New in: Birkenstock Metallic Copper


Birkenstock Arizona Metallic Copper 900,- på Birkenstock.com

Kæreste jer, hej igen. To dage i streg på bloggen, det må være fordi det er SÅ god en dag i dag! Jeg glæder mig virkelig meget til at dele min nyfundne evige optimisme og lykke med jer – eller årsagerne til den i hvert fald – men for nu må I bare tage mine ord for det. Det er vel heller ikke så dumt for jer fodboldfans, der hepper på Danmark her til aften?

Jeg hepper selvfølgelig også på Danmark – det er klart! Men fodbold er simpelthen ikke og bliver nok heller aldrig min største interesse. Til gengæld er jeg vild med den folkefest, som EM har udløst. Så hurra for det og hurra for de dygtige danske fodboldspillere.

Noget andet, der bestemt også er værd at råbe hurra for, er den danske sommer, som i øjeblikket virkelig varmer op til noget af det fineste solskin og sommervejr! Hold fast, jeg håber det varer ved hele sommeren! Jeg har i hvert fald skyndt mig og indkøbe to par nye Birkenstock sandaler, som jeg glæder mig til at vise jer! Det ene par er de flotte Metallic Copper sandaler på billederne af Arizona-modellen fra Birkenstock. Jeg har været på jagt efter dem i snart tre efter, efter jeg første gang så dem og forelskede mig i dem. Så da jeg for nyligt kunne bestille dem hjem fra Birkenstock.com, var jeg ret glad!

Sagen er nemlig den, at jeg både i Birkenstock Arizona og Gizeh-modellen bruger størrelse 35 (normalt, er jeg en 36) og i bredden ‘normal’ – og det er der åbenbart fucking ingen firhandlere, der nogensinde får hjem. Hvis jeg endelig finder et sted, hvor de sælger Birkenstock i 35, så er det som regel i bredden ‘narrow’. Der er åbenbart ikke så mange, der har en bred lille fod, ligesom mig. Og da jeg tidligere endelig fandt den flotte kobbermodel her i min størrelse på Birkenstocks hjemmeside, så var det altid med sort sål og ikke med den fine, friske, hvide sål, som jeg sådan havde forelsket mig i. …Så tre år på jagt og nu er de her endelig! Jeg er ret vild med dem ;)

Nå, så jeg ville bare lige vise jer dem … Rigtig god aften. 
XO Lise

Fik jeg nogensinde vist jer dem her? Nye sandaler fra Tamaris

Tamaris Mule sandal 400,- (nedsat fra 499,-)

Kære sødeste læsere. Long time, no see. Som I nok allerede har regnet ud; har jeg haft travlt både på jobbet og i privaten på det seneste – og derfor har jeg desværre ikke haft tid til at kigge forbi bloggen. Jeg nyder stadig jobbet til fulde hos Advice med landets fedeste kampagner – og vi elsker stadig Vesterbro! Vi elskede virkelige også Østerbro – og det vil nok altid føles lidt som hjemme, men vi er virkelig også faldet godt til her på Vesterbro. Det er virkelig en bydel, der bare emmer af liv, innovativ og alle slags mennesker! Det er for fedt.. Jeg modtager forresten meget gerne tips til, hvad vi skal prøve her på Vesterbro?

Nå nok om travle tider og skønne områder! Jeg har vist aldrig fået vist jer mine nyeste sandaler fra Tamaris? De lækre, bløde og lette at stikke i. De minder mig lidt om nogle andre sandaler, som jeg har Shoegar og som jeg har brugt ret meget.

Og det er nok lidt på bagkant, at jeg får vist jer dem – men jeg er slet ikke klar til, at sommeren skal være ovre og derudover, har jeg haft travlt.

Vi skrives ved – forhåbentligt snart igen :)
XO Lise