Forlæng sommer looket // Maria Nila Ocean Spray

reklameaffilinksnyny

Maria Nila Ocean Spray, 150 ml, 161,- hos Med24.dk (nedsat fra 189,-)

Hej venner. Så er jeg tilbage på arbejde igen efter en dejlig weekend i det nordjyske. Men uanset arbejde og august, så er jeg simpelthen ikke klar til at slippe sommeren endnu. Jeg vil stadig spise is, drikke rosé og sidde ude og spise – og jeg vil også gerne danse lidt mere i lyse sommernætter. Så jeg satser på solskin laaaang tid endnu – og gør alt hvad jeg selv kan for at forlænge sommeren (bl.a. ved at forlange både is og rosé! Og helst hver dag! Hvis jeg da kan slippe afsted med det)… Herudover, så forsøger jeg at være flittig med selvbruneren, så man ikke opdager min manglende sommerglød og brat kommer til at tænke på efterår! Det ville simpelthen være SÅ væmmeligt. Herudover, så dyrker jeg mine saltvandssprays herhjemme ret meget! Og særligt denne blå sag fra svenske Maria Nila er jeg blevet glad for!

Den hedder Ocean Spray, og egentlig var det Simon, der først kastede sin kærlighed på den herhjemme i reolen. Han er ret glad for den – og det er jeg egentlig også. I mit hår laver den ret flotte (og egentlig også ret tydelige) naturlige krøller/bølger. I Simons hår tilføjer den vidst bare lidt fylde og bevægelighed – men det er han også glad ved ;).

Jeg bruger den helst i vådt hår, som jeg efterfølgende føntørrer, for mest muligt volumen – men for ekstra meget krøl vil jeg anbefale at droppe føntørren og lade håret lufttørre. Du kan også nøjes med at bruge den som en slags volumen- og teksturspray; i så fald friserer du bare krøllerne ud efter føntørringen.

Foruden salt og vand, består sprayen også af ekstrakt af solsikkefrø (for styrke og volumen) og desværre også en smule parfume (hvilket jeg personligt synes er ærgerligt). Heldigvis, er produktet også vegansk certificeret samt cruelty free. Og derfor ender jeg på tre ud af fem stjerner til Maria Nilas Ocean Spray. Find den hos din professionelle frisør.

XO Lise