Maui Moisture Sea Minerals // Og en længere snak om konserveringsmidler

reklameaffilinksnyny
mauiturkis (1) (900x583)
mauiturkis (2) (900x600) mauiturkis (3) (900x601) mauiturkis (4) (900x600) mauiturkis (5) (900x602) mauiturkis (6) (900x589)
Maui Moisture Sea Minerals Shampoo, 385 ml, 119,95 DKK hos Matas, Sea Minerals Conditioner, 385 ml, 119,95 DKK hos Matas & Heat Shield Mist, 125 ml, 119,95 DKK hos Matas.

Første gang jeg blev præsenteret for Maui Moisture var for snart to år siden. Dengang var jeg stadig hos Brands of Beauty og vi var afsted på Matas’ leverandørrunde, hvor distributionsselskabet bag Maui Moisture i Danmark også var med. Dengang havde de Maui med som noget helt nyt og spændende. I dag fylder Maui godt og flot i både Matas’ butikker og supermarkederne – I kender dem sikkert også? Det er ret flotte, ret farverige produkter, inspireret af det hawaiianske øhav og way of life.

Men på trods af snart to år på bagen i DK, har jeg aldrig testet Mauis produkter her på bloggen… Før nu. Da produkterne ramte det danske marked, blev flere danske beauty-influencers hurtigt opmærksomme på, at flere af Mauis produkter indeholder MI – altså methylisothiazolinone. Jeg er ret sikker på, at vi tidligere har vendt MI her på bloggen – men helt kort; så er det et konserveringsmiddel, som blev populært i kølvandet det had, som parabener pludselig blev udsat for. Parabener kan være noget skidt, når det blandes på kryds og tværs og overforbruges – men det er nu engang skønhedsbranchens mest gennemtestede konserveringsmiddel, og markant mere sikkert end et konserveringsmiddel som MI, som vi ikke endnu kender langsigtede konsekvenser af. MI overvåges for at være allergifremkaldende og blev i 2016 forbudt af EU i stay-on produkter, som f.eks. cremer.

Det er lidt kedeligt, men det er min samvittighed og jeg altså nødt til at fremhæve, inden jeg fortsætter anmeldelsen af Maui Moisture her. For selvom Sea Minerals produkterne ikke indeholder MI, så skal du og jeg være opmærksomme på, at flere af Mauis produkter indeholder det udskældte konserveringsmiddel MI.

Og lad mig så lige understrege igen: Produkterne fra Maui Moistures Sea Minerals serie indeholder ikke MI. Der er andre stærke konserveringsmidler i, men de tre produkter her går fra af MI. Så hvis du – ligesom jeg var – er nysgerrig på at prøve de farverige og budgetvenlige Maui Moisture produkter, men ikke ønsker at udsætte din hovedbund for MI, så er Sea Minerals serien måske noget for dig?

Den indholder (som navnet også antyder) gode ingredienser fra havet, som f.eks. mineraler fra alger og søgræs. Jeg blev også glad for at se, at den ingrediens, der faktisk fylder mest i shampooen, er aloe vera. Herudover, er produktet rigt på kokosvand og flere forskellige slags algeekstrakter. Desværre, er der også mange salte i, hvilket virker let udtørrende på både hår og hovedbund – og det var desværre også min oplevelse med produkterne her.

Sea Minerals serien er skabt for at beskytte og pleje håret – særligt efter en hård sommer. Alle tre produkter dufter friskt af ananas, hvilket betyder at der også er parfume i. Desværre, har jeg ikke oplevet at produkterne har været særlig gode for hverken mit hår eller min hovedbund og derfor ender jeg blot på én ud af fem stjerner til alle tre produkter. 

XO Lise

Id Hair Mé Heat Defender

sponsoreret
idhairdefence (1) idhairdefence (3) idhairdefence (2) idhairdefence (4) idhairdefence (5)
Id Hair Mé Heat Defender, 125 ml, 99,- hos Myhair.dk

Kære sødeste læsere. Hej og godaften. Jeg håber, at I har haft en skøn skøn start på ugen. Det har jeg! Min dag startede ret spændende med photo shoot i Nord Vest med GO Beauty – det var i forbindelse med mit job hos Brands of Beauty, hvor vi havde leveret skønheds- og særligt stylingprodukter til forsideskydnigen. Måske har I fulgt lidt med på Instagram – enten på min story eller på @brandsofbeauty?

Og apropos styling, så er det ikke kun David Malletts vidunderlige produkter, som jeg har øjne for for tiden. For nyligt er jeg nemlig faldet pladask for Id Hairs mega smarte Heat Defender (varmebeskyttelse), som er total easy to use og særligt nem at fordele!

Nogle af jer husker sikkert; at jeg tidligere har skrevet om flere af Id Hairs produkter – og senest om deres Root Lifter, som jeg også var ret pjattet med! Generelt, synes jeg virkelig at Id Hair laver nogle enormt godt og super effektive produkter, som går langt ud over deres kendte voks.

Id Hairs serie ‘Mé’ er en serie er super effektive stylingprodukter, som alle er udarbejdet i samarbejde med forbrugere og professionelle frisører. Alle produkter i serien er godkendt til Grøn Salon, hvilket betyder at de er screenet for en række problematiske stoffer.

Senest har jeg brugt deres Heat Defender, som er en spray der beskytter håret ved varmebehandling. Jeg har tidligere brugt tilsvarende sprays fra TRESémme og TONI&GUY, men jeg må nok indrømme; at de bliver gjort til skamme ved siden af denne! Den lette defuser-spray gør denne heat protection-spray super let at fordele i håret, uden at det klasker! Endvidere, tynger den på ingen måde håret. Der er jo egentlig ikke så meget mere at sige om en varmebeskyttende spray. Man bruger den inden føntørring og igen inden brug af glatte- og/eller krøllejern.

I husker muligvis, at jeg tidligere har anmeldt HH Simonsens Heat Protection Spray, som er en varmebeskyttende spray med olie. Den var virkelig også super god og virkelig smart, men desværre lidt uhensigtsmæssig til tider, da man skulle være opmærksom på ikke at komme for tæt på hårrødderne, da den nemt kunne fedte. Det må jeg nok indrømme; at det er super lækkert, at jeg ikke skal tænke over det med denne spray. Og derfor får Id Hairs Heat Defender fem ud af fem stjerner af mig. Husk at Id Hair forhandles hos professionelle frisører.

Rigtig god aften. 
XO Lise