bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream #jatak !

sponsny1
eyebm (1)
eyebm (2) eyebm (3) eyebm (4) eyebm (5)
bareMinerals Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream, 15 g, 348,- (nedsat fra 453,-) hos Magasin

Da jeg modtog Ageless Genius serien fra bareMinerals, blev jeg simpelthen så glad! Sjældent har jeg set så smukke produkter! Og de har prydet min badeværelseshylde, lige siden de dumpede ind af døren. …Men jeg er så heldig, at jeg får rigtig mange hudplejeprodukter ind af døren, så der gik faktisk forholdsvis lang tid fra at produkterne kom ind af døren herhjemme, til jeg rent faktisk fik taget dem i brug. Men de senest par måneder har jeg brugt hudplejeprodukterne fra bareMinerals’ Ageless Genius serie – og nu er det vist tid til, at I også får lov til at høre om dem! Derfor tager vi nu tre dage, hvor det skal handle om de tre smukke produkter fra denne serie, som jeg har testet. Vi starter med den lille yndige øjencreme.

Hele serien indeholder det mest ædle mineral af dem alle; guld. Alle produkter i Ageless Genius indeholder et kompleks af peptider og guld, hvilket virker særdeles anti-ageing på fine linjer og rynker. Herudover, efterlader guldmineraler huden med en smuk udstråling. Egentlig er serien mest velegnet til 40 plus – men det er aldrig for tidligt at begynde på din anti-age behandling. Da jeg arbejdede i Matas i mine yngre år, anbefalede vi altid, at man startede med anti-age produkter allerede ved 23-års alderen – den holdning er jeg fortsat af. Og i en alder af 29 år, ser jeg tydeligt de første rynker og fine linjer pible frem, så det er egentlig vigtig for mig, at mine hudplejeprodukter indeholder ingredienser, der bidrager til at holde min hud ung og smuk.

Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream
Det er altid vigtigt at bruge et plejeprodukt, der er særligt udviklet til de sarte hudområder omkring øjnene, på den tynde hud der omgiver vores øjne. Den har brug for en anden form for pleje, end resten af ansigtets hud. Derfor har denne øjencreme fra bareMinerals et særligt kraftigt kompleks af peptider og guld for at styrke hudens kollagen og mindske synligheden af fine rynker og linjer omkring øjnene. Proteinpeptider mindsker synligt mørke rande og hævelser under øjnene, mens øjentrøstekstrakt (plante) udglatter og genopretter hudens struktur for et ungdommeligt resultat. Øjencremen er både dermatologisk og oftalmologisk testet.

Hvad synes jeg? Jeg synes cremen er lækker på alle måder! Den er duftfri og jeg har oplevet den som meget mild på min ellers enormt sarte hud omkring øjnene.Konsistensen er for lækker, cremet – men ikke tyk og træls – den føles lidt olieholdig. Jeg oplever den som meget fugtgivende og plejende. Og jeg bilder mig selv ind, at den har efterladt mig med færre fine linjer omkring øjnene. Om det rent faktisk er tilfældet, er selvfølgelig svært for mig med sikkerhed at sige, men det tror jeg.

Og derfor ender jeg på fire du af fem stjerner til bareMinerals’ Ageless Genius Firming & Wrinkle Smoothing Eye Cream. Det er en virkelig lækker og virkelig mild øjencreme, som med sikkerhed plejer og fugter – og som med næsten sikkerhed også mindsker de fine linjer omkring øjnene.

BareMinerals kan I bl.a. købe hos Magasin. I dag har de minus tyve procent på beauty, så skynd jer at shoppe den lille øjencreme hjem netop i dag (direkte link her).

XO Lise