Nye produkter, som vi elsker herhjemme: Organic Children Hand Sanitiser og strøgtanker om bloggen

reklameaffilinksnyny


Organic Children Hand Sanitiser, 100 ml, 154,95 DKK hos Matas

Det første blogindlæg efter baby var svært. Det var dels rigtig svært at finde tiden og tidspunktet til at sætte mig ned og få redigeret billeder, fundet links og skrevet indlægget. Jeg startede på det fem gangen, inden det lykkedes. Men emnet var ikke svært. Det gav på en eller anden måde virkelig god mening at vise jer Julians værelse som det første… Julian er begyndt at sove lidt længere lure i løbet af dagen, så tiden til dette indlæg er ikke helt så umuligt, som det tidligere har været. Til gengæld syntes jeg, at det var svært at lægge mig fast på et emne. Skulle det være outfitbilleder? Savner I mon at se mig? Jeg kan slet ikke lige orke outfitbilleder lige nu… Jeg ved heller ikke, om der skal være billeder af Julian her på bloggen endnu (det er svært at træffe en beslutning om, synes jeg) … Skulle indlægget monstro handle om noget hundred procent ikke babyrelateret? Det var måske mest oplagt for at komme tilbage til den blog, som mange af jer i sin tid signed up til at følge… Men nej – for i mit liv er der lige nu absolut intet, der ikke er babyrelateret. Alt handler om ham den lille guldklump, så det ville på en eller anden måde føles falsk eller påtaget, hvis det andet blogindlæg, jeg udgiver, siden han kom til verden, ikke havde noget med min nye tilværelse at gøre.

SÅ emnet faldt på dejlige skønheds- og personlig plejeprodukter, som er nye her i hjemmet. Jeg har altid elsket at skrive om skønhed og personlig pleje – og det har også ofte fyldt mest her på bloggen. Så på en måde virkede det både oplagt og nærlæggende. Nærlæggende fordi der pludselig er flyttet alle mulige nye personlig plejeprodukter ind herhjemme, som jeg tidligere aldrig ville have skænket en tanke. Ét af dem er en renseskum eller en slags håndsprit fra Organic Children fra Green People. Måske husker nogle af jer, at jeg tidligere har anmeldt et par produkter fra Green People? Det er økologiske skønhedsprodukter, klinisk testet og baseret udelukkende på bæredygtige ingredienser. Deres serie Organic Children er (som navnet også afslører) til baby og børn. Produkterne er rene, naturlige babyprodukter, formuleret uden skrappe, hudirriterende kemikalier og milde mod sart hud samt hud med tendens til eksem. Det gør mig tryg. Herhjemme har vi ikke plads til puslebord på badeværelset, så der er arrangeret puslestation på Julians værelse. For det meste har vi en skål lunken vand med ind, når vi skal pusle ham – men det er ikke sjældent, at jeg glemmer det – og så har vi jo heldigvis altid vådservietter på puslestationen. Men både før og efter at Julian skal skiftes, vil jeg gerne have rene hænder – og det giver sig selv, at vi ikke lige har en håndvask på Julians værelse… Derfor er denne milde renseskum fra Green Peoples Organic Children altså guld værd. For forestil dig; at du lige have afsprittet dine hænder og så skal røre ved dit barns nøgne hud: Jeg er nok lidt af en pylremor endnu (jeg har jo trods alt kun været i rollen i 12 uger), men jeg kan godt være bange for om almindelig håndsprit kan være hårdt ved mit barns fine babyhud. Og derfor er jeg glad for at rensekummen fra Green People findes, så jeg med ro i maven kan lægge mine hænder på Julians mave, uden at være bange for at efterlade ham med irriteret hud. Produktet er så mildt, at du også kan bruge det til at rense dit barn med – f.eks. ved bleskift. Renseskummen indeholder bl.a. koncentreret Tea Tree ekstrakt, som har ekstra stærke antiseptiske egenskaber plus lærk og kamille, der beskytter og lindrer sart hud. Find bl.a. Organic Children produkterne hos Matas.

Det var alt fra mig for nu. Jeg lover jer, at der også kommer anmeldelser af skønhedsprodukter til mig og dig/voksne, outfitbilleder, opskrift og bolig-inspo her på bloggen igen. Jeg ved ikke med hvilken frekvens endnu, men jeg lover jer, at det kommer. Jeg har så mange dejlige ting, som jeg gerne vil vise jer :)

XO Lise 

Hvad skal du bruge aftersun til, når sommeren er slut?

reklameaffilinksnyny
greenpeopleaftersun (1) (900x544)
greenpeopleaftersun (2) (900x675) greenpeopleaftersun (3) (900x1200) greenpeopleaftersun (4) (901x1200)
Green People Hydrating After Sun Lotion, 200 ml, 155,- hos Med24.dk

Kære søde læsere. Øv, så er sommeren da for alvor ovre, hva’? Sikke et regnskyl vi fik her til eftermiddag og aften. Der er jo altid noget hyggeligt over regnvejret, når man kan sidde inden for og nyde det, men det ramte naturligvis samtidigt med, at jeg cyklede hjem fra arbejde i eftermiddags – det er sgu da lidt surt.

Noget andet der godt kan være lidt surt, er det der med at stå med en halvfuld after sun lotion, når sommeren går på held, som man udmærket ved ikke kommer til at kunne holde sig frem til næste sommer… Og hvad pokker gør man så lige? Jeg kender så godt frustrationen, heldigvis kan de fleste gode after sun lotions bruges til alt muligt andet godt – så det behøver ikke være spild…

Denne sommer har jeg brugt Green Peoples Hydrating After Sun Lotion, som indeholder fugtgivende og lindrende ingredienser som abrikos, myrra, kamille og aloe vera. Aloe vera er særligt fantastisk til solskadet hud – det samme gælder kamille… Meeen gode indholdsstoffer fra abrikos og myrra er heller ikke dumt til at holde din hud velfugtet, hvilket er ekstra vigtigt, når du har solbadet. Helt ærligt, så var jeg ikke kommet igennem sommeren uden den! Den er virkelig lækker, dufter frisk af mint og er let at smøre ud på huden. Jeg er vild med den!

MEN nu hvor der ikke er andet en regnvejr at komme efter her i DK, så er det ikke meget after sun, som jeg har eller får brug for lige foreløbigt. Til gengæld, så vil jeg stadig gerne køle og pleje min hud. En mild after sun lotion som denne er nemlig fantastisk lige efter man har barberet ben, hvis huden ofte også bliver tør. Her kan du fint bruge en god after sun lotion, hvis du alligevel har sådan en stående. Herudover, så skrubber jeg ofte min hud i badet eller giver mit ansigt en lille peeling. Efter enten scrub eller peeling, så vil huden ofte blusse op, syne rød og føles varm. Her kan det være rigtig lækkert at starte med at dulme dette med after sun lotion og så kan du efterfølgende supplere med yderligere fugtgivende cremer, sera eller olier.

Så der er altså ingen grund til at kyle after sun resterne ud. Få dem hellere brugt ;)

Det var dagens lille tip. Vi ses snart. 
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er Matas’ SKØN.

Økologisk håndcreme til tørre vinterhænder

sponsoreret

Green People Manuka & Lemon Tea Tree Hand Cream, 50 ml, 139,- & Green People Manuka & Lemon Tea Tree Antibacterial Hand Wash, 300 ml, 160,-

Hej og godaften babes. Jubii! Jeg har endelig rystet influenzaen af mig igen og er SÅ klar til igen at nyde livet. Jeg er også ved at være rimelig klar til forår – er I ikke også det?

Desværre, ser det ikke just ud til, at vejret er så omstillingsparat endnu, så vi må væbne os med støvler og varme halstørklæder lidt endnu. Og ikke mindst gode, fugtgivende skønhedsprodukter, der kan passe og pleje hud og læber. Vejret sætter altid sine tydelige spor på både mine hænder og mine læber, når frostgraderne melder sin ankomst. Så i dag vil jeg tippe jer om en rigtig lækker, økologisk håndcreme, som jeg for nyligt selv er faldet for.

Jeg har altid en håndcreme i tasken – og sværger efterhånden mere og mere til økologiske produkter (også inden for skønhed), så Green Peoples nye håndcreme med manuka og lemon tea tree er et hit herhjemme. Særligt Tea Tree indholdet i håndcremen, virker helende og gør sprukne og tørre hænder bløde igen. Herudover, er der Squalane i, som er udvundet fra oliven, genopretter hudens fugtbalance og forbedrer dens elasticitet også (så dine hænder ikke ser gamle og grimme ud). Squalane er ret populært i skønhedsprodukter i øjeblikket, så hold lige øje med det.

…Og som I kan se på billederne, så kan man købe en velduftende, økologisk håndsæbe fra Green People, der matcher håndcremen…

Det var dagens lille tip fra mig. Rigtig god aften.
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er Costume.

Age Defy plus kosttilskud

IMG_6300 IMG_6304
IMG_6309
IMG_6306 IMG_6307
Green People Age Defy + kosttilskud, 60 kapsler, 349,- på www.greenpeople.dk 

Tager I kosttilskud? Det gør jeg. Jeg tager aloeverakapsler, hvidløgskapsler, D-vitamin og senest Age Defy + fra Green People. De tre første er til gavn for mit imunforsvar – og mit helbred generelt. Sidstnævnte er til fordel for mit udseende – og det kan jeg egentlig godt lide tanken om.

Disse specifikke kaspler er – som navnet også antyder – tiltænkt at modvirke aldringstegn. De indeholder Astaxanthin (molekyle), Seagreens-tang, Byggræs, Hvedegræs, Spirulina (plantebakterie) og Chlorella (alge) – alle seks næringsrige superfoods, som skal hjælpe at bekæmpe rynker og forbedre hudens elasticitet. Derudover, lover kapslerne at beskytte mod skadelige virkninger på huden fra forurening samt UV-stråler. De er desuden 88,2 % økologiske.

Man tager 1 – 2 kapsler to gange dagligt med måltider.

…Og hvad synes jeg så? Jeg kan faktisk ikke umiddelbart se, om kapslerne gør fra eller til mht. aldringen. Men i mit forsvar så jeg trods alt nok 27 ;) Jeg har til gengæld tænkt mig at blive ved med at tage kapslerne. Ingredienserne heri har dokumenteret effekt – og jeg kan godt lide tanken om de positive ting, som disse kapsler lover at gøre for min hud.

Hvad synes I?
XO Lise 

Sponsoreret.