Yndlings natmaske ever! Shiseido Waso Beauty Sleeping Mask

reklameaffilinksnyny

Shiseido Waso Beauty Sleeping Mask, 80 ml, 319,96 DKK (nedsat fra 399,95) hos Matas

Hej venner. Kunne I læse, at jeg var pladask stiv i går, da jeg skrev mit blogindlæg? Det håber jeg ikke. Og undskyld på bagkant. Det er sgu nok meget godt, at jeg trods alt skal arbejde, selvom jeg går hjemme i husarrest de næste fjorten dages tid, ellers kunne det godt være, at det var blevet fjorten hårde dage for min lever ;) Hvordan håndterer I corona-situationen?

Shiseido Waso Beauty Sleeping Mask 
Nå, men altså nok om corona og leverskader, og mere om helt fantastiske hudplejeprodukter! For det er lige præcis hvad den her natmaske fra Shiseido er! Det hedder en natmaske, men personligt bruger jeg den pt. bare som natcreme – hver evig eneste aften. Og det har min hud virkelig takket mig for! Som jeg tidligere nævnte for jer, så er min hud simpelthen så tør og irriteret for tiden; det både kolde og omskiftelige vejr gør, at min hud skriger på fugt lige for tiden…

Nu har jeg efterhånden brugt Shiseidos Waso natmaske i tre – fire uger, og jeg må bare sige, at min hud har været både synligt og mærkbar forbedret af den. Den skulle den så også gerne, for helt billig er Shiseidos smukke produkter jo ikke ;) Heldigvis, er de pengene værd! I hvert fald hvis du spørger mig…

Denne natmaske lover at give huden et intensivt skud af fugt, samtidigt med at den genopretter både glød og hudens overall helbred. Den indeholder yuzu frø – yuzu er en japansk citrusfrugt, der bidrager til hudens egen produktion af hyaluron og fugt. Ligeledes indeholder den plankton, ginseng, gulerod og safron-olie, som alt sammen bidrager til at give huden en smuk glød. Og sidst men ikke mindst, så er der også ekstrakt af pæoner i, som hjælper med at give huden en mere ensartet tone.

…Det er alle sammen ingredienser, som jeg umiddelbart synes lyder ret spændende! Og ikke nogle, som jeg ofte støder på i skønhedsprodukter!

Og min konklusion må jo bare være, at det virker! Den er virkelig god og gør uden tvivl noget godt for min huds fugtbalance. Derfor ender jeg på fire ud af fem stjerner. Og PS: Den er velegnet til alle hudtyper.

XO Lise 

Husker du solcremen?

sponsny1affilinksnyny

Nivea Sun Protect & Sensitive Soothing Spray SPF 30, 200 ml, 99,95 DKK hos Matas, Nivea Sun Anti-age & anti-pigment SPF 30, 50 ml, 119,95 DKK hos Matas, Shiseido Sports Invisible Protective Mist SPF 50, 150 ml, 280,- hos Københavns Lufthavn & Shiseido Expert Sun Aging Protection Lotion Plus SPF 50, 50 ml, 309,95 DKK hos Matas

Hej venner – pyh, de her varme dage og nætter tager altså lidt hårdt på mig, synes jeg! Jeg er vild med lækre sommerdage, men dét her det er sgu næsten for meget! Har I nogle gode tips til at takle varmen?

Uanset, så tænkte jeg, at jeg lige ville komme med en venlig påmindelse om den der vigtige vigtige solcreme, som jeg så ofte har prædiket om her på bloggen. En slags servicemeddelelsen (jaja, det var så lidt ;)). …For selvom der er overskyet og man hurtigt oplever varmen som trykkende frem for bagende, så gemmer solen sig inde bag skyerne – og den er selvfølgelig også meget fremme i løbet af dagen – … Så det er altså virkelig vigtigt, at huske at smøre sig ind i den her lumre varme.

Din hudtype har stor betydning for, hvor meget sol du kan tåle uden solbeskyttelse. Ifølge Kræftens Bekæmpelse har seks ud af ti danskere hudtype 1 eller 2, hvilket er de hudtyper, der lettest bliver solskoldet om sommeren, hvor UV-stråling er høj. Og mig bekendt; så løber Kræftens Bekæmpelse sgu sjældent med halv vind, så mon ikke det er noget, som man skal rette sig efter? Jeg er helt sikkert hudtype 1 eller 2, som tåler ingen eller meget lidt solbadning uden solbeskyttelse. Og når nu mere end halvdelen af danskerne er hudtype 1 eller 2, mon ikke så også du er i risikozonen, kære læser? Uanset, så vil jeg aldrig anbefale solbadning uden solfaktor. Og på de her varme dage, så er solfaktor bare en god idé, så snart du skal være ude – også bare for en kort stund…

Disse dage ligger UV-indekset på 6 eller mere. Det er det, som DMI kalder for moderat til høj intensitet, hvilket betyder at der er stor risiko for solskoldning. Så snart UV-indekset er over 3 Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig. SÅ VENNER; der er ingen vej udenom! På med den solcreme – og sørg for at tilpasse din faktor efter din hudtype. Personligt, bruger jeg sjældent mindre en faktor 20 – og jeg bruger faktisk oftest faktor 30 eller 50. I ansigtet bruger jeg aldrig mindre end faktor 30.

Jeg har tidligere skrevet ret meget om solcreme her på bloggen, så…

Jeg kommer i hvert fald helt sikkert til at beskytte min lyse hud godt og grundt med solcreme – også i år! Pt. er jeg særligt forelsket i de fire solbeskyttelsesprodukter, som I kan se på billederne ovenfor.

Rigtig god aften venner.
XO Lise