hver side. Skær evt. fedtkanten af koteletterne inden servering.
  9. Skyl spinaten godt og dup den så tør som muligt og kog pastaen efter anvisning.
  10. Imens hakkes løgene fint og svitses i en gryde med olie og hvidløg. Obs! Løgene må ikke tage farve.
  11. Vend spinaten i gryden med løg og kryds med salt og peber indtil spinaten netop falder sammen.
  12. Vend den friskkogte pasta sammen med spinat og løg-blandingen og bland resten af saucen sammen med.
  13. Server den cremede pasta sammen med koteletterne.

Rigtig god tirsdag. 
XO Lise

Frisk pasta med parmesan og rucola

friskpasta-5 friskpasta-6 friskpasta-1 friskpasta-4 friskpasta-3 friskpasta-2 friskpasta-8 friskpasta-7

Godaften smukke læsere. Har I haft en god start på ugen? Pyh, jeg synes liiige mandag morgen med masser af regnvejr var lidt hårdt i morges. Jeg var nødt til at tage bussen på arbejde – which I hate! Jeg hader til gengæld ikke at have 1-års dag med min fantastiske kæreste.

Enough chit-chat herfra for nu. I dag vil jeg gerne dele en af mine yyyyndlings opskrifter med jer, som mange af mine veninder er blevet spist af med mange gange. Du kan vælge at bage brød til selv, eller købe et ciabatta, frosne flutes eller lignende i stedet. Som I kan se på billederne, var jeg lige overskuds kinda person og bagte selv ;)

Frisk pasta med parmesan og rucola, 2 pers.: 
250 g frisk pasta 
250 g champignon 
1 frisk rød chili, tørret chili eller chilipulver 
1 dl hvidvin 
2,5 dl cremefine, fløde eller andet flødeerstatning 
½ bakke rucola 
Salt og masser af peber 
150 g parmesan 

Et helt flute, rugbrød eller boller 
2 – 3 tomater 
Frisk basilikum
1 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
Salt og peber

Start med at lave “tomatsalsaen”. Skær tomaterne i mindre tern, riv basilikumblade lidt i stykker og bland det i en skål med olivenolie, salt og peber. Du kan enten riste flutesene på toppen (jeg vil foreslå i en ovn på grill), så de bliver ru og du kan rive hvidløg herpå. Hvis du ønsker at servere med nybagte boller, kan tomatsalsaen bare læsses på – men hvis dette er tilfældet, vil jeg foreslå at presse hvidløgsfedet ud og blande sammen med tomatsalsaen. Vent dog med at lave flutesene klar før lige inden servering.
Rens champignonerne og halver dem. Hak chili og steg med hvidløg i smør eller olie. Tilsæt hurtigt champignonerne og rør lidt. Hæld herefter hvidvin på samt cremefine/fløde og lad det koge lidt op. Smag til med salt og peber. Sovsen må ikke koge helt væk.
Kog i mellemtiden pastaen så den er spiseklar. Bland hurtigt ny kogt pasta med sovsen (inkl. champignoner) og rucola sammen. Gem lidt rucola til at pynte med. Server med masser af friskrevet parmesan på toppen. Server flutesene til.

Jeg håber det bliver et hit :) I wish you all a lovely evening. 
XO Lise