Den bedste hjemmelavede kylling-bacon salat (perfekt til påskefrokosten)

IMG_6705 IMG_6701 IMG_6703 IMG_6714 IMG_6722

Årets påskefrokoster begynder så småt at nærme sig – og personligt, glæder jeg mig rigtig meget! Vi skal til påskefrokost med min mors familie – og det plejer altid at være en familiefrokost fyldt med fest, farver og rigtig god mad. Det samme gælder for vores familiejulefrokost på samme side. I december lavede jeg denne lækre kylling-bacon salat til vores kolde bord til julefrokosten – og den var altså et hit! Og nå ja, så må jeg jo nok også bare indrømme; at jeg selv synes, at den er pisse lækker! Så i dag får I opskriften på min hjemmelavede kylling-bacon salat… Som Simon vist egentlig har udviklet… Det er ikke nødvendigvis rocket science, men snyd for guds skyld ikke jer selv for revet citronskal i denne ret – det er virkelig den hemmelige ingrediens, som gør hele forskellen!

Kylling-bacon salat, ca. 8 pers. (en stor portion):
550 g kylling  
2 tsk spidskommen
½ tsk salt 
½ tsk peber 
Vand
Lidt olie til stegning

2 store løg 
400 g champignon 
250 g bacon 
350 – 400 g mayonnaise 
400 g cremefraiche 
Revet citronskal af 1 citron
Purløg

  1. Start med at koge kyllingen – det tager cirka 30 minutter. Jeg brugte kyllingebrystfileter.
  2. Tag en større gryde og smid lidt olie, spidskommen, salt og peber heri.
  3. Steg så kyllingbrysterne hurtigt på begge sider i et par minutter og fyld gryden med vand, så kyllingbrysterne er dækket. Lad det hele koge op og skru så ned på lav varme og lad kyllingen koge under låg i 25 – 30 minutter.
  4. Imens kan du ordne løgene. Pil løgene og flæk dem fire gange, så I har otte både pr. løg.
  5. Læg alle løgbådene i blød i kogende vand, så de ikke er så skarpe i smagen – med derimod lidt søde, når de skal i kylling-bacon salaten. De skal ikke ligge i blød alt for lang tid – omkring 5 minutter.
  6. Og hæld herefter lidt koldt vand over dem for at køle dem ned igen, inden de blandes med mayo osv.
  7. Steg herefter baconen på en pande og læg den til afkølning.
  8. På samme pande som du stegte bacon i, kan du stege champignonerne i det resterende bacon-fedt. Husk at halvere champignonerne inden du smider dem på panden.
  9. Når du har stegt bacon og champignoner, kan du lave mayo-blandingen. Bland mayo, cremefraiche og revet citronskal i en skål – og bland så løg, champignoner og smuldret bacon heri. Gem evt. lidt bacon til pynt.
  10. Klip herefter purløg fra én plante i små stykker og bland det godt sammen med resten. Gem evt. også lidt purløg til pynt.
  11. Efter de 30 minutter er kyllingen kogt færdig, og du kan tage den op af vandet. Lad den køle lidt, inden du trevler den (den er alt for varm til at trevle, lige når du tager den op). Når kyllingen er kølig nok til at travle, kan du pille den i stykker og blande dette i din kylling-bacon salat.
  12. Smag til med salt, peber, evt. lidt spidskommen og revet citronskal.

Servér på rugbrød eller franskbrød – salaten er intet mindre end fantastisk!

Rigtig god søndag. Og god påskefrokost, når I kommer så langt :)
XO Lise

Hjemmelavet æggesalat med porre

forberedelser (2) forberedelser (4) i skål (2) i skål (6) skærebræt (3) æggesalatmad (3)

Hello my darlings. Enjoying your sunday? I am. Jeg har smidt mig på vores smukke House Doctor sofa og tændt for Vampire Diaries. Jeg er startet forfra på sæson fire, da jeg ikke har fået fulgt ordentligt med i de nyere sæsoner… And I really want to. Jeg er ved afsnit 22 og glæder mig sådan til sæson fem… Og endnu mere sæson seks… Jeg har simpelthen for lidt tid til serier i mit liv. I blame my thesis. 

Foruden serie-søndag er søndag også en dejlig anledning til at lave lidt hjemmelavet mad (jeg må nok indrømme, at det er meget sjældent vi ikke får hjemmelavet mad herhjemme… but still). Hjemmelavet æggesalat – og alle frokostsalater generelt – er vildt lækkert! Don’t get me wrong; jeg kan også godt nyde en købt frokostsalat fra supermarkedet… En hjemmelavet frokostsalat er bare SÅ meget mere lækker – du får en smag, som er andet end bare mayo med salt. Denne æggesalat er en pretty basic æggesalat opskrift men med porre i som et lille lækkert twist.

Æggesalat med porre, 1 skål:
2æg
2 spsk skåret porre
1½ spsk karse
2 spsk cremefraiche
1½ spsk mayonnaise
½ tsk karry
½ tsk salt
1 knivspids sort peber 

Kog de to æg så de er hårdkogt. Skyl dem under koldt vand, pil dem og skær æggene ud i små firkanter. Skær porre ud i små skiver af 2 mm’ers tykkelse, så du har til 2 spiseskefulde. Smid både æg og porrer i en skål. Klip karse tilsvarende 1½ spiseskefuld ned i skålen også. Vend disse ingredienser med cremefraiche og mayo. Du kan fint bruge en købe-mayo i dette tilfælde, men er du rigtig hardcore, har du naturligvis lavet en selv ;) I dette tilfælde synes jeg dog ikke, at der er noget galt i at bruge den billige fra supermarkedet. Vend karry, salt og peber i. Server på nyt rugbrød med salat og peberfrugt (eller agurk eller tomat.. eller hvad der passer dig :)). En sandwich med æggesalat og bacon er også ret fantastisk!

God fornøjelse :) det tager ikke engang 30 min. at gennemføre denne lille opskrift. Jeg har flere skønne opskrifter på vej til jer snarest :)

Rigtig god søndag. 
XO Lise