Vegansk deo er sgu bare et skridt i den rigtige retning

reklame

NAE Freschezza Deodorant, 50 ml, 49,- hos Føtex

Kæreste læsere – hej og godaften. Jeg sidder i vores dejlige stue med ømme stænger og en mæt mave ;) Jeg har nemlig brugt aftnen på at danse og grine i Absalon kirken med min søde veninde Heidi – og efterfølgende kom jeg hjem til dejlig mad, som Simon havde tilberedt… Alt er godt her! Og det håber jeg også, at det er hos jer… For i dag skal vi faktisk tale om et lidt alvorligt emne.. Eller noget, som jeg i hvert fald synes, at vi alle sammen skal prøve at tænke lidt over :) …Og jeg håber selvfølgelig ikke, at I læser dette som en løftet pegefinger, for det er virkelig ikke ment sådan!

Hvis du følger fast med her på bloggen, så husker du muligvis; at jeg tidligere har skrevet om NAE beauty. NAE er økologisk certificerede prodoukter, som også er veganske og i bæredygtig emballage (100 % genanvendelige materialer) – så på den måde er NAE bare super godt! Og jeg har også været rigtig glad for at teste deres flotte shower gels og håndsæber. Jeg har til gengæld ikke været så imponeret af deres deodorant fra serien Idratazione – jeg synes simpelthen ikke, at den virker. Desværre, er den flotte grønne deodorant på billederne her ikke meget bedre. Den er også fra NAE, men til gengæld fra serien Freschezza, som er formuleret med skønne krydderurter. Jeg synes, at duften af rosmarin gør, at produktet virker liiidt mere mod sved, men fortsat meget lidt.

Når vi så alligevel skal snakke om NAE og særligt denne deodorant i dag, så er det fordi jeg synes, at det er mega vigtigt, at der er nogle virksomheder der bevæger sig i en mere miljørigtig retning, men bestemt også en mere skånsom retning for dig og mig ifht. vores hud – som jeg venligst minder på, er hudens største organ. Parfumeallergi kan nemlig ramme os alle (også mig, er jeg bange for!) og parfumeallergi starter ofte under armene/i armhulen, hvor huden er tynd – og hvis du, ligesom mig, også barberer dig under armene engang imellem, så er huden ekstra udsat. Jeg har skrevet lidt mere om det i dette indlæg (direkte link her).

Min hud er desværre så småt begyndt at vise tegn på parfumeallergi (tror jeg?) – den bliver sart/rødlig, irriteret og klør. Jeg oplever det faktisk som en katastrofe! Og det skal lige understreges, at jeg er endnu ikke sikker på, at det er parfumeallergi (jeg er overhovedet ikke blevet testet), men det tyder noget desværre på. Og derfor er jeg endnu engang begyndt at tænke lidt mere over, hvad jeg putter på min hud – også under armene. Og dét som jeg faktisk har erfaret, når jeg bruger deodoranten fra NAE her er, at min hud faktisk reagerer ret positivt på den – den virker nærmest beroligende. Den er både vegansk og parfumefri.

…Så selv om NAE bestemt ikke er i mål endnu med effekt, så er det rigtig fint at vi som forbrugere tænker lidt mere over hvilke indholdsstoffer, der er i vores personlige plejeprodukter – også deodoranten – og efterspørger mildere, renere og mere miljøvenlige produkter.

Det var alt fra mig for i dag.
XO Lise 

Tre nye, naturlige favoritter // Naturfarm Green Door

sponsny1

Naturfarm Green Door Face Cream, 50 ml, 295,-, Naturfarm Green Door makeup remover, 100 ml, 145,-, Naturfarm Green Door Face Serum, 30 ml, 255,- & Naturfarm Green Door Eye Serum, 15 ml, 225,-.

Kære søde læsere. De seneste 50 dage har jeg testet et brand, som er nyt for mig, men som faktisk har mere end 40 års erfaring i at udvikle og producere naturlige og økologiske hår- og hudplejeprodukter, så måske kender I dem allerede?

Når jeg tester produkter, vil jeg altid gerne teste dem i minimum 30 – 40 dage, grundet hudcellernes regenereringsproces, som typisk ligger et sted mellem 30 og 60 dage. Det er derfor svært at se de reelle resultater af et nyt produkt, hvis jeg har brugt det i mindre end 30 dages tid. Og jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig tiden til at teste Naturfarms Green Door produkter over en længere periode, for de gode resultater kom ikke lige med det samme, de kom faktisk først efter 30 – 40 dage. Men nu er de her! Så jeg er glad og min hud er glad! … eller flottere i hver fald ;)

Så hvad er det for nogle spændende produkter? Green Door serien er udviklet ud fra den nyeste teknologi inden for stamceller af citrus – og spækket med superingredienser. Der er en særlig appelsincelle-ekstrakt, som stimulerer fornyelse af hudens egne stamceller og skaber en forbedret kollagen- og elastinproduktion, så huden bliver fast og ungdommelig at se på. Serien lover således at forebygge og forbedre alderstegn, som fine linjer, rynker og endda solskader. Serien består af fire hudplejeprodukter, som alle indeholder superbæret Acai, der indeholder virkelig mange antioxidanter, som beskytter huden mod frie radikaler og udsætter dermed hudens aldringsproces. Der er også en Makeup remover i serien, som indeholder blåbær, der har mange antioxidanter. Og herudover er der olivenolie i.

Og hvad synes jeg så? Som sagt, har jeg testet Naturfarms Green Door ansigtsserum, øjenserum og ansigtscreme. Jeg har også prøvet deres øjenmakeupfjerner med olivenolie, som både er lækker og effektiv, men det vil jeg ikke bruge mere krudt på at snakke om i dag. Til gengæld skal vi snakke om de tre flotte hudplejeprodukter. Overordnet synes jeg, at Naturfarms produkter er præsenteret ret godt i flot emballage – og det er jo altid et godt sted at starte.

Green Door Face Serum er en dybdegående ansigtsserum, der giver dig og mig en ungdommelig, flot hud. Den lover at genskabe de elastiske egenskaber i huden og forebygger alderstegn samt forbedrer huden helt overordnet, takket være citrusstamceller. Acai er tilsat for anti-age effekt og til generel toning, mens goji giver energi og vitalitet til huden. Jeg går jo meget op i konsistens, og jeg må indrømme, at jeg var skuffet over den tynde ansigtsserum – men jeg oplever tydeligt min hud forbedret, så min skuffelse over konsistensen er total aftaget igen.

Green Door Eye Serum var straks en anden snak! Konsistensen var lækker og tyk – og alligevel fløjlsblød. Den er jeg vild med. Det er en nænsom serum, der plejer og beskytter den fine og tynde hud omkring øjnene, som vi så ofte har talt om her på bloggen. Stamceller fra citrus, samt tara gum og aloe vera sørger for at give fugt og elasticitet, for at forebygge og mindske de fine rynker omkring øjnene. Acai og goji bruges for deres kæmpe antioxidante potentiale, som toner, beskytter og giver energi. Cikorie er tilsat for at opstramme huden og give en ensartet glat hud. Jeg er 29 og alderstegnene er begyndt at vise sig i min hud, specielt omkring mine øjne. De generer mig ikke en helt masse, men jeg vil rigtig gerne holde de fine linjer i skak, som de er nu – de behøver bestemt ikke blive dybere ;) Det kan godt være lidt svært for mig i min endog unge alder at vurdere, hvorvidt en øjenserum med anti-age effekt virker. Men det jeg i hvert fald kan se er, at min hud er velfugtet og -plejet omkring øjnene. Linjerne omkring mine øjne er ikke særligt tydelig, grundet f.eks. tør hud. Så det er jo positivt. Herudover, så har jeg længe haft problemer med huden omkring mine øjne. Jeg har derfor været nødt til at skifte flere af mine ansigtsprodukter ud, da de pludselig var for stærke til min sarte hud omkring øjnene – det var ikke tilfældet med Green Door Eye Serum. Den føltes mild og dejlig på mine øjenlåg og under øjnene – ingen gener, overhovedet.

Sidst, men ikke mindst er der Green Door Face Creamen sjov ansigtscreme, der bidrager til hudens elasticitet og samtidig lover at forebygge og forbedre alderstegn. Nærende fugtmættere som aloe vera og tara gum genskaber hudens naturlige fugtbalance. Superbærrene acai og goji er fyldt med antioxidanter, som fungerer som et skjold mod de frie radikaler og giver ny energi og vitalitet til huden, så den opleves som velnæret. Konsistensen af cremen kom virkelig bag på mig – sjældent har jeg haft fingrene i en ansigtscreme, der var så anderledes end andre cremer, som jeg har prøvet. Den er nem at arbejde ud på huden, om end den ikke trænger så hurtigt ind, som jeg personligt foretrækker.

Men selvom to ud af tre produkter ikke helt havde den konsistens, som jeg normalt foretrækker, så er jeg faktisk virkelig glad og positivt overrasket over hudplejeprodukterne fra Naturfarm. Min hud har i lang tid været både tør og irriteret – efter jeg har brugt de tre produkter fra Naturfarm i en længere periode, er min hud ligesom faldet til ro, den er mindre tør og føles ikke fedtet. Herudover, har jeg i perioder problemer med talgknopper i panden, hvilket irriterer mig uendeligt! Og det ser ikke pænt ud. Men efter 30 dages tid med Naturfarms produkter, begyndte jeg endelig at se en forandring – og nu er de faktisk næsten helt væk. Jeg forestiller mig, at kombinationen af citrusholdige ingredienser, acai og aloe vera, som er i Green Door produkterne her, har haft en effektiv anti-bakteriel, beroligende og regenererende effekt på min hud, så min krops egne hormoner ikke har haft et behov for at producere de beskyttende talgknopper. Det var virkelig dette, der gjorde udslaget for mig – og hvor jeg tydeligt oplevede min hud som forbedret. Jeg ender derfor på fire ud af fem stjerner til Naturfarms Green Door serien. Serien er flot, effektiv og mild – hvilket gør den velegnet til de fleste hudtyper. Herudover, så er priserne hos Naturfarm virkelig rimelig; Ansigtsserummet koster 255,- for 30 ml, mens øjenserummet koster 225,- for 15 ml og ansigtscremen (som kan bruges både nat og dag) koster 295,- for 50 ml. Alle produkter forhandles via Helsam, Helsemin og på www.naturfarm.dk.

Det var en lang og varm anbefaling her! 

XO Lise

Ecooking lermaske // En rigtig søndagssag

sponsoreret
ecooking (1) ecooking (3) ecooking (5) ecooking (7) ecooking (8) ecooking (9) ecooking (10)
Ecooking Lermaske, 100 ml, 199,-

Hej aller skønneste læsere. Simon er gået i køkkenet for at lave carbonara med squash og jeg har sat mig med et (stort) glas rødvin foran skærmen her for at få det sidste ud af søndagen. Har I haft en dejlig weekend? Vores har været skøn – fyldt med hygge, dejlig mad og diverse gøremål. Jeg føler for en gangs skyld, at jeg er et skridt foran, inden jeg træder ind i en ny uge – og det er sgu så skønt!

Jeg har bl.a. brugt weekenden på en god scrub, hårkur og lermaske. Det er sådan nogle ting, som man virkelig burde gøre for sig selv minimum én gang om ugen, men som jeg ærligt skal indrømme; at jeg ikke just når hver uge… Jeg burde bare gøre det hver uge, for jeg kan virkelig se en forskel – særligt på mit hår, men virkelig også på min hud, efter jeg er begyndt at bruge denne grønne lermaske fra Ecooking.

Jeg har satme prøvet mange forskellige ansigtsmasker efterhånden, og det er virkelig langt fra dem alle, der efterlader mig med en mærkbar og synlig forskel og effekt, men fra day one har jeg ikke været i tvivl om, at Ecookings lermaske den VIRKER! Og derfor vil jeg også gerne dele lidt info om den med jer i dag :)!

Ecookings lermaske er hovedsageligt baseret på illite, som er en naturlig, mineralsk lersort, som ofte syner gul eller grøn. Illite er særligt kendt for sin opstrammende anti-age effekt. Det fleste lersorter virker ellers primært yderst antibakterielt og rensende for huden, men illite er også en fremragende anti-age ingrediens – det er nemlig meget rigt på både vitaminer og mineraler, som stimulerer cellernes opbygning og regenereringsproces. Der er også kaolinit i- kaolinit er en fin lersort, som stammer fra granit, og som opsuger fedt fra huden, samtidigt med at det virker som et mildt slibemiddel. Det er derfor perfekt mod fedtet hud og urenheder.

Lermasken indeholder desuden en kombination af Iris Ekstrakt, Zinksalt og A-vitamin, som renser og opfrisker huden samt kan hjælpe med at minimere porer og reducere ujævnheder i huden. De aktive ingredienser afhjælper urenheder og virker både behandlende og forebyggende. Endvidere, er der aloe vera i – som både virker plejende og naturligt antibakterielt.

Det ekstra fede ved denne lermaske er, at den reducerer mængden af sebumproduktionen i talgkirtlerne. En høj sebumproduktion gør, at huden bliver fedtet og skinnende – og kan desuden give hvide, bumselignende prikker og knopper. Særligt sidstnævnte, har jeg selv haft problemer – men i løbet af én enkelt gang med denne lermaske var de hvide knopper faktisk betydeligt mindsket og snart væk.

Hvad synes jeg? Jeg synes den er fantastisk! Intet mindre! Den efterlader min hud så meget smukkere! Den fjerner urenheder, mindsker fedtet hud og giver også en ret flot, strålende glød efter brug. Det er en lermaske – og en særligt aktiv én af slagsen, så du kan uden tvivl mærke den arbejde i huden, når du har den på! Men det skal du ikke blive forskrækket over, det er meningen. Lad den sidde indtil masken er helt tør og rens så af med varmt vand. Sørg for at få masser af fugt i ansigtet i form af serum og creme efter brug. Din hud vil helt sikkert takke dig!

Ecookings lermaske får fem ud af fem stjerner af mig! Jeg er vild med den! Den er til dig og mig med fedtet og/eller uren hud – og man kan sagtens bruge den, selvom man har tør hud. Find Ecooking hos Matas, på apoteket, udvalgte forhandlere og på Ecooking.dk. Lermasken her koster 199,- for 100 ml, men så har du altså også til mange gange…

XO Lise 

Lakshmi Eco-bio Micellar Water – den pæneste micellar vand!

sponsoreret

lakshmimic (1)
lakshmimic (2) lakshmimic (3) lakshmimic (4) lakshmimic (6)
Lakshmi Eco-bio Micellar Water, 200 ml, 210,- 

Hello my dears og velkommen tilbage på bloggen. Wauw, den varme lægger sig bare ikke hva’? Jeg håber, at I har nydt jeres torsdag? Personligt, om end jeg er glad for mit arbejde, så glæder mig godt nok til weekenden. Jeg lider stadig lidt under, at det er hårdt at stå tidligt op og gå på arbejde igen. Så når det bliver weekend i morgen skal jeg bare have noget vin i glasset, stængerne op, løst tøj på og makeuppen af… Det bliver godt! Hvad skal I bruge jeres weekend på?

Og apropos makeuppen af (“det skriver du altid Lise, find dog på noget nyt…”), så lad mig lidt fortælle jer lidt om Lakshmis micellar vand. Det er nemlig den flotteste micellar vand, som nogensinde har prydet mit badeværelse. Kan I fortælle mig hvorfor, micellar vand normalt skal være så pisse grimme? Er det fordi, det er sådan lidt et ‘alt i én’-produkt? Uanset, så er den her fra økologiske Lakshmi ret flot – og den er også helt udmærket, så lad os snakke lidt om den!

Lakshmi Eco-bio Micellar Water
Navnet fortæller dig egentlig alt, hvad du har brug for at vide, men tillad mig alligevel at spilde din tid ;) Den fungerer på fuldstændig samme måde som andre micellar vand – fjerner al makeup og snavs fra dig ansigt, uden behovet for vand, som kan udtørre din hud. Hvis du ikke har helt styr på micellar vand, så læs lige mit tidligere indlæg her.

Foruden at være et renseprodukt, så indeholder den faktisk også en ret god mængde af plejende, aktive ingredienser – så din hud også får lidt pleje, samtidigt med at dagens makeup og snavs fjernes. Lindeblomst og havtorn virker beroligende på huden, honning virker blødgørende, mens gode olier fra jojobafrø, citrusfrugter og lavendel virker plejende. Alt i alt en ret lækker sammensætning! Endvidere, er Lakshmis produkter utrolig milde – og du skal derfor ikke være bange for at bruge den på og omkring de sarte øjenområder, om end den svier en smule (det gør alle micellar vand sgu, når du får det i øjnene), så kan den altså sagtens bruges til at fjerne øjenmakeup også.

Jeg giver Lakshmis Eco-bio Micellar Water fire ud af fem stjerner. Den virker fantastisk og skal have point for både en plejende ingredienssammensætning, økologi og udseende. Den éne stjerne udebliver grundet prisen (den er lidt dyr / 210,-) og svier en smule i øjnene.

Lakshmi laver ret fine produkter, synes jeg, de er nemlig altid 100 % naturlige og 100 % økologiske. I kan læse mine tidligere indlæg om Lakshmi produkter, ved at følge ‘Lakshmi’ tagget i bunden af dette indlæg.

Det var alt fra mig for i aften. Nu vil jeg snart fjerne min makeup og kravle i seng. 
XO Lise

SARD Rose Water Elixir

SARD (6) SARD (4) SARD (2) SARD (3) SARD (1)
SARD Kopenhagen Rose Water Elixir, 100 ML, 179,- 

Hej smukke læsere. Jeg havde egentlig planlagt et indlæg med en opskrift til jer til i dag. Men Simon og jeg er en tur på besøg i vores højt elskede Aarhus i dag, og jeg nåede simpelthen ikke at blive færdig med opskriften til jer i går – så jeg tænker, at vi tager os en lille beauty talk i stedet for. Og den håber jeg, at I er med på :).

Har jeg fortalt jer om min begejstring for ansigts- og body-mists… Det tror jeg, at jeg har… Men lad os lige tale lidt om dem igen! Jeg har nemlig prøvet en ny, lækker og mild mist, som jeg gerne vil tippe jer om. Det er SARD’s ‘Rose Water Elixir’. Og som navnet afslører; består den af rosenvand.
– Rosenvand er egentlig et biprodukt, som opstår ved produktion af rosenolie. Men det har rigtig mange fantastiske egenskaber og er heldigvis meget billigere end rosenolie. Rosenvand er fuld af antioxidanter og vitaminer og plejer således huden og mindsker aldrigstegn. Derudover, skulle rosenvand også være særligt god til uren hud og akne, da det hjælper med at holde hudens fedtproduktion i balance. Hvis du har særligt tør hud (ligesom mig) er rosenvand også rigtig godt, da det virker fugtende og plejende.

SARD Kopenhagens produkter består af 100 % naturlige ingredienser og særligt velegnet til sart hud – så du kan roligt bruge deres produkter.

Og hvordan har jeg så brugt den fine rosenvand fra dem? Jeg har brugt den som en face- og body mist. Det vil sige, at jeg sprayer den på krop og ansigt, inden jeg påfører andre plejeprodukter som cremer og serum. Ved at bruge en mist på kroppen, inden du påfører dine cremer m.m., åbner du hudens porer, så de er mere modtagelige overfor alle de gode virkemidler, som er i dine cremer osv. Du får således mere ud af dine andre produkter ved at bruge en mist inden. Jeg har også brugt rosenvandet her, hvis jeg bare havde brug for at køle ned eller friske mit ansigt op. Jeg synes faktisk, at det giver huden fornyet glød, hvis man lige sprøjter lidt i ansigtet i løbet af dagen.

…Som I nok kan læse jer til, så har jeg været ret begejstret for SARD’s Rose Water Elixir, som forresten dufter dejligt og mildt af roser. Den får fire ud af fem stjerner af mig. SARD Kopenhagen forhandles, foruden på deres egen webshop, hos Matas, på apoteket, i Magasin og hos udvalgte webshops og forhandlere. Deres Rose Water Elixir koster 179,- for 100 ML – direkte link her.

Det var dagens lille beauty talk fra mig. Rigtig god lørdag.
XO Lise

Sponsoreret
Indlægget indeholder affiliate links.

Yon-Ka Paris lanceringsevent i DK

Billede 07-06-2017 12.22.55 Billede 07-06-2017 12.23.00 Billede 07-06-2017 12.23.13 Billede 07-06-2017 12.22.51 Billede 08-06-2017 13.26.13 Billede 08-06-2017 13.26.58

Er der noget bedre end nye beauty produkter? Nej vel. I går startede jeg formiddagen i godt selskab med Yon-Ka Paris. …Og hvis I ikke kender Yon-Ka, så lad mig lige kort fortælle jer om dem, de er nemlig helt nye i Danmark… Og personligt, er jeg overbevist om, at det bliver et ret godt, nyt bekendtskab :)

Yon-Ka er et familieejet beauty brand fra Frankrig, som har eksisteret siden 1954. I går havde jeg fornøjelsen af at hilse på datteren af de oprindelige stiftere til brandet, Catherine, som var rejst helt fra Frankring for at fortælle den danske skønhedspresse om hendes families store passion. Det er altid både fornøjeligt og rørende at høre mennesker tale om noget, som de brænder for – så dét i sig selv var en god oplevelse… Men derudover blev jeg også meget klogere på flere forskellige planter og deres helende og plejende effekt på kroppen. Hos Yon-Ka benytter man sig faktisk af intet mindre end 130 forskellige planter i forbindelse med udvikling og produktion af deres hudplejeprodukter – men primært bruger de essentielle olier fra lavendel, geranie, rosmarin, cedre og timian. Lavendel er faktisk særligt helende og rosmarin er særligt godt for blodcirkulationen.

Helt generelt arbejder Yon-Ka rigtig meget med velvære – og derfor vil man også opleve nogle stærke (men naturlige) dufte, når man bruger Yon-Ka’s produkter. Det er bl.a. fordi, at én af vores stærkeste sanser – og faktisk den, som vi opfatter oplevelser med først – er lugtesansen. Det er da meget sjovt, ikke? …Altså at man ligesom arbejder lidt mere med en helhedsoplevelse.

Yon-Ka er et salonbrand, som i dag findes i 5.000 saloner og spa verden over – og nu også i tre saloner i Danmark (og der er flere på vej). Alle deres produkter er plantebaseret og derfor støtter de også organisationen ‘Un toit pour les abeilles‘ – som betyder ‘Et tag til vores bier’, da bier er essentielle for at verdens blomsterbestand (det er derfor, at der er honning på de to nederste billeder).

I kan læse mere om Yon-Ka på www.yonka.com – og har I spørgsmål, så skriv til mig – så skal jeg nok formidle dem videre til de kontaktpersoner, som jeg har.

Rigtig god aften.
XO Lise