Hej fra sommerlandet // Did I ever show you this Stine Goya dress?

affilinksnyny
Kjole: Stine Goya / Halskæde: Scrouples / Øreringe: Sisi Copenhagen / Neglelak: CND – Jelly Bracelet #240 / Sandaler: Birkenstock / Solbriller: Michael Kors. 

Kæreste søde læsere – hejsa! Simon og jeg er lige kommet hjem fra drønlækre Tribeca Beer & Pizza Lab… Og det var som altid et virkelig lækkert besøg! Hvis I ikke kender denne perle af et spisested i Nordvest, så skal I virkelig gøre jer selv den tjeneste at cykle forbi!

Vi er tilbage i København og nyder det. I dag dappede vi ned til Havneholmen for at bade og nyde solen – og selvom det var lækkert, så savnede vi lidt den store brede strand i Tversted, hvor vi tilbragte forrige uge. Der er noget charmerende ved at ligge i indre by og alligevel have muligheden for at hoppe i havet – men det er nu engang lidt mindre charmerende at ligge side om side med mennesker man ikke kender og helt ufrivilligt være en passiv del af deres samtale… Kender I det? … Da vi lå ved siden af nogle unge, yndige mennesker i dag, der diskuterede hvor enormt dyre øllene i Netto er, da drømte jeg mig godt nok lidt tilbage til Vesterhavets store strande med lidt bedre plads mellem mig selv og strand-naboerne… Men man kan jo ikke få det hele ;)

Og apropos, så er billederne her taget på stranden i Tversted. Dem tog min kære søster af mig en sen aften, hvor det ligeså stille var begyndt at regne, men der var stadig lunt og dejligt i luften. Jeg var hoppet i min luftige Jasmine kjole fra Stine Goya, som jeg aldrig har fået dedikeret et indlæg til her på bloggen – om end jeg er meget glad for den! (og I har selvfølgelig også set den i dette indlæg) Den er ved at være udsolgt i de danske butikker, men I kan stadig finde den enkelte steder…

Det var alt jeg ville vise jer for i aften venner. Hav en dejlig lørdag. 
XO Lise

New in: Cream skjortekjole

sponsny1




Kjole: Cream / Lang halskæde: Sisi Copenhagen / Kort halskæde: Sisi Copenhagen / Ring: arvestykke / Armbånd: Anni Lu / Øreringe: Chanti / Pumps: Ralph Lauren / Neglelak: Tromborg. 

Kære søde venner. Shit, det har været en lang dag. Vi har travlt på jobbet lige nu – og det er jo virkelig dejligt og fedt, men det betyder også bare, at jeg er ret træt i hovedet, når jeg kommer hjem efter sådan en lang dag.

Så jeg vil gøre det helt kort her – og bare sige hej! Har I set min nye kjole? Den er fra danske Cream og jeg er virkelig fuldstændig forelsket i den! Jeg er vild med farven, vild med snittet og vild med pasformen. Der er sådan lidt Matador over den, synes I ikke? Det synes jeg i hvert fald. Og så er den jo bare dejlig at have på – specielt på de her lidt for lumre dage…

Min er en størrelse 38. Normalt er jeg ret konsekvent en 36, men jeg kunne ikke få den mindre og jeg er egentlig gået hen og blevet ret glad for den lidt mere løse pasform til netop denne model.

Billederne tog min søde mor af mig, da vi var i Silkeborg for et par weekender eller fire siden. Vi var i noget der hedder Søhøjlandet, som var sådan et “aktiv ferie”-område. Der var ret dejligt – og det var generelt bare dejligt at have en forlænget weekend med min skønne familie.

MEN VENNER! Jeg vil kravle i seng. Jeg er så træt. Sweet dreams… 
XO Lise

Fredags fin i Ganni’s Maxwell Crepe dress / new in

Ganni (2) Ganni (3) Ganni (7) Ganni (8) Ganni (1) Ganni (6) Ganni (4) Ganni (5)
Kjole: Ganni / Pelshalstørklæde: Dicker & Dicker of Beverly Hills / Strømpebuks: x-tra / Støvletter: Shoe the Bear / Taske: Rudi & Harald / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH / Øreringe: Chanti / Ring: Chanti / Neglelak: Sally Hansen – 320 Raisin the Bar.  

Hej og god formiddag darlings Og rigtig glædelig weekend! Yay! Har I glædet jer til weekenden? Jeg synes faktisk, at ugen er gået ret hurtigt…

Jeg håber I nød min lille Berlin-guide i går her på bloggen? I dag skal vi snakke lidt om Aalborg – eller i hvert fald om disse billeder fra skønne Aalborg. Det er nemlig nogle, som min smukke søster tog af mig sidst jeg besøgte hende i hendes dejlige studieby Aalborg. Jeg elsker virkelig at komme i Aalborg – det er simpelthen en by i udvikling – og jeg elsker elsker elsker havnefronten! Disse billeder er dog ikke fra havnefronten, men fra en af Aalborgs hyggelige sidegader i midtbyen (tæt ved strøget).

Kjole er fra Ganni og var en julegave fra mine forældre, som jeg længe havde ønsket mig. Jeg elsker Ganni’s kjoler! Måske kan I huske, at jeg tidligere har omtalt deres ‘Silverstone mesh dress‘ her på bloggen? Ellers kan I se indlægget her. Jeg har faktisk for nyligt opdateret linket deri, så I fortsat kan finde et link til at shoppe kjole online…
Og apropos, så var det viiirkelig svært at finde et link til dagens skønne ‘Maxwell Crepe dress‘ – den er nærmest totalt udsolgt! Jeg tror nok, at mine forældre købte min julegave her hos Boozt.com, hvor jeg desværre kan se, at den nu er udsolgt i denne mørkeblå farve, men I kan fortsat finde den i en skøn cremehvid udgave med røde blomster – direkte link her.
– Men men men, jeg har fundet et link til den på den norske udgave af Miinto, hvor den oven i købet er nedsat til 700,00 NOK fra 1.299 NOK (hvilket cirka svarer til 571 DKK fra 1.100,-). Beklager jeg ikke kunne finde et dansk link til jer.

Any ways, rigtig god fredag til jer. Jeg håber, at I får en fantastisk weekend.
XO Lise 

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Rue de Femme grøn Eline kjole

ruedefemmegreendress (4) ruedefemmegreendress (5) ruedefemmegreendress (10) ruedefemmegreendress (2) ruedefemmegreendress (9) ruedefemmegreendress (6) ruedefemmegreendress (3) ruedefemmegreendress (7) ruedefemmegreendress (8)
Kjole: Rue de Femme / Bælte: H&M / Strømpebukser: Coop / Støvletter: Billi Bi / Øreringe: Kranz & Ziegler / Ring: Skagen / Neglelak: Mercedes-Benz. 

Hej og god eftermiddag sødeste læsere. Jeg tager lige en velfortjent pause (hvis jeg selv skal sige det) fra rengøring og andre forberedelser til min lille fødselsdagsfest i aften for at blogge til jer. Men jeg vil gøre det kort, for jeg skal tilbage til mine festforberedelser. Jeg skal have lavet risotto til mine skønne gæster (find opskriften her), lave marengsfrosting til min Lemon Meringue Cheesecake (I kan godt glæde jer til opskriften) og pynte mig selv ;)

I aften vil jeg hoppe i min smukke, grønne kjole fra Rue de Femme. Det var en fødselsdagsgave fra mine søde søskende, og jeg er fuldstændig forelsket i den! Billederne tog Simon af mig i mine forældres have, inden vi skulle til julefrokost med min familie i december.

Kjolen kan fortsat købes hos Miinto og andre Rue de Femme forhandlere. Nyprisen er 799,95 DKK – men lige nu er den på tilbud hos Miinto til 399,98 DKK – direkte link her.

Hav en fantastisk weekend smukke læsere. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: VRS lace dress

img_4834
img_4849
img_4819 img_4808 img_4821 img_4822
Kjole: VRS Woman / Taske: Bianco Gear / Strømpebuks: Camano / Støvletter: Shoe the Bear / Halskæde: Susanne Friis Bjørner CPH / Øreringe: ukendt / Ring på højre hånd: Skagen / Ring på venstre hånd: arvestykke. 

Hej og godeftermiddag søde læsere – og rigtig glædelig fredag. Weekenden er altså altid kærkommen her hos mig – om end jeg har tilbragt det meste af min uge i smukke Paris. Nu sidder jeg på min sofa på Østerbro og ser de nye afsnit af Gilmore Girls på Netflix. Har I set dem? De er meget hyggelige…

I anledningen af weekenden og aaaaalle de kommende julefrokoster vil jeg gerne vise jer min yndige, nye blondekjole fra VRS Fashion. Den er virkelig perfekt til alle julefrokoster – for du kan dress’e den op og ned med smykker, heels, bælte og tasker, alt efter hvor formel den julefrokost som du skal til er. Min kjole er en størrelse small og koster 199,- og kan findes i din lokale Føtex og/eller Bilka nu :).

Den brune lædertaske er fra Bianco Gear – og det er en ret gammel sag fra mine tider som fastansat i Bianco Footwear i Hjørring (anno 2009? I think?). Jeg har fundet et par lignende modeller hos Asos (279,99 DKK – klik her) og hos Boozt (Trussardi – 2.179,- klik her).

Den smukke halskæde var en speciale-gave fra mine forældre og er fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen, som er en af mine absolutte yndlings smykkedesignere. Susanne Friis Bjørners smykker forhandles hos diverse smykkehandlere og webshops – som f.eks. Aveny og PI CPH (og Hassing i Hjørring – til mine nordjyske læsere). Jeg har fundet tre andre smykke, lange, guld halskæder på Zalando, som I kan tage et kig på hvis I står og mangler en smuk halskæde (og har man ikke altid brug for en ekstra? – specielt her i julefrokostsæsonen). I kan se de tre halskæder her (Sweet Deluxe – 149,-), her (Selected Femme – 159,-) og her (SNÖ of Sweden – 349,-).

Det er lidt pinligt, men jeg husker faktisk ikke, om det var en veninde eller min søster, som lavede de røde øreringe til mig. Jeg må indrømme, at jeg bruger dem ikke så meget. Men Simon tog billederne ovenfor af mig, da vi var på vej til en julefrokost – og hvornår skulle jeg ellers bruge dem end til en julefrokost? Jeg har fundet et par links med røde øreringe til jer, hvis I skal bruge et par til julefesterne :) Det første par er fra Asos og koster 60,- klik her og det andet par er fra Izebel Camille hos ByFlou.com til 650,-.

Det var vist det fra mig i dag. Husk at deltage i min give away (klik her). 
XO Lise

Sponsoreret – kjolen er modtaget i gave.
Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Ebay Ruffle dress

ebayfund1-9 ebayfund1-10ebayfund1-1 ebayfund1-4 ebayfund1-7 ebayfund1-8 ebayfund1-2 ebayfund1-5 ebayfund1-11 ebayfund1-6
Kjole: Ebay / Stiletter: Graceland / Armbånd: Aagard / Ring på højre hånd: arvestykke / Ring på venstre hånd: Skagen / Øreringe: Susanne Friis Bjørner CPH.

Hej og godformiddag søde læsere og rigtig glædelig fredag. Mmh, der er altså bare noget helt specielt over fredage :) Det gode vejr præger stadig Østerbro, så jeg er sikker på, at det bliver en ret dejlig weekend.

For nyligt viste jeg jer min nye Stine Goya kjole, som jeg er enormt glad for :) link her. I dag vil jeg vise jer en anden ny kjole, som jeg bestemt også er rigtig glad for – men som er i en helt anden prisklasse. Jeg har nemlig købt mig en ny kjole på Ebay til den nette sum af knapt 47 kroner. Bevares, kvaliteten er da også derefter – den er tynd og med masser af løse tråde. Men den sidder fint og man ser det ikke umiddelbart, når man har den på. Jeg synes faktisk, at den er ret yndig. Direkte link til kjolen her.

Jeg ved ikke, om I har prøvet at bestille på Ebay før? Det er stadig ret nyt for mig, men det går faktisk overraskende godt. Sørg for at køre betaling gennem Ebay, de har et sikkert betalingssystem (de bruger f.eks. Paypal). Det eneste man egentlig skal være obs på, når man bestiller på Ebay, foruden den svingende kvalitet af varerne, er leveringstiden. Der er som regel omkring 1 måneds levering på mange af de billige varer, da de skal sendes fra Kina. Til gengæld betaler du sjældent for porto – og du får opgivet en cirka leveringsdato allerede ved bestilling.

Det yndige armbånd, som jeg har på på billederne, er en gammel sag fra Aagaard (jeg tror faktisk, at det er 5 – 6 år gammelt). De har det desværre ikke længere, men de har virkelig enormt mange smukke armbånd – så smut forbi ByAagaard.com og kig deres udvalg.

I ønskes en fantastisk weekend!
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Stine Goya Dove Chippendale dress

stinegoyadarkbluedress-10 stinegoyadarkbluedress-11 stinegoyadarkbluedress-9 stinegoyadarkbluedress-3 stinegoyadarkbluedress-4
stinegoyadarkbluedress-2
stinegoyadarkbluedress-7 stinegoyadarkbluedress-1 stinegoyadarkbluedress-6 stinegoyadarkbluedress-8 stinegoyadarkbluedress-5
Kjole: Stine Goya / Taske: Pieces / Sandaler: Bianco Footwear / Øreringe: Kranz & Ziegler / Neglelak: Essie – Sand Tropez

…Mens min mor lige laver pandekager (ja! min mor laver pandekager… Jubii!!!), vil jeg lige skynde mig at bloggen til jer :) og derefter vil jeg fluks vende tilbage til at nyde mine sidste timer her i Nordjylland for denne gang :)

Jeg har glædet jeg sådan til at vise jer min nye drop dead gorgeous Stine Goya kjole med små fugle og guldprikker på. Jamen altså, er den ikke bare det flotteste!? Jeg er selv helt vild med den. Men det var altså også lidt dyr :/ 2.600,- bobs – til gengæld kan lykken for at eje denne smukke sag vel ikke gøres op i penge? Jeg købte den faktisk for en måneds tid siden hos Hr. & Fru B i Hjørring (det er altså den mest fantastiske butik). I kan finde deres Facebook side lige her. Den har vist også været hos Boozt, men jeg kan ikke finde den mere, så der er den nok udsolgt :/ Til gengæld kan I finde den på Stine Goyas egen webshop – direkte link her.

Billederne snuppede Simon af mig på Østerbro her på en af dejlige og solrige september dage :) Jeg beklager simpelthen sådan, at jeg ikke kan finde et link til jer på min fine ruskindstaske – men den er fra Pieces og er købt i deres butik i Bruuns Galleri i Aarhus, så se evt. om I kan finde den der eller i én af deres andre lokale butikker :) Sandalerne er et par gamle, gamle sager fra Bianco Footwear – men er de ikke smukke? De er forholdsvis høje, så det er sjældent, at jeg får dem brugt.

Sidste gang jeg bloggede om en ny Stine Goya sag, fik jeg vist fortalt jer, at jeg var lidt træt af kvaliteten. Det vil jeg lige skynde mig at understrege i denne sammenhæng, at det er jeg altså ikke ved denne kjole.

I ønskes en dejlig dejlig søndag. Ses vi evt. på Twitter? @LiseVejnoe.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Ganni Silverstone Mesh dress

IMG_2098 IMG_2101 IMG_1859 IMG_1865 IMG_1870 IMG_1897 IMG_1917 Upclose (1) IMG_1889 IMG_1888
Kjole: Ganni / Jakke: Vero Moda / Taske: Bianco Gear / Sko: Graceland / Ring: Skagen / Neglelak: Essie – Chocolate Cakes

Vi har været på det lækreste baby-besøg her til aften! Nogle af vores gode venner (ja, flere par lige i øjeblikket faktisk) har lige fået sig en bæbs. Og her til aften var vi så ovre og se den fineste lille dreng. Ih, han var lækker! (Skruk? Hvem? Mig?). 

Men det var egentlig ikke babyer, som det skulle handle om her til aften – og jeg vil også gøre det kort, for det er jo blevet lidt sent. Dét som jeg gerne vil vise jer her til aften er min nye smukke kjole fra Ganni. Jeg er fuldstændig forelsket i den. The prettiest!

Jeg havde den på i sidste weekend, da vi var til 19-års fødselsdag, fest og farver hos min kusine i Horsens. Billederne snuppede min søster af mig på en smuk pastelklædt gade i Horsens by.

Min blev oprindeligt købt hos Boozt.com – men den er desværre udsolgt nu. I kan til gengæld finde den hos Asos.com nedsat fra 1.199,- til 749,99 DKK – direkte link her. Min er en størrelse small og var den tredje af mine speciale gaver til mig selv :) De to andre kan I se her og her.

I ønskes en fantastisk fredag aften – og en rigtig god weekend. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Carin Wester Fio Dress / Og lidt snak om endelig at være cand. mag.

IMG_1685 IMG_1686 Billede 06-08-2016 16.59.41 (1) legs (4) Billede 06-08-2016 16.59.22 (1) Closeups (1) Billede 06-08-2016 16.59.33 (1) Billede 06-08-2016 16.59.18
Kjole: Carin Wester / Pumps: Wonders / Taske: Bianco Gear / Halskæde: Susanne Friis Bjørner Copenhagen / Øreringe: Aagaard / Ring på højre hånd: ukendt / Ring på venstre hånd: Prinsesse smykker / Neglelak: Essie – Not just a pretty face

Okay, så det blev måske ikke lige til de mest inspirerende billeder i denne omgang – men jeg håber I kan få et godt indtryk af kjolen alligevel? For er den ikke bare smuk!? Jeg er så pisse glad for den. Det var én af mine tre specialegaver til mig selv (I kan se én af de andre her). Jeg shoppede den på Boozt.com med 30 % rabat (fra 1.530,- til 1.071,-) og jeg kan endda se nu, at den er sat yderligere ned – så hvis den frister, kan I shoppe den til 50 % nu (765,-) direkte link her. FYI – min er en størrelsen XS, hvis det er en hjælp til nogen :)

Billederne tog Simon lynhurtigt af mig, inden vi skulle til fødselsdag hos hans kusine og hendes mand i Hobro for et par uger siden. …Såehm, rammerne blev ligesom sådan et rigtigt paracelhus-kvarter, men så kan I sgu få sådan et lidt mere realistisk indblik i mit liv ;) Som ikke alle dage er glitter, glamour og going out, der er også mange dage, hvor det er helt nede på jorden – med fester i Jylland, der byder på helstegt pattegris og herlige mennesker.

…Men nok om det. Jeg har jo lovet jer, at jeg vil berette om min nyfundne frihed (sådan da), efter at jeg i fredags modtog meddelelsen om, at jeg nu kan kalde mig Cand. Mag. i Dansk og Kommunikation (på Københavns Universitet – i hvert fald på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab – får man altså bare sådan en meddelelse på mail). I har fandeme lagt ører til meget brok fra min side om mit onde og hårde specialeforløb. Jeg har jo skrevet speciale ved siden af mit fuldtidsjob som kommunikationskonsulent – og lad mig bare lige understrege: Kunne jeg gøre det om, så ville jeg gøre det! Jeg vil ikke anbefale til nogen som helst at skrive speciale ved siden af fuldtidsjob. Det har været SÅ hård en proces –  og også en dårlig proces. Selvom min arbejdsplads har været forholdsvis fleksible, så er det bare pisse hårdt. Al din fritid går jo til specialeskrivning – aftener og weekender. Og selvom man er glad for sit job, så er det altså hårdt med otte timers arbejde efterfulgt af 3 – 4 timers specialeskrivning og -læsning alle hverdagsaftener – og de fleste weekender. Det var enormt hårdt (og bare pisse træls) at sige nej til påskefrokoster, veninders fødselsdag osv. …Ja, bottom line: Det kan bare ikke anbefales, uanset hvor struktureret man måtte mene, at man er.

Men friheden har endelig indfundet sig, og jeg er så mega lettet og enormt glad over langt om længe at kunne kalde mig Cand. Mag. – Og jeg må blankt indrømme; at det var al slid og slæb værd! Jeg føler, at jeg kan erobre verden nu … Verden ligger for mine fødder! Og mine aftener ligger for mine fødder, hvis man kan sige det? I starten følte jeg sådan en enorm rastløshed (efter at have afleveret)… Hvad skulle jeg nu gøre med al den frihed? Med mine aftentimer? Jeg er gået i gang med at træne igen – én af de mange glæder jeg har måttet undvære, mens jeg skrev speciale. Jeg har tid til at ringe til min søster og mine forældre, og bare snakke løs – uden dårlig samvittighed over at så gik der lige fyrre minutter med det. Og vigtigt af alt; så har jeg mere tid til veninder, familie og min kæreste. Det er fantastisk. Jeg nyder det så meget.

…Så et lille tip inden jeg smutter: Selvom I er pisse træt af studiet og af det lede speciale, så gennemfør lortet. Du kan fandeme være så stolt af dig selv, når det er overstået.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Libertine-Libertine kjole

IMG_1674 IMG_1681 IMG_1768 IMG_1767 IMG_1776 IMG_1774 IMG_1802
IMG_1787
Kjole: Libertine-Libertine / Taske: Pieces / Sko: Bianco Footwear / Armbånd guld: Anni Lu / Armbånd brunlige farver: Anni Lu / Øreringe: Kranz & Ziegler / Ring på venstre hånd: Skagen / Ring på højre hånd: arvestykke. 

Så gik den desværre ikke længere. De af jer som har fulgt med på Instagram ved, at jeg har været i Norge på vandretur med Simon og mine søskende. Nu er jeg dog hjemme igen på Østerbro – og ikke helt frivilligt. Allerede da vi ankom til Norge (Preikestolen) i mandags, begyndte en øm hals at røre på sig… og ja, nu er jeg så fuldstændig game over med både feber, ondt i halsen, snue, hovedpine og en hoste, som mildest talt er ved at tage livet af mig. Men meget mere om min (lille) tur til Norge senere.

Sidste søndag var jeg til en større familiefest. Jeg har nemlig en del familie i USA, og størstedelen af disse gode mennesker var her i juli rejst til Danmark. Så vi samles – kusiner og fætre, mostre og onkler, mormor med søstre, grandkusiner osv. alle for at hygge og sludre til en utrolig dejlig brunch. …Og dette var, hvad jeg havde på :) (…og sådan ser jeg bestemt ikke ud i dag – at sige jeg ligner en hængt kat, er vist at sige det på en pæn måde – øv! sygdom is a bitch!)

Det var nemlig en perfekt lejlighed til at lufte min nye Libertine-Libertine kjole. Kjolen er én af tre speciale-gaver til mig selv (“Burde man ikke vente med at købe gaver til sig selv, indtil man har fået besvarelsen på specialet Lise?” – Hold mund!). Men er den ikke køn og skøn? Den er købt hos Boozt.com til 899,40 DKK Altså minus 40 % af den oprindelige nypris på 1.499,- Direkte link her. Boozt har iøvrigt enormt mange smukke kjoler på tilbud lige pt. Se alle deres kjoler her.

PS – Er Lady ikke bare den fineste lille blogger-kat?

Kan I nu have jer en dejlig lørdag.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.