Snydetricket: Sådan laver du let en sprød pizzabund i en almindelig ovn

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA Xpizzabund (4) (900x601) OLYMPUS DIGITAL CAMERA Xpizzabund (6) (900x601) XPizzabund (7) (900x598) XPizzabund (8) (900x601)

Kære søde læsere – hej! I morgen vil jeg dele en ny og lækker pizzaopskrift med jer. Men inden vi når så langt, så tænkte jeg, at jeg i dag ville dele et lille snydetrick med jer. Personligt, så bliver jeg nemlig enormt frustreret, når jeg laver pizza herhjemme og bunden ikke bliver sprød. Er der noget værre end sådan en helt våd og træls pizza, fordi man har givet den gas med tomater, svampe og ost som fyld? Jeg fortrækker i hvert fald, at mine pizzabunde er lækre sprøde.

Det kan være svært, hvis man hverken har pizzastål, pizzasten eller pizzaovn hjemme i køkkenet. Der er dog et let lille snydetrick, som jeg gerne vil dele med jer. Det bliver ikke helt samme og drønlækre resultat som ved pizzastål etc., men det bliver ret godt.

Tricket er blot at forbage din pizzabund, inden du smider fyldet på. 

Sådan gør du:

  1. Start med at tænde din ovn på max grader og undervarme – evt. undervarme og varmluft, hvis du har det.
  2. Lad din ovn forvarme i 15 minutter. Hvis den kan blive 300 grader, så sæt den endelig på det, men de fleste ovne kan kun blive 250 – 280 grader – og det er også fint.
  3. Rul din dej tynd og fin – og husk at bruge masser af mel i denne forbindelse.
  4. Forbag så din pizzabund på en bageplade beklædt med bagepapir i 5 – 10 min. alt efter tykkelse. Du vil hurtigt kunne se, at din pizzabund hæver op og begynder at se færdig ud. Så snart den gør det, så skal den ud, da du ikke vil risikere, at pizzaen bliver forbrændt.
  5. Tag herefter pizzabunden ud, fyld tomatsauce, ost og andet fyld på – og bag pizzaen færdig i 5 – 10 min. alt efter hvor meget fyld, du har på.

Hvis du er typen, der er glad for en lidt våd tomatsauce, ligesom mig, så putter du bare tomatsaucen på efter du har forbagt din pizzabund. Hvis du ikke er så vild med en våd tomatsauce, så kan du overveje at forbage pizzasaucen sammen med din pizzabund – i så fald skal du forbage pizzabunden tættere på 10 min.

Vi blogges ved i morgen til mere pizzasnak. 
XO Lise