Små glimt af reolvæggen #1

reolveagglimt1 (1) (900x599) reolveagglimt1 (2) (900x600) reolveagglimt1 (3) (900x675) reolveagglimt1 (4) (900x1350) reolveagglimt1 (5) (900x600) reolveagglimt1 (6) (900x600) reolveagglimt1 (7) (900x600) reolveagglimt1 (8) (900x1350)

Hej venner. Har I haft en god weekend? Jeg har simpelthen haft sådan en dejlig weekend på Vesterbro med Simon og mine forældre! Mine forældre var nemlig hoppet i deres bil denne weekend og tog turen fra det Nordjyske og helt København. Det har været fantastisk! Det var tre måneder siden, at jeg sidst havde set dem! Så det var virkelig også ved at være tiltrængt. Vi har brugt weekenden på at sludre rigtig meget, gå dejlige ture (i Frederiksberg Have, Søndermarken og Lokomotivværkstedet), spist dejlig mad og drukket lækker vin. Vi havde virkelig også mange ting, som vi gerne ville vise dem – dels på Vesterbro og dels i lejligheden, hvor vi har malet, fået nye sager osv. …

Og derfor har jeg også besluttet, at dagens blogindlæg skal være glimt fra vores bolig. Som jeg tidligere har fortalt jer, så byggede Simon den mest fantastiske reolvæg kort tid efter, at vi flyttede ind i lejligheden her. Jeg synes stadig, at den er helt fantastisk! …Når man er sådan en type ligesom mig, der har fyldt sit hjem med vaser og andet nips, så kommer det altså virkelig til sin ret med sådan en reolvæg! Så i dag får I billeder fra den :)

Vi har fyldt den med bøger, højtalere og skønne pyntesager. Billederne er faktisk allerede forældet, da Simon for nyligt har købt nye højtalere, så dem på billederne her er faktisk blevet skiftet ud. Men jeg tænkte, at I nok godt kan holde til billederne alligevel.

De mørkeblå porcelænslysestager på de første par billeder er fra Kähler, modtaget i gave/reklame, og kan købes her og her.

Den stribede vase i guld er en gammel sag fra Notre Dame, som for nyligt er flyttet ud i gangen til vores gule vægge – men den stod nok også ret flot i reolen før.

Den hvide porcelænsskål med låg og fine guld detaljer er et arvestykke fra min søde farmor – den er ret fin ikke?

Og den lille hvide mand på sidste billede er vist lavet af hvalrostand. Det var en gave fra min bror, som han havde med hjem, efter han havde været på Grønland med flåden.

Det var alt fra mig for i dag venner. Vi ses.
XO Lise

Flere glimt fra vores hjem & køkken // Royal Copenhagen musselmalet fad

FAD (1) (900x600) FAD (2) (900x600) FAD (3) (900x600) FAD (4) (900x600) FAD (5) (900x600) FAD (6) (900x600) FAD (7) (900x600) medmad (1) medmad (9) medmad (11)
Royal Copenhagen Blå Mega Riflet fad (36 cm) 699,-

Kære skønneste læsere. Hej igen og undskyldmit fravær igår. Jeg endte med at have en lang dag på arbejde (på hjemmekontoret, naturligvis!), så jeg nåede simpelthen ikke omkring bloggen. Men jeg håber, at I har det dejligt?

Herhjemme går det godt. Selvom Simon og jeg fortsat er gode/slemme til at støtte de lokale take away leverandører her i området, så forsøger vi virkelig at lave mere hjemmelavet mad, nu hvor vi har tiden til det. For nyligt lavede jeg den lækre sommersalat med nye kartofler, avokado, rejer, grillede asparges og krydret flødeost – hvis du ikke har set opskriften på den, så klik lige her :)

Anyways, da jeg skød billederne af sommersalaten her slog det mig, at jeg da vist aldrig har fået vist jer det her yndige aflange fad fra Royal Copenhagen, selvom jeg havde alle intentioner om det, dengang jeg fik det.

Jeg synes, at det er ret smukt at servere en lækker salat i et aflangt fad, men jeg bruger det faktisk også meget, når jeg serverer friske ruller, pitabørd, durum eller andre “byg selv retter”.

Nå, men det var dagens lille glimt fra vores hjem. Rigtig god aften. 
XO Lise

New in: Kähler Hammershøi urtepotteskjuler i knækket hvid


Kähler Hammershøi Urtepotteskjuler, Ø14 cm, 299,95 DKK 

Hej fra lejligheden på Vesterbro. I dag får I lidt billeder med en smule af vores indretning herhjemme. Tilbage i december havde jeg nemlig ønsket mig den søde urtepotteskjuler fra Kählers Hammershøi-serie i fødselsdagsgave – og sørme om jeg ikke fik den af nogle af vores gode venner! Så det er den, som I får lov til at beundre på billederne i dag.

Jeg havde allerede samme model, men i en sandfarvet version, som jeg er utrolig glad for (link her) – og derfor ønskede jeg mig den hvide sag her også. Den er nærmest sådan knækket hvid, sådan æggeskal-agtig.

Nu bor den nye, hvide urtepotteskjuler fra Kähler oven på karlekammerskabet her i lejlighedens stue, sammen med en antik Bjørn Wiinblad-sag og den store, smukke vase fra Royal Copenhagen.

Det var alt jeg ville vise jer for i dag. Nu vil jeg smække en banh mi sammen til Simon og jeg.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Må jeg ikke lige vise jer mine flotte krystalglas?

nyeglaswhiskylyngby (3) (900x675)
nyeglaswhiskylyngby (1) (903x1350)
nyeglaswhiskylyngby (2) (1050x1400) nyeglaswhiskylyngby (4) (900x600) nyeglaswhiskylyngby (5) (900x600) nyeglaswhiskylyngby (6) (900x1350) nyeglaswhiskylyngby (8) (900x677) nyeglaswhiskylyngby (9) (900x600)nyeglaswhiskylyngby (10) (900x600)
nyeglaswhiskylyngby (7) (911x1370)
Lyngby Glas Melodia Krystal Whiskyglas, 31 cl, 6 stk. 239,- hos CC-Isenkram.dk

Hej min ven. How are things? Holder I stadig humøret højt i corona-land? Her er alting godt, trods meget arbejde. Nød I jeres lørdag i går? Min var dejlig! Simon og jeg hyggede herhjemme med bøger og podcast, takeaway fra Itzi Pitzi Pizza, drinks og serie… Vi er startet på Devs – har I set den? Indtil videre er den sygt spændende!

Al den her ekstra hjemmetid har givet mig tid til at få fotograferet og vist jer nogle af alle de ting, som jeg gerne har villet dele med jer i lang tid, men tiden har bare ikke været til det. Det er den nu og det er sgu også meget dejligt!

Som mange af jer allerede ved; så fylder jeg år i december. Det samme gør Simon. Så til fødselsdag og jul sidste år igen (2018) ønskede vi os begge flotte krystalglas. Hvis I tænker lidt tilbage, så kan I sikkert huske, at de i løbet af 2017 – 2018 blev vældig populære igen. Personligt, så husker jeg krystalglassene fra mine bedste forældres hjem. Mine forældre har også en ret sej model derhjemme, men som de sjældent brugte i min barndom, da de var håbløst umoderne. Nu er de pludselig moderne igen og jeg er grøn af misundelse på mine forældres one of kind whiskyglas! Så jeg ønskede mig mine egne – som ikke er ligeså retro-seje som mine forældres, men alligevel ret flotte.

De er fra Lyngby Glas og kommer i flere forskellige versioner. Jeg lover at vise jer de resterende modeller inden for den nærmeste fremtid.

Det var alt jeg ville vise jer for i dag. Rigtig god søndag. 
XO Lise

PS: Har I set af Magasin kører minus tyve procent på deres boligsektion i dag?

Vi har udvidet maskinparken

affilinksnyny
smegkedel (1) (900x600)
smegkedel (2) (900x601)
smegkedel (4) (900x584)
smegkedel (3) (1035x1400)smegkedel (5) (900x593) smegkedel (6) (933x1400)
SMEG elkedel, 1,7 liter, 987,- hos KitchenOne 

Hej venner. Hvordan har I det? Jeg har brugt aftnen på at se The Trial of Gabriel Fernandez på Netflix – og den er da lige til at få ondt i maven af! Av av av! Og derfor vil jeg også holde dagens blogindlæg kort, for jeg er simpelthen tom for ord og bare trist lige nu.. Hvis I ikke har set dokumentaren på Netflix om drabet på 8-årige Gabriel, så ved jeg faktisk ikke, om jeg vil anbefale det – for den er godt nok hård…

Så, det var en virkelig trist måde at starte dagens blogindlæg på – og det var egentlig ikke min mening, men lige nu fylder den dokumentar bare… Heldigvis, er min nye elkedel markant mindre trist! Den er faktisk slet ikke trist. Den er sød, yndig og bare pisse lækker! Det er selvfølgelig den flotte sag fra italienske SMEG på billederne, som jeg taler om.

Jeg var så heldig at få den i julegave af mine søde forældre og den er seneste udvidelse til vores lille maskinpark i køkkenet. Den koster 1.295,- men lige nu kan I shoppe den hos KitchenOne til 987,- (direkte link).

Så det var bare et par hurtige billeder fra køkkenet, som jeg gerne ville vise jer i dag.

Rigtig god aften. 
XO Lise

New in: Royal Copenhagen // SneakPeaks from our home






Royal Copenhagen Blå Mega Riflet 20,5 cm vase 999,- hos Magasin

Kærestere læsere, jeg har i virkeligheden i lang skyldt jer billeder fra vores nye hjem. I dag får I så et par glimt. Jeg vil nemlig gerne vise jer min nye, smukke vase fra Royal Copenhagen, som jeg fik i fødselsdagsgave i december.

Den bor nu oven på vores karlekammerskab i stuen, sammen med to urtepotteskjulere. Jeg har plantet en monstera plante i vasen, som klæder den så fint og stortrives heri.

Jeg var så heldig, at jeg fik to smukke vaser af samme slags i fødselsdagsgave – to med mega mussel. Jeg har byttet den ene til en lige så fin udgave, bare med almindelig blå mussel på i stedet. Den vil jeg også glæde mig til at vise jer.

Jeg synes, det kan være svært at balancere et stilfuldt hjem med et hyggeligt hjem – kan I følge mig i det? Jeg elsker Royal Copenhagen, men hvis det fyldte for meget i mit hjem, tror jeg, at udtrykket ville blive for køligt. Sammen med vores vintage urtepotte fra Bjørn Wiinblad og oven på det gamle karlekammerskab, så synes jeg at den blå mega riflet vase fra Royal Copehagen gør sig ret fantastisk.

I baggrunden på de sidste to billeder kan I se vores gudesmukke reolvæg, som Simon selv har bygget. Jeg lover, at I skal få lov til at se meget mere af den snart.

XO Lise 

Små glimt af vores nye hjem // New in: Klippan pink uldplaid

 


Klippan uldplaid, 120 x 170 cm, 299,50 DKK (nedsat fra 599,-) hos Magasin

Kære sødeste læsere. Så er hverdagen for alvor i gang igen. Jeg har haft en lang og spændende dag på job i dag med optagelser og godt selskab, så alt er godt her…

Nu er jeg hjemme igen, Simon har lavet mad, Det vi taler om kører på højtalerne og jeg nyder min lille tilværelse – ikke mindst på grund af vores nye hjem, som jeg simpelthen er SÅ vild med! Vi er stadig langt fra på plads, men det går den rigtige vej, måned efter måned… Jeg glæder mig til at vise jer billeder af det hele, når vi endelig er ordentligt på plads, men for nu må I nøjes med lidt glimt hist og her :)

Blandt andet af mit nye tæppe, som jeg simpelthen bare elsker himmelhøjt! Det var en fødselsdagsgave fra min fantastiske veninde Charlotte – og det er lige mig! Det pynter simpelthen sådan på vores gamle sofa – og giver både varme og farve til stuen. Jeg synes simpelthen, at det er så pænt og derfor vil jeg også tippe jer om, at man kan få det i et hav af flotte farver i Magasin – tjek deres hjemmeside :)

Tæppet er af 100 % lammeuld og af mærket Klippan Yllefabrik, som ikke overraskende er et svensk brand, der kun producerer produkter af naturmaterialer.

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

New in: Kähler Hammershøi fad i sommerfrisk mint

sponsny1

Kähler Hammershøi Fad Ø40 cm, mint, 599,- hos Moodings

Hello my darlings og velkommen tilbage på bloggen. Jeg sidder med udsigt til skøn natur, solen i ansigtet og et glas martini sprits ved min side… Life is good! Simon og jeg er draget videre mod sommerlandet aka. Tversted, hvor vi nyde den nordjyske natur og nok mest af alt vesterhavet, som Simon elsker! Han stod tidligt i morges for at starte dagen med en morgendukkert. Her er rigtig feriestemning.

Og apropos feriestemning, så vil jeg i dag vise jer mit pisseflotte fad fra Kähler i den her fantastiske mintgrønne farve, som gør sig perfekt under f.eks. pil-selv-rejer… Haps haps haps! Det er lidt af et stort fad, så vi får det ikke så ofte fundet frem – men hver gang vi gør, så er jeg så enormt glad for det. Det er simpelthen så flot at servere på. I sidste uge serverede vi rejer på det, da vi havde min fætter og hans skønne kæreste forbi til middag og bobler. Jeg synes, at rejerne klæder fadet ret godt – men vi har også tidligere brugt det til at servere en ordentlig omgang couscous på og det fungerede bestemt også.

Mintfarven er jo ikke Kählers nyeste, så I skal finde en lokal forhandler (som f.eks. Moodings), der stadig ligger inde med fadet i denne farve – hvis det da ellers er dén farve, som I drømmer om. Hvis ikke; så kan I bestille det i hvidt eller antracitgrå på Kählers egen hjemmeside. Det koster egentlig 799,95 DKK – men hvis du kan leve med en lidt ældre farve, som f.eks. den skønne mint her, så kan du sikkert finde det på sommerudsalg hos en lokal Kähler forhandler.

Rigtig god sommerferie venner!
XO Lise

En rustik juledekoration med dansk design og tørrede majs

sponsoreretaffiliatelinks

Klassik Studio glasskål 320,- hos Klassik.dkKähler glasurtop (grønblå) 149,95 DKK.

Kære søde læsere. Fulgte I med på min insta story i går? Hvis I gjorde, så så I måske, at jeg havde givet mig i kast med en lille juledekoration. Well, i dag skal I have lov til at se resultatet. Jeg må simpelthen bare indrømme; at jeg er ikke så krea, som jeg ville ønske. Og derfor forsøger jeg mig ikke med de vilde dekorationer, det er der så mange, der er titusinde gange mere dygtige end jeg til… Til gengæld, foretrækker jeg gode, klassisk og sjove design-items, som let kan kombineres med lidt mos for julestemningens skyld.

I år er jeg virkelig vild med de par sager, som pryder min juledekoration herhjemme. Der er først i fremmest den smukke glasurtop fra Kähler, som faktisk er en hyldest til Kählers fortid. På det gamle Kähler værksted benyttede man nemlig disse toppe til at teste glasurens farve, inden man brugte det på Kählers smukke vaser mm., for at sikre sig, at glasuren og særligt farven var helt rigtig. Heldigvis, var der en kvik medarbejder hos Kähler, der spottede disse for et år eller to siden, og de produceres nu i 25 forskellige farver og nuancer. Jeg fik min i sommeren 2017 (modtaget i gave), og jeg synes den er så fin, men jeg må indrømme; at i denne grønblå farve, så minder den mig mest af alt om et yderst stilet juletræ – og derfor er den også røget med på min lille juledekoration i år.

Jeg har også pyntet dekorationen med et yndigt lille juletræ, som jeg for nyligt fik af The Body Shop til event hos dem (sponsoreret), som et lille symbol på deres gode, etiske klima- og miljømål for deres egen forretning og produktion. Jeg har ikke helt vidst, hvad jeg skulle stille op med det lille træ, om end jeg fandt det meget fint… Det var da lige indtil jeg fik min nye, mega smukke glasskål fra Klassik Studio (modtaget i gave), der fungerer som den perfekte skjuler til mit lille juletræ. Efter jul vil jeg helt sikkert bruge skålen fra Klassik Studio til noget andet, men for nu så gør den sig virklig flot her! Julekuglen ved juletræets fod er vist bare en gammel sag fra Søstrene Grene.

Herudover, pynter den lille glaskrukke med yndigt guld print også juledekorationen. Det var en del af min gave fra mine forældre i søndags, som fortsat giver mig adventsgaver i en alder af 28 (er de ikke søde?). Så jeg ved desværre ikke, hvor den er fra, men den gør dekorationen mere personlig for mig.

Disse tre ting er omgivet af mos – kirkegårdsmos, hedder det faktisk (sad) og så tørrede majs, som jeg fandt hos en lokal blomsterhandler for nyligt – de er meget sjove, ikke :)? .. Det smukke skiferfad, som hele herligheden står på, er en gammel gave fra min veninde Tanja. Jeg ved ikke helt, hvor det er fra. Men det er heldigvis rimlig nemt at få fat i skifer i dag – prøv f.eks. Silvan, Luxo Living eller Kitchen One.
…Det hele bliver holdt på plads af ler ;)

Rigtig god onsdag til jer. 
XO Lise

Et kort hej fra mig og mine nye grydelapper

gry (1) gry (2) gry (3) gry (4) gry (5) gry (6)_B gry (7) gry (8)

Kære aller sødeste læsere. Jeg er langt om længe tilbage på bloggen efter alt for mange dages fravær. Sorry! Jeg har savnet jer! Jeg håber, at I har fulgt med på Instagram? Hvis I har, så har I kunnet se at jeg har haft travlt med at rende ud og spise en masse. Det har været dejligt, men også travlt! …Så her til aften vil jeg bare sige hej og vise jer de her kære grydelapper, som min søde lillesøster har lavet til mig.

Jeg lover, at jeg opdaterer jer på min travle hverdag snart – men indtil da, så håber jeg I følger med på Instagram @Lisevejnoe

Men trods travle dage, så er det fandeme dejligt at have et spændende job, som man holder af, og gode mennesker omkring mig. Ikke mindst min dejlige kæreste og min fantastiske familie. Og apropos min fantastiske familie, så har min nuttede lillesøster strikket nuttede grydelapper til mig – og dem vil jeg faktisk gerne vise jer, også selvom jeg ikke kan indsætte et link til jer. Jeg håber, at det bare kan give jer et lille indblik i mit lille hjem.

Måske så I for nyligt, at hun også havde strikket en lille scrunchie til mig? Ellers kan I se den ved at klikke her. Uanset, så er hun blevet ret glad for at strikke og det har jeg og resten af familien heldigvis glæde af.

Så her til aften vil jeg blot sige hej, jeg er tilbage, og vise jer lidt stemningsbilleder fra kaffekoppen og kaffekanden, hvor grydelapperne pynter så fint.

Rigtig dejlig aften til jer. Vi tales ved dears!
XO Lise