Psst… Kan du spotte Pelican Self Storage baggrunden på ét af billederne her fra København?
Rullekravetrøje: Sofie Schnoor / Frakke: Zara / Halstørklæde: Message / Jeans: Pieces / Bælte: Pieces / Støvler: Bianco Footwear / Øreringe: Julie Sandlau / Halskæde: Sisi Copenhagen / Ring: arvestykke.
Hej venner. For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Pelican Self Storage med en forespørgsel om samarbejde om omtale. Jeg var ret hurtig til at sige ja, for jeg har nemlig selv haft en virkelig god oplevelse med Pelican Self Storage. Havde det været en anden virksomhed, der udbyder privat opbevaring, så havde jeg sgu nok takket nej – det havde i de fleste tilfælde været for søgt. Vi står nemlig ikke lige og skal flytte any time soon, vi flyttede fra Østerbro til Vesterbro i maj og håber at blive her i lang tid. Men for dig, der går med tanker om at flytte eller har brug for opbevaring af en anden årsag, så er denne anbefaling forhåbentligt relevant :)
Når nu det lige præcis var de grønne Pelican-gutter, der spurgte, så takkede jeg ja. Deres ekstraordinære gode service står nemlig stadig ret klart i min hukommelse, her seks år senere. Her i januar har jeg boet i København i seks år. Jeg flyttede fra mit hjem i Aarhus sammen med verdens bedste Janie, for at prøve livet i hovedstaden af og starte på min kandidatuddannelse. Dengang var vi studerende og vores netværk i København var ikke kæmpe stort, så det var selvsagt ikke nemt at finde en lejebolig med en SU-venlig husleje. Det lykkedes os heldigvis i løbet af en måneds tid efter afskeden med Aarhus, at finde en lækker lejlighed i Nordvest. Men det betød altså at vi flyttede til København uden et sted at bo i første omgang. Jeg flyttede midlertidigt ind hos nogle gode venner, mens Janie rykkede ind hos sin søster.
Det var en tid, der var fyldt med enorm stor begejstring og glæde – men også nervøsitet og usikkerhed. Det er sgu altid nerve wrecking at flytte til en ny by. Det sidste, vi havde brug for, var bekymringen om hvor alle vores sager skulle opbevares. Vi besluttede os hurtigt for, at møbler, adskillige kasser med tøj og sko og meget mere måtte opbevares via privat opbevaring. Men på en SU var det sgu ikke lige alle opbevaringsrum, som vi havde råd til og det var svært for os at gennemskue, hvor meget og hvor lidt, vi havde brug for at leje. Jeg ringede rundt til lidt forskellige – og heldigvis, fik jeg på et tidspunkt en virkelig sød medarbejder fra Pelican Self Storage i røret. Han var både imødekommende og tålmodig overfor mine tusinde spørgsmål, og han fandt en løsning til os, som både kunne rumme vores store mængde flyttekasser fyldt med omkring 400 par sko, møbler mm. og samtidigt imødekom vores pressede SU-budget.
Helt ærligt, så står den oplevelse virkelig klart for mig, når jeg tænker på min flytning fra Aarhus til København. Den virkelig gode og personlige kundeservice, som jeg oplevede hos Pelican, gav mig ro i maven som ung og uvidende studerende – og var nok med til at give mig fornemmelse af, at det hele nok skulle gå ;) Dét, gode venner, verdens bedste Janie og en støttende familie selvfølgelig… Og det gik jo heldigvis ret godt alt sammen!
I dag bor jeg i København på sjette år. Ikke længere sammen med Janie, men hun bor heldigvis bare ti minutter væk. I dag bor jeg med Simon på Vesterbro. Jeg fik i eftermiddags lokket ham med til at cykle til A.C. Meyers Vænge for at skyde flotte outfitbilleder ved vandet af min nye rullekravetrøje fra Sofie Schnoor. Gæt hvad der også ligger på A.C. Meyers Vænge ;) …
XO Lise