New in: Angulus leopard støvletter

Angulusboots (1) (900x585) Angulusboots (2) (900x584) Angulusboots (3) (900x600) Angulusboots (4) (975x1300) Angulusboots (5) (974x1300) Angulusboots (6) (975x1300) Angulusboots (7) (900x676) Angulusboots (8) (900x600)
Angulus støvletter med leopard print 1.079,40 DKK (nedsat fra 1.799,-) hos Magasin

Hej søde venner. Simon og jeg er lige kommet, efter en dejlig gåtur på Vesterbro. Vi gik en tur ned til vandet og nød den skønne udsigt og så spankulerede vi langs Istedgades sidegader for til sidst at ende i Holm Cider, som vi jo simpelthen bare må indrømme; er blevet en af vores absolutte yndlings butikker! Vi var til cidersmagning i butikken sidste år og har siden besøgt både butikken og baren flere gange. Baren holder selvfølgelig lukket lige nu, grundet corona, men jeg kan varmt anbefale et besøg, når vi er på den anden side. Hvis du ikke er så bekendt med ciderens forunderlige verden (det var jeg ikke rigtigt, inden vores oplevelse til cidersmagning), så kan jeg virkelig også anbefale at booke en cidersmagning dernede. Det er en ret fremragende måde at tilbringe en lørdag – og jeg har ikke set mig tilbage siden ;)! Jeg drikker nemlig ikke øl, til gengæld elsker jeg vin (hvis nogen skulle være i tvivl efterhånden?), men nogle gange har jeg bare lyst til noget andet – og her er cider altså helt perfekt! Faktisk, så har jeg efterhånden dage, hvor jeg foretrækker det over vin.

NÅ! Men nok om cider! Det var egentlig slet ikke dét, som det skulle handle om i dag. Nu stak det bare lige af for mig ;) I dag skulle det egentlig handle om mine nyeste støvler fra Angulus. Jeg har længe gerne villet have et par leopardstøvler, men har ikke kunnet finde de helt rigtige. En dag dukkede disse dog op foran mig; nedsat og alt muligt! Så jeg skyndte mig at klikke dem hjem og er også blevet ret glade for dem! Om end de ikke er helt så comfy, som jeg havde forventet af et par Angulus ;) Men altså, de er fine at have på ;)

Jeg bruger støvlerne til alt muligt og synes egentlig, at de er gode både til smalle og brede bukser. I morgen vil jeg vise jer, hvad jeg bl.a. bruger dem til. Simon og jeg skød nemlig outfitbilleder ved vandet i dag ;) (eller altså; Simon skød billeder, jeg poserede ;)!). 

XO Lise

New in: Sorte støvletter med det smukkeste snit

Gifting samarbejde med Eccoreklame

Ecco støvletter Shape 75 block 1.120,- (nedsat fra 1.400,-) hos Lykkesko.dk

Hej venner. Tre dage skulle der gå, inde jeg fik opdateret bloggen igen – og så allerede i januars første halvdel, ak ak… De der ambitioner for 2020 bliver svære at imødekomme og holde ved – men jeg har nu engang tænkt mig at gøre et forsøg alligevel ;) I formiddags var jeg oppe og løbe – det var hårdt at komme afsted til træningscentret, men det var fandeme fedt bagefter – og det må jeg bare forsøge at minde mig selv på, hver gang jeg ikke lige oooorker at træne. Herudover, så har jeg fået mig verdens sødeste løbemakker og hendes gode selskab er en virkelig god grund til at komme afsted, også selvom det bare blev til en solo-tur på løbebåndet i dag.

Nå, men nok om løbebånd og nytårsforsæt og mere om flotte høje hæle! I dag vil jeg nemlig gerne vise jer mine absolut go-to høje hæle lige for tiden. Det er mine drønlækre, bløde læderstøvler eller -støvletter fra danske Ecco. De er simpelthen SÅ skønne at have på. Læderet er fantastisk blødt og smøger sig flot og behageligt om mine fødder – og blokhælen er dejlig og stabil af gå på, uden en masse smerter og ømme fødder. Varme anbefalinger herfra!

XO Lise

PS: Hvis du er heldig, så kan du sikkert finde støvlerne på tilbud netop nu!

New in: Ecco Annie

reklameGifting samarbejde med Ecco

Ecco Annie ballerina i læder 699,- (nedsat fra 999,-) hos Ellos.dk

Hej og godaften søde læsere. Jeg sidder med benene oppe, blødt placeret i sofaen og med den nye sæson af The Crown i TV’et. Computeren har jeg i skødet. Det gav mig lige flashback til mine singledage i Aarhus, hvor jeg ofte sad sent oppe, så TV og bloggede. Dengang var bloggen en slags tryg ven og om ikke andet en trofast ven, som altid var der. Don’t get me wrong; mit liv er fyldt med verdens bedste venner og mest omsorgsfulde familie, så jeg har aldrig manglet selskab – og det er jo i virkeligheden en enorm velsignelse. Det er de færreste, der er så heldige. Og i dag har jeg også ret fast selskab i verdens bedste bofælle og ikke mindst kæreste. Alligevel, holder jeg stadig utrolig meget af at genbesøge bloggen her – som var den en god ven.

Og søde læsere, jeg håber, at I også holder af at læse med – også selvom det ikke bliver til så mange blogindlæg, som det plejede …

Nå, men nok om flashbacks til både farverige og grå singledage i Aarhus og mere om det romantiske københavnerliv, som pt. prydes af romantiske ballerinaer fra danske Ecco. Aftnens blogindlæg skulle nemlig handle om mine nyeste og enormt bløde ballerinaer fra Ecco – og egentlig ikke om alle de skriblerier, som jeg fik noteret mig ovenfor.

Skindet er blødt, bunden er blød og den lille læderbeklædte hæl er noget af det yndigste, jeg længe har set på en ballerinaer. Det gør den lidt mere til en sko – og det kan jeg ret godt lide. Jeg vil glæde mig til at vise jer, hvordan jeg bl.a. bruger den – også her i det lune efterår.

Sov godt venner.
XO Lise 

Fik jeg nogensinde vist jer dem her? Nye sandaler fra Tamaris

Tamaris Mule sandal 400,- (nedsat fra 499,-)

Kære sødeste læsere. Long time, no see. Som I nok allerede har regnet ud; har jeg haft travlt både på jobbet og i privaten på det seneste – og derfor har jeg desværre ikke haft tid til at kigge forbi bloggen. Jeg nyder stadig jobbet til fulde hos Advice med landets fedeste kampagner – og vi elsker stadig Vesterbro! Vi elskede virkelige også Østerbro – og det vil nok altid føles lidt som hjemme, men vi er virkelig også faldet godt til her på Vesterbro. Det er virkelig en bydel, der bare emmer af liv, innovativ og alle slags mennesker! Det er for fedt.. Jeg modtager forresten meget gerne tips til, hvad vi skal prøve her på Vesterbro?

Nå nok om travle tider og skønne områder! Jeg har vist aldrig fået vist jer mine nyeste sandaler fra Tamaris? De lækre, bløde og lette at stikke i. De minder mig lidt om nogle andre sandaler, som jeg har Shoegar og som jeg har brugt ret meget.

Og det er nok lidt på bagkant, at jeg får vist jer dem – men jeg er slet ikke klar til, at sommeren skal være ovre og derudover, har jeg haft travlt.

Vi skrives ved – forhåbentligt snart igen :)
XO Lise

New in: Årets letteste sandaler fra Ecco

reklameGifting samarbejde med Ecco
Ecco Flowt Moon Rock sandal 552,- (nedsat fra 797,-) hos Footway.dk

Kære skønne læsere. I am back at work! And I am goooooood … Det var godt godt godt at være tilbage på job i dag! Indrømmet; det var meget hårdt at komme op i morges… Men i min ferierus havde jeg næsten glemt, hvor mega fede, mega søde og mega sjove kollegaer jeg har, så glæden var stor, da jeg indfandt mig på min arbejdsplads i morges. Og i morgen bliver helt sikkert mindst lige så god! Jeg starter nemlig dagen med pilates på jobbet – med flere søde kollegaer, med den skønneste pilatesinstruktur og forhåbentligt i solskin fra morgenstunden af. Alt er godt – ingen grund til bekymring…

Og så er modeugen jo så småt ved at starte op. Personligt, så har jeg for længst drosslet ned på modeuge-aktiviteterne, meeeen jeg kan alligevel ikke helt holde mig væk. Så i morgen eftermiddag kører jeg til Nordhavn for at se én af mine yndlings designere bland de danske – nemlig Soeren Le Schmidt! …Jeg ved præcis hvilken kjole, som jeg skal have på – skoene er straks værre. Det kunne faktisk godt være mine nye Ecco sandaler. De gør sig nemlig ret godt til lange kjoler.

De er muligvis de letteste sandaler, jeg nogensinde har haft! De vejer absolut ingenting! Og så er de skønne, kønne og bløde at have på. De kan varmt anbefales – både til lange og korte kjoler. Og nu hvor sommeren så småt er ved at gå på hæld, så kan det endda være; at du er heldig og finde dem i din størrelse på tilbud (f.eks. hos Footway).

Rigtig god aften venner. 
XO Lise

New in: Forårsfriske støvletter fra Shoe the Bear


Shoe the Bear Agnete Mix støvlette 539,55 DKK hos Booztlet.com

Hej og godaften søde venner. Jeg håber, at jeres weekend har været dejlig? Min har mere eller mindre stået på forårsrengøring – men det er sgu også meget rart, synes I ikke? Jeg holder virkelig meget af min lille lejlighed, når den er helt nyrengjort.

Og apropos ting jeg holder meget af, så vil jeg springe direkte til dagens emne; nemlig mine smukke, lyserøde støvletter fra Shoe the Bear. Jeg må nok indrømme, at de er ikke helt nye mere. Jeg fik dem i julegave af mine kære forældre – men de er ret perfekte her til foråret, synes I ikke?

Nogle af jer kan måske genkende modellen? Jeg har nemlig samme støvlette bare i sort ruskind ;) Dem kan I se, ved at følge dette link.

…Som sagt er støvletterne jo fra jul – og det betyder, at I kan finde dem på udsalg flere steder nu. Det billigste sted som jeg lige kunne spotte dem hos, var hos Booztlet.com, hvor de er nedsat fra 1.199,- til 539,55 DKK – det er et ret godt tilbud ;)

Det var alt, jeg ville vise jer for i dag. I morgen skal I få lov til at se, hvordan jeg bl.a. styler støvletterne her.

Rigtig god aften. 
XO Lise 

New in: Arkk Copenhagen Raven white sneaks

sponsoreret
arkk (1)
arkk (2)arkk (4) arkk (5) arkk (6) arkk (7) arkk (8)Arkk Copenhagen Raven FG 2.0 sneakers 949,- hos Project4.dk

Kære søde læsere. Hej og god formiddag. Jeg håber, at jeres start på ugen har været skøn indtil videre? Og så håber jeg selvfølgelig også, at jeres weekend var god? Min var dejlig! Fuld af afslapning – hvilket var lige hvad jeg havde brug for.

Jeg har glædet mig til at tage hul på en ny uge – en ny uge med mange spændende planer, og hvor jeg bl.a. skal løbe stærkt. Oooog når man skal løbe lidt stærkt, så er det sgu meget godt med et par gode sneakers, synes I ikke? Jeg er i hvert fald ret vild med mine nye og kridhvide sneakers fra Arkk Copenhagen. Jeg har faktisk haft dem i et stykke tid efterhånden – heeelt siden at jeg var til den officielle åbning af Gummi CPH tilbage i slutningen af juni. Gummi er en ny sneakers forretning for kvinder i Larsbjørnsstræde inde i indre København, som ligger sammen Project4 (en ret lækker butik, som I helt sikkert også skal tjekke ud, hvis I ikke allerede kender den). …Der har bare været så varmt og sommerligt, at jeg ikke har fået taget mine nye sneakers i brug før nu. Jeg duer simpelthen ikke til lukkede sko om sommeren, men her i denne overgangsperiode til efteråret er de helt perfekte. …Om end der er lidt vådt udenfor fra tid til anden – jeg kan godt sige jer, at de får masser af imprægnering, så de kan holde sig så hvide som muligt. Faktisk, så forsøger jeg at huske at give dem tekstilimprægnering hver gang jeg bruger dem, inden jeg går ud. Bare et lille tip fra en tidligere skosælger ;)

De er jo som sagt fra Arkk Copenhagen, hvilket er et brand, som jeg virkelig er faldet pladask for! De laver de flotteste sneakers. Og hos Gummi finder du faktisk Københavns største udvalg af Arkk sneakers. Du kan finde mine smukke Raven sneakers her hos Gummi til 949,- (direkte link her).

Rigtig god dag venner. Vi blogges ved i morgen. 
XO Lise

New in: Esmara by Heidi ruskindssandal

sponsoreret
sandalerruskind (1)
sandalerruskind (2) sandalerruskind (3) sandalerruskind (4) sandalerruskind (6)
sandalerruskind (5)
Esmara by Heidi 149,- hos Lidl

Kære søde læsere. Her mens jeg kører i togbus fra Vedbæk til Klampenborg (sporarbejde – omg!!!), tænkte jeg, at jeg lige ville udnytte tiden og blogge lidt til jer. Jeg får nemlig gæster, når jeg kommer hjem, så min tid er lidt knap i dag. None the less, så vil jeg gerne lige sige hej! Og vise jer mine nye sandaler fra det her mærke Esmara, som Heidi Klum designer for Lidl.

Jeg ved ikke, om jeg er den helt rigtige eller den helt forkerte at give sådan et par sandaler til. Efter mine mange år som salgsassistent i en skobutik, så er jeg gået hen og blevet lidt af en sko-snob. Eller det er i virkeligheden forkert, for det synes jeg faktisk ikke jeg er – jeg NÆGTER bare at købe dårligt fodtøj; altså fodtøj af dårlig kvalitet. Og det kunne man jo godt frygte, at sådan et par sandaler til 149,- fra Lidl er… Men jeg vil skynde mig at tage dem i forsvar, de er sådan set meget fine at have på. Støtter sålen din fod med stødabsorbering, så du ikke får ondt i ryg og knæ? Nej, selvfølgelig ikke – de koster 149! Men sidder de fast på foden? Ja, det gør de faktisk! Og derudover, er de bløde. De er også meget åbne og gnaver ikke nogen steder, så jeg er godt tilfreds. Og så synes jeg jo bare, at de er ret smarte og giver lidt ekstra sass til de fleste af mine outfits … which I like.

Så for et par budgetvenlige sandaler, der ikke er lavet af plastik, som kan peppe sommergarderoben lidt op, vil jeg anbefale en tur i Lidl. Obs! De findes også i brune.

Rigtig god torsdag eftermiddag og aften til jer.
XO Lise   

New in: blue Zara booties

zarashoesbooties (1) zarashoesbooties (2) zarashoesbooties (3) zarashoesbooties (4) zarashoesbooties (5) zarashoesbooties (6) zarashoesbooties (7) zarashoesbooties (8) zarashoesbooties (9)
Zara højhælede ankelstøvletter 166,- på Ebay

Hello my dears – det slog mig lige, at jeg har aldrig fået vist jer disse små støvletter fra Zara, som jeg for nyligt fandt på udsalg hos Zara på Vimmelskaftet. Og selv om de er lukkede og alt muligt, så synes jeg faktisk at de holder, også her i sommervarmen. De blotter nemlig anklen, og det gør dem ret lette at se på, så de også er fine til nederdele og kjoler…

Som sagt er de købt på udsalg hos Zara, så hvis I skal have fingrene i dem, skal I nok forbi en lokal Zara butik for at finde dem. Jeg kan i hvert fald ikke finde dem på deres hjemmeside længere. Til gengæld fandt jeg dem lige på Ebay – direkte link her.

Jeg har ellers svoret flere gange, at jeg aldrig aldrig aldrig ville købe et par Zara sko igen, da jeg simpelthen har haft nogle af de værste sko (komfortmæssigt) fra dette brand… Men altså, det er længe siden, og de har helt sikkert forbedret sig siden… Derudover, var disse simpelthen så billige, at jeg ikke kunne lade dem stå. Det er en 36, ligesom jeg plejer at bruge, fyi :) … 

Husk I kan se alle mine knapt 200 par sko, ved at klikke jer ind på skokategorien i toppen.

Rigtig god onsdag darlings!
XO Lise

A beautiful day in beautiful shoes // Hej fra Aalborg

sponsoreret
wps2 (1)
wps2 (2) wps2 (7) wps2 (3) wps2 (4) wps2 (8) wps2 (5) wps2 (6)
Bluse: Zara / Buks: H&M / Pumps: Woman Power Shoes / Halssmykke: Scrouples / Solbriller: Karen Simonsen for PREGO Eyewear / Neglelak: Emité Make Up – Cham.

Hej og velkommen tilbage kæreste læsere. I dag vil jeg gerne vise jer nogle outfitbilleder fra weekenden, som jeg tilbragte i det jyske – hvor vejret var ret så skønt! I den anledning var jeg hoppet i mine nye og lækre pumps fra WomanPowerShoes, da jeg susede forbi Aalborg for at besøge min søster. Hvis du endnu ikke har læst mit indlæg fra i går om WPS, så klik dig lige tilbage og læs det! Her kan du nemlig læse om smukke og smarte sko, som ikke blot er gode for øjnene men også for fusserne.

Og skoene er virkelig gode for fødderne – jeg har aldrig prøvet noget lignende, og jeg har trods alt arbejdet i flere skobutikker over mange år og arbejdet med flere anerkendte skomærker… Så man skulle synes, at min sammenligningsgrundlag er rimelig godt! Jeg synes, at spidse sko er noget af det smarteste og mest sofistikerede fodtøj, som du kan iklæde dig. Desværre, er spidse sko ofte forbundet med en smule, for ikke at sige en hel del, smerte for mig. Som de fleste nordiske kvinder, så har jeg en bred forfod, som ikke egner sig til spidse sko – eller mange andre sko for den sags skyld. Men det var noget helt andet med denne smukke, spidse pump fra WPS! Der er virkelig plads til min fod! Også uden at min fod svupper op af skoen og slipper i hælen. De sidder bare skide godt! Efter en hel dag i højt solskin og en masse dappen ved havnefronten i Aalborg, slog det mig pludselig, at jeg ikke havde ondt i mine fødder… Sikke en fornøjelse! Dette skyldes bl.a. at hælen er strategisk placeret længere inde under foden for bedre balance. Disse pumps er desuden i lækkert blødt lammeskind, som ikke skal gås til, men som bare er behageligt at have på fra day one. Jeg må indrømme, komforten i WPS’ pumps er mere, end jeg overhovedet havde turde håbe på.

I går lovede jeg jer, at jeg ville fortælle mere om WPS – og det vil jeg selvfølgelig ikke snyde jer for! For jeg synes selv, at det er en ret spændende historie, som fortjener at blive delt – sharing is caring, you know 😉

Jeg fik kort nævnt Ulla Hentze i går, kvinden bag WomanPowerShoes. Hun er ikke blot kvinden bag skoene, hun er også kvinden bag fabrikken, hvor de bliver fremstillet: WomanPowerFactory i Kina. Her driver hun sin skofabrik på tiende år med kvindelige ledere og mellemledere, der alle trives med deres ansvar på fabrikken – og er en essentiel del af WomanPowerShoes’ voksende succes.

Ullas Kinaeventyr startede i 2005, hvor hun startede med at producere alverdens farvede og prikkede kinasko (I ved, de der små ballerina-lignende sko med en rem) – da hun i forvejen havde både kendskab og erfaring til produktion i Kina. Hun måtte dog hurtigt erfare, at der var meget mere at blive klog på, når det kom til kinesisk produktion. Hvis du ikke er dén, som lægger den største ordre – eller i hvert fald store ordrer – så skal der mere end blot lidt ihærdighed til, for at din ordre kommer igennem og i særdeleshed igennem til tiden og i den rette kvalitet. Derfor tog Ulla selv en aktiv del i produktionen i Kina, hvor hun hjalp til, hvor hun kunne for at få produktionen til at flyde. Det var dog ikke en dans på roser. Forholdene var dårlige og det var svært at blive taget seriøst som den éne kvinde, der brokkede sig over fraværet af sæbe på toiletterne etc. En dag fik Ulla nok og besluttede sig for at åbne sin egne fabrik – jeg er ret sikker på, at det også var blevet for meget for mig… Meget hurtigt!

Fabrikken kom til at hedde WomanPowerFactory. Her ansatte Ulla de dygtigeste skomagere, som hun i forvejen havde stiftet bekendtskab med i Kina. Og at hele bundtet er kvinder – i hvert fald i de ansvarshavende stillinger – det er der en helt bestemt grund til: ”Fabrikken hedder WomenPowerFactory og det gør den fordi jeg hurtigt så, at hvis man giver magten til nogen som ikke er vant til at have den og som gerne vil bestemme selv, så gør de sig rigtig umage for at beholde den. At det er kvinder der er bedst til det hos os, er at de ikke har den samme trang som mange kinesiske mænd, til at føre sig frem med høj cigarføring, men er mere interesserede i at have en ordentlig arbejdsplads med gode forhold hvor de selv kan være med til at bestemme vilkårene.” – Citat Ulla Hentze.

I dag kører fabrikken på syvende år, hvor kvalitet, komfort og en forståelse for den enkelte kunde er i højsædet i produktionen. På fabrikken er gode arbejdsforhold og ikke mindst ansvar og samarbejde i fokus.

Er det ikke en skøn historie? Det synes jeg. Ulla har kæmpet for, ikke blot at få en fod indenfor i skoproduktionsbranchen, men også for at producere sko og drive virksomhed ud fra hendes egne standarder – både når det kommer til kvalitet og arbejdsforhold. Det er beundringsværdigt, hvis I spørger mig! Jeg har aldrig været i tvivl om, at ihærdighed betaler sig, men hvis nogen er et bevis på det, så må det da være Ulla.

I kan læse mere om både WomanPowerShoes og WomanPowerFactory på deres respektive hjemmesider – og du kan også følge WomanPowerShoes på Facebook og Instagram.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Ulla flere gange efterhånden – og de gode anekdoter er der ikke for lidt af, og derfor kan jeg godt allerede nu afsløre; at dette ikke er det sidste I hører fra mig om WomanPowerShoes.

XO Lise