Ud i det blå på Vesterbro // OOTD

reklameaffilinksnyny
outfitmedmktaske (1) (900x600)
outfitmedmktaske (2) (900x675) outfitmedmktaske (3) (900x675) outfitmedmktaske (4) (1050x1400) outfitmedmktaske (6) (1051x1400) outfitmedmktaske (7) (1050x1400) outfitmedmktaske (8) (1052x1400)
Strik: Uniqlo / Skjorte: H&M / Bælte: Pieces / Bukser: H&M / Pumps: Lauren Ralph Lauren / Taske: Michael Kors / Ring: Skagen Jewellery / Øreringe: Chanti.

Hej med jer. Jeg håber, at jeres helligdag har været lige så dejlig som min :) Simon og jeg løb en tur i Søndermarken i dag. Der var højt solskin og blå himmel, så det var helt perfekt. Vi løb også deroppe i søndags. Der havde vi egentlig planlagt at løbe en runde rundt i Frederiksberg have, videre i Søndermarken og så tilbage af Frederiksberg have igen. Men vi blev klogere ;)! Grundet corona må man nemlig ikke løbe i Frederiksberg have lige nu… Overhovedet! Så vi måtte pænt gå gennem smukke Frederiksberg have og videre til Søndermarken, hvor man heldigvis stadig gerne må løbe sig en tur :) Så i dag tog vi et par runder der i stedet. Btw, hvis der er nogle, der kan anbefale gode løbeområder på Vesterbro eller i nærheden, så modtages gode råd med kyshånd!

Billederne er faktisk også fra i dag. Dem skød Simon af mig i eftermiddags, da vi gik en tur her på Vesterbro. Man skulle jo nææsten tro, at de var taget hos Den Blå Planet, men det er de selvfølgelig ikke. De er skudt foran en sjov mur her på Vesterbro på en sidegade til Istedgade.

Jeg ville så gerne vise jer min nye smukke Michael Kors taske in action, så derfor disse outfitbilleder :) Så billederne af den, den anden dag?

Anyways. Rigtig god aften venner. Vi tales ved. 
XO Lise

#OOTD ved vandet på A.C. Meyers Vænge

reklamePsst… Kan du spotte Pelican Self Storage baggrunden på ét af billederne her fra København?
SofieSrullekrave (1) (900x600)
SofieSrullekrave (2) (933x1400) SofieSrullekrave (3) (933x1400) SofieSrullekrave (4) (900x601) SofieSrullekrave (5) (900x675) SofieSrullekrave (10) (900x602) SofieSrullekrave (6) (900x599) SofieSrullekrave (7) (900x600) SofieSrullekrave (8) (1050x1400) SofieSrullekrave (9) (1049x1400)
Rullekravetrøje: Sofie Schnoor / Frakke: Zara / Halstørklæde: Message / Jeans: Pieces / Bælte: Pieces / Støvler: Bianco Footwear / Øreringe: Julie Sandlau / Halskæde: Sisi Copenhagen / Ring: arvestykke.

Hej venner. For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Pelican Self Storage med en forespørgsel om samarbejde om omtale. Jeg var ret hurtig til at sige ja, for jeg har nemlig selv haft en virkelig god oplevelse med Pelican Self Storage. Havde det været en anden virksomhed, der udbyder privat opbevaring, så havde jeg sgu nok takket nej – det havde i de fleste tilfælde været for søgt. Vi står nemlig ikke lige og skal flytte any time soon, vi flyttede fra Østerbro til Vesterbro i maj og håber at blive her i lang tid. Men for dig, der går med tanker om at flytte eller har brug for opbevaring af en anden årsag, så er denne anbefaling forhåbentligt relevant :)

Når nu det lige præcis var de grønne Pelican-gutter, der spurgte, så takkede jeg ja. Deres ekstraordinære gode service står nemlig stadig ret klart i min hukommelse, her seks år senere. Her i januar har jeg boet i København i seks år. Jeg flyttede fra mit hjem i Aarhus sammen med verdens bedste Janie, for at prøve livet i hovedstaden af og starte på min kandidatuddannelse. Dengang var vi studerende og vores netværk i København var ikke kæmpe stort, så det var selvsagt ikke nemt at finde en lejebolig med en SU-venlig husleje. Det lykkedes os heldigvis i løbet af en måneds tid efter afskeden med Aarhus, at finde en lækker lejlighed i Nordvest. Men det betød altså at vi flyttede til København uden et sted at bo i første omgang. Jeg flyttede midlertidigt ind hos nogle gode venner, mens Janie rykkede ind hos sin søster.

Det var en tid, der var fyldt med enorm stor begejstring og glæde – men også nervøsitet og usikkerhed. Det er sgu altid nerve wrecking at flytte til en ny by. Det sidste, vi havde brug for, var bekymringen om hvor alle vores sager skulle opbevares. Vi besluttede os hurtigt for, at møbler, adskillige kasser med tøj og sko og meget mere måtte opbevares via privat opbevaring. Men på en SU var det sgu ikke lige alle opbevaringsrum, som vi havde råd til og det var svært for os at gennemskue, hvor meget og hvor lidt, vi havde brug for at leje. Jeg ringede rundt til lidt forskellige – og heldigvis, fik jeg på et tidspunkt en virkelig sød medarbejder fra Pelican Self Storage i røret. Han var både imødekommende og tålmodig overfor mine tusinde spørgsmål, og han fandt en løsning til os, som både kunne rumme vores store mængde flyttekasser fyldt med omkring 400 par sko, møbler mm. og samtidigt imødekom vores pressede SU-budget.

Helt ærligt, så står den oplevelse virkelig klart for mig, når jeg tænker på min flytning fra Aarhus til København. Den virkelig gode og personlige kundeservice, som jeg oplevede hos Pelican, gav mig ro i maven som ung og uvidende studerende – og var nok med til at give mig fornemmelse af, at det hele nok skulle gå ;) Dét, gode venner, verdens bedste Janie og en støttende familie selvfølgelig… Og det gik jo heldigvis ret godt alt sammen!

I dag bor jeg i København på sjette år. Ikke længere sammen med Janie, men hun bor heldigvis bare ti minutter væk. I dag bor jeg med Simon på Vesterbro. Jeg fik i eftermiddags lokket ham med til at cykle til A.C. Meyers Vænge for at skyde flotte outfitbilleder ved vandet af min nye rullekravetrøje fra Sofie Schnoor. Gæt hvad der også ligger på A.C. Meyers Vænge ;)  …

XO Lise

New in: Zara bordeaux rød uldfrakke

affiliatelinks
redcoat (9)
redcoat (10) redcoat (2) redcoat (1) redcoat (3) redcoat (12) redcoat (4) redcoat (5) redcoat (11) redcoat (6) redcoat (7)
Frakke: Zara / Rullekravetrøje: H&M / Buksedragt: Vila / Øreringe: Aagaard / Støvletter: Moschino / Neglelak: Nailberry – A Touch of Powder

Kæreste læsere – hej og godaften! Jeg håber, at I har haft jer en dejlig dejlig weekend! Simon og jeg har været i Nordjylland en tur, for at fejre min kære far, som fyldte år. Det har været en rigtig dejlig weekend i fantastisk selskab! Men weekenderne i det jyske bliver bare altid så korte! For selv om vi flyver frem og tilbage, så går der altså meget tid med transport… Og så er sådan en weekend sgu hurtigt gået… Men hyggeligt og dejligt var det! Og vi nåede da at fejre min søde far – og gå en dejlig tur i det (næsten) sneklædte landskab.

Billederne er da også fra vores tur i dag i Hjørring. Dem har min søde lillesøster taget :) Ligner jeg ikke en, som sagtens kunne holde varmen? …Jeg ville nemlig så gerne vise jer min nye frakke fra Zara her til aften. Det er godt nok ved at være et par måneder gammel, og I har sikkert også set den tidligere her på bloggen… Men jeg synes nu alligevel, at jeg ville tage mig tiden til at vise jer den i aften – for jeg er faktisk ret vild med den!

Normalt, så klæder rød mig egentlig ikke så godt. Med mit lyse hår og min lyse hud kommer jeg nemt til at se både bleg, billig og kvabset ud, når jeg iklæder mig rødt. Og som I nok kan regne ud, er det ingen af ovennævnte et ønskeligt look… Men frakkens røde nuance må være undtagelsen, der bekræfter reglen – og derfor slog jeg også til, da både min mor og min søster kunne bekræfte at; nææææ, jeg så da egentlig ikke så forfærdelig blegfed ud i denne. Så jeg slog til! Og det synes jeg også I skal… Eller det må I naturligvis selv om… Men rød er jo lidt af en trendfarve pt. – og en rød frakke er en god måde at komme omkring denne trend på, uden at skifte hele garderoben ud.

Pssst… Og som et lille ekstra tip: Så er frakken oven i købet røget med på januar udsalg nu! Så I kan finde den hos Zara til små 399,- !!! Direkte link her.

Det var alt fra mig for i dag. Hav en skøn søndag aften (dét, der da er tilbage af den…).
XO Lise

OOTD 03.09.16 / New in: Stine Goya effort bluse

IMG_1562 IMG_1568 IMG_2628 IMG_2657 upcælose (1) IMG_2632 IMG_2633 IMG_2629 IMG_2624
Bluse: Stine Goya / Stroptop: H&M / Jeans: H&M / Pumps: Valentino / Ring på højre hånd: arvestykke / Ring på venstre hånd: Skagen / Øreringe: Kranz & Ziegler / Solbriller: Gucci / Neglelak: Wonders.

Jeg fik lokket Simon med over på smukke Olufsvej i dag for at skyde billeder af min yndige Stine Goya bluse i lige så yndige omgivelser. Bevares, vi skulle også i Imerco for at købe ny bordgrill, så der skulle heldigvis ikke så meget overtalelse til :)  But still…

Blusen er ikke helt ny mere – og den er faktisk efterhånden umulig at opstøve. Sådan er det jo ofte med Stine Goyas populære items. Jeg købte den på Boozt.com i juni og har brugt den tre – fire gange siden. Jeg er ret glad for den og synes at den er enormt smuk. Desværre bliver jeg ofte skuffet over kvaliteten af Stine Goyas sager. Jeg synes ikke helt, at pris og kvalitet hænger sammen. Til gengæld er hendes designs noget af det smukkeste på det danske designmarked – og jeg kan jo ikke stå for det, og køber det igen og igen.

Den kostede 2.200,- og kan fortsat findes hos Grundtoft.dk – direkte link her. FYI det er 100 % silke.

Rigtig god lørdag.
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Carin Wester Fio Dress / Og lidt snak om endelig at være cand. mag.

IMG_1685 IMG_1686 Billede 06-08-2016 16.59.41 (1) legs (4) Billede 06-08-2016 16.59.22 (1) Closeups (1) Billede 06-08-2016 16.59.33 (1) Billede 06-08-2016 16.59.18
Kjole: Carin Wester / Pumps: Wonders / Taske: Bianco Gear / Halskæde: Susanne Friis Bjørner Copenhagen / Øreringe: Aagaard / Ring på højre hånd: ukendt / Ring på venstre hånd: Prinsesse smykker / Neglelak: Essie – Not just a pretty face

Okay, så det blev måske ikke lige til de mest inspirerende billeder i denne omgang – men jeg håber I kan få et godt indtryk af kjolen alligevel? For er den ikke bare smuk!? Jeg er så pisse glad for den. Det var én af mine tre specialegaver til mig selv (I kan se én af de andre her). Jeg shoppede den på Boozt.com med 30 % rabat (fra 1.530,- til 1.071,-) og jeg kan endda se nu, at den er sat yderligere ned – så hvis den frister, kan I shoppe den til 50 % nu (765,-) direkte link her. FYI – min er en størrelsen XS, hvis det er en hjælp til nogen :)

Billederne tog Simon lynhurtigt af mig, inden vi skulle til fødselsdag hos hans kusine og hendes mand i Hobro for et par uger siden. …Såehm, rammerne blev ligesom sådan et rigtigt paracelhus-kvarter, men så kan I sgu få sådan et lidt mere realistisk indblik i mit liv ;) Som ikke alle dage er glitter, glamour og going out, der er også mange dage, hvor det er helt nede på jorden – med fester i Jylland, der byder på helstegt pattegris og herlige mennesker.

…Men nok om det. Jeg har jo lovet jer, at jeg vil berette om min nyfundne frihed (sådan da), efter at jeg i fredags modtog meddelelsen om, at jeg nu kan kalde mig Cand. Mag. i Dansk og Kommunikation (på Københavns Universitet – i hvert fald på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab – får man altså bare sådan en meddelelse på mail). I har fandeme lagt ører til meget brok fra min side om mit onde og hårde specialeforløb. Jeg har jo skrevet speciale ved siden af mit fuldtidsjob som kommunikationskonsulent – og lad mig bare lige understrege: Kunne jeg gøre det om, så ville jeg gøre det! Jeg vil ikke anbefale til nogen som helst at skrive speciale ved siden af fuldtidsjob. Det har været SÅ hård en proces –  og også en dårlig proces. Selvom min arbejdsplads har været forholdsvis fleksible, så er det bare pisse hårdt. Al din fritid går jo til specialeskrivning – aftener og weekender. Og selvom man er glad for sit job, så er det altså hårdt med otte timers arbejde efterfulgt af 3 – 4 timers specialeskrivning og -læsning alle hverdagsaftener – og de fleste weekender. Det var enormt hårdt (og bare pisse træls) at sige nej til påskefrokoster, veninders fødselsdag osv. …Ja, bottom line: Det kan bare ikke anbefales, uanset hvor struktureret man måtte mene, at man er.

Men friheden har endelig indfundet sig, og jeg er så mega lettet og enormt glad over langt om længe at kunne kalde mig Cand. Mag. – Og jeg må blankt indrømme; at det var al slid og slæb værd! Jeg føler, at jeg kan erobre verden nu … Verden ligger for mine fødder! Og mine aftener ligger for mine fødder, hvis man kan sige det? I starten følte jeg sådan en enorm rastløshed (efter at have afleveret)… Hvad skulle jeg nu gøre med al den frihed? Med mine aftentimer? Jeg er gået i gang med at træne igen – én af de mange glæder jeg har måttet undvære, mens jeg skrev speciale. Jeg har tid til at ringe til min søster og mine forældre, og bare snakke løs – uden dårlig samvittighed over at så gik der lige fyrre minutter med det. Og vigtigt af alt; så har jeg mere tid til veninder, familie og min kæreste. Det er fantastisk. Jeg nyder det så meget.

…Så et lille tip inden jeg smutter: Selvom I er pisse træt af studiet og af det lede speciale, så gennemfør lortet. Du kan fandeme være så stolt af dig selv, når det er overstået.

Rigtig god aften. 
XO Lise

Indlægget indeholder affiliate links.

New in: Silkeborg Uldspinderi sort halstørklæde

IMG_2351 IMG_2358 IMG_2370 IMG_2368 IMG_2367 IMG_2380
Tørklæde: Silkeborg Uldspinderi / Handsker: Magasin / Frakke: Zara / Strik: Only / Skjorte: H&M / Jeans: H&M / Støvler: Bianco Footwear / Pung: Michael Kors / Øreringe: ukendt / Halskæde: Susanne Friis Bjørner Copenhagen. 

I sidste weekend holdt vi fri herhjemme. Jeg holdt fri fra specialeskrivning og Simon holdte fri fra arbejde og studie. Det var simpelthen SÅ dejligt! Og det danske forårsvejr viste sig endda fra sin gode side, så søndag smuttede vi ned på Pixie og nød en hyggelig kærestebrunch sammen. First time in ages.

Vi vandrede derned i et stille, meget søndags-agtigt tempo og solskin! Simon snuppede disse billeder af mig på vejen :) Jeg havde blandt andet smidt mit lækre uldtørklæde fra Silkeborg Uldspinderi – som forhandles hos Regovs.dk. Hos Regovs findes der de mest vidunderlige uldtørklæder og plaider! Jeg er rigtig glad for det sorte her, som jeg kan bruge til alt! Så I mit andet tørklæde fra Regovs.dk? Eller kan I se det lige her!

I ønskes en dejlig lørdag. See you on Insta?
XO Lise

Indlægget er sponsoreret – tørklædet er modtaget som gave fra Regovs.dk

New in: H&M blue jeans

IMG_1466 IMG_1467 IMG_0391 IMG_0389 IMG_0392 IMG_0408
IMG_0405
Strik: Polo Ralph Lauren / Jeans: H&M / Tørklæde: Pieces / Taske: Michael Kors / Bælte: H&M / Støvler: Bull Boxer / Halskæde: Susanne Friis Bjørner. 

…Jeg er begyndt at se House of Cards (“a little late to the party huh’ Lise?” – Yes, I know). Den unge, smukke og smarte Zoe Barnes (Kate Mara) har naturligvis fascineret mig. Derfor er jeg for nyligt begyndt at tweete igen… Ikke at jeg nogensinde har været rigtig god til det, men jeg prøver #twitternewb. I kan finde mig under @LiseVejnoe – same as insta ;)

Den smarte Zoe Barnes har også inspireret mig til at gå i blue jeans… Så for nyligt hoppede jeg i disse H&M jeans, da jeg var hjemme i Hjørring. Og i et uopmærksomt øjeblik fra min søsters side tyvstjal jeg hendes smukke Michael Kors taske og skønne Pieces tørklæde. Er kombinationen af mørkeblå denim, grå og brun ikke fin?

Min søde mor har taget billeder. Som I kan se, er der stadig sne i det kolde nord.

XO Lise 

Birthday guest // Outfit

IMG_1954 IMG_1955 IMG_1938 IMG_1957 IMG_1975 IMG_1976 IMG_1977 IMG_1969
Strik: Vero moda / Nederdel: Tommy Hilfiger / Strømpebuks: Festival Danmark / Pumps: Valentino / Taske: Pieces / Armbånd: Scent / Halskæde: ukendt / Ring: Prinsesse smykker / Øreringe: ukendt. 

Jeg modtager jo fra tid til anden strømper fra Sokkeposten.dk. Det har I sikkert allerede regnet ud – ud fra mine tidligere indlæg om Sokkeposten (se dem her). For nyligt dumpede disse grå strømpebukser ind af min døren. De er fra mærket ‘Festival Danmark’ som forhandles hos Sokkeposten. Først tænkte jeg egentlig; at dem kommer jeg aldrig i. Jeg bruger altid kun sorte eller neutrale nylonstrømper. Men så tænkte jeg også; lad det være en challenge! Den gode Emily Salomon er jo så god til udfordringer, så det måtte komme an på en prøve!

…Det resulterede i, at da min kæreste og jeg i lørdags skulle til fødselsdagsbrunch hos min veninde B, måtte jeg vride hovedet (og klædeskabet) for at finde på et outfit, som kunne fungere med de mørkegrå tights. Dette blev resultatet – og jeg synes faktisk, at de grå tights er ret fine, når de kommer på. Hvis I selv kunne tænke jer et par, findes de hos Sokkeposten til 99,- (direkte link her).

I ønskes en dejlig aften. Sov godt.
XO Lise

Indlægget er sponsoreret.

New in: Rue de Femme stribet skjorte med sølvknapper

IMG_9608 IMG_9610 IMG_0044 IMG_0051 IMG_0039 IMG_0025 IMG_0003 IMG_0058
Skjorte: Rue de Femme / Jeans: H&M / Støvler: Wonders / Ring: Ukendt / Neglelak: Mercedes Benz.

Her på Østerbro er der fodbold i fjerneren og kødsovs i gryderne. Har I prøvet min opskrift på hjemmelavet kødsovs? Hvis jeg selv skal sige det; har jeg ret godt styr på at lave kødsovs ;) Se min opskrift her.

I aften vil jeg gerne vise jer min smukke nye skjorte fra Rue de Femme. De trofaste læsere ved jo, at jeg flere gange har skamrost Rue de Femme (læs her og her) – jeg er virkelig ret forelsket, i nærmest alt der kommer fra det brand! Den nye skjorte her var en gave fra min forældre og jeg er virkelig glad for den! Jeg synes, at den er ret perfekt med lange brune støvler, som her på billederne.

Billederne har min mor taget af mig i julen, hvor der faldt lidt sne i det nordjyske. Jeg snakkede lige med min mor her til aften. Hun kunne fortælle, at i Hjørring er der helt hvidt af sne. Det er lidt en anden tilstand end triste grå København :/

I ønskes en dejlig aften og weekend! Husk at følge med på Instagram :) @LiseVejnoe.
XO Lise 

New in: Gina Tricot bluse

IMG_9832 IMG_9875 IMG_9860 IMG_9855 IMG_9841 IMG_9858 IMG_9859
Bluse: Gina Tricot / Top: Pieces / Nederdel: Vero Moda / Strømpebuks: Falke / Støvletter: Billi Bi / Halskæde: Kranz & Ziegler / Ring: Skagen / Ørestikker: Marc Jacobs / Neglelak: Mercedes Benz. 

Har I nogensinde købt noget hos Gina Tricot online? Blusen på billedet er ny og den er faktisk det første item, som jeg har købt online hos Gina Tricot… ever. Jeg må indrømme, at det er flere år siden, jeg har været i en af deres butikker. Og det er selvom, at nogle af mine yndlings bukser er fra Gina Tricot. Det er ikke et bevidst fravalg. Jeg ved ikke, jeg synes bare at deres udtryk var blevet så ungt? Hvad synes I? (dermed ikke sagt, at jeg betragter mig selv som gammel!)

Min nye bluse her er i hvert fald fra Gina Tricot, og jeg er virkelig glad for den! Jeg synes, at den er så flot – meget i stil med det som Balmain lavede for H&M for nyligt. Indtil videre har jeg kun brugt den til lidt pænere lejligheder – som f.eks. på billederne her, hvor jeg var på vej til julefrokost med min svigerfamilie. Billederne skød min lillesøster en formiddag i december :)

Jeg beklager sådan, at jeg ikke har kunnet finde et direkte link til jer. Den er nok udsolgt på webshoppen. Men måske kan I finde den i en af Gina Tricots fysiske butikker?

Rigtig god aften til jer. Og husk at følge min Instagram :) @LiseVejnoe.
XO Lise