Everyday Essentials: Raunsborg anti-age natcreme

affilinksnynyreklame
raunsborgnatcreme (1) (977x1300)
raunsborgnatcreme (2) (900x601) raunsborgnatcreme (3) (900x601) raunsborgnatcreme (4) (977x1300) raunsborgnatcreme (5) (900x600) raunsborgnatcreme (6) (900x600)
Raunsborg Anti-age Night Cream Nordic, 50 ml, 429,95 DKK hos Med24.dk

Hej venner. Som en del af mine nye og gode vaner her på bloggen i 2021, forsøgte jeg i januar at lancere “Everyday essentials” – altså gode hverdagsprodukter fra skønhedsverdenen, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg tænker; at vi prøver lige at tage det med ind i februar også, for at se hvordan det går ;)

I dag vil jeg derfor gerne fortælle jer om en ret skøn natcreme fra danske Raunsborg, som jeg har brugt de seneste par måneder. Jeg var solgt, allerede da jeg hørte, at den ikke blot er tiltænkt din og min hud i ansigtet, men også decolté og halsområdet – for hvis der er et sted, hvor alderen virkelig også bare sætter sine tydelige tegn, så er det da der! Og derfor er det nogle områder, som jeg personligt virkelig gerne vil passe lidt ekstra på; så huden der, så vidt muligt også kan ældes med ynde.

Og netop dét lover natcreme her fra Raunsborg at hjælpe med. Den er nemlig anti-age. Den lover at reducere pigmentpletter, virke opstrammende og tilføre huden fugt i op til 72 timer. Formlen er desuden udviklet med hensigt på at understøtte en sundere og mere ungdommelig hud. Dette skulle den kunne takket være aktiver fra hvid trøffel, der opretholder hudens styrke og låser fugt til hudlagene samt risolie, som virker regenererende og fornyende. Herudover, skulle der være sheasmør i, som giver en mere smidig og glat hud uden rynker plus grønkålekstrakter, der nærer huden med masser af vitaminer. Det lyder ret skønt, ikke :)?

Og virker den så? Ja og nej – men mest ja. Jeg synes bestemt, at den virker opstrammende, udglattende og efterlader min hud med mere glød. Og det er virkelig heldigt, at der er en natcreme, for jeg kan tydeligt både se og mærke på min hud, at den reagerer på de aktive ingredienser, efter brug. Hvis det er første gang, du oplever, at din hud reagerer lidt og måske blusser lidt, så bliv ikke forskrækket – det er ikke nødvendigvis en allergisk reaktion. Det var det i hvert fald ikke hos mig, det er mere en følelse lidt ligesom en frugtsyrepeeling, bare slet ikke lige så kraftig. Men summa summarum: Jeg mærker tydeligt, at cremen virker og efterlader min hud mere glat, blød og med fornyet glød, så det er ret fantastisk! Den giver dog ikke min hud nok fugt og slet ikke i 72 timer.

Så jeg ender på fire ud af fem stjerner til Raunsborgs Anti-Age Nightcream Nordic. Den er virkelig skøn og virker uden tvivl. Den eneste grund til, at den ikke får fem stjerner, er fordi den ikke lever op til sit løfte om fugt. Obs! Den egner sig ikke til sart hud.

Køb Raunsborg hos Matas, Magasin eller Med24.dk.

XO Lise

Raunsborg Nordic Shampoo & Conditioner

reklameaffilinksnyny
raunsborgshampoobalsam (2) (900x595)

raunsborgshampoobalsam (1) (934x1400)
raunsborgshampoobalsam (3) (900x675) raunsborgshampoobalsam (4) (900x590) raunsborgshampoobalsam (4a) (900x600) raunsborgshampoobalsam (5) (876x1400)
Raunsborg Nordic Conditioner, 200 ml, 116,- & Nordic Shampoo, 200 ml, 116,- hos Med24.dk

Hej venner. Hvad så, hvordan er det gået i dag? Har I været tilbage på arbejde? Og med arbejde mener jeg naturligvis blot hjemmearbejdspladsen. Men måske nogle af jer endda har været fysisk afsted på arbejde? Herhjemme har jeg pænt tændt for den lille computerskærm endnu engang… Selvom jeg hellere ville være blandt mine søde, sjove og dygtige kollegaer, så er det nu godt at være tilbage på arbejdet igen efter påsken, om end tilbage på arbejdet blot betyder digitalt, og ikke fysisk ;).

Men corona er godt nok ved at have været en aktualitet i lang tid efterhånden hva’? Den 12. marts skulle jeg have haft besøg af min mor. Hun havde planlagt en forlænget weekend i København og jeg havde glædet mig rigtig meget til få besøg af hende. Mine forældre bor jo i Nordjylland, så det er sjældent jeg ser dem her i København. Heldigvis, tager min fars arbejde ham forholdsvis tit til København, så jeg har fornøjelsen af at se ham lidt ofte, men det er ikke tilfældet med min mors arbejde og derfor var det ganske særligt, at hun kom til København på tur alene. …Men som I nok kan regne ud, så blev det aldrig til noget. Hun skulle have fulgtes med nogle veninder i flyet fra Aalborg til København, men grundet corona blev de desværre enige om, at det var for risikabelt at stimle så mange mennesker sammen på et fly. Og set i lyset af hvordan det hele siden udviklede sig, så havde de jo nok ret. Men det gjorde ikke ærgrelsen mindre for mig.

Jeg havde virkelig sådan glædet mig – og planlagt alt muligt. Men det må blive en anden god gang. Jeg havde også stillet body sæbe fra Ecooking frem og disse flotte shampooer og balsammer fra Raunsborg til at min mor skulle komme. Hun kan godt lide milde produkter, hvor ingrediensernes kvalitet er i fokus. Så jeg tænkte, at både Ecooking og Raunsborg var helt perfekt. Desværre fik min mor aldrig fornøjelsen af nogle af produkterne i denne omgang, men Simon og jeg har naturligvis nydt at bruge dem herhjemme alligevel.

SÅ, det var et langt indløb til dagens anmeldelse – jeg håber, at I vil bære over med mig :) Måske er jeg bare en enkelt procent mere sentimental, end jeg plejer ;) Så i lidt mere end en måned har jeg testet Raunsborgs hårprodukter her, som jeg både synes er æstetisk skønne og dufter dejligt. Desværre, har de hverken gjort under for mit hår eller min hovedbund.

Shampooen lover at rense, pleje og beskytte håret, samtidigt med at den tilfører volumen og fylde. Jeg har faktisk ikke oplevet, at shampooen renser særlig godt i bund, og jeg oplever desværre heller ikke mit hår som særlig velplejet efter brug – og det på trods af, at mit hår i denne periode har været udsat for markant mindre styling end normalt. Herudover, så lover shampooen også at berolige irriteret hovedbund, hvilket jeg desværre er lodret uenig i, at den gør.

Balsammen skulle tilføre håret fugt, fylde og glans, samt blødgøre og beskytte håret. Igen er det desværre ikke den oplevelse, som jeg er efterladt med. Faktisk, så oplevede jeg mit hår som tørt og glansløst, mens jeg har brugt produkterne.

Jeg ser mig derfor nødsaget til at give Raunsborgs Nordic Shampoo & Conditioner blot én ud af fem stjerner, hvilket virkelig ærgrer mig! Jeg er nemlig head over heels vild med samme mærkes saltvandsspray og også ret forelsket i Raunsborgs parfumer. Men man kan jo ikke vinde hver gang og derfor må det komme an på en prøve med deres hudplejeprodukter ;)

XO Lise

My nyeste duftforelskelse: Raunsborg Pink Rose

reklameaffilinksnyny
raunsborgparfume (1) (900x599)
raunsborgparfume (2) (900x601) raunsborgparfume (3) (900x600) raunsborgparfume (4) (900x600) raunsborgparfume (5) (900x600) raunsborgparfume (6) (900x600)
Raunsborg Nordic Pink Rose Eau de Parfum, 50 ml, 389,95 DKK hos Matas

Kære søde venner. Jeg har glædet mig helt vildt til dette indlæg! Jeg elsker nemlig at fortælle jer om mine parfume. Efter jeg arbejdede for Brands of Beauty i et års tid er min interesse og kærlighed for parfumer, dufte og specielt nicheparfumer skudt i vejret! Og hvordan ville den også kunne andet med alle de forskellige parfumer og spændende brands, som Brands of Beauty distribuerer? Hvis du ikke har læst om mine andre parfumer, så klik lige her for at læse mere.

Men nok om det; for jeg vil gerne fortælle jer om min nyeste parfume, som jeg også er helt oppe at køre over! Det er Nordic Pink Rose fra danske Raunsborg, som jeg virkelig også har holdt af i mange år, men ikke tidligere har eget. Min mor har tidligere brugt den og det gør jo, at jeg helt naturligt har en forkærlighed for den. Men nu pryder den også min badeværelseshylde :)

Den dufter både friskt og mildt af roser, men hvor jeg nogle gange kan få lidt kvalme af særligt duften af røde roser i parfume, så er denne roseduft helt perfekt afbalanceret og dufter, ja mere som pinke roser. Den er virkelig let og lækker, og på en måde meget nordisk og naturligvis også meget feminin.

Find Raunsborgs produkter hos Matas. 
XO Lise

Beautiful Summer // Saltvandsspray – obviously!

sponsoreretaffiliatelinks
                           beautifulsummer4
saltvandsspray2018 (1) saltvandsspray2018 (2) saltvandsspray2018 (3) saltvandsspray2018 (4) saltvandsspray2018 (5) saltvandsspray2018 (6) saltvandsspray2018 (7) saltvandsspray2018 (8)
Raunsborg Nordic Urtesaltvandsspray, 250 ml, 109,- & Matas Salt Water Spray, 150 ml, 69,95 DKK 

Hello my darlings. Vi skal selvfølgelig ikke have en beauty sommertema her på bloggen // Beautiful Summer // uden at snakke om saltvandsspray – for hvis der er noget der bare er smukt og lækkert og helt perfekt til at understrege sommerstemningen, så er det helt sikkert et skødesløst løst hår fuld af struktur og bølgende krøller.

Der findes rigtig mange gode saltvandssprays på markedet – og jeg har vist også skrevet om flere forskellige varianter her på bloggen efterhånden… Jeg har i mange år været rigtig glad for TRESemmés Perfectly (un)done saltvandsspray og -mousse, men jeg synes også, at Wella laver én, som er helt og aldeles fremragende – så jeg synes faktisk ikke, at jeg er særligt præget af favoritter på dette felt. Senest har jeg prøvet kræfter med to forskellige fra henholdsvis Matas’ striber og Raunsborg. Og jeg må simpelthen bare sige; at jeg er vild med begge! Som dem vil tippe jer lidt om i dag, og så kan vi jo også lige tage en hurtig snak om saltvandsspray.

Hvis I kender saltvandsspray, så ved I sikkert allerede, at det er et rigtig godt produkt til at skabe tekstur, struktur og bevægelse i håret – og dermed selvfølgelig også masser af modstand. Men det saltholdige vand giver faktisk også masser af fylde til dit hår, så saltvandsspray kan jo sagtens bruges hele året rundt, men personligt; så synes jeg, at det lidt mere nice om sommeren med en skødesløst og “undone” hår – det der beach look, I ved ;) – så jeg svinger nok mest saltvandssprayen om sommeren.

How to? Jeg bruger saltvandsspray i vådt eller håndklædetørt hår. Spray og fordel godt. Føntør efterfølgende og friser igennem, så får du naturligt, lækkert og fyldigt hår. .

..For det meste – for med Matas’ Salt Water Spray kan jeg faktisk godt slippe afsted med at bruge den i tørt hår også, hvilket jeg ellers aldrig gør med saltvandsspray. Men den er virkelig bare enormt god, da den skaber flot struktur, let volumen, modstand og en smule mathed – selv i tørt hår. Så den er det perfekte stylingredskab at have lige ved hånden, når du skal hurtigt ud af døren. Køb den til 69,95 DKK hos Matas.

Raunsborgs Herb & Sea Salt Spray Nordic kan ikke helt prale med at være trés bien i tørt hår, den skal hellere bruges i vådt hår og føntørres ind – efter min mening – men til gengæld er den én af de mest luksuriøse saltvandssprays, som jeg nogensinde har haft fingrene i! Den dufter skønt og mildt lyserøde blomster eller måske endda bær, og så føles den meget blødere i mit hår end de fleste saltvandssprays. Normalt, synes jeg at saltvandssprays gør håret ret tørt – det er selvfølgelig den effekt, som salten har på dit hår, og det er også dette der er med til at skabe struktur, volumen og modstand i håret, hvilket gør stylingen meget nemmere, så det er der ikke noget galt med – personligt, knuselsker jeg bare ikke følelsen… Men med Raunsborgs saltvandsspray føles mit hår ikke lige så tørt og nærmest stift, som jeg ellers normalt oplever… Det er nok på grund af det urtekompleks, som denne spray indeholder. Raunsborgs saltvandsspray er nemlig fuld af citronmelisse- og brændældeekstrakt, som både tilfører håret vitaminer og mineraler, som virker styrkende og beroligende på hår og hovedbund. Så for et smukt, blødt og let bølgende hår med struktur, så vil jeg helt sikkert anbefale denne saltvandsspray – specielt til dig (og mig), som har tendens tørt og irriteret hovedbund.

Kan I nu have jer en skøn torsdag aften. 
XO Lise

PS: Magasinet i baggrunden på billederne er GO Beauty