Den bedste ansigtscreme, jeg har prøvet til dato! // JorgObé White Tea Balancing Cream

sponsoreretaffiliatelinks
jorgobedagcreme (1)
jorgobedagcreme (2) jorgobedagcreme (3) jorgobedagcreme (4) jorgobedagcreme (5) jorgobedagcreme (6) jorgobedagcreme (7)
JorgObé White Tea Balancing Cream, 50 ml, 168,- hos Matas

Kære skønne læsere. Jeg har glædet mig sådan til at dele dagens indlæg med jer. Jeg har nemlig fundet en ansigtscreme, som bare virker! Jeg tester jo en del ansigtscremer – og der er sgu mange af dem, hvor jeg ærlig talt er i tvivl om, hvorvidt de har en effekt eller ej. Med JorgObés White Tea Balancing Cream var jeg ikke i tvivl! Den virker virkelig bare! Den gjorde præcis, hvad den lovede; den bragte min hud i balance – og jeg skal være ærlig og indrømme; at både min hud og jeg er lidt deprimerede over, at der ikke er mere White Tea creme i beholderen – og jeg er derfor rykket videre til næste creme på testprogrammet herhjemme. Men helt ærlig; hvis I ikke gider læse den laange smøre, så tag blot dette med jer: Den er pisse god, den bringer huden i balance, efterlader den smuk og med markant mindre talgknopper.

Til jer, der gerne vil vide lidt mere, så kommer den lange anmeldelse af cremen her: Jeg begyndte at bruge JorgObé i november. Hvis I læser bloggen her fast, så ved I; at jeg særligt har problemer med en kombineret hud – forstået på den måde, at nogle områder er tørre og andre er fedtede… Det er ret træls! Og svært at købe ansigtscreme efter i virkeligheden… Herudover, så har jeg virkelig problemer med talgknopper i panden. Talgknopper popper frem, hvis du krop producerer for meget talg. Personligt, har jeg også ret mange talgknopper på overarmene i perioder. Det er sådan nogle hvide knopper, som i virkeligheden ligner tilstoppede porer eller små bumser – men de bliver dog aldrig til bumser, de forbliver blot knopper. Jeg har prøvet alverdens midler mod dem – og scrub er da også forholdsvis effektivt på mine arme, men egentlig ikke i ansigtet. Så da jeg tog denne creme i brug, så startede jeg faktisk også med at bruge den på overarmene (frås, jeg ved det godt!).

Efter 14 dage var talgknopperne på både mine overarme og i min pande betydeligt mindsket! Og jeg var mildest talt forbløffet! Sjældent har jeg set så tydeligt et resultat af blot ét produkt! Herudover, virkede min hud markant mindre fedtet end den plejer. Den var stadig lidt tør, men ikke meget. Så alt i alt er jeg virkelig bare solgt! Denne creme er et lille mirakel! Intet mindre! Jeg oplevede også mindre urenheder, efter jeg begyndte at bruge den creme – dette kan dog også tilskrives min Foreo rensemaskine.

Og hvad gør så denne creme SÅ fantastisk? Det er en unik sammensætning af flere gode, naturlige ingredienser og særligt fantastiske olier. White Tea Balancing Cream indeholder et patenteret palmefrugtekstrakt, som reducerer hudens talgproduktion. Den får sin fugt fra jojobaolie – og næring, pleje og antiinflammatorisk effekt fra argan- og sesamolie. Hvid te bidrager ikke blot til en dejlig, mild duft – men også til en anti-age effekt mod tidlig ældning.

Alt i alt en virkelig fantastisk creme, som både kan bruges som dagcreme, natcreme og ekstra fugtgiver. JorgObé er desuden dansk, produkterne produceres i Danmark og er fri for kunstige farvestoffer, parabener, mineralske olier og silikone – og egner sig desuden til veganere. JorgObé White Tea Balancing Cream får fem ud af fem stjerner af mig! I virkeligheden skulle den have seks stjerner og sprænge skalaen. JEG ELSKER DEN!

XO Lise

Goodiebox #Marts2018 – Min top 3

sponsoreretaffiliatelinks
goodieboxmarts (1)
goodieboxmarts (2) goodieboxmarts (3) goodieboxmarts (4) goodieboxmarts (5) goodieboxmarts (6)

Hej babes. Jeg håber, at I har fået jer en skøn start på denne ellers så korte uge? Personligt, glæder jeg mig helt vildt til påske – vi har en masse skønne planer – og efter tre travle måneder er lidt påskeferie måske også tiltrængt… bare en lille smule ;) …Og jeg lover, at jeg har en masse påske tematiserede blogindlæg i støbeskeen til jer.

I dag vil jeg gerne vise jer et lille tidligt påskeæg – i hvert fald for mig ;) For nyligt modtog jeg nemlig marts måneds Goodiebox – og det er dén, som det skal handle om i dag.

Månedens Goodiebox er faktisk ikke en påske tematiseret boks, men derimod tematiseret i samarbejde med Danish Beauty Awards. Alle produkterne i månedens box har købt sig til en eller flere nomineringer ved årets Danish Beauty Awards. De fem produkter i boksen er alle nomineret til Goodieboxen-prisen, som kåres af Goodiebox’ medlemmer.

Uanset, så har jeg fundet mine tre favoritter fra månedens box, som jeg gerne vil dele med jer i dag.

Mine favoritter fra marts Goodiebox:

  1. En lækker, ren hårkur kan man altid bruge – og det er netop hvad Zenz’ No. 3 er! Kuren styrker hovedbund og hår med avocadoolie og aloe vera- og så er den Allergy Certified og svanemærket, så de fleste vil kunne bruge den. I kan bl.a. finde Zenz’ produkter hos Magasin, denne maske koster 295,-.
  2. Jorgobés håndcreme var et glædeligt gensyn for mig. Jeg har tidligere givet min mor en, og hun har talt så varmt om den, så jeg glæder mig til at prøve den selv. Den skulle virke naturligt blødgørende og fugte både hænder og neglebånd – særligt sidstnævnte, lyder ekstra godt for mine tørre hænder og sprukne neglebånd. Det ekstra smarte er, at den indeholder A+E-vitaminer indkapslet i sorte perler, som aktiveres ved påføring og giver huden øjeblikkelig antioxidant beskyttelse – smart right? Jorgobés produkter forhandles bl.a. hos Matas til 148,-.
  3. Comme Deux’ Serum Booster har jeg faktisk læst om hos Goodiebox, og det er nogle ret spændende sera, som jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med. Det er et serum, som man putter i sine andre produkter for at maksimere effekten af dem. Mix to-tre dråber i din dagcreme, olie eller endda foundation, og så skulle man gerne mærke et boost af fugt fra bl.a hyaluronsyre. Jeg glæder mig til at se om produktet virker, det lyder ret godt. Comme Deux kan købes i Goodiebox shoppen.

Det var alt fra mig for i aften – er I blevet fristet?
XO Lise