Sunday treat: Palmolive body wash med rensende ler

reklame

Palmolive Pampering Clay, 250 ml, 14,95 DKK & Awakening Clay, 250 ml, 14,95 DKK hos Bilka

Hej og godaften søde læsere. Har I haft en dejlig weekend? Eller en dejlig uge måske endda? Det er vist en hel uge siden, at jeg har været forbi bloggen – men jeg håber, at I følger med på Instagram?

Simon og jeg har tilbragt weekenden i Nordjylland med Simons familie, hvor vi har været i sommerhus ved Vesterhavet. Vi har nydt det gode vejr, den friske luft og endda det kolde saltvand. Det har været så dejligt.

Her til aften skal det dog ikke handle om min weekend, men om Palmolives Clay Body Washes. Forrige søndag (og sidst jeg opdaterede bloggen) handlede det om den lækre clay mask fra DM Skincare, som emmer af luksus. Dagens produkter er snarere i kategorien hverdagsluksus, men indeholder også rensende ler. Det er begge kropssæber: den lyserøde indeholder en smule rosenolie, mens den blå indeholder en smule eucalyptusolie.

Den er meget søde, har en lækker konsistens og en budgetvenlig pris. Find dem i Bilka.

XO Lise