Boost din hud med lidt ekstra glød // M2 Beauté Ultra Pure Solutions Vitamin C

vitamincm2 (1) vitamincm2 (2) vitamincm2 (3) vitamincm2 (4) vitamincm2 (5)M2 Beauté Ultra Pure Solutions Vitamin C Facial Nano Spray, 75 ml, 750,- 

Hej smukkeste læsere. My oh my! Sikke en uge! Den har været travl, men også fantastisk spændende! I denne uge har mit arbejde tilladt mig at arbejde med Statens Naturhistoriske Museum, som netop nu udstiller en vidunderlig, aktuel og eksklusiv udstilling ved navn Fashioned from Nature. Hvis du ikke har booket hele din påskeferie endnu, så er udstillingen ikke bare et besøg værd, den er et must! Zac Posen, Jean Paul Gaultier og Stella McCartney er blot nogle af bidragsyderne til den spektakulære udstilling. Personligt, var jeg særligt imponeret af danske Laura Baruëls grønne bidrag.

Men nok om fantastiske Fashioned from Nature og mere om dagens emne, som blot er et kærligt tip fra min side af. Personligt, holder jeg rigtig meget af lidt glød på min hud – og da mit lyse hår er helt naturligt, følges det hånd i hånd med en lys og sart hud, der ikke så nemt bliver solbrun. Derfor snyder jeg, alt hvad jeg kan. Jeg bruger selvbruner og så er jeg rigtig glad for C-vitaminsbehandlinger. C vitamin er et rigtig godt middel til at give din hud en naturlig glød. Det skyldes C vitamins evne til at booste hudens egen produktion af kollagen, som sikrer en frisk og fast hud – og lidt ekstra og sund glød.

Jeg har tidligere skrevet om M2 Bautés Facial Nano Sprays her på bloggen (link her) – men hvis du ikke har læst det, så lad mig lige kort fortælle jer om dem igen. M2 Beautés Facial Nano Sprays er ansigtsserum på spray – det vil sige, at den skal under din dag- og/eller natcreme. Disse er innovative, plejende serum udviklet med nano teknologi, så ingredienserne er en milliontedel skalleret ned, for at kunne virke i samtlige af hudens lag – også de nederste. Du vil nok opleve den i stil med en mist, og sådan kan den også bruges – men det er en serum.

Det er absolut den nemmeste måde, at få sin serum på – og hvis du, ligesom jeg, går og ønsker dig lidt ekstra glød, nu hvor foråret og sommeren begynder at nærme sig, så er C vitamin kombineret med selvbruner et rigtig godt bud…

Husk altid at købe dine M2 Beauté produkter hos en autoriseret M2 Beauté forhandler – kig efter det officielle forhandler-mærke ;)
XO Lise 

PPS: Dette produkt er ikke sponsoreret, men modtaget i forbindelse med min tidligere stilling som Marketing- & Communications Manager hos Brands of Beauty ApS. 

Den bedste måde at give huden sin serum på!

cupeptide (1) cupeptide (2) cupeptide (3) cupeptide (4) cupeptide (5) cupeptide (6) cupeptide (7)
M2 Beauté Ultra Pure Solutions Cu-Peptide & Vitamin B Facial Nano Spray, 750 ml, 750,- 

Hej babes. Når nu vi for nyligt har snakket om M2 Beauté, så har jeg altså lige verdens bedste tip til jer! Specielt til jer der synes, at det der med hudpleje det er lidt langsommeligt og besværligt. Det skal jeg være ærlig at indrømme; at det gør jeg personligt ikke. Jeg knuselsker mine hudplejerutiner, men når det så er sagt, så gør det mig bestemt ikke noget, at kunne skære et minut af hist og her i processen, så jeg kan komme hurtigere i seng, når mørket så småt falder på. Men uanset, om I elsker jeres hudplejerutiner eller ej ladies, så kan nogle af jer måske nikke genkendende til de der luddovne og meget besværlige mænd, som nægter at bruge tid på hudpleje – og da slet ikke inden de skal sove… Sådan er Simon i hvert fald – han skal ikke have “en eller anden fedtet creme i hovedet”, inden han skal i seng… Hah, åh – heller ikke selvom hans kæreste er så evigt klog og fortæller ham hvor skide godt for hans hud, det virkelig ville være…

Heldigvis, har jeg fundet et produkt, som han rent faktisk gider være med på – og som jeg også personligt elsker! Det er M2 Beautés ansigtsserum på spray! Har I nogensinde hørt noget smartere? Det er innovativ, plejene serum udviklet med nano teknologi, så ingredienserne er en milliontedel skaleret ned, for at kunne virke i samtlige af hudens lag – også de nederste. Det kræver blot tre pift morgen og aften – gerne under din dag- og natcreme, og så er du velplejet, fugtet og beskyttet. Du vil nok opleve den i stil med en mist, og sådan kan den også bruges – men det er en serum, og helst ærligt; så kan prisen jo heller ikke rigtigt sammenlignes med en serum.

Men hvad tænker I damer? Lettere bliver det da ikke, vel?

M2 Beautés Facial Nano Sprays er udviklet af internationalt anerkendte forskere på baggrund af nyeste videnskabelige resultater inden for nano teknologiske studier. Højpotente, nano teknologisk komprimerede, aktive ingredienser trænger målrettet ned i de dybeste lag af huden og virker effektivt og pålideligt. Nanopartikler, som transporterer vitaminer, proteiner, lipider og næringsstoffer ind i huden – eller allerede er eksisterende bestanddele af huden – forbinder molekylerne med selv de svageste hudceller. Der findes fire forskellige varianter, og jeg lover at jeg snart fortæller jer om min favorit, men i dag ville jeg bare lige fortælle jer om konceptet og tippe jer om denne smarte serum!

Billederne er forresten lidt gamle. Det er mere end et år siden, at jeg tog dem. De er med en gammel gaveæske, som jeg tror I får svært ved at finde mere. Men heldigvis kan I stadig finde M2 Beautés Facial Nano Spray med CuPeptide & Vitamin B hos M2beaute.dk og autoriserede forhandlere.

Hav en skøn lørdag – og selv tak for tippet. 
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.