Et kort hej fra mig og en kølende øjencreme fra danske Raunsborg

reklameaffilinksnyny

Raunsborg Eye Gel Serum Nordic, 15 ml, 254,95 DKK hos Matas

Kæreste læsere, nå så gik der lige knapt 20 dage igen. Det må I undskylde. Der har virkelig været fart på februar her hos os. Min mor fyldte år midt i måneden, så der rejste vi til Nordjylland små seks dage (#barselslife), hvorefter Julian og jeg tog tilbage sidste søndag for også at holde vinterferie i det nordjyske; vinterferien ligger nemlig i uge otte, så snart man kommer nord for fjorden ;) Simon skulle på noget kursus med arbejdet og tanken om at være alene med Julian i flere dage, kan stadig slå mig lidt ud – hvad nu hvis der skulle ske noget, og jeg så stod der helt alene? Så er det alligevel meget mere trygt at være sammen med mine forældre. Derfor hoppede Julian og jeg glædeligt på en flyver endnu engang.

Nu er vi dog alle tre tilbage på Vesterbro, der er styr på både vasketøj og sutteflasker, jeg er i fuld gang med The Witcher sæson to og tænkte, at jeg også lige ville skrive et hej til jer, nu hvor roen igen er ved at have sænket sig over mig.

Jeg har så mange hængepartier i form af dejlige beauty-sager, outfitbilleder, opskrifter, restaurantanmeldelser og bolignyt, som jeg gerne vil dele med jer. Men outfitbillederne har jeg ikke helt mod på endnu; jeg skal stadig lige lære at forlige mig med den her bløde morkrop, bolignyt har der ikke lige været tid til at tage billeder af og snak end ikke om restaurantanmeldelser … ! Jeg tænker derfor, at vi tager noget mere beauty – for det bliver man sgu så glad af… eller jeg gør i hvert fald!

Nogle af jer husker måske, at jeg – inden jeg fødte – udgav et blogindlæg om Raunsborgs fugtgivende ansigtsserum, Nordic Face Serum (ellers kan du klikke her for at læse indlægget)? Nå, men sagen er jo den, at der også findes en Nordic Eye Gel Serum fra danske Raunsborg – og den skal I altså ikke snydes for! Den nærmest kølende øjengel er perfekt til trætte, hævede øjne om morgenen og kan også sagtens bruges inden sengetid. Den kølende effekt kommer bl.a. fra agurk, som har en dokumenteret effekt på trætte og hævede øjenomgivelser. Ligeledes lover denne eye gel af tilføre den fine ud omkring øjnene masser af fugt, takket være ærter og hvede, som transporteres godt og flot ned i huden, hvor de for alvor kan gøre en virkning, takket være peptider og hyaluronsyre, som også virker udglattende.

…Og hvad synes jeg så? Jeg er vild med den! Intet mindre! Fem ud af fem stjerner! Jeg er vild med den kølende geleffekt fra agurk og hyaluron! Det giver mig virkelig en fornemmelse af en opstrammende og flot effekt om morgenen. Ligeledes er jeg vild med, at den er så mild! Huden omkring øjnene er sart for os alle, og min egen hud om øjnene reagerer SÅ nemt på stærke indholdsstoffer, men med denne lækre eye gel var der ingen problemer, så kæmpe mange point herfra! Køb Raunsborg hos Matas. 

Blot et lille tip fra en træt type. Sov godt!
XO Lise 

Vichy Minéral 89 Veux til trætte, sarte øjne

reklameaffilinksnyny
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Vichy Minéral 89 Eyes, 15 ml, 135,- hos Med24.dk

Trætte øjne? Det har jeg faktisk ikke rigtigt for tiden. Nu hvor alle mine planer er aflyst, grundet corona, så er jeg meget hjemme, jeg passer min sengetid og jeg står op frisk og veludhvilet de fleste dage. Hertil kan jeg også tilføje, at Simon har fået sådan en Philips Sleep & Wake-Up Light-lampe, der lige så stille vækker os hver morgen med svagt lys og fuglekvidder. Det er faktisk ikke så dumt.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke fortsat passer MEGET meget meget godt på den tynde hud omkring mine øjne. Det har jeg gjort længe og det gør jeg fortsat. Huden omkring øjnene er nemlig fem gange så tynd, som huden i resten af ansigtet. Herudover, er kollagenniveauet i huden omkring øjnene også ret lavt, så det er virkelig et sart lille skod område, som vi skal passe godt på! Jeg døjer også med sådan noget parfumeallergi-lignende noget omkring øjnene fra tid til anden – og derfor er jeg også ret forsigtig med, hvad jeg putter på huden der; det må ikke være for hidsigt.

Senest, har jeg brugt Vichy’s Minéral 89 Eyes, der ligesom ansigtsserummet af samme navn, indeholder 89 % termalsk kildevand, som jeg også fortalte jer om i går. Den lover at styrke, fugte og pleje huden omkring øjnene takket være det mineralrige kildevand og hyaluronsyre.

Og hvad synes jeg så? Jeg kan faktisk ret godt lide den. Først og fremmest er den så mild, at min sarte hud omkring øjnene godt kan tåle den. For det andet så føler jeg, at den giver mig en frisk og dejlig følelse – og afholder min hud fra at udtørre. Derfor får Minéral 89 Eyes fra Vichy fire ud fem stjerner af mig. I kan bl.a. købe Vichy’s produkter på apoteket.

XO Lise

Etré Belle Golden Skin Roll-on med både guld og caviar

reklame
etrebelle (1) (900x675)
etrebelle (3) (900x600) etrebelle (4) (900x600) etrebelle (5) (900x676)
Etré Belle Cosmetics Golden Skin Roll-on Caviar Eye Gel, 10 ml, cirka 154,- (20,60 euro) 

Hej søde venner! I går malede Simon og jeg vores entré gul – eller i hvert fald to af væggene. Og det er simpelthen blevet SÅ flot! Det er fantastisk, hvad sådan en omgang farve kan gøre. …Og vi er jo helt sådan corona-kliché agtig – det er nemlig den anden væg, som vi har malet her under corona. Jeg glæder mig til at vise jer det.

…Noget andet, som jeg har glædet mig til at vise jer, er den her mega seje øjencreme fra tyske Etré Belle Cosmetics. Den indeholder både bittesmå guldflager, caviar, honning og pullulan. Tilsammen lover disse aktive ingredienser at opstramme den følsomme hud omkring øjnene, give fugt og lindre hævede/puffede øjenlåg. Særligt guld er jo kendt for sin opstrammende, udglattende effekt, der også efterlader huden med en smuk glød.

Denne øjencreme eller øjengel påføres med en kold metalkugle, som virker øjeblikkeligt kølende – og det er total lækkert. Herudover, så oplever jeg også, at den både opstrammer og fugter.

Hvad synes jeg så? Jeg synes faktisk, at den her lille fikse sag er ret lækker – og let at have med. Den er perfekt til at opfriske morgentrætte øjne og er bare dejlig at påføre. Og det er også min fornemmelse, at produktet holder, hvad det lover. Desværre, er den også lidt hård ved min sensitive hud omkring øjnene – og derfor er jeg nødt til at give Etré Belles Golden Skin Roll-on Caviar Eye Gel tre ud af fem stjerner. Men når det så er sagt, så er den jo den perfekte rejsemakker i indeklimaer som fly, hvor luftfugtigheden er meget lav.

Køb Etré Belle Cosmetics på deres eget hjemmeside: Etre-belle.co. 

XO Lise