Én absolut favorit: Lavinde Beyond Volume & Curl Mascara

sponsoreretaffiliatelinks
loewenguld (1) loewenguld (2)
loewenguld (4)
loewenguld (3)loewenguld (5)
Lavinde Copenhagen Beyond Volume & Curl Mascara, 7,2 ml, 140,- (nedsat fra 180,-) hos Matas

Kære sødeste læsere – hej og godaften. Jeg ville have forberedt dette blogindlæg til jer i går, for jeg vidste bare, at jeg ville sidde træt og med tømmermænd i dag. Men jeg nåede det ikke, tiden løb som altid fra mig. Heldigvis, er dagens emne ret så spændende – og vi skal tale om et produkt, som jeg virkelig har glædet mig til at dele mine erfaringer omkring med jer! Så mon ikke vi klarer den, trods tømmermænd ;)

Jeg vil forresten lige starte med at sige, at selvom der står ’sponsoreret’ i toppen af dette indlæg, så er det ikke helt som så. Jeg har nemlig fået dagens mascara i en Goodiebox for nogle måneder siden – og om end Goodieboxen var sponsoreret, så er der ingen forpligtelse eller forventning om anmeldelse af det enkelte produkt. Denne anmeldelse er således helt på eget initiativ, da jeg simpelthen ikke kan lade være… Denne mascara er SÅ fantastisk god! …så jeg føler simpelthen at jeg er nødt til at dele den med jer!

Den smukke mascara, som I kan se på billederne, er fra Lavinde – som I kender, hvis I har læst trofast med her på bloggen, selvom navnet måske ikke lige lyder bekendt i første omgang. Lavinde er nemlig det nye navn på brandet Løwén Copenhagen. Løwén er dansk og er blevet modtaget på markedet med overvældende succes – personligt, forstår jeg udemærket godt hvorfor! – og nu hvor Løwén breder sig ud over de danske grænser, har de skiftet til et mere internationalt brandnavn; Lavinde.

Den kvikke læser husker muligvis, at jeg tidligere har anmeldt Løwén mascaraen ‘Unique Volume’ med stor begejstring (fem ud af fem stjerner)! Så jeg var spændt på også at prøve deres flotte guldmascara ‘Beyond Volume & Curl’ – og jeg lægger mig fladt ned! Den er FANTASTISK! Intet mindre! Det var kærlighed ved første strøg! Hvilket det ellers sjældent er for mig – jeg skal som regel lige vænne mig til min nye mascara, som ofte også er alt for overfyldt med produkt, så de spritnye mascara klasker mine lange vipper til. Men ikke her… Beyond Volume & Curl mascaraen gav mig et perfekte voluminiøst look med smukke, lange og adskilte vipper fra day one! Helt ærligt, så har jeg sjældent været SÅ begejstret for at teste en mascara, som jeg har været for denne!

Mascaraen har en gummibørste, som er utrolig nem at arbejde med – og foruden at efterlade dine vipper med det smukkeste, fineste resultat, så har den også en ret fornem formel! Mascaraen indeholder Biotinoylkompleks, der virker som et serum på vipperne, og giver længere og fyldigere vipper. Mascaraen indeholder en kombination af arganolie, vitamin E og biotinoyl, der styrker og plejer vipperne. Herudover, bærer alle Lavindes produkter Astma-Allergi Danmarks blå krans.

Lavindes Beyond Volume and Curl mascara får fem ud af fem stjerner af mig. Jeg er helt vild med den! Lavinde findes hos udvalgte skønhedskliniker samt Matas. Vejl. udsalgspris for denne er 180,-.

Rigtig god aften. 
XO Lise