Hej fra sommerlandet // Did I ever show you this Stine Goya dress?

affilinksnyny
Kjole: Stine Goya / Halskæde: Scrouples / Øreringe: Sisi Copenhagen / Neglelak: CND – Jelly Bracelet #240 / Sandaler: Birkenstock / Solbriller: Michael Kors. 

Kæreste søde læsere – hejsa! Simon og jeg er lige kommet hjem fra drønlækre Tribeca Beer & Pizza Lab… Og det var som altid et virkelig lækkert besøg! Hvis I ikke kender denne perle af et spisested i Nordvest, så skal I virkelig gøre jer selv den tjeneste at cykle forbi!

Vi er tilbage i København og nyder det. I dag dappede vi ned til Havneholmen for at bade og nyde solen – og selvom det var lækkert, så savnede vi lidt den store brede strand i Tversted, hvor vi tilbragte forrige uge. Der er noget charmerende ved at ligge i indre by og alligevel have muligheden for at hoppe i havet – men det er nu engang lidt mindre charmerende at ligge side om side med mennesker man ikke kender og helt ufrivilligt være en passiv del af deres samtale… Kender I det? … Da vi lå ved siden af nogle unge, yndige mennesker i dag, der diskuterede hvor enormt dyre øllene i Netto er, da drømte jeg mig godt nok lidt tilbage til Vesterhavets store strande med lidt bedre plads mellem mig selv og strand-naboerne… Men man kan jo ikke få det hele ;)

Og apropos, så er billederne her taget på stranden i Tversted. Dem tog min kære søster af mig en sen aften, hvor det ligeså stille var begyndt at regne, men der var stadig lunt og dejligt i luften. Jeg var hoppet i min luftige Jasmine kjole fra Stine Goya, som jeg aldrig har fået dedikeret et indlæg til her på bloggen – om end jeg er meget glad for den! (og I har selvfølgelig også set den i dette indlæg) Den er ved at være udsolgt i de danske butikker, men I kan stadig finde den enkelte steder…

Det var alt jeg ville vise jer for i aften venner. Hav en dejlig lørdag. 
XO Lise

New in: Cream skjortekjole

sponsny1




Kjole: Cream / Lang halskæde: Sisi Copenhagen / Kort halskæde: Sisi Copenhagen / Ring: arvestykke / Armbånd: Anni Lu / Øreringe: Chanti / Pumps: Ralph Lauren / Neglelak: Tromborg. 

Kære søde venner. Shit, det har været en lang dag. Vi har travlt på jobbet lige nu – og det er jo virkelig dejligt og fedt, men det betyder også bare, at jeg er ret træt i hovedet, når jeg kommer hjem efter sådan en lang dag.

Så jeg vil gøre det helt kort her – og bare sige hej! Har I set min nye kjole? Den er fra danske Cream og jeg er virkelig fuldstændig forelsket i den! Jeg er vild med farven, vild med snittet og vild med pasformen. Der er sådan lidt Matador over den, synes I ikke? Det synes jeg i hvert fald. Og så er den jo bare dejlig at have på – specielt på de her lidt for lumre dage…

Min er en størrelse 38. Normalt er jeg ret konsekvent en 36, men jeg kunne ikke få den mindre og jeg er egentlig gået hen og blevet ret glad for den lidt mere løse pasform til netop denne model.

Billederne tog min søde mor af mig, da vi var i Silkeborg for et par weekender eller fire siden. Vi var i noget der hedder Søhøjlandet, som var sådan et “aktiv ferie”-område. Der var ret dejligt – og det var generelt bare dejligt at have en forlænget weekend med min skønne familie.

MEN VENNER! Jeg vil kravle i seng. Jeg er så træt. Sweet dreams… 
XO Lise