Kartoffelmadder deluxe

kartoffelmaddersimn (1) (900x675) kartoffelmaddersimn (2) (1050x1400) kartoffelmaddersimn (4) (900x674) kartoffelmaddersimn (5) (904x1350) kartoffelmaddersimn (6) (1011x1350)

Kære aller sødeste, skønneste læsere! Hej! Har I haft en god søndag? Det har jeg! Om end jeg ikke nåede alt det, som jeg gerne ville i dag, så har jeg trods alt noget lidt – og det tæller vel også for noget ;) Det er sjovt hvordan søndag altid bliver til sådan en chores-dag – i stedet for at man bare nyder weekenden til fulde?

Uanset, så bruger jeg altid søndagen til at preppe lidt til den kommende uge – og det betyder også, at jeg bl.a. kigger lidt på, hvad vi skal spise i løbet af ugen… Og nogle dage skal det jo bare være nemt! Derfor vil jeg i dag gerne dele den her total kartoffelmad deluxe opskrift med jer, som Simon laver herhjemme engang imellem og som jeg bare elsker! De er nemme kartoffelmadder, som bare bliver drønlækre med hjemmerørt mayo, lufttørret, sprødstegt skinke og masser af krydderurter! Enjoy! Opskriften er til 4 rugbrødsmadder, hvilket er rigeligt til to personer.

Karoffelmadder deluxe, 4 stk.:
4 skiver rugbrød
2 kartofler 
Karse
Dild
Rød skovsyre 
1 – 2 skiver lufttørret skinke 

100 – 125 g mayonnaise 
1 kartoffel 
En lille håndfuld frisk estragon 
1 skalotteløg 
1 tsk sennep 
Lidt citronsaft 
Salt og peber 

  1. Start med at skære dig fire skiver rugbrød og kog kartoflerne. Det gør du ved at tage en gryde, smid tre kartofler derned i og sørg for at alle tre er dækket med vand. Til lidt salt og bring vandet i kog. Kog herefter kartoflerne ved middel varme i 10 minutter.
  2. Imens kan du forberede alt andet: Steg bl.a. det lufttørrede skinke på en pande og brug evt. lidt olie for at undgå, at det ikke hænger fast.
  3. Hak karse og dild fint, så det er klar til topping.
  4. Mens du venter på at kartoflerne koger færdig kan du desuden forberede kryddermayoen. Den laves lidt ligesom en gammeldags aioli, bare uden hvidløg. Start med at smide mayo i en skål, hak dit estragon og smid også det i og hak desuden skalotteløget fint, så det også kan blandes med i.
  5. Rør godt rundt.
  6. Når kartoflerne er færdige med at koge, kan du med fordel skylle dem under varmt vand. De to af kartoflerne skærer du til forholdsvis tynde skiver (lidt tyndere end en 1/2 cm) og lægger på dit rugbrød.
  7. Den sidste kartoffel moses, når den ikke er alt for varm længere, og blandes i din kryddermayo – sørg for at røre godt rundt. Den bliver fast og flot!
  8. Smag herefter mayoen til med sennep, citronsaft, salt og peber.
  9. Når du er tilfreds med din kryddermayo, så tager du en ske og former en god sjat mayo som et æg. Læg herefter et “æg” oven på hver kartoffelmad.
  10. Pynt så madderne med karse, dild og rød skovsyre.
  11. Slut af med at smuldre den sprødstegte lufttørrede skinke ud over madderne og så er du ellers klar til at spise!

Enjoy!
XO Lise 

PS: Jeg beklager billedkvaliteten – det var bare lige nogle hurtige billeder jeg tog med telefonen, sidst vi fik det.

Hjemmelavet æggesalat med sennep og estragon

aeggesalatestragon (2) aeggesalatestragon (3) aeggesalatestragon (7) aeggesalatestragon (4) aeggesalatestragon (6) aeggesalatestragon (5)

Hej og god aften aller skønneste læsere. Jeg er tilbage i København – og det er SÅ pisse godt at være tilbage. Ude godt men hjemme bedst! Jeg har haft en meeeega travl dag, men nu sidder jeg ned, fødderne op, vino i glasset og Simon laver mad på grillpanden #prettyfuckingperfect.
– Jeg ramte Østerbro omkring kl. 15 i dag efter en lang tur i bil fra Aalborg til København – og susede derefter videre ud på en lille konsulentopgave, for til sidst at afslutte eftermiddagen ved de utrolig søde mennesker hos Holm & Bertung PR til sangria, tapas og smukke omgivelser.
– Vejret har ikke helt været det skønne forårsvejr, som jeg havde håbet på i dag… Men alt i alt har det nu altså været en ret god dag… Og det lover også til at blive en dejlig aften.

Men nu hvor foråret og sommeren begynder at nærme sig, drømmer jeg om hjemmelavet bearnaise med masser af frisk estragon og bøffer på grillen… Og ikke mindst sommersalater med grillet spidskål og endnu mere estragon… Og apropos det der estragon, så kan det godt nogle gange være lidt af en udfordring at få brugt heeeeele det der store bundt, som man kom til at købe hos grønthandleren i sin begejstring over hjemmelavet bearnaise. … SÅ i dag får I en opskrift på hjemmelavet æggesalat, hvor I kan få brugt lidt af alt det der indkøbte estragon.

Hjemmelavet æggesalat med sennep og estragon, 1 lille skål, nok til 2 – 3 pers.: 
3 æg 
1 håndfuld estragon 
2 spsk cremefraiche 
2 spsk mayonnaise 
1 tsk karry 
2 tsk sennep 
½ tsk peber 
1 lille tsk salt 
1 tsk olie 
Cirka 1 spsk revet citronskal 

  1. Start med at koge dine tre æg i 8 – 10 minutter.
  2. Imens æggene koger kan du jo lige blande 2 spiseskefuld cremefraiche (jeg brugte 18 %), 2 spiseskefuld mayo, 1 teskefuld karry, 2 teskefuld sennep, lidt peber, lidt salt og lidt olie i en skål.
  3. Hak herefter dit friske estragon og bland også dette i blandingen.
  4. Skyl æggene under koldt vand i et minut, når de er færdige med at koge – og hak dem herefter i mindre men alligevel grove stykker.
  5. Når æggene er ved at være kølige nok, kan du blande dem i din fine gule mayo-blanding.
  6. Smag til med lækker, frisk revet citronskal. Servér med rugbrød eller i en sandwich.

Rigtig god weekend! 
XO Lise 

Spicy frokostsalat (en opdateret version af den klassiske skinkesalat)

spicyfrokostsalat-10 spicyfrokostsalat-5 spicyfrokostsalat-7 spicyfrokostsalat-6 spicyfrokostsalat-8 spicyfrokostsalat-9 spicyfrokostsalat-1 spicyfrokostsalat-2 spicyfrokostsalat-4 spicyfrokostsalat-3

Så kom jeg endelig i gang med træningen igen efter ferien! Og pyh, det var hårdt – men godt! Nu ligger jeg på sofaen og hviler mine ømme stænger.

…Men det skal egentlig ikke handle om træningen i dag, det skal istedet handle om god mad :) Kan I huske, at jeg var til et lækker madpakke- og frokostevent med 3-Stjernet i sidste måned? (hvis ikke, så kan I læse indlægget her). Til eventen blev jeg simpelthen så inspireret til selv at forsøge mig med hjemmelavede frokostsalater igen, eftersom kogebogsforfatter Julie Hey tryllede med flere forskellige af 3-Stjernets produkter og lavede lækre frokostsalater.

Jeg har tidligere delt opskrifter på henholdsvis hjemmelavet æggesalat med porre og tunsalat med forårsløg, kapers og dild med jer her på bloggen. I dag har jeg forsøgt mig med skinkesalat – og selv om jeg synes, at den klassiske skinkesalat er fantastisk, når den bliver lavet fra bunden, så synes jeg i dag, at jeg ville prøve at spice den lidt up. Og det fungerede ret godt, hvis jeg selv skal sige det :)

Jeg brugte 3-Stjernets nye fiberrige kødpølse, for at sikre mæthed – og den fungerede super heri. Men man kan selvfølgelig også bruger andre kødpølser eller bare helt almindelig skinke.

Spicy frokostsalat, 2 – 3 pers.:
110 g kødpølse
1/4 rødløg
1 forårsløg
1 rød peberfrugt
1 chili
3 spsk mayonnaise
3 spsk cremefraiche
1 tsk chilisauce
1 tsk karry
1 tsk paprika
1 spsk akaciehonning
Purløg

  1. Der er en del snittearbejde i denne opskrift, så start med det. Skær kødpølse, peberfrugt, chili og forårsløg i mindre stykker.
  2. Riv det kvarte rødløg på et groft rivejern og bland det hele sammen i en skål.
  3. Bland med mayo, cremefraiche, chilisauce, karry, paprika og akaciehonning. Smag til med klippede purløg. Jeg brugte omkring en lille håndfuld.
  4. And that’s it! Pretty easy :) Servér med godt, dansk rugbrød, bacon, agurk, frisk tomat eller peberfrugt :) …Og den bliver bestemt ikke dårligere af at stå en dag i køleskabet.

Rigtig god dag.
XO Lise