The Ritual of Hammam – En blødgørende creme fyldt med plejende super ingredienser

sponsoreret
theritualofhammamhammambodycreme (1)hammambodycreme (2)hammambodycreme (3)hammambodycreme (4)hammambodycreme (5)Rituals The Ritual of Hammam Soul Uplifting Body Cream, 220 ml, 155,-

Nå, venner! Last but not least! Vi er kommet til det sidste produkt i The Ritual of Hammam serien, som jeg kan vil fremhæve over for jer i denne omgang. Inden jeg kaster mig ud i en anmeldelse af denne helt fantastiske creme til le corps, vil jeg lige fremhæve og sammenfatte for jer en sidste gang, hvorfor jeg er SÅ vild med denne serie.

Først og fremmest så synes jeg, at hele serien er den perfekte måde at få lidt luksus, selvforkælelse og velvære ind i din og min hverdag. Den er lækker, dufter dejligt og minder mig om en spaoplevelse og giver anledning til ekstra og nemme selvforkælelsesritualer til kroppen i løbet af en travl hverdag. Jeg mener virkelig, at der er en værdi i at tage fem minutter ud af dit travle morgenritual til at påføre kroppen body mud eller en ekstra lækker creme, som dén som det skal handle om i dag.

Herudover, så synes jeg at seriens duft er varm og lækker – og som tidligere nævnt, giver mig minder om lækre spaoplevelser. Serien dufter varmt af en blanding af eukalyptus og rosmarin, hvilket for mig er perfekt, varmt og lækkert til de kolde efterårs- og vintermåneder.

Sidst men ikke mindst, så synes jeg at både seriens udseende og duft er meget unisex. Den er derfor både velegnet til mænd og kvinder – og derfor er produkterne i denne serie måske nogle gode gaveidéer til adventspakker, vært- og værtindegaver samt eventuelle julegaver i denne gavefyldte tid.

The Ritual of Hammam – Soul Uplifting Body Cream 
Og nu til dagens produkt i fokus – nemlig denne mega lækre creme til kroppen. Det er en ret fed creme, hvor konsistensen mest af alt minder mig om en body butter, hvilket jeg personligt synes er enormt lækkert! Ligesom resten af serien dufter den varmt, friskt og dejligt at eukalyptus og rosmarin – og der er både ekstrakt af eukalyptus og rosmarin i produktet, som henholdsvis virker helende og genopfriskende på både hud og sind.

Foruden eukalyptus og rosmarin, er der også andre ret gode og super plejende ingredienser i denne fede kropscreme. Der er et højt indhold af glycerin, som er vidt og bredt både kendt og brugt for sin blødgørende og fugtighedsbevarende virkning på huden. Herudover, er der blødgørende og beskyttende sheasmør i, som er rig på gode fedtsyrer, A vitamin og E-vitamin – og virker desuden antiinflammatorisk. Der er også solsikkeolie i, som både virker blødgørende, fugtgivende og beroligende på huden, da det er rigt på næringsstoffer og antioxidanter. Endvidere, så er der kakaosmør i produktet, som giver næring og fugt til huden på et dybere niveau end de fleste indholdsstoffer. …Og der er faktisk endnu flere gode ingredienser – men jeg vil stoppe for nu og blot efterlade jer med denne varme anbefaling: Det er en fantastisk creme med fantastiske ingredienser, som efterlader din hud blød og velplejet! 

Rigtig god fredag venner. Vi blogges ved i morgen.
XO Lise

OGX Shea Soft & Smooth Shampoo og balsam

sponsoreretaffiliatelinks
ogxkokos (2) ogxkokos (3) ogxkokos (4) ogxkokos (5) ogxkokos (6) ogxkokos (7)
OGX Shea Soft & Smooth Shampoo, 385 ml, 105,- hos Nordicfeel.dk & OGX Shea Soft & Smooth Conditioner, 385 ml, 105,- hos Nordicfeel.dk 

Hello darlings. Jeg håber, I nyder jeres lørdag i dette fiine fine vejr! Jeg var ude i går og nyde det solrige “løvfaldssommer”-vejr i går, hvor jeg tilbragte eftermiddagen i solskin min Simon og min bror. Vi drak vin og øl på et tæppe i det fri og trillede efterfølgende ned på Tribeca Ugly Duck og spiste fantastisk pizza, drak øl og drinks! Alt i alt en ret lækker fredag! Hvad lavede I i går?

Nå, det skal naturligvis ikke handle om min fredag i dag – men hellere om dette to velduftende sager, som jeg har testet de seneste tre ugers tid. Det er shampoo og balsam fra OGX, som de kvikke læsere muligvis kan huske, at jeg har skrevet om her på bloggen før (og hvis ikke, så kan I klikke her og læse jer lidt klogere på brandet).

OGX Shea Soft & Smooth Shampoo & Conditioner
Jeg har tidligere været ret glad for OGX Beauty’s produkter – jeg synes det er gode produkter til gode priser og I søde, buttede flasker. Så jeg var også spændt på at prøve deres Soft & Smooth shampoo og balsam, da jeg blev præsenteret for disse. Førstehåndsindtrykket var helt sikkert godt! De dufter nemlig af Toms Chokofanter og Karamella – og det er ret sjovt at tage bad i. Og konsistensen på både shampoo og balsam var god!

OGX Shea Soft & Smooth shampoo og conditioner indeholder begge både sheasmør, agave og kokosolie – og denne kombination er ikke blot med til at give den søde duft, men virker også plejende på håret. Faktisk, befinder alle tre ingredienser sig forholdsvist højt på inci-listen, hvilket betyder, at det procentvise indhold af hver ingrediens er forholdsvis højt i både shampoo og balsam – og det bliver jeg jo altid glad for at se! Dét betyder nemlig, at det ikke bare er “varm luft”, når OGX skriver, at det er disse tre ingredienser, der gør dit hår blødt og lækkert, når du bruger netop disse to produkter. Så kæmpe point for det! Begge produkter er forresten også silikonefri!

Så hvis du er på jagt efter et blødt, glat og ikke-kruset hår, så lover OGX at hjælpe dig med dette, hvis du bruger deres Shea Soft & Smooth produkter. Men holder de så hvad de lover? Tjarh… Mit hår er ret kruset og tørt for tiden – og selvom OGX både lover frizz-defy og fugt med disse to produkter – så formår de desværre ikke at tæmme mit tørre hår. Til gengæld, har det givet mit hår et sundt løft, så selvom mit hår har synet tørt og kruset efter brug, så har det også synet sundt og meget nyvasket.

Når jeg kigger på ingredienslisten, så har jeg faktisk svært ved at sige, hvorfor OGX Beauty’s Shea Soft & Smooth produkter ikke gør mit hår mindre tørt, for det er virkelig nogle fine ingredienser, der er i. Måske er mit hår bare ekstra træls for tiden… Den eneste forklaring, som jeg kan finde, må være at der er mere end én slags sulfater eller sulfatlignende ingredienser i produkterne, hvilket kan virke udtørrende på både hår og hovedbund. Dog, må jeg hellere lige understrege; at disse produkter fra OGX har IKKE virket udtørrende på min ellers sarte hovedbund. Og jeg vil også rose OGX for hovedsageligt at bruge ingredienser, herunder også sulfater og skummemiddel, som er af naturlig oprindelse.

Jeg har haft svært ved, hvor mange stjerner jeg ville give disse to produkter fra OGX. For på den ene side, synes jeg ikke, at de har gjort noget specielt for mit hår – mine forventninger var højere. Men på den anden side, så synes jeg virkelig at det er en fin ingrediensliste, hvor det virker som om, at der er tænkt over kun at anvende milde og skånsomme ingredienser – og alligevel ende med et budgetvenligt resultat. Derfor har jeg besluttet mig for at give OGX Shea Soft & Smooth Shampoo & Conditioner tre ud af fem stjerner. Og så vil jeg skynde mig at tilføje: At OGX virkelig har et stort og bredt sortiment, så bare fordi disse to produkter ikke scorede topkarakter her hos mig, så er det bestemt ikke ensbetydende med, at jeg ikke synes I skal prøve deres produkter – for jeg har været glad for flere af dem! Og glæder mig til at prøve endnu flere af de buttede og nuttede OGX hårprodukter!

Rigtig god lørdag. 
XO Lise

Mit nye yndlings brand til kroppen! Benamôr

benamor (1) benamor (2) benamor (3) benamor (4) benamor (5) benamor (6) benamor (7) benamor (8)
Benamôr Alantoín Body Butter, 200 ml, 180,- hos Sirup.dk & Benamôr Alantoín Milky Body Cream, 150 ml, 180,- hos Sirup.dk

Hej og god eftermiddag sødeste læsere. Jeg håber, at I har haft jer en rigtig skøn weekend! Det har jeg i hvert fald! Torsdag eftermiddag tog jeg tidligt fri fra job for at skynde mig hjem og tilbringe lidt kvalitetstid med min søde kusine Marie, som var kommet på besøg fra Aarhus. Jeg har efterfølgende haft fornøjelsen af hendes selskab hele weekenden, og det har været så skønt! Vi har hygget med god mad, vino og drinks, gyserfilm, lidt shopping og masser af snik snak! It’s been like a perfect weekend! Torsdag aften lavede jeg bl.a. Huevos Rancheros (opskrift her), og brugte efterfølgende resterne i en lasagne om fredagen for at sparre lidt på oksekødet ;) Det kan varmt anbefales. I dag cyklede jeg Marie til bussen først på eftermiddagen og cyklede efterfølgende hjem igennem et solbeskinnet København. Solen er godt nok gået bag en sky eller ti nu, men uanset; så elsker jeg virkelig at cykle gennem København. Det er bare verdens bedste by.

Nå, men når jeg får besøg hjemmefra, eller besøg bare helt generelt, så siger jeg altid til mine søde gæster, at de ikke skal slæbe en masse skønhedsprodukter med. Jeg har jo en masser her, og mere end jeg kan nå at bruge selv. Så Marie har også brugt af min Benamôr Alantoín Milky Body Cream i disse dage, og var heldigvis lige så begejstret for den som jeg, så jeg tænkte; at jeg ville fortælle jer om den i dag. Eller om Benamôr helt generelt, for det har jeg vist slet ikke fortalt jer om! Og så skal I helt sikkert føle jer snydt! For Benamôr er bestemt et brand, der er værd at kende! I hvert fald hvis du spørger mig…

Benamôr 1925
Benamôr er et skønhedsbrand fra Portugal, som har udviklet unikke skønhedsformler siden 1925, hvor de startede i Lissabon. Her startede en lille gruppe farmaceuter med at udvikle få unikke, håndlavede og særligt effektive skønhedsprodukter, baseret på naturlige ingredienser, som Portugals sidste dronning, Amélie, bl.a. var udtalt fan af. De er alle pakket i smukt og kunstnerisk art deco emballage, hvilket for mig understreger, at der er fokus på helhedsoplevelsen hos Benamôr. Benamôr dufter nemlig altid dejligt, ser fantastisk ud, føles skønt og efterlader dig med et dejligt resultat også! Og så oven i købet til virkelig fine og rimelige priser!

Alantoín serien er en frisk og forførende serie fra Benamôr, som dufter skønt af citrus – og det er dér at de to produkter, som I kan se på mine billeder, er fra. Det er den éne af mine to yndlings serier fra brandet. Der er fire serier i alt. Fælles for serien er, at den dufter skønt af en kombination af tre slags citrus og indeholder allantoin. Allantoin findes naturligt i roden fra lægeplanten Symphytum officinalis (Kulsukker) og virker lindrende på huden samt fremmer den naturlige celledeling.

I dag vil jeg gerne fremhæve deres body butter og body creme fra Alantoín serien, som også indeholder en håndcreme (i to størrelser), en shower gel og en håndsæbe.

Alantoín Milky Body Cream er nærmest som en bodylotion, men det er ikke en bodylotion, det er en creme. Denne letvægtscreme har en kølende, blødgørende og forfriskende effekt på huden, som kommer af kombinationen af naturlægemidlet Allantoin og glycerin. Det gør cremen særdeles velegnet til tør, sensitiv og skadet hud (det samme gør sig gældende for resten af Alantoín serien). Herudover, indeholder denne creme også gode, naturlige ingredienser som ricinusolie og bivoks.

Alantoín Body Butter’en er naturligvis en fed og smøragtig creme. Den er rig på sheasmør. Sheasmør indeholder både gode omega-6 fedtsyrer, vitamin A, vitamin E, antiinflammatoriske phytosteroler og cinnaminsyre. Sidstnævnte er UV-B absorberende og virker således som en svag solfaktor. Det gør sheasmør utrolig blødgørende for huden og virker samtidigt beskyttende. Herudover, har Alantoín Supreme Budy Butter også både naturlægemidlet Allantoin og glycerin i sin formel.

Jeg synes simpelthen, at begge cremer efterlader min hud så smuk! Velfugtet og skinnende (uden at være olie-agtig). Jeg bruger deres Milky Body Cream til dagligt, og så har jeg faktisk brugt body butter’en som en slags aftersun-creme efter solbadning her i sommermånederne. Men sidstnævnte er også bare god, når du har brug for lidt ekstra pleje til tør hud. Safe to say: I love these products! Og jeg ELSKER duften! Så hvis citrus er noget for dig, så vil du helt sikkert også elske Alantoín serien.

Hav en dejlig søndag!
XO Lise

PS: Dette indlæg er ikke sponsoreret, da dette er rapportering af min hverdag som marketing- & communications manager hos Brands of Beauty, og ikke et sponsoreret produkt.