Did I ever show you these? Fancy pants from H&M

hmblackpantssvej (26) hmblackpantssvej (1) hmblackpantssvej (3) hmblackpantssvej (5) hmblackpantssvej (9) hmblackpantssvej (10) hmblackpantssvej (12) hmblackpantssvej (13) hmblackpantssvej (14) hmblackpantssvej (24) hmblackpantssvej (25)
Strik: Selected / Buks: H&M / Støvletter: Moschino / Halskæde: Aagaard / Øreringe: Chanti / Ring: Chanti.

Kæreste læsere. Mens jeg sidder her med kurs mod København, efter et par dejlige dage i Aarhus, tænkte jeg, at jeg lige ville skrive til jer og sige hej. Jeg har været i Aarhus for at se flere af mine kæreste venner og for at fejre min skønherlige fætter, som i dag fylder tredive. Jeg håber, at I har fulgt med på min Insta story (@lisevejnoe), mens jeg har været afsted.

I dag vil jeg gerne vise jer nogle af mine yndlings bukser for tiden. Det er ikke en dyr sag, tværtimod – så var prisen ret overkommelig hos H&M. Jeg købte dem helt tilbage i marts, og beklager også at jeg ikke har fået fortalt jer om dem noget før – men I har vel set dem her på bloggen allerede? De har nemlig været med i et par indlæg. …Tilbage i marts skulle jeg lige teste om den der nye trend med vide bukser og svaj var noget for mig? – og jeg bestilte derfor et par stykker fra H&M til overkommelige priser, så jeg lige kunne teste trenden. Siden er jeg blevet helt vild med både vide bukser og bukser med svaj – og bruger faktisk også de to par fra H&M ret meget! Her til vinter vil jeg specielt glæde mig til at bruge de sorte her med masser af strikketrøjer – ligesom den grå på billedet.

Billederne lokkede jeg verdens sødeste kæreste til at tage en solrig – men kold – eftermiddag på Østerbro. Jeg er ret vild med farverne.

Rigtig god tirsdag til jer. 
XO Lise

Loving: The Italian

theitaliancofocoThe Italian, Vester Voldgade 25, KBH V.

Kæreste læsere – hej og godeftermiddag. Åh, det er fandeme nærmest med rystende hænder, at jeg skriver til jer i dag. Jeg er nemlig blevet totalt svindelt tidligere i dag. Da der har været forsinkelser på Telmores betalingssystem, var min telefon spærret, da jeg stod op her til morgen. Som et resultat af det skrev jeg desperat til Telmore på deres Facebooksides væg, om de ikke ville ringe mig op – og inkluderede naturligvis mit telefonnummer. Det skulle jeg i midlertidigt aldrig have gjort – for så var mit telefonnummer jo lige pludselig til offentlig skue. Det gjorde Telmore mig hurtigt opmærksom på via Facebook og jeg slettede opslaget. Desværre, var jeg ikke hurtig nok. For kort tid efter blev jeg ringet op af “Thomas fra Telmore”, som spurgte hvad han kunne hjælpe med? Jeg forklarede ham at min telefon var spærret og det ville han straks se på. Af sikkerhedsmæssige årsager skulle han lige vide hvilken bank jeg har, så han var sikker på, at det nu var “mig”. Det gav jeg ham. Jeg gav ham desværre også koden til min Telmore konto og mit cpr-nummer. Jeg ved det godt, det er så dumt. Men først da han spurgte om koden til mit nem-id, blev jeg bekymret. Samtidigt, sad jeg på min netbank og pludselig var mit nem-id spærret. Men heldigvis for det da – “Thomas fra Telmore” havde forsøgt og forsøgt at logge ind på min netbank, heldigvis uden held, da min kode til Telmore ikke er den samme, som den til nem-id. HVAD FANDEN? Jeg hoppede næsten i med begge ben. Så venner, tjek lige en ekstra gang, når I bliver ringet op fra “kundeservice”, av av… Btw, I får lige det dumme svins telefonnummer, så I ikke tager den, næste gang han ringer til jer: 71 47 63 65.

Åh, og det er helt uretfærdigt over for The Italian og Cofoco, at jeg starter indlægget om deres skønne restaurant på denne måde. Det var bestemt ikke min mening – jeg vil egentlig meget hellere fortælle jer om den dejlige mad på The Italian. Så lad os springe direkte til det!

The Italian
The Italian er én af Cofocos restauranter og ligger centralt i København (Vester Voldgade – lige ved Rådhuspladsen). Her serveres dejlig, traditionel italiensk mad med et skiftende menukort – alt efter sæson og spændende nyheder.

Første gang jeg besøgte The Italian, blev jeg slået fuldstændig bagover af deres fantastiske kartoffelpizza med gedeost, trøffel, mascarpone og timian. Og den er, efter min mening, det vigtigste at smage på The Italian. Det er nemlig én af de aller lækreste pizzaer, som jeg nogensinde har smagt! (!!!). For nyligt havde jeg slæbt Simon med på The Italian, da jeg også synes, at han skulle smage denne fantastiske pizza. Men jeg var faktisk lidt nervøs. Kort tid forinden havde vi nemlig besøgt Tribeca Beer & Pizza Lab, som virkelig også laver nogle udsøgte pizzaer – så jeg var helt i tvivl, kunne The Italian nu måle sig med Tribeca? Heldigvis, var Simon og jeg enige om, at det kan de godt! Deres kartoffelpizza er virkelig for lækker! Intet mindre!

Deres forretter er lidt mere en blandet sag, efter min mening. Det kører dette fantastiske budgetvenlige tilbud hos The Italian med tre retter for 275 eller 295,- alt efter hvad du vil have… Jeg har både prøvet deres ‘Tartara di Manzo‘, som er ristet brød med ricotta og oksetartar og deres Burrata med tomater, olivenolie og basilikum. Jeg elskede burrataen, men var enormt skuffet over tartaren. Tartar er efterhånden af så høj kvalitet i København – og den kvalitet kan The Italian desværre ikke helt måle sig med. Men herudover, synes jeg, at det mad de laver er udsøgt! Veltilberedt, gode råvarer, lækkert!

The Italian får derfor tre ud af fem stjerner af mig. Deres pizzaer er SÅ dejlige, deres pasta er udmærket og desværre er deres desserter kedelige. Men kvaliteten af maden er i orden og det er tydeligt, at kokkene kan deres kram. Betjeningen er god og stemningen er udmærket – om end der er lidt lydt. Og sidst men ikke mindst; så er prisniveauet simpelthen også bare i orden!

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse her. Vi ses. 
XO Lise

Loving: Aamanns Deli & Take Away

aamannsdeliAamanns Deli & Take Away, Øster Farimagsgade 10, KBH Ø.

Darlings, det er for længe siden vi har haft et #loving indlæg – og mere specifikt et indlæg om mine favorit restauranter og caféer her i København. Og vi skulle egentlig også have talt og Aamanns for længe siden! Men af én eller anden mærkelig årsag, så lander Aamanns først på bloggen nu. Ikke desto mindre, så lad mig fortælle jer om mit foretrukne smørrebrødssted i København … Og i den vending lad mig så også lige tilføje, at foruden Aamanns, så laver Mad & Kaffe også rigtig godt smørrebrød!

Men Aamanns tager klart førstepræmien, når det kommer til smørrebrød – så lad mig fortælle jer lidt om dem. Aamanns har tre restauranter her i København (fire, hvis du tæller afdelingen i lufthavnen med). De serverer alle moderne, dansk mad med rigtig gode råvarer og med et menukort, som følger sæsonens grøntsager og andet godt. Omdrejningspunktet hos Aamanns restauranter er primært frokost – og på Aamanns Deli & Take Away er det kun smørrebrød. Her serveres de smukke stykker smørrebrød altid på økologisk rugbrød, fisken er altid bæredygtig og kødet er altid fra dyr, der har haft det godt (friland). Det er værdier, som jeg sætter rigtig meget pris på hos et spisested. Korn og mejeriprodukter er desuden også økologiske hos Aamanns.

Umiddelbart, kan jeg ikke læse mig til, at grøntsagerne altid er økologiske. Men det kan der jo være fremragende årsager til, som jeg ikke kender? Så den vil jeg lade stå åben.

Hvad jeg rigtig godt kan lide ved Aamanns smørrebrød er, at der virkelig sættes en ære i at servere velsmagende og æstetisk lækkert smørrebrød – hvor gamle danske traditioner æres og gives et moderne twist til det bedre! Og jeg føler også, at hvert stykke smørrebrød er en gennemtænkt smagsoplevelse. Dét oplevede jeg specielt, da jeg besøgte Aamanns med min familie i foråret. Vi havde min mormor med, som er allergisk overfor nødder, så da hun bestilte deres ostemad med relish og saltede mandler, frabad hun sig mandlerne. Efter hendes bestilling gik der ikke længe, før vores søde tjener kom tilbage, hun havde lige vendt med kokken, at min mormor ikke ønskede saltede mandler på hendes ostemad, og kokken havde derfor foreslået nogle sprødstegte speltkerner (jeg tror i hvert fald det var speltkerner, ellers var det noget lignende), så min mormor stadig fik det knasende og salte på hendes ostemad. Det var simpelthen så fint! Min mormor var naturligvis overvældet og ovenud tilfreds med den fornemme hensyn, som der blev taget til hende…. Og det var vi andre faktisk også. Det er sgu de færreste restauranter, der finder et alternativ til nødder etc., når man frabeder sig disse. Så kæmpe mange point for dette!

Generelt, skal Aamanns bare have masser af point i min bog! De gør det virkelig godt. Særligt, elsker jeg deres hønsesalat med æbler, selleri og sprødstegt kyllingeskind! Den er altså uimodståelig. Og ellers kan jeg også varmt anbefale avocadomaden med rugbrødschips. Ja, generelt har jeg faktisk aldrig fået et stykke smørrebrød hos Aamanns, som jeg har været skuffet over. Og betjeningen er bestemt også god! Også når der er travlt, så er der stadig smil på og masser af venlighed.

Jeg vaklede længe mellem fire og fem stjerner til Aamanns. Jeg endte på fire ud af fem stjerner til Aamanns Deli & Take Away – for om end jeg synes, at dette må være smørrebrødets gourmet, så er det ikke gourmet, men det er til gengæld sublim frokost.

Har I besøgt Aamanns?
XO Lise

Did I ever show you this one? Plisserede ærmer for alle pengene fra Zara

Billede 11-04-2018 06.33.02 redsirt (1) redsirt (3) redsirt (4) redsirt (5) redsirt (6) redsirt (7) redsirt (8) redsirt (9) redsirt (10) redsirt (11)
B
luse: Zara / Nederdel: InWear / Bælte: Pieces / Solbriller: PREGO / Pumps: Woman Power Shoes / Øreringe: Lasini Jewellery / Halskæde: Scrouples / Neglelak: Emité Make Up – Cham.

Hej og godaften babes. Har I haft en dejlig weekend? Jeg har nydt weekenden i det fineste selskab med gode venner, Simon og min lillebror. Det har været skønt! Man bliver sgu så glad af at være omgivet af dejlige mennesker!

Og apropos dejlige mennesker, så minder disse billeder mig om en dejlig dag sammen med dejlige mennesker også. Billederne tog min kære søster af mig først på sommeren på en særligt dejlig lørdag, hvor jeg startede dagen med navnefest for nogle gode venners lille søn og efterfølgende mødtes med min mor og søster, som var på besøg i København. Vi tilbragte en smuk eftermiddag i Botanisk Have, som ikke ligger ret langt fra Nørreport her i København. Det er virkelig en oase midt i byen!

Anyways, jeg vil gerne vise jer billederne, jeg er nemlig ret vild med farverne – også selvom kvaliteten ikke er helt i top. Billederne er taget med min telefon, da jeg havde slæbt kammeraet med, men glemt batteriet til kammerate derhjemme – ååååh. Jeg var hoppet i min smukke røde bluse fra Zara og en gammel sag fra InWear sammen mine fantastiske pumps fra Woman Power Shoes. Hvis I aldrig fik historien med om dem, så klik lige her og find de forrige indlæg om dem.

Blusen er som sagt fra Zara og kan stadig shoppes på webshoppen (muligvis også i de fysiske butikker?). Den er på sommertilbud lige nu, så I kan shoppe den hjem for kun 79,- (nedsat fra 129,-). Cute right?

Jeg smutter igen venner. Vi blogges ved. Og btw, husk at tjekke konkurrencen, som jeg lancerede i fredags
XO Lise

New in: Rue de Femme 70’s Blouse

Billede 15-12-2017 08.32.34 ruedefemmeblackandyellow (1) ruedefemmeblackandyellow (2) ruedefemmeblackandyellow (3) ruedefemmeblackandyellow (4) ruedefemmeblackandyellow (5) ruedefemmeblackandyellow (6) ruedefemmeblackandyellow (7) ruedefemmeblackandyellow (8)
Bluse: Rue de Femme / Jeans: Global Funk / Støvler: Bianco Footwear / Øreringe: Kranz & Ziegler / Neglelak: Ellos – Bloody Berry.

Hello darlings. Et lille hej fra lufthavnen, hvor jeg sidder og venter spændt på hvornår Norwegian monstro kan få snøvlet sig sammen til at komme afsted i dag… Suk…

Men i dag er jeg faktisk ikke til at skyde igennem, så pyt med forsinkelser og pis og lort, for jeg havde en helt fantastisk aften i går! Simon og jeg var nemlig i Operaen ved Holmen i går for at se Svanesøen, og det var virkelig en god oplevelse.
Jeg har tidligere skrevet om at gå i teatret her på bloggen. Og jeg vil endnu engang gerne slå et slag for, at bruge sine pengene på noget andet end biografturene hver gang… Personligt, holder jeg meget af ballet, om end jeg ikke har dyrket det så meget, så synes jeg det er noget af det smukkeste! Det var Simons første oplevelse med ballet i går, men han var heldigvis også godt underholdt – og betaget, ligesom jeg! Det var første tur i Operahuset for os begge, og sikke en oplevelse! Det er virkelig en imponerende bygning! Og den dannede den perfekte ramme om Nikolaj Hübbes smukke balletopsætning af det vidunderlige eventyr om den hvide og den sorte svane. I kan nå at se forestillingen endnu, hvis I er blevet fristet. Jeg er i hvert fald glad for, at vi gjorde det!
– Efterfølgende gik vi hjem langs vandet og over cykelbroen. Findes der nogen bedre by end København? Det tror jeg altså ikke… Den er sgu smuk og fuld af liv!

Og apropos København, så vil jeg gerne vise jer disse billeder fra Søerne, inden de totalt mister deres aktualitet… Eller det har de måske allerede nu. For vejret har da for alvor vendt, og vi kan endelig vinke farvel til koldt vejr, sne slud. Og derfor ærgrer jeg mig da også lidt over, at jeg har lange læderstøvler på på disse billeder. Men pyt med det – for jeg vil altså så gerne vise jer min skønne bluse fra et af mine yyndlings mærker: Rue de Femme.

Hvis I kender mig personligt, så har I sikkert allerede set mig i denne bluse flere gange. Det er nemlig ret hurtigt blevet én af mine favoritter herhjemme. Den er dejlig at have på, smart og passer til det meste :) Her til sommer vil jeg style den med en stram, sort nederdel, friske sommernegle og fine sandaler.

Blusen var en gave fra mine søskende – og billederne har min søde mor taget. Hvis I selv vil have fingrene i et eksemplar, så klik jer forbi A’Poke, hvor I stadig kan finde den til 500,- direkte link her.

Nå, nu skal jeg forhåbentligt snart ombord på mit fly, så jeg vil smutte igen. Rigtig god lørdag til jer. 
XO Lise

Loving: LêLê Street Kitchen

lelestreetkitchencollage
LêLê Street Kitchen, Vesterbrogade 40, KBH V + Fisketorvet, Kalvebod Brygge 59, KBH V + Østerbrogade 56, KBH Ø + H.C. Andersens Boulevard 8, KBH V + Torvehallerne Hal 2, Frederiksborggade 21, KBH K + Lyngby Storcenter 1, Kongens Lyngby. 

Hej og godaften sødeste læsere. Aaaaah, jeg har smidt stængerne op efter et godt Ree Park Safari Run i går (er det kun mig, der synes det burde hedde Ree Safari Park forresten – og ikke Ree Park Safari .. tssssk…) – måske har I fulgt med på Insta @LiseVejnoe? Nu er jeg tilbage i København, hvor min søde kæreste sørme har rykket rundt i hele lejligheden – og tro det eller ej, jeg er faktisk virkelig tilfreds med resultatet. Han gør det sgu godt ham Simon ;)

Og apropos Simon… eller nærmere Simon og jeg, så elsker vi LêLê Street Kitchen! Deres mad er virkelig noget af det mest fantastiske! Og vores foretrukne take away, når vi rigtigt skal hygge os en fredag eller lørdag aften. Så i dag vil jeg fortælle jer om det lækre, friske street kitchen mad inspireret af det Vietnamesiske køkken.

LêLê Street Kitchen
LêLê er startet af den evigt storsmilende og charmerende Anh Lê og hendes søskende – måske kender I Anh Lê fra GO’morgen Danmark, som hun ofte gæster og deler ud af sin ekspertise og kærlighed til mad. Med respekt og kærlighed for det Vietnamesiske køkken, som bl.a. er rigt på friske råvarer – og specielt krydderurter, kokos, soja- og fiskesauce. Dét, som jeg særligt elsker ved den mad, som man får serveret hos LêLê, er de mange friske krydderurter og grøntsager, den enorme smag og de mange sprøde sager. Som så mange andre så er jeg pjattet med ebi rejer, chili cheese tops etc., men hurtigt bliver det også bare fedtet og tarveligt for mig – og her er LêLê sprøde vietnamesiske ruller altså bare noget helt andet!

Så lad os starte med at snakke om maden! Jeg må nok indrømme, at jeg efterhånden er ret velbevandret i LêLês lækre menukort. Og ofte er jeg åbenbart SÅ begejstret for den mad jeg får serveret hos LêLê, at jeg glemmer at tage billeder af det… Jeg slubrer det bare i mig (indsæt selv abe-smiley, der holder sig for øjnene). LêLê har både store og små retter, samt varme og kolde retter! Og alle tilsvarende lækre! Uanset hvad du vælger hos LêLê, så bliver du helt sikkert ikke skuffet! Vi havde for nyligt min mormor med på LêLê og hun var ret begejstret for deres varme karrykalkun ret med kokosmælk, limeblade, citrongræs, chili, friske urter og jasminris – én ret, som jeg helt sikkert også varmt kan anbefale! Herudover, så elsker jeg virkelig også kyllingesuppe med kødboller, som serveres med citrongræs, grøntsager, risnudler, koriander, chili og friske nudler. Deres risnuddelsalat med vietnamesiske ruller med rispapir, kalkun, krabbe, grøntsager, friske urter, fiskedipsauce , chili og peanuts er også værd at fremhæve (det er den, som der er billeder af på collagen i dette indlæg) – og det samme gælder LêLês risnuddelsalat med spicy, oksekød som serveres med grøntsager, friske urter, fiskesauce, chili og peanuts. Det er mine favoritter af de større retter – men som sagt er alle retterne virkelig lækre, og fælles for dem alle er at de er veltilberedt og med friske råvarer. Du bliver helt sikkert mæt af én af de større retter, men hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, så tag en lille ret også, det plejer jeg at gøre ;) Og her er mine favoritter klar laksetataren med salat, mynte, rødløg, agurk, ingefær og fiskesauce (I kan se et billede af den i midten af collage i dette indlæg) – det er frisk og velsmagende! Herudover, så elsker jeg naturligvis deres vietnamesiske ruller, deres fish cakes og deres friske ruller med kylling og (store) rejer, som serveres i rispapir pakket sammen med risnudler, grøntsager, friske urter, peanuts og fiskesauce. Det kan være svært at vælge mellem de mange, små og fristende retter! Så derfor gør Simon og jeg ofte det, at vi bestiller én af deres menuer med blandede små retter, så man får lov at smage lidt af det hele. Det er det perfekte fredags- eller lørdagshygge – også som take away! LêLê leverer forresten hjem til din dør ;) Se hele LêLês menukort her.

Så det var maden! Og det blev langt! Men der er satme også meget godt at sige om deres mad! Lad os også lige vende deres restauranter, for det er jo street kitchens, og det bærer det selvfølgelig præg af. Så jeg må indrømme, at jeg synes nogle af dem er lidt “kolde” i indretningen, og det er egentlig lidt en skam efter min mening, om end det er stilen… Jeg er til gengæld vild med den nye, som for nyligt er åbnet i nye lokaler på Vesterbrogade (i nr. 40), så jeg vil anbefale at tage den, hvis I vil forbi. På alle LêLês restauranter, som jeg har besøgt (hvilket vist er alle undtagen den i Lyngby) er personalet virkelig skønt! Det er klart, at du har ikke en tjener ved hvert bord, det er jo et street kitchen, men det er søde, smilende, opmærksomme medarbejdere, som du bliver mødt med hos LêLê.

Så jeg ender på fire ud af fem stjerner til LêLê Street Kitchen. Deres mad er egentlig til fem stjerner – men det er jo ikke gourmet, om end absurd lækkert! Og restauranterne (med undtagelse af den nye) kunne godt være lidt mere hyggelig i indretning. Så fire store stjerner og varme varme varme anbefalinger herfra.

Efter dette lange indlæg, vil jeg smutte igen. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

New in: En yndig påskebluse fra YAS

affiliatelinks
Billede 15-10-2017 14.07.27
Billede 15-10-2017 14.07.58 wyellow (1) wyellow (2) wyellow (3) wyellow (4) wyellow (5) Yellow2 (16) wyellow (6) wyellow (7) wyellow (8)
Frakke: Zara / Bluse: YAS / Buks: H&M / Støvletter: Moschino / Solbriller: PREGO / Taske: Rudi & Harald / Øreringe: Kranz & Ziegler.

Kære søde læsere. Vi fortsætter i det påskegule hjørne, som vi tog hul på i onsdags (var billederne derfra ikke ret søde, btw?). I dag vil jeg nemlig gerne vise jer min nye, yndige bluse fra YAS. Den er faktisk ikke sådan helt sprit ny mere, og jeg har egentlig også brugt den meget (måske kan I huske, at I allerede har set mig i den?), men uanset; så er jeg super glad for den! Og den kan heldigvis stadig købes hos flere af YAS’ forhandlere – bl.a. Bruun Bruun, som ikke blot har webshop men også fysiske butikker i Vejle og Skanderborg.

Det nemmeste ville jo være at style den med sorte jeans og sorte støvler – eller måske endda smide et bare støvler i brunt kernelæder til, for at matche de varme toner i blusens farve. Men jeg ville gerne prøve noget lidt andet, og derfor gik jeg på Pinterest for at søge inspiration. Og her fandt jeg flere outfitbilleder, men smukke piger der stylede gul og grå sammen, så det tænkte jeg; at jeg også måtte prøve! Og jeg er egentlig blevet meget tilfreds med resultatet. Hvad synes I?

Billederne har min søde kæreste hjulpet mig med at tage her på Østerbro.

Bukserne er jo en gammel sag, som I måske husker at jeg viste jer helt tilbage i 2016? (ellers kan I se indlægget ved at klikke lige her). Man kan derfor desværre ikke købe dem hos H&M mere, men jeg har fundet tre andre smarte, grå bukser til jer, som I kan shoppe hjem her og nu, hvis I brændende ønsker jer sådan et par ;)

Det var alt fra mig for i dag. Jeg vil smutte igen og ønske jer alle en fantastisk påskeferie! 
XO Lise 

Loving: Halifax Burgers

halifaxreviw
Halifax, Frederiksborggade 35, KBH N + Larsbjørnsstræde 9, KBH K + Falkoner Plads 1, Frederiksberg + Trianglen 1, KBH Ø + Skolegade 9, Valby + Vesterbrogade 72, KBH V + Amagerbro Torv 13, KBH S + Handelstorvet, Lyngby + Torvet 6, Hillerød. 

Kære søde læsere hej og godaften. Det er længe siden! Og jeg har savnet jer. Hvis I har fulgt lidt med på Instagram, og specielt på min Insta story, så ved I; at min lillebror blev udlært møbelsnedker i fredags. Så jeg har brugt weekenden på at fejre ham! Han har mildest talt lavet verdens flotteste møbel (hans svendestykke) og jeg er simpelthen så pavestolt af ham – ikke blot på grund af håndværket og hans fantastiske personlighed og kammeratlighed, men også på grund af det store stykke arbejde, som jeg ved han har lagt i sit afsluttende projekt – og sin uddannelse helt generelt. Som storesøster kan man altså godt gå hen og blive lidt sentimental. Derudover, var jeg også slået bagover af alle de flotte møbler, som min brors medstuderende også havde lavet i forbindelse med svendeprøven – Møbelsnedkeri er virkelig en håndværk, som er utrolig beundringsværdigt!

…Men nok om det og nok om fejringen af min vidunderlige lillebror. I dag vil jeg nemlig fortælle jer lidt om Halifax – eller Halifax Burgers, som det vist egentlig hedder – for om end vi ikke fejrede min brors nye titel på Halifax, så er det en lille kæde af restauranter, som jeg ret godt kan lide! Og derfor vil jeg slå et slag for dem i dag.

Halifax Burgers
Pt. består Halifax kæden af ni restauranter, mig bevidst, og jeg må hellere starte med at sige; at jeg har kun besøgt de tre af dem (Trianglen, Frederiksborggade og Frederiksberg) – så det er på sin vis kun de tre, som jeg kan udtale mig om, men det er mit indtryk, at kvaliteten er den samme i hele kæden.

Jeg er jo efterhånden ret velbevandret i det københavnske burgerland, hvor kvaliteten heldigvis er ret høj generelt. Derfor er jeg også den mest tvære og røvsyge kunde, som man kan få ind af døren, hvis burgeren ikke er i orden. Jeg gider simpelthen ikke sidde og tygge i en knastør ciabattabolle. Det er heldigvis heller ikke tilfældet med Halifax’ burgere – og jeg synes faktisk, at Halifax er en overset spiller, når vi taler om de bedste burgere i København.

Halifax har et ret bredt udvalg af enormt differentierede burgere – og det gør det spændende at besøge dem hver gang! Er du til den klassiske burger, så skal du prøve deres Københavner – bare kaldet “København”. Den er med aioli, cheddar, chipotle, syltede agurker, tomat løg og salat – hertil vælger du selv bøf og bølle; du kan vælge mellem oksebøf i forskellige størrelser og stegninger, kylling, ærtebøf, rødbedebøf og rösti. Blandt bollerne kan du vælge mellem brioche, en mørk bolle og salatblade. Jeg synes, at Halifax skal have så mange point for deres mulighed for at vælge både vegetarisk og vegansk.

  • Hvis du ligesom mig elsker gedeost, så skal du helt sikkert prøve “Biarritz”-burgeren fra Halifax med aioli, purløg, chilistegte champignoner, gedeost, tomat, syltede rødløg og salat! Den er for lækker! Og jeg vil til hver en tid anbefale briochebollen.
  • En anden anbefalelsesværdig burger fra Halifax er deres “Palermo”-burger med aioli, bacon bluecheese creme, semidried tomater, syltede rødløg, løg og salat. All good things! Specielt de semidried tomatoes med bluecheese cremen er et perfekt match.

Generelt, er der jo bare en burger for en hver smag hos Halifax. Og de er alle veludførte, hvis du spørger mig! Og deres fritter er altså også ret formidable! Prøv deres winegar fries eller sweet potato fries – begge dele smager skønt og er ikke bløde!

Halifax Burgers får tre ud af fem stjerner af mig. Jeg giver de tre stjerner for deres vildt lækre burgere og fritter, gode priser og super service. Jeg tilbageholder dog de to sidste stjerner, da jeg synes at indretningen er ærgerligt – de minder mig om Jensens Bøfhus, og det er sjældent dét, som jeg er på jagt efter, når jeg skal ud og spise.

XO Lise 

Loving: Lo-Jo’s Social

sponsoreret
lojo
Lo-Jo’s Social, Landemærket 7, KBH K. 

I sidste uge var Simon og jeg forbi Lo-Jo’s Social i indre København – en hyggelig og uformel restaurant med tæskelækker mad! Så kort og godt kan det siges, men jeg vil nu gerne have lov til at tage lidt mere af jeres tid alligevel. Det var vores første gang på Lo-Jo’s, men helt sikkert ikke vores sidste! Både Simon og jeg var mildest talt vilde med maden (og det siger altså ikke så lidt, Simon er nemlig lidt af en mad-snob med et stort netværk af kokke-venner (han læser så sjældent med her på bloggen, så det tør jeg faktisk godt skrive her ;)).

Vi prøvede lidt af hvert på menuen (som I sikkert også kan se på billederne), de har nemlig lige fået ny menu – og den var vi selvfølgelig virkelig nysgerrige på! Lo-Jo’s menu består af uimodståelige finger-licking-good og super juicy tilberedninger i form af små retter, som f.eks. buttermilk chicken, grillede lækkerier og chili cheese croquettes. Og til mine mere vegetarisk orienterede; der er masser af super juicy og lige så finger-licking-good vegetarretter. J’adore.

Hvad fik vi? Når jeg ser skaldyr på menuen, så må jeg jo bare have det! Og derfor var vi naturligvis nødt til at prøve deres lækre grillede norske jomfruhummere med krydderurter, brød og mayo – haps! Perfekt at starte på. Derudover, havde jeg fået anbefalet Lo-Jo’s hjemmelavede crispy onions af den kære Caroline Bergman, så dem var vi naturligvis også nødt til at prøve! Og det tip vil jeg helt klart give videre: Når I skal på Lo-Jo’s, så få lige de der dødlækre hjemmelavede ristede løg. Vi prøvede også deres hummus, som efter min (og Simons) mening var perfekt afbalanceret, hvilket et lidt af en kunst efterhånden, så points herfra til den også!

Lo-Jo’s har også fire forskellige og super lækre sliders, som klart kan anbefales! Specielt burgeren med hjemmelavet buttermilk chicken… I mean mmmmmhhh… !!! 

Èn af aftnens bedste retter var klart den nye Aubergine Parmigiana – grillet aubergine med ost og frisk grønt. So simple, so good! 

Så alt i alt en fantastisk oplevelse, perfekt til at pifte en kedelig tirsdag op – og endnu bedre til at skyde gang i weekenden. Servicen var super, stemningen var afslappet, drinksene var skønne, vinen var økologisk og maden var for lækker! Var det gourmet? Nej, men det var hjemmelavet og det var af friske, gode råvarer! Og så er priserne altså virkelig til at være med på! Og derfor ender jeg på fire ud af fem stjerner til Lo-Jo’s Social.

Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

Loving: Bistro Royal

bistroroyalcolBistro Royal, Kongens Nytorv 26, KBH K.

Hej og godaften kæreste læsere – og velkommen tilbage på bloggen. Jeg håber, at I har haft en dejlig uge – og så småt er ved at være klar til weekend ;) Jeg er heeeeelt klar til weekend efterhånd – om end jeg glæder mig til endnu en spændende dag på arbejde i morgen (jeg ved det godt, jeg er træls at høre på – who the fuck loves their job this much huh’? – ej, men jeg er altså virkelig bare vild med jobbet mit ;))… Men det skulle jo slet ikke handle om mit job i dag – men om en lille restaurant anbefaling… For det er da ved at være længe siden, er det ikke?

Jeg har for nyligt været på Bistro Royal over flere gange – I ved, den der restaurant med store brune lædermøbler på hjørnet af Kgs. Nytorv. Jeg var jo cyklet forbi den flere gange, og den har ofte vækket min nysgerrighed… Så I sommers tænkte jeg: Nu skal det prøves! Siden har jeg prøvet den tre – fire gange og jeg synes sådan set, at det er et udmærket sted… Og derfor vil jeg gerne fortælle jer om det i dag.

Bistro Royal er én af Madklubbens mange restauranter. Madklubben har jo efterhånden – foruden deres ‘Madklubben’-restauranter, nogle stykker rundt omkring i København (og vist også i Aarhus?). Generelt for alle Madklubbens restauranter er: At det er anstændig mad til billige penge. Og det samme gør sig gældende for Bistro Royal!

Det er en bistro – så maden er derefter: Forholdsvis casual. De skriver selv, at bistroen kombinerer det bedste fra Paris, London og New York. Og det passer nok meget godt. Du kan både få morgenmad, frokost og aftensmad (inkl. dessert) hos Bistro Royal. Jeg kan desværre ikke prale af at have prøvet deres morgenmad, men deres frokost og aftensmad kan jeg varmt anbefale.

Hvad kan jeg særligt godt lide ved Bistro Royal? Foruden god betjening, så ELSKER jeg at deres menukort er ret overskueligt! Det er ikke for stort. Der er få men gode retter, som man kan vælge imellem, og lidt side orders efter behov. Endvidere, skifter menuen alt efter sæson – hvilket jeg også synes er ret skønt! Og så er prislejet jo virkelig bare rigtig fint! En frokost koster omkring 125,- uden drikkevarer, mens et aftensmåltid mellem 200 og 300,- for en hovedret.

Jeg har prøvet deres rørte tatar – og den var rigtig god! Lidt tung, men det er tatar vel bare? Jeg har også fået fisk derinde, hvilket også var fint tilberedt – men desværre utrolig kedeligt, efter min mening i hvert fald (om end pænt! Se billedet længst til højre i collagen ovenfor). Til gengæld er deres cheeseburger ret hæderlig! Vigtigst, når du besøger Bistro Royal, er at smage deres pommes med trøffel! De er simpelthen for lækre!

Jeg har besluttet mig for at give Bistro Royal tre ud af fem stjerner. De får deres tre stjerner for god betjening, hyggelig atmosfære, godt menukort og dejlig, ordentlig og anstændig mad til gode priser! De to sidste stjerner udebliver for deres manglende kreativitet – maden er god, men du går desværre ikke derfra med en ekstraordinær oplevelse. Men dermed ikke sagt; at dette ikke er et af mine absolutte go-to steder inde i midtbyen, for det er det helt sikkert!

Jeg håber I kunne bruge min lille anmeldelse. Rigtig god aften til jer. 
XO Lise