Veganske alternativer til brusebadet // NAE

reklame
NAE Delicatezza fragrance-free shower gel, 200 ml, 49,- hos Føtex & NAE Freschezza refreshing shower gel, 200 ml, 49,- hos Nemlig.com

Kæreste læsere, long time no see. Jeg håber, at I har haft det dejligt? Her går tiden stærkt og jeg løber fortsat stærkt – både på arbejdet og i privaten. I skrivende stund befinder Simon og jeg os i toget på vej mod København, efter en dejlig weekend i det nordjyske. Eller det vil sige; jeg tog allerede afsted torsdag eftermiddag, så jeg kunne nå at fejre min kære lillebror torsdag aften, da han fyldte 28 år. Hele weekenden har således stået på fødselsdagsfejring for min yndlings bror i hele verden og familiehygge. Det har været virkelig dejligt!

Mens jeg alligevel sidder i toget og triller mod Sjælland igen, så tænkte jeg; at jeg passende kunne fortælle jer om et ret skønt vegansk alternativ til din og min hverdag? Nemlig vegansk shower gel fra italienske NAE. Jeg har tidligere skrevet om NAE her på bloggen (læs her) – det er et brand, der er økologisk og har sin oprindelse i naturmedicin. Herudover, så er det super budgetvenligt, så du behøver ikke have den helt store pengepung frem, bare fordi du vælger at skifte sæben i badet ud med et økologisk, vegansk og mildt produkt.

Jeg har senest testet en helt duftfri variant (Delicatezza) og én, der dufter friskt af timian og rosmarin (Freschezza). Begge er milde, men effektive – og personligt, så foretrækker jeg den grønne, velduftende sag – den giver sådan lidt et velvære følelse fra morgenstunden af.

Du kan finde NAE’s produkter i dagligvarehandlen og til blot en 50’er. Jeg synes, at de voksende veganske alternativer til traditionelle produkter er både fine og vigtige!

Rigtig god søndag herfra.
XO Lise

Fem rene, vegetabilske olier fra Chleopatra Copenhagen

sponsny1

Chleopatra Copenhagen Castor Oil, 100 ml, 79,-, Marula Oil, 10 ml, 99,-, Baobab Seed Oil, 100 ml, 249,-, Sea Buckthorn Berry Oil, 30 ml, 159,- & Evening Primrose Oil, 50 ml, 139,- 

Da jeg først gang hørte om Chleopatra Copenhagen, var det nok mest af alt som at slippe et barn løs i en slikbutik… Simon beskriver det i hvert fald som om, at jeg havde julelys i øjnene, da jeg første gang klikkede mig ind på Chleopatra.dk for 50 dages tid siden. Jeg er ret vild med rene olier og sera, så jeg selv kan sammensætte og mere eller mindre skræddersy min hudplejerutine – og det kan man virkelig med Chleopatras produkter.

Chleopatra Copenhagen er økologisk og naturlig hud- og hårpleje med et bredt udvalg af naturlige olier – men også blomstervand, ler og andre naturlige råvarer. Jeg har ofte prøvet kræfter med ren kokosolie, mandelolie, macadamia olie, hampolie og argan olie, så jeg besluttede mig for at prøve fem andre rene, vegetabilske olier fra Chleopatra, som jeg længe har været nysgerrig på – og som man ikke lige kan finde hvor som helst. Og efter at have prøvet disse fem må jeg bare sige, at min nysgerrighed er vakt! Jeg glæder mig helt vildt til at prøve flere af Chleopatras miljøvenlige, økologiske og håndlavede olier. Som forresten alle kommer i glasflasker frem for plastikflasker!

Men for i dag vil jeg starte med at dele mine erfaringer med jer, efter brug af fem spændende olier til krop og ansigt:

  1. Ricinusolie – også kaldet Castor Oil – har I helt sikkert hørt om! Jeg har nævnt det flere gange her på bloggen som ingrediens i flere gode hudplejeprodukter, men det er virkelig også bare det nye kokos- eller argan olie. Jeg føler, at jeg hører om det over alt. Det er en amerikansk olie, som faktisk blev brugt i det gamle Ægypten som et helbredende middel mod hudlidelser. Det skyldes at ricinusolie både er anti-inflammatorisk og anti-bakteriel i sin rene form. Vegetabilske olier holdes bedst fri for affaldsstoffer, når de fremstilles ved koldpresning – og derfor er Chleopatras ricinusolie også koldpresset. Det er en ret tyk olie, som jeg brugt på hele kroppen og pletvis i ansigtet også. Den virker virkelig godt på udtørrede, irriterede, nybarberede ben, da den både bidrager med fugt og virker let helende på f.eks. røde knopper, takket være oliens høje indhold af ricinoleic acid – en monoumættet fedtsyre, der virker som et fugtighedsbevarende stof på huden. Den er ikke så hurtig til at tørre ind, men holder tilgengæld huden flot og velfugtet hele dagen.
  2. Storfavoritten for mig blandt de fem spændende olier var Baobab olien. Det er en flydende olie, som var virkelig let at smøre ud på hele kroppen, den trænger hurtigt ind og efterlader huden SÅ flot! Jeg kan ærligt sige, at det er den bedste kropsolie, jeg nogensinde har haft fingrene i! Fra nu kommer jeg til at give alle jeg kender den i gave! Jeg synes den er SÅ fantastisk! Baobab olien er rigtig god til tør hud, atopisk eksem, psoriasis og dehydreret hud – og så har den endda lette anti-ageing egenskaber også. Det er virkelig en fantastisk olie, hvilket bl.a. skyldes fordelingen af mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Den koster 249,- hos Chleopatra.dk for 100 ml og kan varmt anbefales som fødselsdagsgave, værtindegave, barselsgave osv.
  3. Kæmpenatlysolien er blandt de mest efterspurgte olier i Matas lige nu, har jeg ladet mig fortælle. Det skyldes helt sikkert, at den er glimrende til både indvortes og udvortes brug, som man siger ;). Den skulle virke på alt fra akne og rosacea til eksem og psoriasis. Jeg har brugt den i ansigtet, da jeg i en længere periode har haft virkelig irriteret hud – både i ansigtet og på brystet. Siden er min hud faldet til ro – og jeg har kæmpenatlysolien mistænkt for at have gjort udfaldet.
  4. Marula olien har jeg kun brugt i ansigtet. Det er en olie, som er virkelig rost i kosmetikbranchen lige nu – og derfor var jeg selvfølgelig ret spændt på den! Og jeg synes da også, at den var ret udmærket som en ansigtsolie, men jeg må nok indrømme, at det var kæmpenatlysolien, der imponerede mig mest af de to. Den er rig på antioxidanter, blødgør, fornyer og fugter huden – og er alt i alt bare en virkelig fin all-around olie, som er særligt velgenet til sart hud.
  5. Sidst men ikke mindst er havtorn olie. Havtorn har jo efterhånden længe været udråbt til det nye superbær – bl.a. på grund af det lille orange bærs tårnhøje indhold af C-vitamin. Det høje indhold af C-vitamin og de naturlige syrer i det lille bær virker naturligt peelende på huden, hvilket efterlader den forholdsvis fri for døde hudceller og andre ting på huden, der kan være med til at skabe bakterietilstande og urene porer. Det betyder, at huden efterlades smuk, frisk og fornyet efter brug af havtorn olie. Men pas på – olien er lige så orange som det lille bær, så jeg anbefaler kun at bruge den som natolie eller som en slags kur. Herudover, har jeg blandet én enkelt dråbe af denne skønne, orange olie med andre hudplejeprodukter – f.eks. andre ansigtsolier eller dagcremer, så den blot giver lidt glød men ikke orange farve. Det er virkelig et fedt produkt at have på sin badeværelseshylde, der giver et tydeligt smukt resultat.

Det var fem enormt spændende olier! Hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med rene olier frem for diverse blandingsprodukter, så er Chleopatra et godt sted at kigge hen… For mig giver det mig mulighed for en mere skræddersyet hudplejerutine. Og for de fleste vil det også resultere i en mere rolig, stabil og mindre irriteret hudtilstand, hvis du finder ud af præcis hvilke ingredienser, der virker for dig og din hud!

Rigtig god aften venner. 
XO Lise 

Sunday treat: NAE – både økologisk og vegansk

sponsny1

NAE Idratazione Fugtgivende Flydende Håndsæbe, 300 ml, 49,- hos Nemlig.com & NAE Idratazione Fugtgivende Deodorant, 50 ml, 79,-  hos Apoteket.se

Kære søde læsere. Mens jeg sidder her i toget med lidt kvalme, lidt hovedpine og har det alt for varmt, så tænkte jeg, at jeg også lige kunne smutte forbi og sige hej til jer. Simon og jeg har tilbragt weekenden ved Mariager fjord, hvor vi har været til det smukkeste bryllup hos to gode venner. Det var et skønt bryllup og en skøn fest, så jeg her lidt ramt i dag… Og i et varmt tog så er det altså lidt hårdt…

Så lad os ikke bruge så meget mere tid på det. Jeg lover, at vise jer billeder fra mit bryllupsgæsts-outfit snart, men i dag skal det handle om noget andet.

Om søndagen holder jeg jo af at tippe jer om produkter, som man kan forkæle sig selv lidt ekstra med – og derfor vil jeg gerne fortælle jer om NAE’s fugtgivende, velduftende håndsæbe: Idratazione.

Kender I NAE? Det står for Naturale Antica Erboristeria og er et økologisk skønhedsbrand til kroppen med oprindelse i italiensk urtekendskab (bl.a. fra naturmedicin). Produkterne fra NAE består alle af minimum 97% ingredienser af naturlig oprindelse og derfor er de også alle certificeret vegansk. Det er virkelig fedt, synes jeg.

Jeg er bestemt ikke hysterisk omkring hverken veganske produkter eller økologi, men det er noget som jeg forsøger at købe ind på  – i det omfang der er muligt for Simon og jeg i vores hverdag. Og det er også derfor jeg så gerne vil tippe jer om den flotte, vegansk håndsæbe fra brandet i dag – den koster kun 49,- og vil helt sikkert pynte ved håndvasken, samtidigt med at du får lidt point på den miljøvenlige konto… What’s not to like?

Den er med økologisk figen- og hibiscusekstrakt og består faktisk af 98 % ingredienser af naturlig oprindelse. I kan bl.a. finde NAE på Nemlig.com.

Deodoranten fra NAE kan jeg desværre ikke anbefale. Den virker simpelthen ikke. Hvis I vil læse mere om deodoranter/antiperspiranter og deres indholdsstoffer, så tag et kig på dette blogindlæg.

XO Lise