Små glimt af reolvæggen #3

glimtfrareolvaeggennyyy (1) (900x675) glimtfrareolvaeggennyyy (2) (900x675) glimtfrareolvaeggennyyy (3) (900x1200) glimtfrareolvaeggennyyy (5) (900x675) glimtfrareolvaeggennyyy (6) (900x1200) glimtfrareolvaeggennyyy (7) (900x1200)

Kære aller skønneste læsere, hej og velkommen tilbage. Jeg beklager, at jeg endnu engang har været fraværende. Simon og jeg har været i Langå hele ugen og er først kommet retur til KBH i nat. Jeg håber, I har haft en dejlig uge og nyder det skønne skønne skønne solskinsvejr?

Åh, jeg kan mærke, at jeg skal lige have fundet en rytme og noget balance igen her på bloggen. Jeg har mange fine ting og gode sludre, som jeg gerne vil vise jer og tage med jer, men samtidigt så kæmper jeg sgu lidt med både at gøre det aktuelt, relevant og personligt. Jeg håber, at I vil bære over med mig i den tid, det tager mig, at finde fodfæstet igen.

I dag bliver det også blot et kort hej. Jeg vil bare lige vise jer lidt glimt fra vores hjemmebyggede reolvæg herhjemme, som pryder stuen. Lige nu går jeg faktisk og overvejer, om jeg skal rykke lidt rundt i den igen – det bliver bare altid et større dagsprojekt… Jeg prøver altid at tematisere indholdet i reolvæggen lidt efter farver – så i dag får I lidt glimt af de blå nuancer. Skriv endelig, hvis I har spørgsmål til brands etc. på nogle af sagerne i reolen.

Se mine to forrige indlæg med billeder af reolvæggen her og her.

Rigtig god lørdag til jer. 
XO Lise

Did I ever show you these? Kähler grønne lysestager

reklame

Kähler Hammershøi grøn lysestage (5,5 cm) 119,- hos Hjem.dk & Hammershøi grøn fyrfadsstage (9 cm) 79,95 DKK hos Rikkitikkishop.dk

Kære skønne læsere – hej og rigtig glædelig søndag til jer. Den startede lidt trist (i vejret), men herfra ser det altså ud til at blive ret godt; solen skinner, jeg har sat Superman & Lois på og glæder næsten til en løbetur senere. Alt godt.

Simon og jeg så dansk Melodi Grand Prix i går – jeg synes, at det var ret godt. Så I med? Det er længe siden, at vi har haft sådan en lørdag med snolder, bobler og godt tv, i og med at vi er så meget hjemme, så tager den ene tv-aften lidt den anden og der er sjældent, at vi rigtigt når at glæde os til lørdagshygge… Det er helt sikkert en konsekvens af de her mærkelige corona-tilstande, men ikke desto mindre så var i går altså ret hyggelig!

…And speaking of hygge; så vil jeg i dag vise jer et par billeder fra vores lille hjem her på Vesterbro. Vi har ret mange flotte Kähler ting i vores hjem: Noget er købt, nogle ting af vi ønsket os og nogle af sagerne er modtaget i gave i forbindelse med sponsorerede samarbejder. Uanset, så er jeg personligt virkelig vild med Kählers designs – og jeg havde jeg mere plads, så var jeg nok blevet ved med at fylde vores hjem op med skønne Kähler sager ;)

For nyligt slog det mig, at jeg da vist aldrig har fået vist jer de her par grønne lysestager fra Kähler. De er ellers helt tilbage fra deres AW17-kollektion, men jeg synes nu stadig, at de er ret fine. De kan desuden stadig købes hos mange Kähler forhandlere. Lige for tiden pryder de vores ene vindueskarm i stuen, hvor de står sammen med en vase fra Broste og en antik lysestage (måske det oprindeligt var tiltænkt som en vase). Jeg synes, at den grønne farve klæder både guld, bronze/kobber og lyserød ret godt. Lige for tiden drømmer jeg om at kombinere de grønne lysestager her med nogle items fra Kählers helt fine, lysegrønne eller nærmest støvede lysegule nyheder i Hammershøi-kollektionen – evt. i kombination med nogle af de fine Hammershøi Poppy sager. Meeeen det kunne også være, at man skulle overveje nogle mere orange farver, f.eks. nogle af de flotte Specktrum lysestager.

…Men for nu så får alle lysestage- og andet boliginteriør-drømmeri lov til vente. Vi har nemlig spændende planer med vores vindueskarme, som  først skal på plads.

Rigtig god søndag. 
XO Lise

Har jeg vist jer denne klassiker? Royal Copenhagen musselmalet riflet




Royal Copenhagen Musselmalet Riflet 20,5 cm vase 1.299,- hos Magasin

Hej venner. Nyder I lørdagen? Her tager jeg det stille og roligt efter at have overstået et par praktiske gøremål i formiddags. Jeg tror, at jeg vil bruge aftenen på at se den nye dokumentar om Britney. Har I set den? Jeg er ret spændt.

I dag vil jeg gerne vise jer min smukke Royal Copenhagen vase med det lille mussel på. Jeg synes, at den er fantastisk skøn, men også svær at finde smukke buketter til. Den er ret bred for oven, men ikke kæmpe høj (20,5 cm), så matchet har faktisk været lidt svært for mig. Ofte er de buketter, som jeg får eller køber, for tynde i omkreds, for høje eller for lave til denne buket. MEN i går cyklede jeg omkring Aroma Blomster på Vesterbrogade og bad om en buket, der netop kunne matche denne vase. Resultatet blev ret smukt! Synes I ikke?

Rigtig god lørdag venner! Find vasen på Royal Copenhagens webshop eller hos deres forhandlere, bl.a. Magasin.
XO Lise

Glimt fra vores hjem // Antik Royal Copenhagen vase

Kære skønneste læsere – hej, hvordan har jeres dag været? I dag har faktisk været en af de der dage for mig, hvor jeg har været ekstra nede over at arbejde hjemme og hele verdens coronasituation in general. Hvordan har I det? Holder I hovedet højt?

Noget af det, der gør mig glad, når jeg bruger så meget tid herhjemme, er virkelig at jeg i det mindste har en lejlighed, som jeg er glad for. Vi stortrives stadig her og jeg elsker stadig reolvæggen, som Simon byggede, da vi flyttede ind. Lige nu står den smukke antikke vase fra Royal Copenhagen bl.a. og pryder den. Vasen var en gave fra min forældre, som min fandt til mig gennem noget second hand shopping.

Hvis du selv vil have fingrene i en lignende vase, så er den 23 cm og kan findes hos flere second hand, antik- og vintage-forhandlere. Prøv at søge på “Royal Copenhagen antik vase”, så kommer der ret mange resultater frem. Jeg mener, at denne er vase nr. 2130.

Blomsterne er fra Aroma blomster på Vesterbrogade. Jeg elsker friske blomster i mit hjem og forkæler gerne mig selv med en ekstra buket eller to her i de svære coronatider.

Nå, men det var alt fra mig for i aften venner. Vi ses.
XO Lise

PS: Er den lille sommerfugl på bagsiden af visen ikke bare den sødeste detalje?

Did I ever show you this one? En af de smukkeste vaser i mit hjem

affilinksnyny
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Kodanska karaffel/vase, pink, 599,95 DKK hos Luxoliving.dk

Hej venner og velkommen tilbage. Har I haft en god lørdag? Det har jeg. Jeg fik endelig taget hul på mit løb igen – og selvom det var hårdt og bestemt ikke i et lynhurtigt tempo, så var det godt! Jeg løb omkring søerne, og jeg må altså bare sige, at det er en gave at kunne løbe omkring dem her i København. Trods mange mennesker, så er det lige til at blive i godt humør af.

Og speaking of det gode humør, så vil jeg i dag vise jer lidt glimt fra mit hjem og noget af det herhjemme, som jeg bliver i godt humør af hver gang jeg ser. Det er selvfølgelig min smukke Kondanska vase, som jeg taler om. Det var en 30-års fødselsdagsgave fra mit dejlige team på arbejdet – og det er nok også en af grundene til, at jeg bliver lidt ekstra glad, hver gang jeg ser den.

Hvis I ikke allerede kender Kodanska, så skal I virkelig tjekke de smukke ting, som dette brand producerer og skaber – for wauw wauw hvor er det fint! De boblende vaser og karafler er jo efterhånden en slags signaturdesignfor mærket – og personligt, så ville jeg elske at have de smukke vaser/karafler stående i nærmest alle farver herhjemme. De laver også sådan nogle fine kander i samme design, som virkelig også vil klæde en hver buket! I kan se dem ved at klikke her. Bag de smukke designs står en dygtig dansk kvinde ved navn Marie Graff. Navnet Kodanska stammer fra en gade i Prag, som hun og hendes familie boede på i en årrække – herudover, så betyder Kodanska faktisk Københavns gade, hvilket jeg synes er meget sødt.

Nå, men det var alt fra mig i dag. Hav en vidunderlig weekend venner. 
XO Lise 

New in: Our Reflections Diamond Mirror

Kære sødeste læsere. Jeg har glædet mig sådan til at vise jer vores mega smukke spejl, som pryder væggen i soveværelset. Jeg købte det faktisk tilbage i april – og jeg tror muligvis, at jeg fik fat i det sidste Diamond Rosegold spejl i hele DK.

Spejlet er fra det danske mærke Reflections – og du kender det sikkert allerede. Det pryder nemlig nogle af Københavns lækreste saloner – men primært i sølv. Men vidste du, at det findes i ret mange smukke farver? Bl.a. denne fantastiske rosegold-udgave, som jeg forelskede mig pladask i, netop som det var tæt på at være udsolgt i DK – og resten af Europa for den sags skyld. Heldigvis, kunne jeg købe dette sidste direkte hos Reflections og det er jeg rimelig lykkelig over.

Vores spejl måler 100 x 72 cm og er som sagt i rosegold. Men jeg er virkelig også forelsket i både den version, der hedder ‘Midnight Blue‘ og ‘Emerald’ (grøn). Vær opmærksom på at det smukke spejl også findes i en mindre udgave.

Lige nu går jeg og overvejer, hvad der skal ske med væggen, som spejlet hænger på. Simon og jeg overvejer en mørk grå/brun kabe eller en mindre billedvæg… Hvad synes I?

Rigtig god aften. 
XO Lise

Små glimt af reolvæggen #2

reolveagvol2 (1) (904x1360) reolveagvol2 (2) (907x1360) reolveagvol2 (3) (907x1360) reolveagvol2 (4) (907x1360) reolveagvol2 (5) (900x600) reolveagvol2 (6) (900x600)

Det er næsten tre måneder siden, at jeg sidst viste jer små glimt fra mit hjem og særligt fra vores flotte reolvæg, som Simon selv har bygget (se det tidligere indlæg her). I dag tænkte jeg, at det var ved at være tid til igen at vise jer et par billeder fra den væg, der pryder og pynter vores stue.

Dagens billeder er på den ene side total kommercielle og på den anden side enormt personlige. I et af de midterste rum i vores reolvæg står en stor grøn Lyngbyvase nemlig. Sammen med den står en hæklet kajkage. Min skønne veninde ML lavede den til mig for mange år siden, i anledning af min fødselsdag. Da jeg var yngre, var jeg ret vild med kajkager, så derfor lavede hun denne til mig. Det er en af de sødeste og mest personlige gaver, som jeg nogensinde har fået – og derfor er jeg også glad for, at den kan have så fremtræden en plads i mit hjem nu.

Træskålen over Lyngbyvasen er faktisk også en slags hjemmelavet sag, som en af mine gamle barndomsveninders far lavede. Buddhaen har min far engang haft med hjem til mig fra Bangladesh.

Det var alt for i dag venner. Rigtig god aften. 
XO Lise

PS: For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg fik Lyngbyvasen i gave (reklame) for fire år siden. 

Små glimt af reolvæggen #1

reolveagglimt1 (1) (900x599) reolveagglimt1 (2) (900x600) reolveagglimt1 (3) (900x675) reolveagglimt1 (4) (900x1350) reolveagglimt1 (5) (900x600) reolveagglimt1 (6) (900x600) reolveagglimt1 (7) (900x600) reolveagglimt1 (8) (900x1350)

Hej venner. Har I haft en god weekend? Jeg har simpelthen haft sådan en dejlig weekend på Vesterbro med Simon og mine forældre! Mine forældre var nemlig hoppet i deres bil denne weekend og tog turen fra det Nordjyske og helt København. Det har været fantastisk! Det var tre måneder siden, at jeg sidst havde set dem! Så det var virkelig også ved at være tiltrængt. Vi har brugt weekenden på at sludre rigtig meget, gå dejlige ture (i Frederiksberg Have, Søndermarken og Lokomotivværkstedet), spist dejlig mad og drukket lækker vin. Vi havde virkelig også mange ting, som vi gerne ville vise dem – dels på Vesterbro og dels i lejligheden, hvor vi har malet, fået nye sager osv. …

Og derfor har jeg også besluttet, at dagens blogindlæg skal være glimt fra vores bolig. Som jeg tidligere har fortalt jer, så byggede Simon den mest fantastiske reolvæg kort tid efter, at vi flyttede ind i lejligheden her. Jeg synes stadig, at den er helt fantastisk! …Når man er sådan en type ligesom mig, der har fyldt sit hjem med vaser og andet nips, så kommer det altså virkelig til sin ret med sådan en reolvæg! Så i dag får I billeder fra den :)

Vi har fyldt den med bøger, højtalere og skønne pyntesager. Billederne er faktisk allerede forældet, da Simon for nyligt har købt nye højtalere, så dem på billederne her er faktisk blevet skiftet ud. Men jeg tænkte, at I nok godt kan holde til billederne alligevel.

De mørkeblå porcelænslysestager på de første par billeder er fra Kähler, modtaget i gave/reklame, og kan købes her og her.

Den stribede vase i guld er en gammel sag fra Notre Dame, som for nyligt er flyttet ud i gangen til vores gule vægge – men den stod nok også ret flot i reolen før.

Den hvide porcelænsskål med låg og fine guld detaljer er et arvestykke fra min søde farmor – den er ret fin ikke?

Og den lille hvide mand på sidste billede er vist lavet af hvalrostand. Det var en gave fra min bror, som han havde med hjem, efter han havde været på Grønland med flåden.

Det var alt fra mig for i dag venner. Vi ses.
XO Lise

Flere glimt fra vores hjem & køkken // Royal Copenhagen musselmalet fad

FAD (1) (900x600) FAD (2) (900x600) FAD (3) (900x600) FAD (4) (900x600) FAD (5) (900x600) FAD (6) (900x600) FAD (7) (900x600) medmad (1) medmad (9) medmad (11)
Royal Copenhagen Blå Mega Riflet fad (36 cm) 699,-

Kære skønneste læsere. Hej igen og undskyldmit fravær igår. Jeg endte med at have en lang dag på arbejde (på hjemmekontoret, naturligvis!), så jeg nåede simpelthen ikke omkring bloggen. Men jeg håber, at I har det dejligt?

Herhjemme går det godt. Selvom Simon og jeg fortsat er gode/slemme til at støtte de lokale take away leverandører her i området, så forsøger vi virkelig at lave mere hjemmelavet mad, nu hvor vi har tiden til det. For nyligt lavede jeg den lækre sommersalat med nye kartofler, avokado, rejer, grillede asparges og krydret flødeost – hvis du ikke har set opskriften på den, så klik lige her :)

Anyways, da jeg skød billederne af sommersalaten her slog det mig, at jeg da vist aldrig har fået vist jer det her yndige aflange fad fra Royal Copenhagen, selvom jeg havde alle intentioner om det, dengang jeg fik det.

Jeg synes, at det er ret smukt at servere en lækker salat i et aflangt fad, men jeg bruger det faktisk også meget, når jeg serverer friske ruller, pitabørd, durum eller andre “byg selv retter”.

Nå, men det var dagens lille glimt fra vores hjem. Rigtig god aften. 
XO Lise

New in: Sengebord fra Nordal // SneakPeaks from our home

reklame
mitnyesengebord (1) (900x601)
mitnyesengebord (2) (975x1300) mitnyesengebord (3) (910x1400) mitnyesengebord (4) (931x1400) mitnyesengebord (5) (900x572) mitnyesengebord (6) (900x600) mitnyesengebord (7) (900x600) mitnyesengebord (8) (933x1400)
Nordal sofabord Iras bronze 1.579,- hos Amazingliving.dk

Kæreste læsere, jeg har længe gerne villet vise jer flere glimt fra vores nye hjem på Vesterbro, som i virkeligheden ikke er så nyt mere. Faktisk, har vi boet her i et år her pr. 1. maj. Men kender I det der med, at man bare altid føler, at der er mere, man gerne lige vil have gjort, før ens hjem ser ud præcis, som man havde forestillet sig. Sådan har jeg det i hvert fald. Men jeg synes, at det hjælper på det og vi kommer mere og mere på plads – særligt efter at vi i weekenden malede en væg i stuen og siden, at vi fik mit smukke sengebord fra danske Nordal hos Amazingliving.dk.

Efter vi har fået sengebordet fra Nordal op, så er soveværelset endelig begyndt at ligne det rum, som jeg har drømt om. Om end der er lang vej endnu. Sengen er fra Bedrenaetter.dk og var en af vores første nye investeringer, da vi flyttede ind i den nye lejlighed her. Måske husker nogle af jer, at vi boede i en etværelses lejlighed på Østerbro, inden vi fandt drømmelejligheden her? Uanset, så havde vi jo som sådan ikke noget soveværelset i den gamle lejlighed og der var også kun plads til en 120 seng, så vi har haft god tid til både at drømme om en større seng og et rigtigt soveværelse. Det har vi fået i den nye lejlighed! Men jeg havde ledt med lys og lygte efter et smukt sengebord, som kunne pynte ved siden af den blå velour seng. Det var vigtigt for mig, at det var særlig dekorativt, da man kan se det ude fra gangen, i det øjeblik man træder ind i vores lejlighed. Så min lykke var virkelig gjort, da jeg fandt dette hos Amazing Living! Og så er det jo oven i købet dansk design, hvilket også betyder ret meget for mig!

Foruden at være virkelig smut i sig selv, så matcher det også vores nyindkøbte reflections spejl i soveværelset helt perfekt! Det vil jeg glæde mig til at vise jer i et andet indlæg. Og apropos spejle, så er det virkelig noget, som jeg også kunne købe mig fattig i meget hurtigt! Der er så mange lækre spejle på markedet lige nu! Gør jer selv en tjeneste og hop forbi Amazing Livings spejlkategori (link her). Jeg er personligt ret forelsket i de forskellige modeller fra Specktrum, men House Doctor laver altså også nogle ret unikke modeller. Og apropos, så er lysestagerne på vores smukke nye sengebord også fra House Doctor… Men de er en gammel model ;)

Hvis I har forelsket jer fuldstændig i mit nye sengebord (og det kan jeg godt forstå, hvis I har!), så kan det købes hos Amazingliving.dk, hvor det også findes i sølv og sort (det sorte er også virkelig smukt!). Amazing Living forhandler også lækre brands som Handvärk og OX Denmarq.

XO Lise