Fredagsfavorit: bareMinerals Statement Lip Matte Liquid Lipcolor i knaldrød!

reklame
bmred (1) (900x675)
bmred (2) (900x600) bmred (4) (900x601) bmred (5) (932x1400) bmred (6) (900x674) bmred (7) (974x1300)bareMinerals Statement Lip Matte Liquid Lipcolor – VIP 124,50 DKK hos Magasin (nedsat fra 249,-)

Hej og godaften søde læsere. Jeg befinder mig endnu engang i toget mod det jyske – en velkendt tur efterhånden ;) Simon og jeg hoppede her til eftermiddag på toget for at komme til mormordag i min familie. Hvis du ikke har hørt om vores famøse mormordag-koncept før, så lad mig lige kort fortælle jer om det – jeg er nemlig selv ret vild med det. Vi har i mange år efterhånden i min mors familie arrangeret en årlig dag om sommeren, hvor vi fætre og kusiner “kidnapper” mormor. Dagen står så på fuldt program for mormor i selskab med hendes kære børnebørn, som vi har arrangeret for hende for hende. Sidste år var vi en tur på stranden og spise frokost, hvorefter vi tog i Anne Justs Have og så på blomster – og sluttede af med en is. Mens vi børnebørn hygger med mormor, så er mine forældre, onkler og mostre i min mormors hus og have og ordne forskellige praktiske ting. Og så spiser vi alle sammen sammen om aftnen – det plejer at være en ret fantastisk dag, så jeg glæder mig rigtig meget til dagen i morgen.

Men nok om det og mere om dagens emne, for det er jo blevet fredag og det betyder, at jeg vil dele en flot fredagsfavorit med jer. I dag har jeg fundet én af mine absolutte yndlings lipgloss’ frem til jer. BareMinerals kalder det faktisk selv en flydende læbestift – og det er nok også mere korrekt, da der ikke er noget gloss i den, den er nemlig mat. Den er den flotteste, matte mørkerøde farve, der ligger lige på kanten til knaldrød – den er simpelthen så flot! og classy!

Det føles lidt specielt med en mat lipgloss, som kan føles ret tør på læberne, men der er faktisk fugt i formlen, som sikrer at dine og mine læber ikke tørrer ind. Herudover, er formlen vegansk.

Nogle af jer husker måske, at jeg tidligere har skrevet om samme produkt, men i en flot støvet lyserød farve?

Find den hos Magasin, hvor den lige nu er på halv pris. 

Rigtig god weekend. 
XO Lise

Fredagsfavorit: Major Gen Nude

sponsny1
baremineralslipglossnude (1) (900x600)

baremineralslipglossnude (2)
baremineralslipglossnude (3) (900x600) baremineralslipglossnude (4) (900x600)
baremineralslipglossnude (5)
baremineralslipglossnude (6) (900x600) baremineralslipglossnude (7) (900x601) baremineralslipglossnude (8) (900x600) baremineralslipglossnude (9) (900x600)
bareMinerals Gen Nude Patent Lip Lacquer lipgloss – Major, 3,7 ml, cirka 152,- (18 GBP) på bareminerals.co.uk

Hej og godaften aller kæreste læsere. Sikke en uge! Har I været til Distortion? Er I det stadig? Jeg var afsted onsdag og fejrede Københavns store gadefest med et hav af glade mennesker – heriblandt verdens bedste kæreste og gode venner. Men både Simon og jeg er blevet for gamle til store fester flere dage i træk, så vi brugte dagen i går på at slappe helt af og flade – det var for lækkert. I aften står den også bare på hygge – men god fest til alle de festglade Københavner. København er virkelig den bedste by.

Fest eller ej, så skal det i aften handle om en festlig og flot lipgloss. Dagens fredagsfavorit er nemlig denne flotte lyserøde sag med en snert af fersken fra bareMinerals. Den trofaste læser husker muligvis mit blogindlæg i oktober sidste år om bareMinerals’ Gen Nude Patent Lip Lacquer lipgloss i farven ‘Can’t Even’? Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg at ‘Major’ har erstattet ‘Can’t Even’ i bareMinerals’ flotte Gen Nude farveudvalg. Jeg kan nemlig se, at ‘Can’t Even’ er udgået. …Men de to minder også meget om hinanden. ‘Major’ er lidt mindre pink og mere fersken end ‘Can’t Even’ – men måske også lidt mindre støvet og mere sommerfrisk? I hvert fald er den fuld af shine, har en flot dækning og er rig på plejende og fugtgivende mineraler.

Find bareMinerals på bareminerals.co.uk eller hos Magasin. Denne flotte lipgloss koster et sted mellem 150 – 250 DKK.

Rigtig god fredag. 
XO Lise

PS: Det flotte magasin i baggrunden på billederne er LIME

 

Fredagsfavorit: Pure Color Envy Sculpting Gloss fra Estée Lauder

affilinksnynysponsny1
IMG_0201
IMG_0205 IMG_0213 IMG_0218 IMG_0228 IMG_0233
Estée Lauder Pure Color Envy Sculpting Gloss – 110 Discreet Nude, 6 ml, 225,- hos Matas

Kære søde læsere – for nu, har jeg besluttet mig for, at det skal være en lille fredagstradition her på bloggen med drønlækre beauty sager. Helt ærligt, så er det jo nogle lidt mere overfladiske indlæg. Men når jeg shopper lipgloss, læbestift, øjenskygge osv., så vil jeg egentlig gerne have lov til at shoppe efter udseendet først og fremmest. And don’t get me wrong; jeg synes også det er vigtigt at se på indholdet – tjek for guds skyld, at der ikke er alverdens lort i de produkter, som du putter på dine læber.

I Estée Lauders Pure Color Envy Sculpting Gloss er der flere ret spændende ingredienser. Der er petroleum jelly, som I sikkert kender fra Vaseline – det er både fugtgivende, blødgørende og helende. Herudover, er der olivenolie i, hvedeekstrakt og Tetrahexyldecyl Ascorbate – sidstnævnte, er en stabil form for c-vitamin, der hjælper din hud og læber med bedre at optage andre former af c-vitamin.

Men vigtigst af alt; så er farven pisse flot! Jeg er vild med den varme, gyldne nuance – der både er fyldt med glimmer og rimelig neutral. Perfekt til fredagsbar.

Find den hos Matas til 225,-.

XO Lise 

Fredagsfavorit: Kelley Baker Cali Girl Lip Gloss

sponsoreret
lipglosskb (1)
lipglosskb (3)lipglosskb (4) lipglosskb (5) lipglosskb (6)Kelley Baker Brows Cali Girl Lip Gloss 199,- hos Blinknordic.com

Babes! Det er fredag og derfor skal vi tale om min seneste #fredagsfavorit! Jeg har længe været vild med Kelley Bakers fantastiske brynprodukter, men på det seneste er jeg også blevet ret vild med hendes læbeprodukter, som jeg virkelig synes er af høj kvalitet! Det kan virke helt fjollet, at tale om kvalitet når det kommer til lipgloss – men helt ærligt, når du først har haft fingrene i et produkt som dette, hvor du ikke er i tvivl om, at kvaliteten er i top, så er du heller ikke længere i tvivl, når produkterne ikke er af høj kvalitet.

Med både shine, maser af glimmer og en ret så frisk pink farve er denne lipgloss perfekt til at sætte knald på dit fredags-look. Den indeholder plejende E-vitamin og er både parfume- og parabenefri.

Jeg vil smutte igen og overlade jer til fredagsfesten. I kan finde Kelley Bakers produkter hos Blinknordic.com. Lipglossen her koster 199,-.

Rigtig god weekend.
XO Lise

Tre beauty favoritter til årets julefrokoster: 3) Den helt rigtige røde nuance fra Kelley Baker

sponsny
julefrokoster2kellybakerrød (1) kellybakerrød (2) kellybakerrød (3) kellybakerrød (4) kellybakerrød (5) kellybakerrød (6)Kelley Baker Date Night Lip Stick/gloss 219,- hos Blinknordic.com

Hi darlings. Inden min familie og svigerfamilie vælter ind af døren, så vil jeg lige dele mit sidste tip om gode jule-beauty produkter med jer for denne. Hvis du ikke har læst med de sidste par dage, så gå lige tilbage og tjek de to forrige indlæg, hvor jeg også tipper om to virkelig gode makeupprodukter, som jeg personligt sværger til – ikke blot her til jul, men faktisk hele året rundt. Det samme kan siges om dagens produkt i fokus, som er en rød læbestiftlignende lipgloss. Jeg synes jo, at det er SÅ fint med røde læber hele året rundt, men særligt til jul er det et must til mange fester… for mig i hvert fald.

Men det kan være svært at finde den heelt rigtige røde nuance. Personligt, så bryder jeg mig ikke om, når den røde nuancerer tangerer lidt over i henholdsvis orange, lilla og pink. Den skal være rød! Og gerne dyb rød… Det er denne lipgloss-sag fra Kelley Baker, som egentlig er mest kendt for sine brynprodukter. Men hun laver altså også en ret fremragende rød læbesag i en ret fremragende dyb nuance – og dyb på den måde, hvor den heller ikke bliver for mørk og dyster. Herudover, så er denne lipgloss, eller læbestift om man vil, også mat – og det kan jeg rigtig godt lide – specielt, i forbindelse med min julemakeup.

Som jeg også nævnte i går og egentlig også i forgårs, så holder jeg rigtig meget af masser af guld og glimmer på øjenlågene her op til jul. Og derfor kombinerer jeg ofte med en forholdsvis neutral blush, så jeg ikke kommer til at ligne noget nær en regnbue i hovedet. Udover guldøjenskygge og glimmer, så bruger jeg nok også lidt highlighter hist og her – og derfor kan der hurtigt være rigtig meget shine i mit ansigt. Jeg ser derfor ingen grund til shiny læber også – jeg synes faktisk, at de matte, røde læber giver den der helt rigtige julefest-vibe, men fortsat holder looket stilet, sofistikeret og klassisk.

Du kan shoppe Kelley Bakers produkter på Blinknordic.comlipglossen her koster 219,-Rigtig god weekend!
XO Lise

PS: Beklager, at billederne blev lidt sommeragtige. 
PPS: Magasinet i baggrunden er et gammelt nummer af SKØN

Beautiful Sunday: bareMinerals – Can’t Even

sponsoreretaffiliatelinks
baremineralslyseroedlipgloss (1) baremineralslyseroedlipgloss (2) baremineralslyseroedlipgloss (3) baremineralslyseroedlipgloss (4) baremineralslyseroedlipgloss (5) baremineralslyseroedlipgloss (7)bareMinerals Gen Nude Patent Lip Lacquer lipgloss – Can’t Even, 3,7 ml, 249,- hos Nordicfeel.dk

Hello dears. Hvad bruger I jeres søndag på? Jeg bruger min på søndag nogle kedelige men praktiske opgaver – som f.eks. at betale moms… suk! Heldigvis, ved jeg at jeg har mere spændende ting på tapetet til senere i dag! Simon og jeg er nemlig startet på en ny serie på Netflix – og den er vanvittigt spændende! Den hedder ‘The Haunting of Hill House‘ og er både uhyggelig og utilregnelig, hvilket er lidt fedt! I skal helt sikkert give den en chance!

Anyways, på sådan en meget smuk og solrig (men lidt kedelig) søndag, tænkte jeg, at jeg ville vise jer en af mine yndlings farver fra bareMinerals‘ Gen Nude kollektion. Den hedder ‘Can’t Even‘ og har sådan en smuk støvet rosa nuance, der tangerer over mod noget nude.

Den er som sagt fra deres Gen Nude kollektion, som forsøger at fange alle nuancer af nude på lækreste vis. Lipglossen er med masser af shine og en forholdsvis dækkende farve. Formlen er desuden både fugtgivende og mineralholdig, så den ikke blot giver læberne en skøn skøn farve, men også plejer og fugter samtidigt.

Det var alt fra mig for i dag. Tag et kig på hele Gen Nude kollektionen her. Og I kan se mine forrige indlæg om produkter fra bareMinerals’ Gen Nude kollektion ved at klikke her.

XO Lise 

Lørdagsfavorit: bareMinerals Moxie Plumping Lipgloss #24Karat

sponsoreret
bmlipgloss (1)
bmlipgloss (2) bmlipgloss (3) bmlipgloss (4) bmlipgloss (5)
bareMinerals Moxie Plumping Lipgloss – 24 Karat, 4,2 g, 249,- hos Boozt.com

Kære søde, skønne, smukke læsere. Velkommen tilbage på bloggen, jeg håber, at I nyder jeres weekend? Det gør jeg! Og jeg har tænkt lidt over, hvad der monstro skulle på bloggen på sådan en dejlig lørdag som i dag – efter en festlig fredag i går med vin, sushi, gin & tonics, bobler og fantastisk selskab – og jeg er blevet enig med mig selv om, at der skal naturligvis glimmer til! Det er vel weekend.

Så i dag vil jeg gerne fortælle jer om bareMinerals’ smukke 24 Karat lipgloss (skønt navn, ikke?) fra deres Moxie Plumping Lipgloss udvalg. Den har vist tidligere heddet Marvelous Moxie, og er lidt af en favorit blandt bareMinerals’ forbrugere og fans, men nu hedder den Moxie Plumping Lipgloss og er ret så smart! For det nye navn lidt antyder; så giver den fyldigere læber, og personligt har jeg ikke så store læber fra naturens side, til at jeg ikke kunne bruge lidt hjælp i ny og næ – og specielt, når jeg går ud.

Den minder mig om én af mine første lipglosser, som jeg havde da jeg var ung, og som også havde plumping effekt, hvilket dengang var helt nydt og vildt revolutionerende for mig og mine veninder… Så var det altså slut med at stå og skrubbe med en tør tandbørste på læberne, inden vi skulle på klub. Dengang brugte jeg Jane Iredale – og jeg mindes den altså med et smil! Hvad der var i dengang, det ved jeg faktisk ikke helt… Og ved nærmere eftertanke, er jeg heller ikke sikker på, at jeg vil vide det. I bareMinerals’ Moxie Plumping Lipgloss er der ikke noget farligt i, blot naturlige ingredienser som på naturlig vis bidrager til at dine læber syner fyldigere for en periode.

bareMinerals’ Moxie Plumping Lipgloss indeholder pebermynte, som er med til at få læberne til at hæve lidt op og som giver en let prikkende, frisk fornemmelse, når du tager den på. Det er meget almindeligt anvendt i plumping-produkter. Herudover, har dette produkt peptider i – og hvad er peptider, spørger I så? Det fortæller jeg jer gerne, det er nemlig også brugt i hudpleje og er ret smart! Peptider er kæder af aminosyrer (og aminosyrer vil vi altid gerne have i vores hud, da det nærmest er bindeledende mellem byggestenen, der regenerer vores hud gang på gang). Peptider fortæller vores hud (og læber), når den mangler kollagen (kollagen er dét, der holder huden spændstig) og sætter gang i hudens egen naturlige produktion af kollagen – og vi vil altid gerne have vores hud til at producere mere kollagen. Så når man bruger peptider i dette produkt, tror jeg at det bidrager til at læberne kommer til at se mere fyldige ud, da peptiderne sætter gang i kollagenproduktionen, og kollagenet er med til at fylde læberne ud. Herudover, har bareMinerals også beriget denne smukke lipgloss med nogle gode og plejende mineraler, for at dine læber også syner sunde og ikke tørre. Dette bidrager sheasmør, avocadosmør og murumuru smør (sidstnævnte stammer fra nogle bestemte planter og er også særligt fugtgivende og plejende) også til. Så alt i alt en ret fantastisk plumping og plejende formel.

Den findes selvfølgelig i et hav af smukke, forholdsvis gennemsigtige farver, men jeg er altså faldet pladask for denne ’24 Karat’-version. Hvis du også skal have dig en, kan du smutte forbi Magasin, Matas eller Boozt.com og finde dig din egen…

Rigtig god weekend venner. 
XO Lise

Lette sommernyheder fra Matas Natur

sponsoreretaffiliatelinks
matasnatur18 (1) matasnatur18 (2)matasnatur18 (3) matasnatur18 (4) matasnatur18 (5) matasnatur18 (6)matasnatur18 (7)Matas Natur Serum, 30 ml, 99,95 DKKMatas Natur Micellar Water, 200 ml, 74,95 DKKMatas Natur Læbebalsam, 15 ml, 39,95 DKK.

Hej babes. Nå, så gik der alligevel lige et par dage, inden jeg fik opdateret bloggen her, det må I undskylde. Det er tidskrævende at vende tilbage til hverdagen efter flere ugers ferie, you know? 

Btw, kan I holde varmen? For satan jeg sveder! Hele tiden! Det er modbydeligt. Og apropos, så skal vi snakke om lette, lækre produktnyheder i dag – for i denne varme, så brænder jeg fuldstændig sammen, hvis jeg får tykke, fede og modbydeligt tunge cremer etc. på… Og derfor vil jeg gerne vise jer tre sommernyheder fra Matas Natur, som jeg var så heldig at modtage for nogle uger siden.

De kvikke læsere husker muligvis, at jeg tidligere har skrevet om Matas Natur her på bloggen. Jeg synes, at de laver nogle gode, milde produkter med omtanke, og det kan jeg ret godt lide! Og så synes jeg også, at priserne er gode, så alt i alt synes jeg Matas Natur er ret fint, og det er et mærke, som jeg altid ender med, når jeg ikke lige ved hvad jeg præcis går efter i f.eks. en solcreme, så er Matas Natur altid det sikre valg for mig. Btw, så er jeg virkelig vild med Matas Naturs nyheder i solkategorien – hvis I ikke har hørt om dem endnu så klik lige her, her og her og læs mere :)…

Men for at vende tilbage til dagens emne, så har Matas Natur sendt tre lette nyheder på markedet, som tæller en læbebalsam, micellar vand og ansigtsserum. Og dem vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om her i dag.

Matas Natur Serum – En let og luftig ansigtsserum med den lækreste konsistens, til brug under ansigtscreme og evt. solcreme. Den indeholder fugtgivende, antibakterielt og kølende økologisk aloe vera samt fugtgivende, anti-age, antioxidant E-vitamin, som er særligt godt lige nu, da det modvirker solskader i huden. Herudover, er der også fugtgivende glycerin og betaine samt Sodium Hyaluronate – Sidstnævnte kan godt lyde lidt farligt, men det er det bestemt ikke. Det er et saltstof, som udvindes af superingrediensen hyaluronsyre. Sodium Hyaluronate hjælper med at absorbere fedt, så din hud syner mindre olieret. Så alt i alt en virkelig lækker formel. Herudover, er serummet svanemærket og godkendt af Astma-Allergi Danmark. Den koster 99,95 DKK for 30 ml.

Matas Natur Micellar Water – Jeg har efterhånden skrevet meget om micellar vand her på bloggen, og jeg er virkelig også vild med det! Det samme gælder denne nye micellar vand fra Matas Natur, som fungerer som en alt-i-en ansigtsrens. Den er mild og er faktisk én af de micellar vand, som svier mindst i øjnene, hvis du spørger mig. Den indeholder den fantastiske fugtgivende ingrediens niacinamid (B3), som ikke blot giver fugt og pleje til huden, men også mindsker urenheder og olieret hud. Og så er der faktisk én af mine yndlings ingredienser i: Allantoin! En ingrediens, som stammer fra kulsukker, og som er blevet brugt i lægevidenskaben i mange år, da den har en utrolig lindrende effekt på særligt irriteret og sensitiv hud. Derudover, er der økologisk aloevera, betaine og glycerin i. Så er en mild, fin rensevand, som ikke udtørrer huden. Den er naturligvis også svanemærket, certificeret med den blå krans, uden parabener, uden farvestoffer og uden parfume. Køb den til 74,95 DKK hos Matas.

Matas Natur Læbebalsam – Læbebalsammen var allerede i Matas Naturs sortiment, men de har forbedret den og givet den en ny, vegansk formel, hvilket man kun kan glæde sig over. Den plejer og fugter læberne, samtidigt med den faktisk hjælper med at holde på fugten i dine læber, så de ikke hurtigt udtørrer her i sommervarmen. Det gør den ved hjælp af blødgørende, økologisk jojobaolie og granatæbleolie. Den bærer også svanemærket og Astma-Allergi Danmarks blå krans. Find den i Matas til 39,95 DKK.

Det var alt fra mig for i dag. Vi blogges ved. 
XO Lise

Beautiful Summer // Knald på sommerlæberne

affiliatelinkssponsoreret                              beautifulsummer4
rimmelorangelipgloss (1) rimmelorangelipgloss (2) rimmelorangelipgloss (3) rimmelorangelipgloss (4) rimmelorangelipgloss (5) rimmelorangelipgloss (6) rimmelorangelipgloss (7)
Rimmel Oh My Gloss! – 600 Orange Mode cirka 107,- hos Amazon

Okay, så det var ikke heelt her vi startede med Beautiful Summer temaet, men næsten – nemlig med en snak om friske farver og knald på læberne til en solkysset hud… Og den skal vi lige have igen. Dog med et lille twist, for hvor vi sidst snakkede om en top luksuriøs læbestift til lange og festlige sommernætter, så skal vi i dag snakke om en frisk, fin, forførende og skinnende lipgloss med knald på farven, så du kan skinne om kap med stjernerne – eller solen ;) Jeg synes nemlig, at denne smukke orange lipgloss fra Rimmel er noget så fantastisk til at fremhæve en solbrun kulør i ansigtet og dine hvide tænder – og det må så absolut give anledning til et stort smil ;) Synes I ikke?

Lipglossen er som sagt fra Rimmel og er en del af deres Oh My Gloss!-serie. Denne farve hedder Orange Mode, og jeg har desværre ikke kunnet finde den på et dansk webshop til jer (og jeg skal da også ærligt indrømme, at min er fra sidste år) – men jeg synes nu stadig, at I skal smutte forbi jeres lokale Rimmel forhandler og kigge efter den, for den er ret frisk og fab! Rimmel forhandles bl.a. hos Matas. Jeg har fundet den på Amazon til 107,- så om ikke andet, kan I shoppe den der… Men ellers har Matas også et fint lille udvalg af farver fra samme serie på deres webshop. Jeg tror at farven ‘Go Gloss or Go Home‘ minder lidt om denne? Hos Matas koster de forresten kun 59,95 DKK.

Men uanset om du vælger denne gloss eller en anden frisk sag, så gør dig selv den tjeneste at sætte knald på farverne med din lipgloss eller læbestift denne sommer. Sommeren er til fest og farver ;)

XO Lise

PS: Det smukke magasin i baggrunden på billederne er et gammelt men flot nummer fra Costume

Beautiful Summer // Aftersun til dig og mig

sponsoreretaffiliatelinks
beautifulsummer4
aftersun (1) aftersun (2) aftersun (3) aftersun (4) aftersun (5) aftersun (6) aftersun (7) aftersun (8)
Matas Natur Aftersun lotion, 200 ml, 69,95 DKKThe Body Shop Aloe Mult-Use Soothing Gel, 200 ml, cirka 108,-Matas Aftersun Body Butter, 250 ml, 64,95 DKKEOS Cooling Chamomille Repair, 7 gram, 59,- hos MatasSMUK Peppermint/cocao cooling lip balm, 20 ml, 149,- hos Magasin

Hej babes. Kan I holde til ét til blogindlæg om solbeskyttelse? I dag er det dog ikke helt solbeskyttelse vi skal snakke om – men snarere det der, der skal ske efter solbadningen. I dag vil jeg nemlig enormt gerne tage lidt af jeres tid til at snakke om aftersun.

Hvis du har en kæreste, veninde, mand eller et barn, som mener de ikke kan lide aftersun og de haaaader at bruge det, så bed dem lige om at stikke piben ind igen. Der findes nemlig så mange forskellige former af smarte aftersun-produkter i dag i diverse konsistenser, så der er virkelig en for enhver smag!

Hvorfor aftersun?
Efter du har opholdt dig i solen – og specielt hvis det har været i længere tid af gangen – så er din hud på overarbejde for at nedkøle sig selv, reparere og bare generelt “komme til sig selv igen”. Det er svært for huden at hele, hvis den også skal køle samtidigt. Og derfor er en kølende aftersun vigtig. Der har i nogle år været en diskussion om hvorvidt aftersun er pengene værd – nogle mener, at det vigtigste er blot at nedkøle huden efter solbadning, og her er koldt vand ligeså godt. Det er ikke forkert, men det er heller ikke rigtigt. Det er helt rigtigt, at huden skal nedkøles, og til dette kan du naturligvis også tage et koldt bad. Det er bare ikke sikkert, at det er nok til at køle din hud – og hvis du ikke just er frisk på “det kolde gys”, så er en aftersun lotion altså et rigtig godt alternativ. Herudover, så indeholder de fleste af de aftersun-produkter, som der er på markedet i dag, meget mere end blot kølende ingredienser. De indeholder ingredienser, som også bidrager til at pleje og genopbygge huden, hvilket den i særdeleshed har brug for efter en dag i solen.

Aloe vera
De fleste aftersun-produkter indeholder i dag aloe vera – og det er da også en vidunderplante! Aloe vera betegnes i dag som en lægeplante, men er jo egentlig bare en sukkulent. Det er det våde frugtkød, som sidder i midten af aloe vera plantens blade, der er guld værd. Det er en slags gel, som bruges i et utal af cremer mm. i dag – og som du også finder i mange aftersun-produkter. Denne gel virker særligt beroligende – og er derfor ikke blot fantastisk til irriteret hud, men også til en rød hud, der har været ude i solen i mange timer eller mod deciderede forbrændinger.

Aloe vera virker også antibakterielt, modvirker og reparerer tegn på ældning samt øger hudens egen kollagenproduktion.

Generelt, vil du opleve, hvis du tager et kig på de forskellige aftersun-produkter på markedet, at de kan meget mere end bare at køle din hud, som f.eks. at pleje og bidrage med anti-age effekt, hvis din hud godt kan bruge en hjælpende hånd til efter du har opholdt dig i solens skadelige stråler. Solens stråler speeder jo hudens aldringsproces op, så sørg for pokker for masser af fugt og pleje disse varme dage.

Det var alt fra mig for i dag. På billederne finder I nogle helt fantastiske aftersun-produkter i enhver konsistens, som jeg varmt kan anbefale!
XO Lise