New in: Den yndigste lyserøde soft sufflé

lyseroeduniqlo2 (1) (900x676) lyseroeduniqlo2 (2) (935x1250) lyseroeduniqlo2 (3) (938x1250) lyseroeduniqlo2 (4) (935x1250) lyseroeduniqlo2 (5) (936x1250) lyseroeduniqlo2 (6) (937x1250)
Strik: Uniqlo / Buks: Vila / Støvletter: Shoe the Bear / Taske: H&M / Øreringe: Trine Tuxen / Ring: Prinsesse smykker / Solbriller: Gucci. 

Kære aller bedste læsere. Nød I min fastelavnsbolletest for nyligt? Det håber jeg altså, at I gjorde, når nu jeg har spist mig gennem vildt mange fastelavnsboller for at lave den ;) Og efter en januar og februar med lidt flere kager og bagerbrød end jeg normalt ynder at indtage, så har jeg altså forsøgt at sætte mig for at spise lidt sundere. I dag har Simon og jeg spist et ret så lækker salat til aftensmad… Og speaking of: Så I min opskrift på salat med bøf og bearnaise? Den kan altså noget! I kan finde opskriften ved at klikke her.

Nå, men i dag vil jeg gøre det kort. Jeg vil nemlig bare lige vise jer min nye strik fra Uniqlo. De kvikke læsere vil helt sikkert genkende den, da jeg allerede har vist jer samme model i både hvid og lysebrun. Jeg er blevet ret glad for den! Så da jeg for nyligt spottede den på sale hos Uniqlo, så skyndte jeg mig altså at bestille den i lidt flere farver! Den lyserøde var jeg lidt spændt på, men jeg er faktisk ret glad for nuancen i den.

Billederne tog Simon af mig for nyligt, da vi var ude og spadsere på Vesterbro ;) (what else is there to do these days?). 

Nå, men rigtig god aften søde venner. 
XO Lise

New in: Uniqlo Soft sufflé knit lys brun

Uniqlobrun (1) (1014x1355) Uniqlobrun (2) (904x1355) Uniqlobrun (3) (903x1355) Uniqlobrun (4) (900x676) Uniqlobrun (5) (900x676) Uniqlobrun (6) (900x1355) Uniqlobrun (7) (900x1355) Uniqlobrun (8) (1013x1355)
Strik: / Uniqlo / Buks: Munthe / Støvletter: Billi Bi / Øreringe: Asos. 

Kæreste læsere – hej og godaften. Nyder I jeres lørdag? Jeg nyder i hvert fald min weekend – og har generelt nydt min uge! Det er utroligt, hvad lidt luftforandring kan gøre for ens humør disse dage. Hvad bruger I jeres dage på? Tips og tricks til corona-venlig underholdning er så velkomne? Simon og jeg går stadig rigtig mange ture i København og nyder både Vesterbro og de resterende dejlige områder. Særligt grønne og blå områder er i høj kurs hos os for tiden. Herudover, så må jeg simpelthen indrømme, at jeg shopper meget. Og det kan jo virke helt fjollet… Jeg køber masser af nyt tøj og nye sko – men der er ikke mange at vise det til disse dage.

I øjeblikket er jeg særligt forelsket i Uniqlos Soft Sufflé Knit High Neck, som jeg har købt i intet mindre end fire farver. Den er simpelthen den perfekte strik for mig. Jeg holder meget af den høje hals og synes herudover, at den falder pænt. I sidste uge viste jeg jer outfitbilleder med selv samme model, men i en lækker og nærmest støvet hvid farve. Billederne var taget i Lønstrup og var fra sidst jeg var hjemme i Nordjylland. Dagens billeder er i en flot lysebrun udgave af samme strik og er taget her på Vesterbro. Foruden den lækre strik fra Uniqlo, var jeg også hoppet i mine nye bukser fra danske Munthe.

Jeg lever virkelig i strikketrøjer i øjeblikket – men det passer mig egentlig også ret godt. Normalt, bruger jeg faktisk ikke ret meget strik, men denne vinter, hvor der er så koldt, så er jeg alligevel blevet forfalden til dem…

Oh well… Rigtig god aften til jer herfra.
XO Lise

New in: Ralph Lauren Boxy Roll Neck Sweater

affiliatelinks
Billede 15-12-2017 08.35.28
Billede 15-12-2017 08.35.43 ralphlaurenshirt (2) ralphlaurenshirt (3) ralphlaurenshirt (4) ralphlaurenshirt (5) ralphlaurenshirt (14) ralphlaurenshirt (6) ralphlaurenshirt (13) ralphlaurenshirt (17) ralphlaurenshirt (15)
Strik: Ralph Lauren / Stroptop: Pieces / Jeans: Global Funk / Støvler: Vagabond / Halskæde: Aagaard / Øreringe: & Other Stories / Taske: Rudi & Harald / Frakke: Zara.

Hej og godaften søde læsere. Dette indlæg blev lidt senere end forventet, men tiden er simpelthen løbet fra mig her til aften … for en gangs skyld, suk! … Har I haft en god dag? Jeg har haft en dejlig dag på arbejde med lidt arbejde med M2 Beautés nye masker og meget andet spændende fra samme brand! Derudover, har jeg lavet suppe her til aften – broccolisuppe. Jeg har faktisk to opskrifter på broccolisuppe her på bloggen, men jeg må nok indrømme; at min favorit er den traditionelle, cremede broccolisuppe med kartofler, løg og hvidløg. Hvis I ikke kender den, så find min opskrift ved at klikke lige her :)

Men nok om suppe og mere om min nye strik fra Ralph Lauren – det er virkelig et af mine foretrukne go-to items pt., hvor der er så koldt! Og derfor havde jeg da også slæbt den med hjem til Hjørring i weekenden, hvor temperaturen sjældent er mildere end i København. Det var heller ikke tilfældet denne gang, som I kan se på billederne ;)

Billederne har min aller kæreste lillesøster taget af mig i Svanelunden i Hjørring, hvor vi var i lørdags for at spise brunch og hygge med familien. Det var så dejligt, og Restaurant Svanelundens brunch kan varmt anbefales!

Strikken fra Ralph Lauren var faktisk en gave fra mine forældre, som jeg fik i fødselsdagsgave i december. Jeg har bare ikke fået den på bloggen før nu. But here it is! Den er af cashmere uld og i en skøn creme-farve. Og hvis I er hurtige, kan I lige nu klikke den hjem med minus tredive procent hos Boozt.com – direkte link her.

Det var alt jeg ville vise jer for i aften. Sov godt. 
XO Lise

New in: Bordeaux strikhue

IMG_9774 IMG_9776 IMG_9765 IMG_9749 IMG_9769 IMG_9767
Hue: Hjemmelavet af min søde veninde Marie Louise / Tørklæde: Minus / Skjorte: Vero Moda / Bluse: Asos / Jeans: H&M / Støvler: Vagabond / Taske: River Island / Neglelak: Mercedes Benz / Øreringe: Chanti / Ring: Chanti

Kære søde læsere. Jeg er tilbage i det kolde, snerige og stormfulde nordjylland – did you see the pictures? jeg er jo lige ved at blæse væk! Eller mit hår er i hvert fald ;) Billederne er faktisk fra slut december (min mor tog dem i mine forældres have, da jeg var hjemme til jul), men uanset så er vejret i nordjylland altid lidt sejere end resten af DK (og med sejere mener jeg voldsomt blæst og stormvejr, regnvejr og sne i massive mængder). I tror nok, at jeg både overdriver og pylrer… det gør jeg altså ikke! Ifølge min kære mormor skinner solen altid lidt mere i Vendsyssel – You know?

Jeg vil gerne vise jer min nye skønne strikhue. Jeg har fået den af mine søde veninde Marie Louise, som laver alverdens fine strikting – og hun er også ret skrap til at hækle! Det er jeg til gengæld ikke, derfor sætter jeg ekstra meget pris på at modtage søde, hjemmelavede gaver – som denne hue :)

Rigtig god lørdag til jer. Husk at følge med på Instagram @LiseVejnoe.
XO Lise