Fik jeg nogensinde vist jer den her? Arnie Says …

arnie says (1) (931x1250) arnie says (5) (926x1250) arnie says (8) (904x1359) arnie says (12) (900x673) arnie says (9) (934x1250) arnie says (10) (941x1250) arnie says (11) (938x1250)
Strik: Arnie Says / Buks: Munthe / Støvletter: Moschino / Halskæde: Scrouples / Øreringe: Trine Tuxen / Ring: Prinsesse smykker / Frakke: Zara. 

Kære sødeste læserelong time, no see. Simon og jeg har haft travlt – travlt med at forberede påske, holde påske og pakke ud efter en dejlig påskeferie. Det har været så skønt! Vi tog en lang påskeferie i år, hvilket virkelig er noget af det der, som man bare skal unde sig selv i en travl hverdag. Det har jeg selv sjældent været god til, men jeg er så glad for, at vi gjorde det i år. Vi tilbragte påsken i Tversted med min familie – og det betød så meget for mig at se dem igen! Jeg håber også at I har haft den dejligste påske?

Denne weekend har vi tilbragt i København – og det har også været ret fantastisk! Vi har nemlig haft besøg af min skønne lillesøster og hendes lige så skønne kæreste. Det har virkelig været dejligt. Vi har spist dejlig mad, drukket flotte drinks og i går nåede vi at se en masse af fine København i det dejligste solskin. Jeg melder helt sikkert alt godt herfra!

Og apropos godt, så vil jeg gerne vise jer min drønlækre strik fra Arnie Says i dag. Jeg kan ikke rigtigt påstå, at den er helt ny længere, da jeg bestilte den tilbage i november eller december i forbindelse med, at jeg skulle shoppe julegaver til min lillesøster. Hun ønskede sig en fin hvid strik og denne var en af kandidaterne. Vi endte med at give hende en anden, men jeg besluttede mig for at beholde denne til mig selv. Jeg synes ikke, at man kan have for mange hvide strikketrøjer :)

Den er bestilt hos Boozt, hvor de desværre ikke har den i hvid længere. Til gengæld kan I finde den i en fin grønbrun melange og en mørkeblå.

Rigtig god søndag venner. 
XO Lise

Sandblæste sølvøreringe og perlebukser // Outfit


Øreringe: Trine Tuxen Jewellery / Rullekravetrøje: H&M / Halskæde: Scrouples / Bukser: Mother of Pearl / Støvletter: Billi Bi / Neglelak: Essie – Chocolate Cake

Kæreste søde læsere. Hejsa. Ih, jeg har virkelig bare nydt den her smukke smukke søndag! Simon og jeg sov længe, bagte boller, drak kaffe, løb en tur og købte efterfølgende blomster. Det har simpelthen været herligt på alle måder! Weekender kan altså stadig noget – også selvom vi stadig er så begrænset i vores muligheder for aktiviteter og tidsfordriv.

I går viste jeg jer mine nye, smukke øreringe fra danske Trine Tuxen. I dag vil jeg vise jer en omgang outfitbilleder, som min kære søster skød af mig, sidst jeg var i Hjørring. Jeg er helt vild med øreringene – og jeg føler, at de gør noget godt for rigtig mange af mine outfits! For mig er øreringene den helt rigtige størrelse; store og synlige, uden at være bombastiske. Og de lyste et black on black outfit total op.

Rullekraven er bare en billig sag fra H&M, men buskerne er fra Mother of Pearl – et brand, som jeg er ret forelsket i. Bæltet kom med bukserne, btw.

Rigtig dejlig søndag til jer. 
XO Lise

New in: Soft Sufflé Knit

uniqlo1 (1) (1018x1355) uniqlo1 (2) (1017x1355) uniqlo1 (3) (900x674) uniqlo1 (4) (900x677) uniqlo1 (5) (900x600) uniqlo1 (6) (900x676) uniqlo1 (7) (971x1300) uniqlo1 (8) (901x1355) uniqlo1 (9) (976x1300)
Strik: Uniqlo / Buks: Just Female / Støvletter: Flattered / Halskæde: Sisi Copenhagen / ring: arvestykke / Frakke: Minus.

Kæreste læsere – hej. Hvordan har I haft det? Jeg har det udmærket, men er stadig lidt nede over hele verdenssituationen. Jeg prøver dog at holde hovedet højt og glædes over de små ting – og i virkeligheden også over de store, vigtige ting i mit liv. F.eks. er jeg ret begejstret for at hele anden sæson af ‘A Discovery of Witches‘ er tilgængelig på HBO nu! That’s pretty amazing. Og så er jeg virkelig også oven ud lykkelig over at have verdens bedste veninder! For det har jeg bare! Og to af dem har jeg endda ret tæt på, hvilket betyder virkelig meget for mig! Vi er begyndt at mødes en gang om ugen for at gå tur tidlig eftermiddag, mens det stadig er lyst. Det er ret skønt. Jeg håber, at I har det godt.

Billederne her er fra sidst jeg var hjemme. Vi gik en tur i den smukke nordjyske natur og jeg lokkede min søster til at snuppe et par billeder af mig (eller ni). Jeg var hoppet i min forholdsvis nye strik fra Uniqlo, som jeg er helt vild med! For mig er båden halsen og snittet på denne helt perfekt! Og derfor var jeg heller ikke sen til at ønske mig den i flere farver. Lige nu kan den købes til små 149,- (nedsat fra 299,-) på Uniqlo.com. Hvordan har I det med Uniqlo? Personligt, så føler jeg, at det er et mærke, som jeg ikke ved ret meget om endnu… Del meget gerne erfaringer :)

Hav en skøn aften venner. 
XO Lise

Ud i det grønne… Som man siger // Outfit

tverstedgreenboots (1) (975x1300) tverstedgreenboots (2) (900x599) tverstedgreenboots (3) (900x506) tverstedgreenboots (4) (975x1300) tverstedgreenboots (6) (975x1300) tverstedgreenboots (7) (972x1300) tverstedgreenboots (8) (974x1300)
Frakke: Minus / Halstørklæde: Samsøe Samsøe / Rullekrave: Gestuz / Buks: H&M / Støvler: & Other Stories / Halskæde: Scrouples / Øreringe: Kranz & Ziegler. 

Kæreste læsere – hej igen :) Wauw, jeg synes alligevel, at den første arbejdsuge her i 2021 er gået stærkt, synes I ikke? Det kom faktisk helt bag på mig, at det allerede er torsdag i dag og at torsdagen snart er ovre. Weekenden venter lige om hjørnet, men altså det er ikke fordi, at jeg har de vilde weekendplaner. Det er der vel ingen, der rigtigt har i disse tider? Hold kæft jeg glæder mig til, at vi er på den anden side af det her corona-ræs.

Billederne, som jeg gerne vil vise jer er i dag er en håndfuld outfitbilleder, som min søde mor tog af mig i juleferien. Jeg tilbragte jo min juleferie i Hjørring, men en af dagene slog vi et smut omkring Tversted, som ligger endnu længere nord på. Det er en virkelig skøn, lille ferie- og strandby – til jer der ikke kender Tversted. Tversted har desuden noget af det dejligste, vildeste og mest specielle natur i hele Danmark, så det er virkelig et besøg værd – sommer vejr eller ej.

Jeg var hoppet i mine nye støvler fra & Other Stories, som jeg også delte billeder af med jer i går. Herudover, var jeg i et par bukser fra H&M, som jeg vist heller ikke har fået vist jer. Jeg fandt lige et link til dem, så I kan shoppe dem, hvis I vil. De er sådan et par ret fine hverdagsbukser, synes jeg – og så var de bare pisse billige. Herudover, så er jeg i min nye rullekravestrik fra Gestuz, som jeg er ret vild med. Den lover jeg, at I får lov til at se mere af senere.

Nå, men det var vist alt fra mig for i dag venner. Vi ses i morgen, hvor jeg har en ny opskrift til jer.
XO Lise

New in: Den fineste leodress fra Vila

vilaleodress (1) (1017x1350) vilaleodress (2) (1011x1350) vilaleodress (4) (1013x1350) vilaleodress (5) (1012x1350) vilaleodress (6) (1013x1350) vilaleodress (7) (1007x1350) vilaleodress (8) (900x676) vilaleodress (10) (906x1360)
Frakke: Minus / Halstørklæde: ukendt / Kjole: Vila / Strømpebuks: Coop / Støvletter: Shoe the Bear / ring: arvestykke / Halskæde: Sophie Bille Brahe / Øreringe: Chanti

Kære skønne jer – hej igen og rigtig godt nytår! Jeg håber, at I alle kom godt og flot ind i det nye år? Simon og jeg tilbragte eftermiddagen, aftnen og natten med to fantastiske venner. Vi spiste virkelig dejlig mad og drak sgu nok lidt for meget dejlig vin og for mange dejlige drinks. Men pyt, det var i det bedste selskab.

Hvis du følger med på min Instragram @LiseVejnoe, så så du måske meget af den dejlige nytårsmad, som jeg delte billeder af på min story i går. Jeg lover, at jeg deler nogle af opskrifterne med jer inden for den nærmeste fremtid.

Nå, men jeg ville egentlig også bare lige poppe forbi i dag og ønske jer et rigtig godt nytår. Og så vil jeg gerne vise jer min nye kjole fra Vila. Jeg fik den i fødselsdagsgave af mine søskende tilbage i midt december og jeg er virkelig vild med den. Lige nu kan I helt sikkert finde den på tilbud – jeg ved, at Boozt bl.a. har sat den ned :)

Rigtig god lørdag.
XO Lise

Long time, no see – How’s everything? How was christmas?


Outfitbillederstrikvestmor (1) (1014x1354)
Outfitbillederstrikvestmor (2) (908x1365) Outfitbillederstrikvestmor (3) (1024x1365) Outfitbillederstrikvestmor (4) (1018x1365) Outfitbillederstrikvestmor (5) (904x1354) Outfitbillederstrikvestmor (6) (1021x1365) Outfitbillederstrikvestmor (7) (1016x1354)
Strikvest: Hjemmestrik (af mine søde mor, no brand) / Skjorte: H&M / Jeans: H&M / Støvler: Angulus / Halskøde: Sisi Copenhagen / ring: arvestykke (no brand, mig bekendt) / Øreringe: Julie Sandlau

Kæreste, skønne læsere. Long time, no see – igen, I know. Denne gang gik der heldigvis ikke helt tre måneder, men til gengæld lidt mere end én og det er også for meget. Jeg må simpelthen bare sande, at tiden har ikke der, til at jeg kunne slå forbi bloggen – om end jeg rigtig gerne ville! Men julefreden har endelig sænket sig over mig, jeg har fået pustet ud og er så småt ved at genfinde mit overskud. Og med overskud kommer også en frygtelig længsel til bloggen her. Så her har I mig tilbage, som Kurt Thorsen engang sagde… Jeg håber dog, at mit retur bliver en større succes, end hans var.

Simon og jeg er for nyligt kommet tilbage til København, efter at have holdt jul i det nordjyske med min kære familie, hvor billederne også er taget. Det var første gang, at vi holdte jul sammen – og jeg må indrømme; at det betød mere for mig, end jeg havde forventet. …Men sikke et show med corona og julen hva’? Jeg er helt sikkert ikke den eneste med personer i særlig risiko i min nærmeste omgangskreds. Min mormor skulle holde juleaften med min nærmeste familie i år og den 25. skulle vi have besøg af min farmor. De har begge en alder, der placerer dem i risikogruppen og derfor blev min familie og jeg alle testet den 22. december – og havde alle så vidt muligt også isoleret os i 48 timer op til testen. Efter coronatest i Hjørring gik vi alle i isolation sammen – og inden den 24. havde vi alle en negativ coronatest. Vi kunne derfor ånde lettet op og nyde julen med begge mine bedstemødre uden bange anelser. Selvom det var lidt af et hyr at få det hele til at gå op, så lykkedes det heldigvis takket være masser af planlægning og velvilje hele vejen rundt. Herudover, skal den største ros nok tildeles min søde mor, som forinden havde planlagt og handlet mad til os alle til hele julen – inkl. dagene i isolation. Sikke et arbejde og sikke et overskud! Min søde kæreste havde også indkøbt intet mindre end tre nye spil, så vi var også godt underholdt.

Havde I en dejlig jul venner? Vores jul var virkelig dejlig – og jeg må også indrømme; at det der med ikke at skulle styre rundt til 50 julefrokoster kunne også noget. Men når det så er sagt; så savnede jeg virkelig vores store familiejulefrokost og jeg savnede at se mine kære fra nær og fjern, hvilket juleferien normalt er anledning til for mig.

Jeg vil forsøge at komme på bloggen igen allerede i morgen. Men for nu vil jeg efterlade jer med en portion nye outfitbilleder. De er fra Hjørring, hvor jeg var hoppet i den skønneste, hjemmestrikkede vest, som min søde mor har lavet til mig. Den gør sig ret godt sammen med blå skjorter. Herudover, var jeg også hoppet i mine lækre Angulus støvler, som igen er på lager hos Boozt – og som lige nu kan shoppes til næsten 50 % (direkte link her). 

Rigtig god 28. december venner.
XO Lise

New in: Nederdel fra Tres Værnedamsvej

affilinksnyny
TresBiennederdel (1) (900x600)
TresBiennederdel (2) (900x676) TresBiennederdel (3) (902x1350) TresBiennederdel (4) (1012x1350)
TresBiennederdel (5)
TresBiennederdel (6) (902x1350) TresBiennederdel (7) (900x1350)
T-shirt: Only / Nederdel: Lucy Wang / Pumps: Wonders / Øreringe: Sisi Copenhagen / Halssmykke: Scrouples / Armbånd: & Other Stories / Neglelak: Essie – Sand Tropez

Kære skønneste læsere. Hej. Det er kun et par uger siden, at jeg sidst var i Tversted. Men nu er jeg tilbage for at fejre “mormordag” med min familie. Mormordag er et familiearrangement, som vi holder hvert år i min familie. Vi “kidnapper” mormor for en dag, tager på tur med hende og hygger om hende – alle otte børnebørn med påhæng. I mellemtiden ordner vores forældre forskellige praktiske ting på hendes hus. Det er altid en virkelig dejlig dag og jeg glæder mig altid enormt.

Inden vi tager på dagens udflugt ville jeg bare lige sige hej til jer og vise jer disse outfitbilleder. Billederne har min søde mor taget af mig – og de er faktisk også taget i Tversted. Hun tog dem i anledning af min svogers kandidatfest for et par uger siden, da vi skulle fejre ham. Jeg var hoppet i min nye nederdel fra Tres Bien på Værnedamsvej. Den er fra et mærke, der hedder Lucy Wang, som jeg ikke rigtigt kender, men jeg forestiller mig, at man mere eller mindre kun kan købe det hos den lille, yndige Tres Bien butik. Kender I den? Den er proppet med kjoler og andre smukke fund, som butikkens indehaver køber hjem fra hendes ture til Paris og muligvis også andre skønne byer. Den er virkelig et besøg værd.

Det var alt fra mig for i dag. Rigtig god weekend. 
XO Lise  

Outfitbilleder fra sommerlandet

affilinksnyny
beigekjole (1) (900x1350)
beigekjole (2) (900x675) beigekjole (3) (1015x1350) beigekjole (4) (975x1300) beigekjole (9) (802x1067) beigekjole (5) (975x1300) beigekjole (6) (900x1350) beigekjole (8) (900x675)
Kjole: Sweewë / Jeans: Laurie / Sandaler: Bianco Footwear / Halskæde: Sophie Bille Brahe / Øreringe: Chanti / Ring: arvestykke / Solbriller: Prego / Neglelak: Essie – Sand Tropez + CND – Bling Toss.

Kære jer. Hej igen. Hvis I har læst med de seneste par dage, så ved I allerede; at jeg er tilbage i Købehavn efter et par dejlige uger i det jyske… Jeg havde egentlig tænkt, at jeg i dag skulle slikke lidt sol i gården og slappe af med podcasts… Men det omskiftelige vejr indbyder ikke just til, at jeg hopper i bikinien og lægger mig ned på et tæppe. Jeg indtil videre er jeg indendørs og har placeret mig foran TV’et i stedet. Der er SÅ mange spændende serier lige nu – og jeg har længe været håbløst bagud i serieland, så jeg er egentlig godt tilfreds med situationen ;)

Billederne er af min nye kjole fra Sweewë, som er et fransk mærke, så vidt jeg kan læse mig til… Det var et lille impulskøb, som jeg gjorde mig, da jeg besøgte en stor tøjbutik – jeg tror, det var et slags outlet – uden for Elling i Nordjylland. Det var et lidt spøjst sted og ærligtalt havde jeg ikke regnet med at finde noget som helst derinde… Men min søster snublede over denne kjole, og jeg synes egentlig, at den er meget sød. Jeg er pt. ret vild med blå jeans under kjoler etc. – der er noget både sommerligt og fint over det, synes I ikke?

Billederne har min søde mor skudt af mig i Tversted.

Anyways, det var alt fra mig for i dag. Hav en dejlig dag.
XO Lise

New in: Lyse fine nuancer fra H&M

affilinksnyny
IMG_5437 (900x600)

hmlillarullekrave (1) (900x600)
hmlillarullekrave (2) (900x676) hmlillarullekrave (3) (900x600) hmlillarullekrave (4) (900x675) hmlillarullekrave (5) (976x1300) hmlillarullekrave (6) (900x601) hmlillarullekrave (7) (900x675)
Blazer/jakke: Zara / Rullekrave: H&M / Halskæde: Chanti / Øreringe: Chanti / Buks: Only / Stiletter: Valentino.

Hello darlings… Mmmh, what a day! Tingene er virkelig ved at vendet tilbage til normalen på hjemmefronten her hos mig – og jeg må indrømme; at jeg nyder det! I dag smuttede Simon og jeg forbi Les Trois Cochons på Værnedamsvej sammen med et par gode venner for at spise en dejlig frokost. Og wauw, hvor var det bare dejligt! Jeg har virkelig savnet at gå ud og spise. Jeg må jo bare indrømme; at jeg elsker restaurantoplevelsen! Og maden var også ret skøn!

Noget andet der bare generelt er ret skønt, er Vesterbro! Hvis nogle skulle være i tvivl efterhånden, så lad mig bare understreg; at jeg knuselsker denne bydel! Jeg elsker vandet, spisestederne, det pulserende byliv, det urbane, det pæne og menneskene her! Der er virkelig en god stemning her – og særligt når solen skinner!

Det gjorde den også for nyligt, da Simon og jeg spadserede hjem fra Islands Brygge, hvor vi havde besøgt nogle skønne venner. Turen lands Islands Brygge, over cykelbroen og igennem Vesterbro er ret skøn og kan varmt anbefales. Vi stoppede ved vandet på Vesterbro-siden for at skyde outfitbilleder af mig i min (forholdsvis) nye rullekrave, som jeg har fået af én af mine kæreste veninder. Den er fra H&M og den let pudrede lyselilla farve er total uimodståelig.

Bukserne er virkelig en gammel sag fra Only – de er i hvert fald 10 år gamle og jeg kan blive helt glad ved tanken om, at selv high street køb ikke behøver at være køb og smid væk-varer… Jakken er faktisk også af ældre dato – den er fra Zara og er nok fra 2014… Er I gode til at passe på jeres tøj? Dyrt som budgetvenligt?

Rigtig god weekend. 
XO Lise 

Fik jeg nogensinde vist jer den her? Stine Goya Judy Dress

stinegoyalangsortkjole (1) (999x1499) stinegoyalangsortkjole (2) (900x600) stinegoyalangsortkjole (3) (900x676) stinegoyalangsortkjole (4) (901x1350) stinegoyalangsortkjole (10) (900x600) stinegoyalangsortkjole (5) (900x1350)
stinegoyasort (918x1380)
stinegoyalangsortkjole (7) (901x1350) stinegoyalangsortkjole (8) (995x1499) stinegoyalangsortkjole (9) (978x1300)
Kjole: Stine Goya / Støvletter: Love Moschino / Øreringe: & Other Stories / Armbånd: & Other Stories / Ring: Prinsesse smykker / Lille ring: Maria Black / Halskæde: Scrouples. 

Hej venner. Jeg håber, at jeres lørdag har været dejlig? Det har min! Simon og jeg gik en dejlig lang tur på Vesterbro, da der var ophold i regnen og solen tittede frem. Vi gik en tur over til Lokomotivværkstedet, som I måske også kan genkende på billederne? Det var simpelthen så fantastisk! Sådan helt øde og fredfyldt, midt inde i byen!

Vi var drage afsti afsted for at finde et lækkert spot til at skyde outfitbilleder – og for at gå en dejlig tur også, naturligvis – det slog mig nemlig for nyligt, at jeg aldrig har fået vist jer min nye Stine Goya kjole! Jeg købte den vist helt tilbage i januar og har også nået at feste i den en enkelt gang. Men det var lidt lang tid sådan et lille menneske som mig, derfor har jeg fået lagt den 3 cm op for nyligt.

Jeg synes simpelthen, at den er noget af det smukkeste! Men jeg må jo også bare indrømme; at jeg virkelig har en svaghed for Stine Goyas designs. Jeg kan ret godt lide materialerne, og detaljen med en lidt korte underkjole, pufærmerne, kragen og snittet, der gør at den går så fint ind i taljen.

Hvis du også er forelsket i denne sorte sag, så kan du stadig finde den flere steder – og oven i købet med procenter. Min er en størrelse XS. Jeg overvejer lidt, om jeg skal eje den i lyserød også. …Hvis I har et godt tip til, hvor jeg finder den i XS, så modtages disse med kyshånd!

Det var alt, som jeg ville vise jer i dag. Vi ses i morgen. 
XO Lise