Tre nye, naturlige favoritter // Naturfarm Green Door

sponsny1

Naturfarm Green Door Face Cream, 50 ml, 295,-, Naturfarm Green Door makeup remover, 100 ml, 145,-, Naturfarm Green Door Face Serum, 30 ml, 255,- & Naturfarm Green Door Eye Serum, 15 ml, 225,-.

Kære søde læsere. De seneste 50 dage har jeg testet et brand, som er nyt for mig, men som faktisk har mere end 40 års erfaring i at udvikle og producere naturlige og økologiske hår- og hudplejeprodukter, så måske kender I dem allerede?

Når jeg tester produkter, vil jeg altid gerne teste dem i minimum 30 – 40 dage, grundet hudcellernes regenereringsproces, som typisk ligger et sted mellem 30 og 60 dage. Det er derfor svært at se de reelle resultater af et nyt produkt, hvis jeg har brugt det i mindre end 30 dages tid. Og jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig tiden til at teste Naturfarms Green Door produkter over en længere periode, for de gode resultater kom ikke lige med det samme, de kom faktisk først efter 30 – 40 dage. Men nu er de her! Så jeg er glad og min hud er glad! … eller flottere i hver fald ;)

Så hvad er det for nogle spændende produkter? Green Door serien er udviklet ud fra den nyeste teknologi inden for stamceller af citrus – og spækket med superingredienser. Der er en særlig appelsincelle-ekstrakt, som stimulerer fornyelse af hudens egne stamceller og skaber en forbedret kollagen- og elastinproduktion, så huden bliver fast og ungdommelig at se på. Serien lover således at forebygge og forbedre alderstegn, som fine linjer, rynker og endda solskader. Serien består af fire hudplejeprodukter, som alle indeholder superbæret Acai, der indeholder virkelig mange antioxidanter, som beskytter huden mod frie radikaler og udsætter dermed hudens aldringsproces. Der er også en Makeup remover i serien, som indeholder blåbær, der har mange antioxidanter. Og herudover er der olivenolie i.

Og hvad synes jeg så? Som sagt, har jeg testet Naturfarms Green Door ansigtsserum, øjenserum og ansigtscreme. Jeg har også prøvet deres øjenmakeupfjerner med olivenolie, som både er lækker og effektiv, men det vil jeg ikke bruge mere krudt på at snakke om i dag. Til gengæld skal vi snakke om de tre flotte hudplejeprodukter. Overordnet synes jeg, at Naturfarms produkter er præsenteret ret godt i flot emballage – og det er jo altid et godt sted at starte.

Green Door Face Serum er en dybdegående ansigtsserum, der giver dig og mig en ungdommelig, flot hud. Den lover at genskabe de elastiske egenskaber i huden og forebygger alderstegn samt forbedrer huden helt overordnet, takket være citrusstamceller. Acai er tilsat for anti-age effekt og til generel toning, mens goji giver energi og vitalitet til huden. Jeg går jo meget op i konsistens, og jeg må indrømme, at jeg var skuffet over den tynde ansigtsserum – men jeg oplever tydeligt min hud forbedret, så min skuffelse over konsistensen er total aftaget igen.

Green Door Eye Serum var straks en anden snak! Konsistensen var lækker og tyk – og alligevel fløjlsblød. Den er jeg vild med. Det er en nænsom serum, der plejer og beskytter den fine og tynde hud omkring øjnene, som vi så ofte har talt om her på bloggen. Stamceller fra citrus, samt tara gum og aloe vera sørger for at give fugt og elasticitet, for at forebygge og mindske de fine rynker omkring øjnene. Acai og goji bruges for deres kæmpe antioxidante potentiale, som toner, beskytter og giver energi. Cikorie er tilsat for at opstramme huden og give en ensartet glat hud. Jeg er 29 og alderstegnene er begyndt at vise sig i min hud, specielt omkring mine øjne. De generer mig ikke en helt masse, men jeg vil rigtig gerne holde de fine linjer i skak, som de er nu – de behøver bestemt ikke blive dybere ;) Det kan godt være lidt svært for mig i min endog unge alder at vurdere, hvorvidt en øjenserum med anti-age effekt virker. Men det jeg i hvert fald kan se er, at min hud er velfugtet og -plejet omkring øjnene. Linjerne omkring mine øjne er ikke særligt tydelig, grundet f.eks. tør hud. Så det er jo positivt. Herudover, så har jeg længe haft problemer med huden omkring mine øjne. Jeg har derfor været nødt til at skifte flere af mine ansigtsprodukter ud, da de pludselig var for stærke til min sarte hud omkring øjnene – det var ikke tilfældet med Green Door Eye Serum. Den føltes mild og dejlig på mine øjenlåg og under øjnene – ingen gener, overhovedet.

Sidst, men ikke mindst er der Green Door Face Creamen sjov ansigtscreme, der bidrager til hudens elasticitet og samtidig lover at forebygge og forbedre alderstegn. Nærende fugtmættere som aloe vera og tara gum genskaber hudens naturlige fugtbalance. Superbærrene acai og goji er fyldt med antioxidanter, som fungerer som et skjold mod de frie radikaler og giver ny energi og vitalitet til huden, så den opleves som velnæret. Konsistensen af cremen kom virkelig bag på mig – sjældent har jeg haft fingrene i en ansigtscreme, der var så anderledes end andre cremer, som jeg har prøvet. Den er nem at arbejde ud på huden, om end den ikke trænger så hurtigt ind, som jeg personligt foretrækker.

Men selvom to ud af tre produkter ikke helt havde den konsistens, som jeg normalt foretrækker, så er jeg faktisk virkelig glad og positivt overrasket over hudplejeprodukterne fra Naturfarm. Min hud har i lang tid været både tør og irriteret – efter jeg har brugt de tre produkter fra Naturfarm i en længere periode, er min hud ligesom faldet til ro, den er mindre tør og føles ikke fedtet. Herudover, har jeg i perioder problemer med talgknopper i panden, hvilket irriterer mig uendeligt! Og det ser ikke pænt ud. Men efter 30 dages tid med Naturfarms produkter, begyndte jeg endelig at se en forandring – og nu er de faktisk næsten helt væk. Jeg forestiller mig, at kombinationen af citrusholdige ingredienser, acai og aloe vera, som er i Green Door produkterne her, har haft en effektiv anti-bakteriel, beroligende og regenererende effekt på min hud, så min krops egne hormoner ikke har haft et behov for at producere de beskyttende talgknopper. Det var virkelig dette, der gjorde udslaget for mig – og hvor jeg tydeligt oplevede min hud som forbedret. Jeg ender derfor på fire ud af fem stjerner til Naturfarms Green Door serien. Serien er flot, effektiv og mild – hvilket gør den velegnet til de fleste hudtyper. Herudover, så er priserne hos Naturfarm virkelig rimelig; Ansigtsserummet koster 255,- for 30 ml, mens øjenserummet koster 225,- for 15 ml og ansigtscremen (som kan bruges både nat og dag) koster 295,- for 50 ml. Alle produkter forhandles via Helsam, Helsemin og på www.naturfarm.dk.

Det var en lang og varm anbefaling her! 

XO Lise

bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream #jatak !

sponsny1
eyebm (1)
eyebm (2) eyebm (3) eyebm (4) eyebm (5)
bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream, 15 g, 348,- (nedsat fra 453,-) hos Magasin

Da jeg modtog Ageless Genius serien fra bareMinerals, blev jeg simpelthen så glad! Sjældent har jeg set så smukke produkter! Og de har prydet min badeværelseshylde, lige siden de dumpede ind af døren. …Men jeg er så heldig, at jeg får rigtig mange hudplejeprodukter ind af døren, så der gik faktisk forholdsvis lang tid fra at produkterne kom ind af døren herhjemme, til jeg rent faktisk fik taget dem i brug. Men de senest par måneder har jeg brugt hudplejeprodukterne fra bareMinerals’ Ageless Genius serie – og nu er det vist tid til, at I også får lov til at høre om dem! Derfor tager vi nu tre dage, hvor det skal handle om de tre smukke produkter fra denne serie, som jeg har testet. Vi starter med den lille yndige øjencreme.

Hele serien indeholder det mest ædle mineral af dem alle; guld. Alle produkter i Ageless Genius indeholder et kompleks af peptider og guld, hvilket virker særdeles anti-ageing på fine linjer og rynker. Herudover, efterlader guldmineraler huden med en smuk udstråling. Egentlig er serien mest velegnet til 40 plus – men det er aldrig for tidligt at begynde på din anti-age behandling. Da jeg arbejdede i Matas i mine yngre år, anbefalede vi altid, at man startede med anti-age produkter allerede ved 23-års alderen – den holdning er jeg fortsat af. Og i en alder af 29 år, ser jeg tydeligt de første rynker og fine linjer pible frem, så det er egentlig vigtig for mig, at mine hudplejeprodukter indeholder ingredienser, der bidrager til at holde min hud ung og smuk.

Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream
Det er altid vigtigt at bruge et plejeprodukt, der er særligt udviklet til de sarte hudområder omkring øjnene, på den tynde hud der omgiver vores øjne. Den har brug for en anden form for pleje, end resten af ansigtets hud. Derfor har denne øjencreme fra bareMinerals et særligt kraftigt kompleks af peptider og guld for at styrke hudens kollagen og mindske synligheden af fine rynker og linjer omkring øjnene. Proteinpeptider mindsker synligt mørke rande og hævelser under øjnene, mens øjentrøstekstrakt (plante) udglatter og genopretter hudens struktur for et ungdommeligt resultat. Øjencremen er både dermatologisk og oftalmologisk testet.

Hvad synes jeg? Jeg synes cremen er lækker på alle måder! Den er duftfri og jeg har oplevet den som meget mild på min ellers enormt sarte hud omkring øjnene.Konsistensen er for lækker, cremet – men ikke tyk og træls – den føles lidt olieholdig. Jeg oplever den som meget fugtgivende og plejende. Og jeg bilder mig selv ind, at den har efterladt mig med færre fine linjer omkring øjnene. Om det rent faktisk er tilfældet, er selvfølgelig svært for mig med sikkerhed at sige, men det tror jeg.

Og derfor ender jeg på fire du af fem stjerner til bareMinerals’ Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream. Det er en virkelig lækker og virkelig mild øjencreme, som med sikkerhed plejer og fugter – og som med næsten sikkerhed også mindsker de fine linjer omkring øjnene.

BareMinerals kan I bl.a. købe hos Magasin. I dag har de minus tyve procent på beauty, så skynd jer at shoppe den lille øjencreme hjem netop i dag (direkte link her).

XO Lise

Vichy Idéalia Nat-Peeling

sponsoreret
nightpeel (1)
nightpeel (2) nightpeel (3) nightpeel (4) nightpeel (5) nightpeel (6) nightpeel (7)Vichy Idéalia Peeling, 100 ml, 269,- hos Magasin

Hello darlings. Jeg har lige færdiggjort sidste afsnit i anden sæson af The Arrangement! Omg! Det er virkelig en formidabel serie! Og jeg har netop fucking læst at der ikke bliver en sæson tre! What the fuck! Jeg er rasende. Hvis I aldrig har set mit serie diagram med utallige serie-anbefalinger, så synes jeg lige I skal tjekke det – også selvom det virkelig trænger til at blive opdateret…

Nå, men mit raseri og min vanvittige skuffelse over en udeblivende sæson tre af The Arrangement skal nu ikke forhindre os i at nå til dagens emne. Hvis I har læst med de sidste par dage, så har I kunnet læse om Vichys Idéalia serie til kvinder på min alder (25 – 40 år). Vi har snakket lidt om dagcremen og om serummen fra serien, og i dag skal det så handle om deres vildt spændende nat-peeling, som jeg har glædet mig ret meget til at snakke med jer om. Det er nemlig et type produkt, som jeg ikke rigtigt har stiftet bekendtskab med før – og lad mig allerede her i starten af indlægget afsløre; det er virkelig smart!

Hvad pokker er en nat-peeling og hvordan virker den? Vichys Idéalia nat-peeling skal påføres på en afrenset hud, inden serum og natcreme hver aften – eller efter behov. Den påføres med en vatrondelle på samme måde som en skintonic, og skal ikke renses af med vand efterfølgende. Den har en nærmest olie-agtig konsistens (dog en meget let olie-agtig konsistens!), hvilket jeg gætter på skyldes produktets indhold af ricinusolie (caster oil). Lad den blive på natten over, og rens ansigtet næste morgen. Da det er en peeling, anbefaler Vichy; at du bruger en dagcreme med minimum SPF15 dagen efter.

Som sagt er det en peeling – det vil sige, at den går ind og fjerner døde hudceller og generelt hudens øverste fedtlag, hvilket godt kan være lidt hårdt for huden – specielt for dig med tør og/eller sensitiv hud. Personligt, har jeg ret tør hud – og min hud kan slet ikke tåle en nat-peeling hver nat, heller ikke selv om dette peeling er forholdsvis mild. Peelingen benytter sig egentlig af samme peeling-metode, som en frugtsyre peeling – men det er ikke en frugtsyre peeling! En frygtsyrepeeling er meget hårdere ved huden. Dog, er der frugtsyre i dette produkt, men ikke mange (ikke som i et AHA kompleks). Vichy Idéalia Nat-peeling indeholder Glycolic acid, der stammer fra sukkerroer. Denne frugtsyre er særligt kendt for sin forskønnende effekt, som mindsker solskader, rynker og grå hud. Takket være det høje indhold af vitaminer, mineraler og plantehormon i Glycolic acid stimuleres hudens egen produktion af kollagen og elastin, hvilket vil efterlade huden mere ensartet og med en smuk glød. Der er også citronsyre i, hvilket også kan virke peelende på huden og give den gløden tilbage. …Så det er en peeling, der giver din hud glød og fjerner overskydende fedt og døde hudceller mildt og effektivt.

Virker den? Ja! Det gør den helt sikkert! Jeg oplevede klart min hud mindre uren og peelet, allerede efter første gang jeg havde brugt den. Men sørg for pokker for at få noget fugt dagen efter, for som alle andre peelinger, så har den en udtørrende effekt på huden.

Hvad synes jeg? Jeg er vild med den! Den er virkelig smart! Mild og smart! Og for en gangs skyld en peeling, som også egner sig til tør og sensitiv hud – dog vil jeg lige understrege igen, at hvis du har tør og/eller sensitiv hud, så synes jeg bare du skal bruge den efter behov – og ikke hver nat!

Vichy Idéalia Nat-peeling får fire ud af fem stjerner af mig. Den virker, den er smart og den er mild! Perfekt til dig, der bare lige har brug for at komme af med lidt urenheder hist og her + synes at din hud mangler lidt glød og shine (ikke fedtet shine, den gode slags shine ;)).

Og det afrunder så vores Vichy Idéalia snak for denne gang. Jeg håber, at I har kunnet bruge mine anbefalinger og erfaringer til noget. Det har jo været en lidt blandet oplevelse for mig, som I sikkert også har læst jer til allerede – men jeg vil klart anbefale dagcremen og denne nat-peeling! Husk at købe Vichy på apotekerne eller i Magasin.

Sweet dreams!
XO Lise

Vichy Idéalia Serum til ansigtet

sponsoreret
vichyidealiaserum (1) vichyidealiaserum (2) vichyidealiaserum (3) vichyidealiaserum (5)
vichyidealiaserum (4)
vichyidealiaserum (6) vichyidealiaserum (7)
Vichy Idéalia Serum, 30 ml, 299,- hos Apotekeren.dk 

Kære læsere. De kvikke af jer opdagede nok allerede i går, at der er mere end et produkt i Idéalia serien fra Vichy, som vi vendte her på bloggen i går. I får ikke anmeldelser af hver og ét af produkterne fra serien, for det er en lidt større serie, men I skal alligevel lige have lov til at høre om deres ansigtsserum også og deres nat-peeling. Men i dag starter vi med Vichy Idéalia Serummet.

Ligesom dagcremen, som jeg omtalte i går, er denne ansigtsserum til de første tegn på ældning, og anbefales derfor til kvinder i alderen 25 – 40 år. Den er desuden dermatologisk testet velegnet til sensitiv hud. … Obs! Og jeg må hellere lige skynde mig at sige, inden jeg når længere, at jeg kan se på deres hjemmeside, at den har skiftet udseende, siden jeg fik den til test, men det er vel også et års tid siden. Nu er den mere lyserød end pink, men indholdet skulle gerne være det samme… De har bare gjort den endnu mere prinsesse-agtigt, hvilket man umuligt kan have noget imod…

Førstehåndsindtrykket? Hvis I har læst nogle af mine tidligere indlæg om Vichy, så husker I muligvis at jeg har anmeldt deres Aqualia Thermal Serum (også til ansigtet)? Mit førstehåndsindtryk af Idéalia serummen var helt ærligt, at den minder fuldstændig om den forrige. Den er meget tynd og nærmest lidt vand-agtig i konsistensen. Men flakonen er utrolig pæn, den dufter mildt og serummet er meget sart lyserødt, når det kommer ud. Den føles dejlig at tage på huden og efterlader også huden pæn og strålende.

Hvad lover den? Denne ansigtsserum fra Vichy at give huden fornyet glød, en ensartet hudtone, forfinet hudstruktur, mindre synlige porer og reducerede fine linjer.

Hvordan? Takket være lakridsekstrakt, som skulle virke glød-aktiverende, lover Idéalia ansigtsserummen at bringe gløden tilbage i en ellers grålig hud. Den indeholder desuden flavonoider fra citrusfrugter, som egentlig er plantepigment, der virker særdeles antioxidant. Der er også andenosin i (hvis du ikke ved hvad det er, så gå tilbage og læs gårsdagens indlæg, da cremen fra samme serie også indeholder andenosin). Og afslutningsvis termalsk kildevand.

Hvad synes jeg? Jeg må nok indrømme, at trods serummens smukke ydre og florlette konsistens, så er jeg skuffet. Jeg føler faktisk ikke, at serummen gør ret meget for min hud. Det kan være, at det er min hud, som er særligt krævende i forhold til fugt (den er meget tør, så det er bestemt en mulighed!), men helt ærligt; så har denne serum desværre ikke gjort hverken fra eller til for min hud – med undtagelse af glød! Det giver lidt glød.

Jeg har både testet serummen sammen med dagcremen fra samme serie og sammen med andre cremer, min dom er den samme. Jeg synes simpelthen, at der er så mange fine ansigtssera på markedet, og denne ansigtsserum er bare ikke i stand til at konkurrere på et højt niveau. Effekten er for mig desværre alt for lille – og det på trods af, at jeg holder meget af Vichys produkter ellers. Jeg ender desværre på én ud af fem stjerner til Vichys Idéalia Serum til alle hudtyper. Den ene stjerne gives for glød. Skulle du alligevel være blevet nysgerrig på dette ansigtsserum, så kan du købe Vichy på landets apoteker og i Magasin.

Hav en dejlig aften venner!
XO Lise

Vichy Idéalia dagcreme til normal/kombineret hud // En prinsessedrøm

sponsoreret
vichylyseroedansigtscreme (1)
vichylyseroedansigtscreme (2) vichylyseroedansigtscreme (4) vichylyseroedansigtscreme (5) vichylyseroedansigtscreme (6) vichylyseroedansigtscreme (7)
Vichy Idéalia dagcreme (normal hud), 50 ml, 239,- hos Webapoteket.dk 

Vichys dagcreme fra Idéalia serien til de første tegn på aldring er som en prinsessedrøm på krukke. Jeg er faktisk lidt ked af, at I ikke kan se på billederne, at produkterne i virkeligheden er mere pinke end de er røde – lyset driller mig, så I må tage mit ord for det. Førstehåndsindtrykket er mildest talt fantastisk. Krukken er smuk og elegant, og når du så åbner den, møder en lækker, let og lyserød creme dig – hvad mere kan man bede om? Den er tilsat en meget diskret duft (dog ikke parfume, bare rolig) som er med til yderligere at gøre oplevelsen very princess-ish… Følelsen på huden er også utrolig lækker! Den er ikke sufflé-agtig, men tæt på. Det er en meget let creme, som er meget behagelig på huden og efterlader den hud smuk, fornyet og frisk – uden at fedte. Så alt i alt, har mit førstehåndsindtryk af denne ansigtscreme været meget skøn!

Hvad lover Vichy Idéalia dagcremen til normal og kombineret hud? Cremen er som sagt til de første tegn på aldrig, og anbefales derfor til kvinder i alderen 25 – 40 år, så den lover jo ikke kæmpe meget anti-age effekt (og det skal den heller ikke), men den lover at reducere fine linjer og synlige porrer. Herudover, lover den helt overordnet at forbedre hudens kvalitet, give huden glød og en ensartet hudtone. Sidst men ikke mindst, lover den også at give fugt i 24 timer, hvilket er flot, når man tænker på, at de har samme udgave af denne dagcreme – blot til tør hud…

Og hvordan skal det så lykkes? Takket være ekstrakt af fermenteret sort te aktiveres eller genaktiveres hudens glød. Det samme skulle adenosin gøre. Adenosin er en del af adenosintrifosfat, som er et energibærende molekyle i hudens celler. Det er således kendt for at være særligt godt for cellens energiomsætning og dermed også glød-givende, så det er bestemt udmærket tænkt, at der er adenosin i Vichys dagcreme. Der er også blåbærekstrakt i – og blåbær er jo efterhånden blevet kendt som en lille superfood, da de er særdeles høje på antioxidanter, som vi gerne vil have – også til vores hud! Afslutningsvis, indeholder cremen termalsk kildevand, som jeg faktisk tror Vichy bruger i alle deres produkter?

Hvad synes jeg? Jeg synes først og fremmest, at det er særdeles fremragende, at der er så højt et indhold af fermenteret sort te i produktet, hvilket fremgår som én af de første ingredienser på INCI-listen (jo højere en ingrediens er på INCI-listen, jo højere er ingrediensens procentdel). Og jeg synes virkelig også, at cremen giver huden en utrolig flot glød, så på det punkt holder cremen bestemt hvad den lover. Til gengæld synes jeg ikke, at den giver særlig meget fugt (og slet ikke i 24 timer!), det betyder desværre også, at den ikke mindsker synligheden af fine linjer, da de fremmes af tør hud. Jeg har været lidt i tvivl om, hvorvidt den mindsker synligheden af mine porrer, men jeg må indrømme; at efter jeg er holdt op med at bruge cremen igen, synes jeg faktisk, at mine porrer er blevet lidt mere synlige – så skidtet virker sgu nok alligevel ;)

Alt i alt? Jeg ender på tre ud af fem stjerner til Vichys Idéalia dagcreme. Jeg synes den er dejlig, og jeg synes bestemt af førstehåndsindtrykket var fantastisk. Jeg synes bare, at de tager munden for fuld i forhold til løfter. Den giver glød og efterlader huden flot og frisk, men for mig er fugtniveauet for lavt i denne creme – og jeg synes ikke, at den overordnet har forbedret min huds kvalitet (men det er virkelig også et stort løfte at komme med). Men det er en god og mild creme til dig, der mest af alt har brug for glød – for til dét er den fantastisk. Den er dermatologisk testet, hypoallergen certificeret og velegnet til sensitiv hud. Vichy kan købes på landets apoteker samt hos Magasin.

Godnat. 
XO Lise